Screw it... -Sakref-

Sakref smilte venligt da han sagde at Ahri skulle også.
"selvfølgelig" sagde han og da Ahri havde gjort det så bladrede han til en ny side og lod derefter lod vampyrer gøre det på den nye side.
Da det var sket så gjorde Sakref ikke noget før de næsten var ved soveværelsesdøren hvorefter Sakref lagde sin hånd på vampyrerens side.
"og stop" Sagde Sakref og siden begyndte at lyse og med det samme ville vampyren stoppe.
"slip Ahri og kom herhen" kommanderede Sakref derefter.
Vampyren ville ikke have nogen kontrol over sin krop eller sine handlinger og intet kunne han gøre for at stoppe det.
Sakref tog en skriftrulle frem fra skrivebordet og slog det ud så teksten kom til syne. Det var en kontrakt på at han overgav Ahri til Sakref og ville være Sakrefs ejendom fra nu af og til Sakref mente han ikke ønskede hende mere.
"skriv under på kontrakten og forlad mit slot og du vil glemme alt om Ahri og alt med hende. " Kommanderede Sakref derefter og når vampyren havde forladt lokalet så ville Sakref tage en fisk op fra kurven og lagde den foran sig og lagde kurven op på sengen.
Han ville sætte sig på hug og kigge på Ahri med et smil

Ahri forstod intet af det der skete, alt der skete var at Sakref sagde stop, hvor vampyren stoppede. Hun forstod så ikke resten, hvilket ikke gjorde hende det store, det at han slap hende var alt hun behøvede. Dog af ren nysgerrighed så hun på, vampyrens handlinger. Det virkede næsten som om han blev kontrollerede?
Hun lagde hovedet blidt på skrå, mens de gyldne øjne fulgte hver en bevægelse, som havde der ikke været andet i hendes liv.
Ørene lagde sig tilbage, da vampyren gik mod døren igen, hvor han bare gik forbi hende? Hun lagde hovedet på skrå, hvor de sorte øre rejste sig op endnu engang. Hvad betød dette? Havde der været en betydning med dette, og hvorfor gik han uden hende? Øjnene landede endnu engang på Sakref, som placerede en fisk på gulvet, hvorfor ligge den på gulvet? Så blev de beskidte, hår kunne komme på dem.
Hun stirrede på ham, mens han sende hende et smil. Hvad var denne person, hvad havde han gjort ved hendes Master, og ville det samme ske for hende?

Sakref hældte de to sidste fisk ud i sengen og vendte sig til Ahri.
"du kan tage den fisk der ligger på gulvet eller komme herop og få to fisk istedet" sagde Sakref og klappede sin hånd ned i sengen som tegn på st hun kunne komme op i sengen og ligge.
Sakref var glad for at se den vampyr ud af verden. Det var en som ikke kunne forstå noget vidste han. En som åbenbart ikke var gammel nok til at have lært at du ikke får en æsel til at bevæge sig ved at klappe den i røven eller sparke den. Men ved at give den en gulerod. Sakref ventede stille på at Ahri besluttede sig. Han ville ikke tvinge hende. Sakref var normal ikke ond imod sine slaver. Selvfølgelig skulle de lære konsekvenser og hvem der bestemmer og hvem er herre men han skadede aldrig sine slaver for sjov

Hvordan skulle ahri lige se på dette, han valgte at hælde fiskene ud på sengen? Da han klappede op på sengen, tøvede hun dog ikke med at kravle derop, hun tog en af fiskene og gumlede ellers roligt på den.
Dog ikke uden at ørene bevægede sig for hver lyd, og øjnene stirrede også enkelte gange på Sakref.
Bare for at sikre sig, at han ikke ville prøve på noget underligt. En af de få ting Ancalagon havde lært hende, at man aldrig skulle stole på et hankøns væsen, de glemte tit at tænke over tingene eller konsikvencerne, hvor hun dog selv aldrig rigtig tænkte over dem. Hvilket skabte større problemer!
Hun har og blev en underlig skabning, der ønskede alt for mange fisk og alt for meget kamp, ingen skulle bestemme over hende, medmindre det betød smerte hvis hun ikke hørte efter.

