You can't take me down - Caden - Jo - Kol

Caden ønskede et sted, ikke at gå fra Audrey. Slet ikke efter det hun havde været igennem. Men han kunne også være usikker, og var det især når der var følelser indblandet. Så da han fik den nemme udvej, tog han den. Han sad stadig med de to kvinder. De havde allerede drukket to drink hver. Han var selv stadig i gang med sin første. Han var måske ikke ligefrem i festhumør, og de to kvinder var bare for lette. Hvis han skulle ligge an på nogen den aften, skulle der være en udfordring. Han skulle få flyttet sine tanker hen på noget andet. Han skulle nærmest bare leje et værelse, og så havde han to piger i en seng. Det var kedeligt. Han lagde ikke mærke til Audrey. Da den ene kvinde gik, blev han i stedet opmærksom på den anden. Han lod let hans fingre bevæge sig over hendes kraveben i blide berøringer. Han var utrolig sensuel anlagt, hvis han først ville være det. Han mindede om en incubus på det punkt. Caden vendte blikket imod dansegulvet, da kvinden igen var kommet tilbage. Audrey. Hun så utrolig flot ud, og han havde bestemt lyst til at danse med hende, da hun kaldte ham til hende. Men i stedet gik han hen imod døren ud. Han var blevet jaloux. Hun havde danset med andre. Meget tæt endda. Hvilket blot bekræftede ham. Han havde fortalt hvad han følte. Eller prøvet på det. Og hun havde det ikke på samme måde. Det var fint, men han ville ikke se hende danse med andre, eller holdes for nar. Han nåede dog ikke særlig langt, før nogen greb fat i hans hånd. Han troede et øjeblik det var en af kvinderne - som han stadig ikke kendte navnene på - men da han drejede sig rundt, så han direkte ind i Audreys smukke øjne. Hun var utrolig fortryllende, taget i betragtning hun var et mennesker. Nogle racer havde en overnaturlig ynde, men Audrey havde det helt af sig selv. Han trak hende tæt til sig, og lagde en arm om hendes lænd. ”Hvorfor kom du?” Det lød ikke ondt, blot nysgerrigt. Han havde været så overbevidst om, hun ikke følte noget for ham, men hun var alligevel kommet.

Josette tog det som et nederlag at han var fjern. Hvad tænkte han mon på? Da de havde sendt Audrey ud af døren, vendte hun blikket imod Logan igen. Hun tog hans hånd og trak ham med hen til sofaen lidt fra dem. Hun skubbede ham nærmest ned og sidde - her satte hun sig ved siden af ham, og drejede fonten imod ham. Josette var måske ikke den der virkede som den mest forstående person - og det var hun måske heller ikke, men når det kom til stykket havde hun hjertet på det rette sted. Jo tog hans ansigt i hendes hænder - og tvang ham derved til at se hende i øjnene.
"Fortæl mig hvad du tænker på Logan. Siden jeg sagde navnet...." Hun tænkte længere frem. "Har det noget at gøre med Kol?" Spurgte hun så og kiggede en anelse forvirret på ham. Stille kunne hun begynde at se lighederne mellem dem. Det var ikke fordi hun havde nærstuderet Kol, på andet end tortur metoder en smule af udseende, men ellers ikke.

Havde han en hemmelighed hun ikke kendte til. Hun vidste udmærket godt, der var en masse de ikke vidste om hinanden. Det ville måske være et godt sted at starte med at åbne sig lidt op. Jo slap hans ansigt og kiggede ham stadigvæk ret dybt i øjnene. Hendes hænder faldt ned på hans knæ uden egentlig at bemærke det. Josette havde travlt med at lytte og være opmærksom. Der var en unik kemi imellem dem, han kunne trænge ind under hendes hårdeste sider og gøre hende blød om hjertet - hvilket ingen havde kunne siden hun blev falden.