Have you seen my dog? (Lori)

Lori smilede da Reign sagde at det blev bogbutikken. Han glædet sig faktisk til at vise ham hvor han arbejde. Han vidste ikke helt hvorfor, men det betød ret meget for ham at Reign gerne ville vises rundt af Lori

Han sad og spiste lidt, og drak sin kaffe da han hørte Reigns spørgsmål, og så op på ham. Han rystede lidt på hovedet. ”nej.. en gang i mellem laver jeg selv mad, men det er kun når fru Claer er til selskaber og sådan” sagde han med et smil. Han så lidt overrasket ud da reign sagde at han gerne ville lære Lori at lave mad. Egentlig kunne han godt.. men det ville jo give ham en mulighed for at se Reign lidt mere?
Han smilede mildt til Reign ”det ville da være rart hvis du ville det” sagde han med et let smil. det var virkelig mærkelig at han havde det sådan her med Reign. Han vidste jo ikke engang hvad det var. Han havde det bare virkelig godt i nærheden af ham, og det var Sjællendt han havde det sådan med andre. Han ville virkelig gerne se mere til ham, og han ville ønske at de ikke boede så langt fra hinanden.. Selvom det jo ikke var SÅ langt!

Da Lori havde spist, rejste han sig for at gå hen og få tøj på. Han lod natbukserne falde så han kun stod tilbage i underbukser. Han havde hele tiden vist sin lettere muskuløse overkrop frem, men nu var hans bagdel også temmelig bottet mens han tog tøj på.

Et smil fandt vej til Reigns læber, "vi kan også bare tage ud og jage sammen og så... tilberede et eller andet ud af det, vi fanger," og han trak let på skuldrene, inden han tog en tår vand.
Han forestillede sig ikke, Lori var den store jæger, men han kunne jo overraske. Og selv, hvis han ikke var, skulle de jo ikke jage bjergløver eller noget andet farligt. Måske en hare eller noget andet småt.

Da Lori flyttede sig fra sengen, skyndte Reign sig at tage det sidste stykke brød i munden. Ikke at de havde travlt, men han ville ikke holde dem her længere end ventet - det var han alt for spændt på at se boghandelen til.
Han drejede i en hastig bevægelse blikket hen mod Lori og slugte stykket i en mundfuld uden at tænke over det, da hans blik gled ned over fyrens krop. Som han stod der næsten uden tøj på, tiggede han nærmest om at blive kysset igen. Og igen og igen.
Noget, Reign havde overvejet længe nu, røg ud af ham, "hey, Lori?" han fjernede et par krummer fra mundvigen, "er du egentlig kun til kvinder?"

Lori så på ham da han talte om at de kunne tage ud og jage, han bed sig lidt i læben med et lidt akavet smil ”uhm.. jeg har faktisk aldrig prøvet det før” sagde han så. ”eller jo… en gang da jeg var lille, en jeg begynde at græde da min adaptivfar skød en kanin” grinte han lidt af sig selv, da det var lidt ynkeligt i virkeligheden. Dog syntes han at ideen lød spændende. ”men… hvis du vil have mig med, så vil jeg meget gerne med ud og jage” sagde han med et mildt smil.

Lori stod og var ved at knappe hans vest, da han hørte Reign sige hans navn, han vende hovedet tilbage mod ham ”mhm?” brummede han lyst til ham. Han stoppede lidt op med at knappe da han hørte Reigns spørgsmål. Hvorfor spurgte han om det. Hvad skulle han også svare til det? Han vidste det jo slet ikke, han havde jo aldrig været sammen med nogle. Hans blik sank en smule, dog mere eftertænksomt. Han vende hovedet igen, og fortsatte med at knappe mens han tænkte. Var han kun til kvinder? Var han overhoved til kvinder? Var han til mænd? Indtil nu vidste han jo slet ikke om han var til noget.
”det…. Det ved jeg faktisk ikke.. jeg har jo ikke været sammen med nogle.. så.. Jeg ved slet ikke hvad jeg er til og ikke er til” afslørede han så. Han lod tunge glide ind over sine læber. Han havde ikke haft noget imod Reign’s 2 kys, det første var han blevet forskrækket over, og det næste havde overrasket ham meget.. Men han havde da ikke hadet nogle af dem.

Han fik lukket sin vest helt, og fandt der efter et par sko frem ”Jeg har aldrig rigtig tænkt over det.. det eneste jeg ved er at jeg ikke væmmes ved nogle af tankerne.. jeg mener, jeg har intet imod hvis man er til mænd, eller hvis kvinder er til kvinder.. det er jo ikke kønnet det kommet and på…..Men jeg ved ikke hvad jeg selv fortrækker” sagde han så og trak sig på skuldrede.

