Hvad f**k er du for et væsne? // Kasandra //

S: The Oasis
T: 15:00
Da: Fredag
Dat: 15/6
V: Solen skinner rigtig flot
O: En masse træer og planter
T: http://cdn.buzznet.com/assets/users16/amalea/default/anne-lindfjeld-headbangers-ball--large-msg-124095055442.jpg

Meriko var gået sig en tur ind i en skov som hun ikke rigtig huske fra den gang hun var her sidst men her var dejligt fredligt og her var ingen så hun kunne nemt gå rundt og være sig selv.
Hun gik og nynnede en vuggevise som hendes mor altid sang for hende da hun var helt lille og hun kunne stadig lige huske den svagt. Hun gik meget i sig egen verden og tænkte på sin fortid og lidt på sin fremtid mens hun nynnede den lille yndige sang som hun nu kunne for hun kunne ikke rigtig andre end den.
Hun stoppede stille ved et stort træ og lænede sig stille op det og tog stille en smøg frem fra sin lille taske som hun med sig og tændte den lige så stille og tog et stort sug af den og holdte det inde i lidt tid og pustede stille ud igen.
Hun kiggede stille op mod himelen og tænket på sin kære mor og på om hun var kommet der op.

Kasandra galoperede gennem skoven mens hun så sig omkring. Det var sjældent hun tog til andre skove end sin egen, men der var nogle rygter igang og hun var NØD til at se om rygterne var sande. Men skoven ville ik snakke med hende. Træerne virkede endda bange for hende. Hun hev stille i tøjlerne på Meric og klappe ham roligt på halsen, mens hun så sig omkring.
*Set noget usædvanligt?* Spurgte ham med tankerne, men hun fik et nægtende prust til svar. Hun sukkede stille og svang det vestre ben over til højre side og lod sig glide ned. Meric rystede med sin mørke manke og solen skinnede i hans sølvskinnende pels. Man kunne tydeligt se at han ik var en normal hest, og ellers kunne man se det på de gule øjne.
Kasandra rettede på sine brune bukser og samlede håret i en hestehale, så hendes spidse ører blev blottet. Der var rimeligt stille og hun regnede ik med at se nogen inde i skoven. Hun tog Meric i tøjlen og begyndte så at gå videre i skoven.

Meriko kiggede stille ned på sin hånd og hun begyndte at lave nogle små figur med sin ild evne men hun tog et sug af sin smøg igen og pustede stille små røgringe ud mens hun stadig kiggede på sin hånd.
Hun kiggede hurtigt op og stoppede med lege med sin evne da hun kunne lugte noget som hun ikke rigtig kendte men det var helt sikkert et væsne. Hun brugte hurtigt sin vind evne til at komme i toppen af det træ hun stod op af og kiggede stille rundt for at se om hun kunne se noget men det var lidt svært for det var alt for mange træer i vejen.
Hun brugte vinden igen til blæse over mod personen så hun kunne finde ud hvor personen var henne sådn ca.

Kasandra gik stille fremad med Meric i tøjlen, mens hun spejdede omkring i skoven. Så lidt irriteret op på træerne, mens hun bandede indvendigt. Træerne var for unge til at vide hvem hun var, og hvad hun stod for. Hun kunne dog ik tvinge dem til at snakke med hende, så hun vidste at hun ik ville få hjælp derfra.
*Er du sød at skifte form? Jeg ved godt at du bedst kan lide at være hest, men lige nu, der tror jeg det er bedst hvis du tager den anden form. Skoven er ik van til din slags.* Hun så på Meric mens han nikkede til hende. Hun tog tasken der var spændt fast med et reb og lagde den på jorden. Hun hørte hovtrin, da han forsvandt ud i skoven og bagefter fodtrin da han kom tilbage. Hun ledte i tasken efter det tøj hun havde pakket til ham og fandt det lidt efter. Da hun rettede sig op med et par bukser og trøje, uden tøj på. Hun rakte ham tøjetog vendte så ryggen til ham, mens han tog tøjet på. I det samme mærkede hun en vind, en meget uventet vind, gribe legesygt i hendes hår, inden den forsvandt igen.
Hun vendte rundt for se efter den, hvilket var latterligt da man jo ik kan se vinden, da hun så at Meric var påklædt. Hun vendte sig om til, mens han lod nogle fingre rode i hans mørke hår. Han sendte Kasandra et smil og de gule øjne skinnede, som var de oplyst indefra.
*Kom, vi bliver nød til at lede videre, og se om Highleg edderkoppen er havnet helt herhenne, og så få den med tilbage til Ashen tree forest hvis den er.*
Kasandra og Meric begyndte at gå mens du kiggede op omkring træer og nede omkring buske.

Meriko kunne mærke at vinden ramte en lidt væk fra hende ned mellem træerne. Hun brugte sin egne til at komme ned igen og gik lidt hen mod personen men brugte hele tiden vinden til at finde ud hvor langt der var endnu hen til personen. Hun sendt en vind afsted men kunne mærke at der var to nu så hun stoppede stille op og kom hurtigt op i et træ og hoppede lidt frem og tilbage i træerne mens hun holdte øje.
Hun fik øje på de to personer der var og snusede stille ind men hun kunne ikke finde ud hvad nogle af dem var så hun ville gerne finde ud af det for pigen havde godt nok nogle lange øre og hun havde godt hørt om nogle der havde det men kunne ikke huske hvad de nu hed men det ville hun da finde ud på en eller anden måde.

Kasandra gik stille mellem træerne mens hun så sig omkring efter tegn på edderkoppen. Meric løb lidt frem og tilbage. Hun kunne slet ik forstå at han havde så meget energi, for de havde ik gjort andet end at gå de sidste mange timer, og han havde endda båret hendes vægt det meste af turen.
Der kom nogle små vindstød hist og her og Kasandra kunne ik helt forstå det, for det ene øjeblik var der stille, det næste var der en vind som trak lidt i håret. Hun fortsatte med at gå og fornemmelsen af at blive iagttaget dukkede op. Hun trak snoren ud af håret og lod det falde, så det dækkede hendes ører. Man ved jo aldrig hvem der kigger på. Hun så sig omkring men kunne ik se nogen personer nogen steder og drejede så rundt for at kigge efter Meric.
Han var faldet lidt bagud, man han gik stadig og så sig omkring, så det var ik ham der havde kigget på hende. Hun sukkede lidt og fortsatte så, men var mere på vagt og hendes højre hånd lagde sig om sværdknoppen mens hun gik. Meric kom hurtigt op på hendes side og lagde mærke til at hun så meget vagtsom ud og spurgte så.
"Hvad er der i vejen?" spurgte han mens han så på hende.
*Der er nogen der iagttager os, men jeg kan ik finde ud af hvor henne de er.* Hun svarede ham med tankerne og sørgede for at det kun var Meric der hørte.

Meriko kiggede længe på dem oppe for træerne og fik lyst til at lege lidt med dem så hun lavede en lille ild kugle og sendte den stille afsted med sin vind evne og lød den kører rundt om dem du par gange før den fly op mod solen og forsvandt helt.
Hun hoppede ned fra træerne og gemte sig bag et træ og grinede lumsk til dem og lavede en ild kugle til og sendte den hen til dem og lod den stoppe foran deres ansigter og begyndte at forme alle mulige dyr mens hun grinede lumsk igen.
Hun sendte en vind under kvinden og luftede hende op og kom stille frem "det er ikke pænt at være klar til at angribe med dit sværd når jeg ikke har noget"sagde hun lige så lumsk til hende og kiggede over på manden "og hvis du prøver at hjælpe hende så sender jeg hende bare langt væk" sagde hun efter lidt mens hun smilede lumsk til dem begge.

De gik stille og så hørte hun nogen af dyrene begynde at snakke. Kasandra stoppede op og lod en hånd gå ind foran Meric, for at få ham til at stoppe. Hun lagde hovedet lidt på skrå og lyttede, men de snakkede om alt muligt forskelligt. Intet hun kunne bruge til noget. Hun sukkede svagt og sænkede så sin arm.
Meric havde stået og set på hende, mens han svagt kunne høre dyrenes puslen. Han kiggede rundt i skoven, men fandt ik noget specielt som kunne hjælpe dem. Han begyndte stille at gå frem da hun havde sænket armen, men sørgede for at holde sig tæt på hende.
Før Kasandra kunne nå at tage et skridt, så de begge et lys komme mod dem oppe fra et af træerne. De vendte hovedet samtidigt og så at det var en ildkugle der kom mod dem. Meric sprang forskrækket tilbage og hoppede så hen ved siden af Kasandra da kuglen begyndte at kræse om dem. Hun tog strammede sit greb om sit sværd, mens hun så sig omkring. Meric gik lidt frem mod det træ de havde set lyset kom fra og så endnu en komme mod dem. Denne gang sprang han ud i siden af stien og spejdede så op i træet. Han kunne dog ik se noget.
Kasandra hvinede eller det prøvede hun da på, da hun mærkede jorden forsvinde under hendes fødder. Hun så pigen springe ned og hørte hvad pigen sagde. Hun rystede hovedet og prøvede på at se om hun komme ned. Men der var ik noget under hende eller på siderne, så det endte bare med at hun mistede balancen, hvis hun prøvede på noget.
Meric så op på kvinden som havde opfostret ham som en mor og gloede så ondt på kvinden der åbenbart var skyld i at Kasandra nu hang som en kludedukke.
"Hvad er det du vil?" Spurgte han vredt, men blev dog stående. Han vidste ik omfanget af kvindens kræfter og tænkte at det nok var smartest at gøre som hun sagde.

Meriko kiggede lige så stille på kvinden og grinede bare lumsk til dem begge "Bare rolig jeg vil jer ikke noget ondt for vil bare lege lidt" Sagde hun skummelt til dem og grinede bare lumsk igen. Hun sat hende stille ned på jorden igen og kiggede stille på dem og stod bare lige så stille og kiggede på dem uden at gøre noget. Hun tog stille en smøg frem og tændte den med sin ild evne og tog et stor sug af den og pustede stille ud efter lidt "tænker lidt hvad er du endeligt for et væsen?" spurgte hun kid så stille om og kiggede lidt på dem begge og ventede lige så stille på hendes svar for hun ville jo gerne vide det. Hun tog nogle flere sug af smøgen og smed resten af smøgen væk og pustede lige så stille røgen ud efter lidt og kiggede bare på skift dem.

Kasandra kunne se at jorden kom tættere og tættere på og hendes hjerte begyndte stille at falde mere til ro. Meric løb hurtigt ud til hende og lagde sin arm over hendes skulder, da Kasandra ramte jorden, for at hjælpe hende med balancen. Hun kiggede op på kvinden og rystede på hovedet. Hun lagde sin vægt på sine fødder og rettede sig op.
*Du styrer samtalen og lad være med at nævne min rang* sagde hun til Meric og så på ham med alvorlige øjne. Hun koncentrede sig, så det kun var Meric der hørte det. Meric nikkede svagt og så lidt at det var umuligt for kvinden kunne se at han gjorde det.
Han vente sig om mod hende og sagde så, "Jeg er Meric og det her er Kasandra. Hun er elver og kommer fra modernatur skoven og jeg kommer også derfra. Vi er lige nu ude og rejse. Nu kan du kun være så høflig, at fortælle os, hvem eller hvad du er." Meric var ik bange for hende, men han stolede heller ik på hende.
Kasandra så på ham med tilfredse øjne. Hun synes han gjorde det godt. Hun håbede bare at kvinden ik var så skarp at hun ville se nogle af de store huller i hans lille tale. Hun vendte også sit blik mod hende, ventende.

Med et stod meriko lige ved siden af Kasandra og flyttede hendes hår væk fra det ene øre og smilede bare lumsk "Nå så det er derfor du har lange ører" sagde hun stille og gik hen foran dem begge og kiggede lidt op og ned af Merci og smilede bare lumsk igen "Ja jeg kan vel godt være høflig en gangs skyld nu hvor jeg ikke lige har lyst til a æde jer" Sagde hun lumsk og grinede lidt men tog sig stille sammen og forsatte så "Jeg hedder Meriko og jeg er bare en lille sjældæmon som der er ude på noget sjovt" Sagde hun stille og tog en ny smøg frem og tændte den stille og tog et stort sug af den og pustede røgen ud i hovedet på Kasandra og grinede bare drilsk. Hun kiggede stille op og ned af Kasandra "er du virkelig ikke stærk nok til at selv tale istedet for at få din lille hund til det" Sagde hun ondt for hun syntes at det var dumt at få andre til det.

Kasandra stod stille som et træ, da Meriko overskred hendes personlige grænser. Da Meriko flyttede sig rettede hun hurtigt på sit hår og så så på hende foran dem. *Damn en dæmon, det burde jeghave fundet ud af selv,* tænkte hun lidt rasende på sig selv. Hun fnøs da Meriko fornærmede hende, og hun kunne høre at Meric knurrede svagt, ved siden af sig. Hun rystede på hovedet af ham og hun kunne se at han skulle kæmpe for at blive rolig igen. Da hun vendte opmærksomheden mod Meriko og begyndte at hoste svagt da hun fik røg i hovedet.
Meric kiggede på Kasandra og så over på Meriko. Han var meget irriteret over den måde dæmonen var på, men han var nød til at holde sin vrede tilbage. Han kiggede op og ned af hende og han var ik imponeret af hvad han så. Hun virkede ik helt vildt farlig, men så igen, det var sikkert hende der også havde skudt ildkuglen og han vidste ik hvad hun ellers kunne bruge.
"Hvem siger at snakke har noget med styrke at gøre? Måske hun er klogere end at begynde at snakke med dig personligt." Han var ligeglad med konsekvenser og han vidste at Kasandra var imod det han lige sagde, men han var tilfreds med at have sagt det.
Kasandra sukkede indvindigt. Hun havde ik fået ham opdraget ordenligt når det gjaldt om at snakke ordentligt og holde ting inde og hun lavede en note til sig selv, at hun skulle bruge mere tid på det.

Meriko rystede let på hovedet mens hun kiggede på Kasandra og grinede bare lumsk af hun ikke selv kunne svare "Se nu er det jo din hund igen der svare og det vil jeg have så..." sagde hun stille og brugte sin evne til at løfte ham op i luften men det klemte også rundt om hans hals "be mig om at stoppe og jeg gør det men vil ikke hører det fra din lille hund" Sagde hun ondt og grinede skummelt og ventede lige så stille på hun skulle sige stop. Man kunne godt sige at Meriko havde en vane med at skulle hører andres stemmer for så ville hun jo kunne genkende den over alt.
Hun ventede stadig og grebet om hans hals blev mere og mere stramt og ville ikke give slip før hun bede hende om det og det skulle nok være snart.

Kasandra stod og stirrede på hende, mens hun begyndte at snakke. Hun brød sig mindre og mindre om Meriko. Hun virkede som en forkælet tøs, som tog hvad hun vil uanset hvad prisen bagefter ville være. Den typiske eksempel på en dæmon. Hun havde aldrig været typen der dømmede folk, men Meriko havde vist hvilken slags person hun var.
Meric knurrede af hendes ord, men den forsvandt hurtigt igen, da han kunne mærke et pres om sin hals. Han så over på Meriko og havde svært ved at sige noget. Pludselig var han oppe i luften og det klemmede hårdere omkring hans hals. Han gispede efter luft og stirrede på dæmonen med had i blikket.
Kasandra så over på dæmonen og lagde armene over kors, mens hun kneb øjnene lidt sammen. Hun havde haft ret.
*Hvad er det du håber på at opnå med det lille nummer? En ting kan jeg sige dig, det eneste du får, er en pissed off sølvmare, og de er ik sjove at lege med når de er sure.* Hun sagde det så Meriko kunne mærke hendes vrede og hun var heller ik blid. Når hun var sur, havde hun ik altid styr på det og hun vidste at Meriko ville kunne mærke et smerte i hovedet, som en svag hovedpine. Hun kiggede op på Meric og sagde så kun til ham, *Slap af, rolig nu!* Hun vendte igen blikket mod Meriko og sagde *Slip ham! Du fik hvad du ville! Jeg har snakket.*

Meriko smilede lumsk og gav bare slip på ham så han faldt ned på joren for hun gad ikke at sætte ham ned lige pænt for hun var virkelig i drille humør lige nu. Hun kiggede stille på Kasandra og grinede stille "Dygtig lille elver" Sagde hun lumsk og kiggede lidt på Merci og grinede bare ondt af dem begge for hun syntes godt nok at de var nogle svage væsner. Hun ville gerne finde nogle der var sjovere at lege med men nu var hun jo begyndt på de her to så kunne hun lige så godt gøre det helt færdig før hun ville gå videre for at finde nogle andre som hun kunne drille og gøre ondt som hun elskede at gøre.

Kasandra løftede det ene øjenbryn af hendes kommentar. Hun virkede virkelig arrogant og Kasandra kunne ik lide hende. Hun var ik kommet i skoven for at støde ind i en som troede hun kunne gøre hvad hun ville, men hun var kommet for at finde noget.
Meric var rasende da han faldt pladask på maven. Hvis det ik var fordi at han havde fået slået al luften ud af lungerne, så havde han trukket sin kniv og gået efter Meriko. Som det var, havde han brug for Kasandras hjælp for at komme op og så stod han og trak vejret tungt. *Magi, jeg hader det!*
Kasandra hørte hvad han tænkte for det var så stærke tanker at hun forventede at Meriko også ville høre det. Det ville hun selvfølgelig ik, da det var en af de ting hun lærte, at forstå dyr *Bare lad hende være.* Sagde hun til ham, og sørgede for at dæmonen ik hørte noget.
*Vil du noget, Dæmon, eller så vil vi fortsætte.*