Sakref viste at han ville bevæge sin hånd så hun også kunne se hvad han lavede.
han bevægede sin hånd op til hendes hoved og begyndte at nusse det kærligt igen som på gaden. imens han stadig smilte venligt og imødekommen

Hun knurrede kort, da han rakte hånden mod hendes hoved, dog gjorde hun intet. Denne person havde endnu ikke forsøgt at skade hende, hvilket gjorde at han fik lov til at røre hendes hoved. I det mindste bed hun ham ikke igen.
Hun begyndte roligt at spinde, da han nussede hendes hoved. Ørene kørte tilbage, i velbehag. Mens de gyldne øjne langsomt lukkede i.

Sakref agede stille Ahri imens han kiggede på hende med stadig et smil på læben men med en bekymret mine. han kiggede på hende og tænkte på hvad hun måtte have været gået igennem. lyden fra brændeovnen kørte og man kunne høre hvordan brændet sprang af flammerne.
"hvad er det dog du har været igennem?" spurgte han stadig undrende. han kiggede på hende og så hvordan hun havde fået et brændsår fra den lorte vampyr.

Hans hånd var rar, den var kold, hvilket gav en bedre følelse end når en varm hånd kørte over hendes hoved. Hun smilte for sig selv, mens man kunne høre hende spinde.
Hun lagde sine hænder på hans lår, hvor hun lagde sig ned i hans skød. Hvordan skulle hun kunne sige nej til at blive nusset, det var jo fantastisk! Hun kørte ørene tilbage, da han spurgte ind til hendes fortid. Uvidenden om han anede om hun forstod noget, af det han overhovedet sagde.
"Drager, slaver, barn" yup, hun nævnte hva hun havde været igennem, men anede intet omkring grammatikken, eller om han overhovedet ville forstå hvad hun sagde.

han blev lidt overrasket over at hun lagde sig med overkroppen på hans skød. han forsatte dog bare videre med at nusse hende bag ørerne og begyndte også at age hende ned af håret og ned af ryggen af det han kunne nå.
han var blevet lidt overrasket at hun faktisk kunne sige mere end hvad hun havde vist indtil videre. det virkede som om hun havde en svag forståelse af kommunikation og derfor kunne hun kun sige nogle få ting.
Sakref prøvede at tyde så godt han kunne det hun havde sagt.
"det vil sige at du har enten mødt eller blevet angrebet af drager, du har været slave eller har været sammen med andre slaver og du har enten skulle passe et barn eller du har haft et barn." sagde Sakref spekulerende højt. det virkede som en blanding af at han sagde det højt så hun kunne nikke eller lignende som svar om det var rigtigt og at det var bare Sakref der talte til sig selv ud i luften.
på mange måder mindede hun om et almindeligt husdyr. et dog noget mere smuk og erotisk husdyr men stadig et husdyr. han kunne sagtens overveje at have hende som kæledyr. tror også ville hun have det fint med siden det ville være bedre end at være slave og være tvunget til ting. her ville hun have frie tøjler og have plads til at bevæge sig og gøre hvad hun har lyst til. der ville selvfølgelig være regler hun skulle holde som der er også med almindelig dyr men det frygtede han ikke for skulle være et problem. han forsatte med at nusse hende hen af siden og langsomt satte sin ene hånd imod hendes øre og begyndte at klø det og med sin anden hånd bevægede han sig ned til hendes mave og begyndte at nusse den som hos en kat.

Ahri så kort op på ham, hvor hun kort tænkte over sine ord. "Angreb og sammen, drage... uhmm begge slave, begge barn.." Hun forsøgte selvfølgelig at sige at hun havde passet et barn, men det havde været hendes eget barn, derimod forsøgte hun også at sige at hun havde mødt en drage, som både havde angrebet hende men også været rar mod hende. Hun løftede ørene en smule, da vinden kunne høres gennem roden.
Hovedet blev rettet mod vinduet, hvor hans hånd kørte op til hendes øre igen, roligt kørte hendes hoved lidt til siden, hvor hans hånd kørte ned til hendes mave. Her skubbede hun ham dog væk, hvor hun kravlede rundt på sengen, for at ligge sig ned. Var det overhovedet tilladt for hende at være i sengen, det måtte hun ikke det andet sted? Hvis hun ikke måtte, var han nødtil at skubbe hende ned af sengen. Hun lagde en hånd under sit hoved, hvor den hvide hale kørte over sengen, mens de blå øjne atter var gemt væk bag hendes øjenlåg.
Hun begyndte at spinde, til hun faldt i søvn, hvor hendes hale lagde sig omkring hendes hofte. Stadigvæk iført bikini, og et stykke stof, der sad om hendes hofter.