Han vende rundt på hælen efter at have fået de pæne sko på, og så på Reign ”er du klar?” spurgte han så med en let stemme.

Reign ventede spændt på svaret og nikkede et par gange med et tilhørende, "okay," da han havde fået det. Han var ikke skuffet. Eller, jo, måske en lille smule. For uanset hvor beskidt det fik ham til at føle sig, havde Reigns lyst til Lori vokset i den korte tid, de havde kendt hinanden. Men han var jomfru. Han vidste ikke engang selv, om han var til mænd eller kvinder. Og han var blevet så forskrækket over kyssene - de havde åbenbart ikke gjort noget men havde stadig forskrækket ham. Det ville være synd at lægge an på en så sød og rolig fyr, der ikke havde været andet end hjælpsom. Så han måtte holde tilbage. Det kunne han godt, han var trods alt ikke et monster.

"Så klar," sagde Reign efter at være hoppet op af sengen med et smil på læben. Han stak hurtigt i skoene og fløjtede let hen til Django, "ud og gå tur, Django. Tur," han smilede ned til hunden men overvejede pludselig noget og så hen på Lori i stedet, "må man godt have hund med ind i butikken?"

Butikken:
http://image.vietnamnews.vn/uploadvnnews/Storage/Images/2015/9/3/bookshop_2.jpg

http://booknerdreviews.com/images/bookshelfbliss/BookshelfBliss23.jpg

Lori vidste ikke helt hvad han havde forventet af den her samtale. Men han havde på en måde en lidt skuffet følelse. Måske fordi han regnede med der var en særlig grund til hvorfor Reign spurgte. Dog lod han den ligge. Det var nok bare fordi Reign var nysgærig. Det ville de feste vel være hvis man havde kysset en anden mand. Så var det jo meget rart at vide om han lagde mere i det end en selv.

Da Reign hoppede ud af sengen, og kort efter var klar, smilede Lori. Han gik over til spisebordet, og tog et nøgle bundt og hans penge pose. Da Reign fik gjort Django klar, og derefte spurgte til hunde i butikken smilede Lori blod ”så længe han ikke tisse på nogle af bøgerne eller æder dem, så skulle det være fint!” sagde han og samlede den stak bøger op han havde hentet aften i forvejen. Han smilede til Reign ”skal vi gå?”

Da de var begyndt at gå, ledte Lori dem ned af gå gaden. Der var en de mennesker til morgen, og Lori nikkede til mange af dem, da det inden var kunder eller andre butiks ejere. Efter lidt, kom de til e lille hyggelig butiks facade hvor der stod ”morty’s bogbutik  - Her kommer historer til virkelighed -
inden de gik ind, stoppede Lori op ”jeg må hellere advare dig.. Morty kan godt være lidt… forvirret” sagde han så. Han åbnede døren, og en kokke ringede ”JEG ER DER OM ET ØJEBLIK” lød det med en ældre herre stemme.
Lori viste Reign og Django ind, og lukkede døren efter sig ”det er bare mig Mr Morty”  sagde han lidt højt. En bullerbrag lød, og man kunne tydeligt høre at det var en stabel bøger der faldt på gulvet. Kort efter kom en ældre og lille mand trippende ud, med en stor stak bøger, flere end hvad man ville tro en sådan mand ville kunne bære. Og han kunne da heller ikke se noget da han havde stablet dem til op over hans hoved. Han slængrede fra side til side for at holde balancen.

Lori lavede en nervøs grimasse, og skynde sig hen og tog tavlen. Manden lod ham tage dem. ”årh.. tak Lori men kære dreng” klukkede han lidt.
Da stablen var væk, fik den lille mand øje på Reign. Han skubbede billerne på plads, og studerede reign. ”og hvem har vi så her?” spurgte han.
Lori fik sat stablen af bøger  på disken ”dette er Reign.. Han er en ven” sagde han så. Mr Morty lyste helt op, og gab Reigns hånd, og rystede den ihærdigt længe ”Årh hvor er det dejligt at møde dem! Det er ikke noget der sker særlig tit at jeg møder Loris venner! Jeg var begynde at frygte at han ingen havde” sagde han ivrigt mens han stadig rystede reigns hånd

"Det kunne han ikke finde på! Tror jeg," tilføjede Reign drilsk, inden han fulgte med. Han  ville gerne have takket Fru Clear for maden og gæstfriheden men ville ikke bare brase ind hos hende og turde heller ikke at råbe i frygt for, at hun stadig sov. Han måtte gøre det en anden god gang, det var helt sikkert. Mage til en venligt menneske skulle man lede længe efter.

Da de nåede butikken så Reign med hævet blik op på butikkens navn og skævede derefter til Lori. Han ville spørge ind til, hvad han præcist mente med forvirret, men nikkede bare en enkelt gang og førte blikket tilbage på butikken. Han skulle jo nok snart finde ud af det.
Og rigtig nok mødte han snart denne Morty, der ihærdigt og venligt hilste på ham. Reign så i få sekunder overrasket ud men skiftede hurtigt grimassen ud med et smil, "mange gange i lige måde, hr." sagde han venligt og førte blikket rundt på de endeløse hylder med bøger, da hans hånd endelig blev sluppet, "wauw. Det er virkelig en flot butik, De har dem her. Er det okay, jeg kigger rundt? Jeg er lidt af en bogorm."
Django var allerede gået i forvejen. Efter at have snuset nysgerrig til mandens sko gik den videre, længere ind i butikken, og snusede til samtlige bøger, den kunne nå med snuden.

Morty lyste nærmest op som et baren da han fik ros for sin butik, og særligt da han sagde at han var en bogorm. ”Ja! kig endelig, og sig til hvis der er noget du mangler eller vil vide, eller om jeg skal finde en stol, eller måske en kom te!? Vil du have en kop te min unge ven?.. hvad slags te drikker de?, og vil de have noget?” Morty talte næsten så stærkt at han faldt over sine egne ord, og han talte højere og højere for at Reign skulle kunne høre ham nu han gik rundt og kiggede.
Lori smilede bare overbærrene og rystede på hovedet. ”Hr Morty, sæt dem bare ned, jeg skal nok lave teen” sagde han med et smil. Morty faldt mere til ro ”nå ja… ja så sætter jeg mig lidt” sagde han og gik om bag ved sin disk, og satte sig i en lænestod der stod der. Når Lori var her alene, var det der han befandt sig, med en bog. Med mindre der selvfølgelig var kommet nye bøger hjem, men det var ikke så tit det skete.
Lori lagde de bøger han havde haft med på disken til Morty ”jeg har deres bøger med.” sagde han med et smil.
Morty greb bøgerne, og studerede dem ”ja de er fine!... det ville ellers lige være noget for dig min dreng! De handler om de æld gamle væsner!.. dem der fandtes for mange, mange år siden” sagde han og smilede.
Lori vende intrasseret blikket mod bøgerne. ”Eventyr eller litteratur?” spurgte Lori. Morty grinte ”hvad tror du selv knægt?.. jeg har opgivet at få dig til at læse noget om den virkelige verden” små klukkede Morty.
Lori smilede bare, og satte en kop te foran Morty, og havde 2 kopper med, en til Reign og en til ham selv ”hvorfor skulle jeg dog læse om noget så kedeligt som den virkelige verden” grinte han lidt.

Han gik længere ned i butikken og fandt Reign ”vil du have en kom te?” spurgte han med et roligt smil, mens han betragtede Regin gå rundt i butikken. Han satte sig på et bord der stod midt i butikken. ”Finder du noget spændende?” spurgte han med et smil, mens han tog en tår af sin te

Reigns smil bredte sig lidt, inden han lige så stille begyndte at vandre længere ind i butikken. "Jo, mange tak," han drejede sig en halv omgang og iagttog kort Morty og Loris samtale. Han virkede nu sød, hans chef. Som en gammel, forvirret, ivrig bedstefar.
Lige så stille drejede han omkring igen og gik videre, så han stod gemt omme bag en høj reol.

Han opdagede derfor slet ikke, Lori pludselig dukkede op bag ham. "Jo, tak," han tog imod koppen, forsigtig med ikke at spilde, og tog en tår, som hans blik røg tilbage på bøgerne på reolen.
"Jeg kan ærlig talt ikke se noget, der ikke er spændende," grinede han uden at rykke blikket et eneste sekund. Bøger var som små mirakler. Skrevne ord der på mystisk vis dannede sig til en historie, der kunne læses om og om igen og hver gang stillede ny viden til rådighed. Hver bog var en ny oplevelse og et helt nyt eventyr. Han kunne slet ikke forstå, nogle personer ikke læste.

"Hvilket minder mig om, at jeg vist har glemt at stille det vigtigste spørgsmål af dem alle," fortsatte Reign og fjernede endelig blikket fra bøgerne. Han løftede sin ene mundvige, og den anden fulgte snart med, "hvad er Deres yndlingsbog, min gode hr. Lori?" spurgte han og hævede øjenbrynet i en afventende grimasse, som han tog et par langsomme skridt hen mod fyren.

Lori sad lidt og betragtede Reign. Han kunne ikke helt undgå at smile. Det var dejligt at have mødt en der havde en lige så stor kærlighed til bøger som han selv havde. Der var desværre ikke ret mange mennesker der satte pris på bøger mere. Lori drømte virkelig om at han kunne skrive på samme måde.
Han smilede lidt mere da Reign sagde at han ikke kunne finde nogle der var spændende. Lori drak lidt mere af si te. Han så selv rundt. Det var dette sted han var blevet så forelsket i, og det var derfor han havde valgt at blive! Det var derfor han ikke bare var rejst gennem denne by som alle de andre!
Dette var hans hule, hans gemmested, det sted han kunne tage hen når han havde brug for at forsvinde fra virkeligheden! I denne butik var at muligt. Det var Hr Morty der havde lært ham det. Som Morty altid sagde *her bliver historier til virkelighed* Og det var sandt, i dette lokale var der alt, pirater, havfruer, prinser og prinsesser, drager, fjerne lande, fortiden og fremtiden, Kærlighed og sorg. Hvis blot man var åben for hvad bøgerne kunne lære dig, så var der ikke granser for hvor de kunne føre dig hen!.

Lori vende blikket mod Reign da han begynde at snakke, og så på ham. Måske var det tanken om alle disse ting, måske var det glæden ved at finde en der havde det som ham, men pludselig hoppede hans hjerte et slag over da Reign vende sig, og så på ham. Han hørte hvad Reign spurgte om, og den ene mundvige gled lidt op. Han satte sin kop på bordet, og rejste sig fra bordet. Han vende rundt, og tog den stige der stod ved siden af, og satte den hen til en hylde. Han kravlede helt op, så han næsten stod på det sidste trin, dette var han vandt til, og han var ikke bange for det. han var bange for så meget andet, men ikke dette.
Han hev en stor og tyk bog ud fra hylden, og kom ned med den. Han rakte den til Regin. Det var en meget gammel bog. *en fortryllet verden* hen den.

Lori satte sig over på bordet igen, og tog en tår af sin te. ”den handler om en prins.. en prins der ikke ønsker at være det! Han ønsker ikke alle de pligter der høre med til at skulle være konge… Han har boet hele sit liv på slottet, og har aldrig været uden for murende.. Men han beslutter sig for at stikke af.. for han vil ikke være konge, før han ved at han kan være en god en af slagsen” Lori løste lidt op og hans øjne strålede ligefrem mens han fortalte om den..
”Faktisk så er jeg også vild med den, fordi det er en af de første historier hvor hovedpersonen bliver forelsket i en fra samme køn.. Prinsen lever i 5 år som en almindlig rejsende, og han oplever tingene som de er. Og da han rejser tilbage på sin 25 års fødselsdag, og sin kroning.. så er han en meget bedre konge, end han ville være blevet inden.”

Reign sippede af sin te, mens Lori var på jagt efter bogen, og igen fangede han sig selv i at glo på hans abnormt flotte bagparti. Det var vel heller ikke et problem. Jo, måske var han en smule gusten, men han var sikker på, at han langt fra var den eneste, der gjorde sådan noget. Der var jo heller ikke nogen, der blev såret af det. Lori vidste det trods alt ikke, så han kunne ikke engang blive flov over det.

Reign satte sig op på bordet ved siden af ham og studerede bogen, mens han opmærksomt lyttede. Han førte bogen rundt i sine hænder. Kiggede både på for - og bagside og til sidst på siderne, han lod bladre igennem hans fingre. Det var en af hans yndlingslyde at bladre.
"Wauw..." sagde han lavt, da Lori var færdig, og stoppede på den bagerste side, der havde en illustreret tegning af en konge. Hovedpersonen, gættede han på, det måtte være.

"Jeg vil ikke engang vide hvor mange gange, du har læst den," sagde Reign med et lille grin og lukkede den sammen. Han lod pegefingeren glide ned over ryggen på den, "jeg tror, jeg ved, hvad jeg skal købe," sagde han så i en lystig tone og vendte blikket hen på Lori.
Og blikket blev der. Alt for længe. Han kunne slet ikke kigge væk igen. Og selvom det var flovt og grænseoverskridende at helvede til at sidde og glo på en person, han knapt nok kendte, var han overbevist om, at det var Loris skyld for at være så charmerende og flot. Det var ikke retfærdigt - Reign havde slet ikke en chance for at vinde det her spil.

Det var virkelig rart at tale med en om det her, som faktisk gad lytte. Mange andre nikkede og smilede bare for at være høflige, men han følte virkelig at Reign lyttede, og ikke mindst sugede det hele til sig. Han nød den måde Reign behandlede bøgerne på. Og hvordan han ligefrem var mild od den.
Han kunne ikke undgå at grine lidt da Reign sagde at han slet ikke ville vide hvor mange gange Lori have læst den her. Nej det ville han nok ikke. Det var nok mellem 20 og 30 gange skændt de mange sider. Men han elskede den bog.
Lori så lidt overrasket på Reign da han sagde at han vidste hvad han skulle købe. ”der… der er kun 2 af den der i butikken… så. Den er ikke helt billig” sagde han og bed sig i læben. Men selvfølgelig, han vidste jo ikke hvor mange penge Reign i virkeligheden havde.

Lori rettede blikket op fra bogen, og ramte Reigns øjne. Han lagde mærke til hvordan han kiggede på ham, og blev lidt overrasket. Han sad og studerede Regin. De fleste ville føle sig ret utilpas ved at der var en der sad og stirrede sådan på en. Men på en måde følte Lori sig tryk. Han gengælde blot blikket. Et blidt smil bedte sig på hans læber imens, og gjorde kun hans ansigt kønnere. Han vidste ikke hvorfor men Reign kunne gøre ham både nervøs og rolig på samme tid. Han havde aldrig mødt et andet menneske der kunne det. Lori bed sig en smule i underlæben stadig mens han smile. Han ville gerne fjerne blikket fra reign… og så alligevel ikke.

Han havde ikke lagt mærke til det, men Reign havde virkelig flotte øjne. Eller måske var det bare fordi han nu sad og stirrede ind i dem at han ikke kunne undgå at ligge mærke til dem.
Lori fik dog endelig vendt blikket lidt ned mod bogen, dog stadig med sit ansigt drejet mod Reign. ”Men du vil ikke fortryde det.. det lover jeg” sagde han med en midt stemme, og det samme blide smil. Blot for at bryde stilheden, der ellers ikke helt gjorde ham noget.

"Jeg må bare tjekke, om jeg har nok," svarede Reign med et lille smil og uden at kigge væk. Men han tjekkede ikke sin pengepose. Førte kort hånden ned til den, så klirren fra mønterne lød, men åbnede den ikke. Det ville jo kræve, han skulle kigge væk, og det havde han ikke lyst til. Hans lyst lå hundrede procent kun på Lori i dette øjeblik, de delte. Eller som han tvang ham ind i, så at sige, med den konstante stirren.

Og selvom Reign vidste, det var forkert, og han ikke havde lyst til at opføre sig som et røvhul, der gjorde, hvad han havde lyst til uden tilladelse, rykkede han sig alligevel ind i et ømt kys.
Tredje gang var vel lykkens gang. Eller også var det der, han fik en flad, det kunne man aldrig vide. Men et kys med en så køn fyr som Lori var ærlig talt en lussing værd. Hvad han ikke ville gøre for at tage ham. Lige der i boghandelen. Nøgen under ham, helt hjælpeløs og villig.
Tankerne fik en klump til at samle sig i Reigns hals, som han dybdegjorde kysset og forsøgte at få lov til at presse sin tunge ind mellem Loris læber.

Selvom det var virkelig uhøfligt, så hørte Lori slet ikke den kommentar Reign kom med. Om det var omgivelserne der havde forandret noget anede han ikke. Men pudselig kunne han ikke fokusere på andet end Reigns øjne. Reign måtte tro han var vanvittig sådan at sidde og stirre.. eller vent? Hvem var det der havde startet det her? Det kunne han ikke engang huske. Han tænkte heller ikke over det. Det var lige meget, dette var noget de havde sammen. Det var et øjeblik han ikke ville ødelægge. Og så gjorde han det faktisk alligevel.

Dog ende hans blik på Reign igen efter meget kort tid, og det tryllebandt ham blot endnu en gang. Han mærkede hvordan Reign lænede sig frem, Han sank en klump, og vidste godt hvad der skulle til at ske. Og en lille frygt blussede op i ham. 2 gange hvor han havde endt med at skuffe Reign. Men igen… denne gang var der også en gnist af spænding, nervøsitet men også trykhed. Han var slet ikke så utryk ved denne tanke. Der gik ikke længe før han mærkede de bløde læber mod sine egne. Hans øjne gled roligt i, mens han gengælde kysset. Det kunne godt være han havde en underligt fantasi. Men det var virkelig som om alt i denne bogbutik forandrede sig. Som om tiden stod stille for en stund. