Sv: You haven't changed a bit! ~ Ramsay

af Gæst Man 25 Apr 2016 - 3:25

Han rystede bare let på hovedet til hendes svar:" Så sig til din far at hvad end Salazar har betalt, vil jeg betale det dobbelte, for din frihed." svarede han hende så blot. Han var ligeglad med at det nok ville trodse Salazar, manden kunne bare bevæge sit corpus ned og løse problemet med Ramsay, ansigt til ansigt, hvis det endelig var. Ramsay var mere end klar.
Han kom med et smil og så på hende:" Men så lader vi det så til mig, indtil da. Så kan du blive her, og hvis din fader eller Salazar har et problem med det, kan vi sagtens arrangere et møde" sagde han så, men han var ikke færdig:" Især hvis det har et problem med det." pointerede han.
Ramsay var ikke ligefrem en mand der var til at forhandle med, især ikke hvis det handlede om at nogen han holdte af blev såret, så var der ingen midler, der kunne stoppe ham. Han lod sin stærke hånd gribe hendes overarm og han trak hende med sig tilbage, det var nu besluttet:" Du skal blive her, indtil en af dem mander sig op og kommer ned for at hente dig. Du er en lady, og burde ikke rejse alene." sagde han, det virkede som en perfekt undskyldning til at holde hende tilbage.
Samtidig så kunne han ikke bare stå og sige til hende at hun ikke fik lov til at gå, så det var bedre at dække det på denne måde. Han åbnede døren til kontoret og førte hende over til bordet hvor der lå en pen og papir.
"Jeg er ked af at det blev på den her måde. Men jeg vil hellere holde dig tilbage end at lade dig gøre noget så tåbeligt som at degradere dig selv til en baby-maskine." sagde han, inden et smil bredte sig kort på hans læber. Han så dog væk efter det, rystede smilet af, hans menneskelige side begyndte at tage for meget over til at han brød sig om det.

af Gæst Man 25 Apr 2016 - 8:05

Hun var nem at overtale - den eneste person der faktisk havde noget at skulle have sagt i hendes liv bad hende blive hos ham. Eller, at bede hende om det var en underdrivelse. Han kommanderede.
Da han greb fat i hende stivnede hun brat, og da han trak hende med sig kunne man tydeligt se hvordan hun følte sig overmandet. Det var så ubehageligt for hende, at han bare kunne tage fat i hende og flå hende med sig. Måske var det ikke det klogeste at hun havde fortalt ham det.
''Jeg er ikke en lady, Ramsay. Jeg er datter af en mand der finder penge mere værd end familieære.'' sagde hun trodsigt. Ingen skulle bestemme hvad hun kunne og ikke kunne. Hun var i stand til nogle ting, andre havde hun en smule brug for hjælp til.
''du er ked af det? Den var god!'' hun tog sig til armen hvor han havde holdt fast i hende da han havde trukket hende med sig.
''du er sikkert lige som alle andre på det punkt: du vil bestemme.'' hun var rasende, ikke over at han ville beskytte hende, men over at han havde taget fat i hende på den måde. Hun følte sig faktisk utroligt dum. Hun havde hørt om ham, om alt det psykopatiske han gik og lavede. Der var ikke et gram menneske tilbage i ham - det havde sikkert bare været en facade det hele.
''jeg kan ikke bo hos dig, Ramsay. Jeg kan ikke bo med en, der mener at han har retten til at tilbageholde mig fordi han ikke kan lide måden mit liv bliver afgjort på.'' sagde hun bare. Man kunne se hvordan hun skælvede, i en blanding af raseri og nervøsitet. Hun sagde fra over for den mand hun lige havde set den dæmoniske side af. Hun var rædselsslagen. Hun kunne ikke bo med ham og leve i frygt, det ville han bare ikke.
''Desuden, bare lige for at få noget på det rene.. Jeg har altid rejst alene.'' sagde hun, uden at se på ham. Hun var såret over hans manglende tiltro til hende som kvinde. Hun gik direkte forbi ham, på vej ud mod hoveddøren igen. Hun havde ikke brug for at forklare sig yderligere til ham.