Dagen rettede sig roligt over dem, hvor hun vågnede inden solen overhovedet begyndt at stige op på himlen. Den var kun ved at få den altid så lyserøde farve, hvor skyerne blev røde. Hun gik rundt på værelset, hvor hun begyndte at læne sig mod vinduet. Hun lagde hænderne mod det, og nærmede sig det, til hendes pande slog imod ruden. Hurtigt rykkede hun sig væk, og sprang op i sengen igen. Hun satte sig ovenpå Sakref, hvor hun nærmede sig hans ansigt. "Vågn." Lød det tøvende, dog højt fra hende.

((Håber det ok at jeg sprang i tiden ^^))

Sakref nikkede til det hun sagde. han forstod godt hvad hun mente. det ville sige at de ting som han havde spurgt hende om havde hun forstået og at de begge ting var sande. der var mange ting han stadig kunne lære om hende men indtil da ville han se hvor tingene gik hen.
da hun lagde sig til at sove så prøvede han ikke at skubbe hende ud eller noget. han lagde sig istedet til at sove.
da han blev vækket af følelsen af nogen som satte sig ovenpå ham og sagde vågn. så åbnede han øjne og smilte til Ahri.
"godmorgen Ahri" sagde Sakref med at smil og tog blidt rundt om hende og hev hende ned til sig og holdte om hende. ikke hårdt men blidt og nussede stille hendes øre og nakke.
han syntes bare han ville vise hende lidt omsorg om morgen.

Da han pludselig tog fat om hende, spærrede hun sine øjne en smule op. Hvad havde han overhovedet gang i, sådan at hive hende ned når hun ønskede at få ham op?
Hun viftede en smule med halen, mens hendes øre kørte tilbage. Den pjuskede hale løftede sig fra jorden, mens hun trak sig ud af hans omfavnelse. "Toilet!" Lød det fra hende, en ting hun havde lært fra vampyren, at der rent faktisk var opfundet et bestemt sted man skulle gå hen, i sådanne situationer. Mens hun ellers normalt bare havde boet i skoven, hun sad stadigvæk oven på ham, men havde trukket sig ud af hans omfavnelse.

han nikkede.
"selvfølgelig" sagde han og gav slip på hende. han rejste sig op og gik hen imod en dør der var i soveværelset.
bag døren var et stort badeværelse med stor brusekabine og toilet og håndvask. det hele var stadig meget luksuriøst.
han viste hende toilettet og gik hen til den anden side af det dæmpede glas som var til brusekabinen.
pludselig fløj der tøj fra hvor han var ud på gulvet og væk fra brusekabinen og vandet blev tændt.
han ville have sit morgen bad. så kunne hun altid være på wc, det irriterede ham ikke.
vandet ramte hans krop og han begyndte at skrubbe sig.

Da han fulgte hende med ind, så hun op på ham. Det var underligt, sådan at gå med ind, men oh Well, det skulle ikke stoppe hende fra at gå på wc. Hvilket hun gjorde, vandet der ramte gulvet fra Sakrefs bad overdøvede hende alligevel.
Hun trak ud og vaskede hænder, hvor hun gik Hentil hans tøj og prikkede til det. Hvorfor smed han det her? Og ikke på en stol, hans tøj blev jo bare vådt, og hvis hun huskede rigtigt, var det træls at gå i vådt tøj. Medmindre han havde mere end et sæt, ahri havde to, sit normale tøj og denne underlige badedragt af en art, ikke at den var særlig rar at gå med.
Hun havde dog lært at hun ikke bare kunne gå nøgen rundt, da det åbentbart betød sygdom eller tæsk.

Sakref havde mange forskellige sæt tøj. ikke kun det som han havde på da han mødte Ahri. han havde tøj til en hvert eneste lejlighed. selv kamp, men det gemte han med sin evne.
han tænkte på om Ahri måske også skulle have et bad.
"skal du også have et bad Ahri?" spurgte Sakref åbent.
han havde planlagt det hele i sit hoved hvad dagen kommer til at gå på.
han havde tænkt sig at anskaffe et sted hvor Ahri kunne sove og vise hende lidt rundt på slottet så hun vidste hvor de forskellige ting lå og så selvfølgelig få fat i noget tøj til hende. det nyttede jo ikke at hun gik rundt i et badesæt altid.

Et bad? Oh, hvis hun huskede helt rigtigt, var et bad en straf, når hun havde spist Rogans bøger og ødelagt en masse ting i Ancalagons gamle gruppe. Hun trak ørene tilbage og gik ud i stedet, hun svarede ikke. Hun valgte bare at gå væk, hvis hun ikke var i nærheden af vandet, kunne det ikke ramme hende. På den måde kunne hun også slippe væk med det meste.
Hun luskede rundt i hans sove værelse, begyndte at rode rundt i skuffer og kravle ind i hans skabe.
Det var sjovere end man lige skulle tro. Bare det at virke usynlig, ved at kravle ind i et tøjskab var morsomt, samt det at stoffet var så nemt at rive i stykker. Bare lige at køre sine negle ned over en trøje, kunne flænse den, og præcis det samme med bukser, skjorter, undertøj osv osv. Hvilket hun brugte en del tid på, bare at ødelægge det næste stykke tøj efter det næste.

Sakref undrede sig over stilheden. havde hun gået igen?
han skyndte sig at blive færdig og tog et håndklæde rundt om livet på sig og gik ind på værelset igen. han hørte hurtig lyden at tøj blive flænset og med det samme gik hen til hvor hun var og løftede hende op i luften og holdte hende i nakken.
"HVAD TROR DU LIGE DU LAVER!!!" råbte Sakref surt på hende.
det så ud til at det godt kan være at hun var renlig men hun havde åbenbart ikke fået nogen opdragelse til normal opførelse.
han ruskede hende lidt som en måde at skælde hende ud på. han vidste at det var normal ting som en katte mor ville gøre ved sine killinger når de ikke har opført sig ordenligt. og lige nu var det lige præcis den opdragelse hun skulle have.
"man river ikke i folks tøj og ødelægger det. det gælder også gardiner, møbler, dyner, puder og andre lignende ting. kan du skamme dig! du har været en rigtig slem og uartig missekat!" sagde Sakref og stadig holdte hende op i luften i nakken. han var meget stærk så han havde ingen problemer med at holde hende op.

Dette var beroligende, sådan at rive tøjet i stykker, det var beroligende og rart. Tænk hun ikke havde gjort det noget før, det var jo uendeligt sjovt og hyggeligt. Lige til Sakref greb fat i hendes nakke og løftede hende op, et piv slap hendes læber, i det hun lagde sine hænder på hans arm.
Hvad havde hun gjort, hun havde ikke gjort noget?! Tøjet kunne stadigvæk bruges, det dækkede bare ikke rigtig noget mere, men det kunne sagtens bruges alligevel. Hun klemte sine øjne sammen, mens han råbte. Halen kørte imellem hendes ben, hvor ørene kørte tilbage. Det ende med at hun satte sine negle ned i hans hus, hvor spidsen af dem ville forsvinde.
Små blod dråber ville komme frem fra hans hud, mens hun kun pressede sine negle længere og længere ned i hans arm. "Stop!" Lød det fra hende, hvor hun sparkede en smule. "Undskyld, undskyld!" Lød det fra hende, det plejede at gøre hendes herre mindre vred, og hendes straf mere blid i det.

han gav slip lige så snart hun sagde undskyld. men han var blevet overrasket over at han blødte. han blødte sjældent. selv et knivstik plejede ikke at få ham til at bløde.
han kiggede på sit blod. det var ikke ligesom normalt blod. normalt blod ville være rødt men hans var lilla. det nærmest glimtede som ametyst og lignede som om det dampede. hans blod indeholdte alt hans styrke og magt. en tår af hans blod kunne styrke en person på flere metoder. men det var meget ustabilt hvis ikke det blev behandlet først. det vidste han fra Rafaela som selv havde oplevet mange forandringer.
han sukkede og tog det ødelagte tøj og smed det ned på gulvet til hende.
"du kan rive i det indtil du ikke kan mere. men rør ikke resten af tøjet. men kom. lad os finde nogle ting til dig. du skal også have nogle ting ik?" sagde han med et smil imens han tog noget af sit ikke ødelagte tøj på. og vendte sig imod hende igen. han tænkte på at hun ikke bare kunne gå rundt i svømmedragt som hun gjorde lige nu.
han gik hen til et andet skab. hvor der var masser af tøj til en kvinde. ud trak han en fin og kort kimono frem. den gik kun halvvejs ned af lårene men den passede meget godt i størrelsen.
han gik hen til Ahri og hjalp hende blidt af med tøjet som havde gået med indtil videre og så tjekkede lige om den ville passe og det så det ud til.
han stod lidt og kiggede på Ahri
"drej dig lidt rundt." sagde han til Ahri. han ville gerne se hvor slemt skadet hun var.

Hun nussede sin nakke da han endelig slap hende, hvorfor greb han fat i hendes nakke. Vidste han overhovedet hvor ondt det gjorde, også det at han ruskede i hende. Hun lignede og opførte sig måske som et dyr, men det betød ikke at hun var en! Hun knurrede kort af ham, da han smed tøjet efter hende. Hurtigt sprang hun væk, da alting gik lidt hurtigere end hun regnede med. Hun så på tøjet, og derefter på på ham, mens han snakkede.
Hun satte sig endnu engang ned, mens han begyndte at tage sit eget tøj på. Hvorfor var denne person så anderledes, i forhold til de andre? Hun lagde hovedet på skrå, da han åbnede et skab med kvinde tøj. Var denne mand en der gik i kjole, måske han havde det bedre i at gå i dame tøj. Det ville besvare hans lidt kvindelige ansigt, samt de runde kinder. Han ønskede måske helst at gå i dame tøj, enden de eller så var han vantil at have en kvinde ovre og ødelagde deres tøj?
Da han pludselig begyndte at tage tøjet af hende, blev hun stående og kiggede på ham. Fuck, endnu en underlig person der ønskede at bruge hende som en klude dukke. Hun hadede at få tøj på, eller bare det at folk altid skulle skifte tøj på hende. Hun behøvede det ikke, og kom aldrig rigtig til det! Da han hjalp hende i tøjet, stod hun stadigvæk stille. Selv da han bad hende om at dreje rundt, så hun bare spørgerne på ham. Hun forstod intet, men det følte en smule som det plejede. Som hendes egen kimono, inden den blev flået i småstykker.
Hun løftede sine arme en smule, for at se på stoffet. Hvor hun drejede en smule på hoften, bare for at se hvordan det sad på hende. Hun lagde hænderne sammen og bukkede kort for ham. "Tak." Det havde hun lært, efter en hård disciplin. At hun skulle sige tak, hver eneste gang der skete noget specielt, eller folk gav hende noget, så som mad eller tøj. Hun rettede sig roligt op igen, mens øjnene så sig omkring. Hvad måtte hun overhovedet lave på dette sted, der var så meget plads, og alligevel følte hun sig fanget. På den anden side, hvis der var åbent ville hun uden tvivl stikke af, uanset hvor rar Sakref var, ville hun smutte.

Sakref syntes at hans kones kimono passede Ahri meget godt. det klædte hende faktisk.
Sakref havde godt lagt mærke til at hun var glad for tøjet men på en måde udtrykkede hun ubehag ved at have tøj på. måske var hun mere til at gå nøgen rundt?
Sakref tænkte at det kunne hun altid gøre når de ikke skulle alle mulige steder hen. han var lidt ligeglad med om hun havde tøj på eller ej når de var hjemme.
han tog et fint halsbånd frem fra en skuffe med kæde til.
hun virkede til en der ville løbe meget hurtigt fra alle. hun var ikke ligefrem en tam en. men måske hvis hun lærte at hun kan have alt hvad hun behøver her. så vil hun måske ikke løbe sin vej.
han puttede stille halsbåndet rundt om hendes hals. det var normal læderfarve med et lille stykke metal på midten hvor ejer stod.
han puttede kæden fast til halsbåndet og tjekkede at det sad som det skulle. han havde prøvet dette så ofte i andre situationer at han vidste hvordan et halsbånd skal sidde for at ikke være for stramt og ikke for løst.
han holdte fast i kæden og kiggede med et venligt smil til Ahri.
"kom min lille Ahri. vi skal ud og købe masser af ting til dig så du vil føle dig behageligt tilpas. men hvor skal vi tage hen? dyrebutikken eller er der noget andet sted du vil hen?" spurgte han hende med et smil.
han tænkte lidt på om hvor meget dyr og hvor meget menneskelighed hun var. han havde jo lagt mærke til at hun havde ømmet sig. hvilket betød at hun ikke var bygget på samme måde som et dyr til at blive opdraget på sådan en måde. men hvordan skal hun så opdrages? som et normal væsen? hun lignede jo en fuldvoksen kvinde men om hvor gammel hun egentlig var vidste han ikke.

Hvordan ville man normalt reagere på sådanne situationer, hun hadede at have et halsbånd på. Normalt var de ikke til at få af, især ikke når der var lås på. Hvilket gjorde at hun ikke forsøgte at tage denne af, de andre gange, havde der jo været en hængelås på, så det var der sikkert også denne gang. Hun rettede sine øre op, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. Dyre butik? Hvad var dette, hvis det indebar fisk, så var hun med på den. Den hvide pjuskede hale begyndte at vifte rundt, et tegn på at hun skam havde masser af energi, og at hun kunne blive svær at have med at gøre ude i byen.
Hun kiggede omkring sig, mens han holde fast om kæden. Hvorfor udenfor, alting virkede jo til at være her? Hun så kort på hans arm, hvor hun havde boret sine negle ned i. Hvilket fik hende til at se ned i hendes hænder, toppen af hendes fingre var blodige, ikke af meget blod, men bare en smule. Hun løftede sin hånd op til sin mund, hvor hun først snuste til det og derefter skulle til at slikke det væk, der var skam ingen grund til at have blod på fingrene når han var personen der *angreb* Hende.

der var skam hængelås på selve halsbåndet og det samme galte for kæden. kæden sad nemlig fast til hængelåsen også så der var ingen mulighed for hende at flygte.
hans sår havde hurtigt lukket sig sammen efter at hun havde boret sine negle i ham. men han havde ikke lagt mærke til at hun havde rester på sine negle.
dog lagde han hurtigt mærke til det da hun var begyndt at slikke sine negle.
i en hurtig bevægelse i panik tog han hele hendes krop under armen og løb med hende ud på badeværelset og tvang hendes hånd med blod hen over håndvasken og begyndte at vaske blodet væk.
det var ikke til at sige hvad konsekvenserne ville have været hvis hun havde indtaget alt blodet der var. bare det hun havde indtaget allerede ville have store konsekvenserne som han endnu ikke vidste hvad ville være.
hans blod var som gift på grund af sin store mængde kraft der var i. bare et reagensglas med hans blod var nok til at hans egen datter undergik en hel kropslig transformation og fik udviklet en evne. hvad kunne så konsekvenserne så være ved at Ahri som aldrig har været i kontakt med hans blod før ville reagere på det.

Ahri stod kort i forskrækkelse, da han hev hende ind under sin arm og trak hende ud. Vandet der ramte hendes hud, fik hendes hår til at løfte sig. Vand! Hvorfor fik hun vand på sig, hun havde intet gjort. Selve reaktionen på det, var bare at stå helt stille og håbe på at det ville forsvinde fra hende. Hun hev en smule i sine hænder, mens han vaskede dem.
Da en underlig følelse formede sig indeni hende, hun blev svimmel. Hvorfor blev hun svimmel, hun blev sjældent svimmel, det skete kun når hun havde slået sig eller var kommet til at spise bær. Bær gjorde hende svimmel, hun knurrede kort. Hvor hun begyndte at skubbe sig selv lidt væk fra vasken. Hun ville væk, hvorfor ville hun væk, en følelse af utryghed skabte sig indeni hende. Hun måtte væk, noget gjorde hende svimmel, så hun burde stikke af!

Da Sakref havde fået vasket blodet af så gav han slip på hendes hånd men holdte stadig rundt om hende. det endte faktisk med at de væltede ned på gulvet men Sakref sørgede for at holde fast i hende.
dette var ikke godt. hvis dette forsatte ville hun ende med at besvime. hans blod var ikke ment som noget folk skulle tage rådt. det er utrolig ustabilt. men der var intet Sakref kunne gøre. heldigvis ville den dosis som Ahri havde fået ikke ville kunne dræbe hende. højst måske besvime hende.
men Sakref frygtede for hvad for nogle ændringer hun kunne ende med at få.
det var ikke fordi hun ville ende med at gro et ekstra hovedet eller lignende. nej det hans blod gjorde var at forbedre hendes krop, imod hvordan en dæmons krop ville have det. fx med hans datter Rafaela. efter hun fik blodet begyndte hun langsomt at ligne sine andre søskende. større bryster, større røv, pænere talje, også højde, muskler og syn. selv sanserne kunne blive ændret og forbedret. men heldigvis med kun så lidt blod så ville det nok ikke ændre så meget på hende. dog kunne hun stadig ende med at besvime.
dog den værste ting ved hans blod. både rådt og refineret, det var at det gjorde en afhængig. det var super afhængighedsgørende. når man først havde indtaget en dråbe blod så ville man allerede være dybt afhængig. hvilket var en af årsagerne til at Sakref blev jagtet i nogle par hundrede år da han var kun nogle tusind år gammel.
forhåbenligt ville han kunne finde på en metode at hjælpe Ahri. på den ene eller den anden måde. men valget var op til hende dog til sidst.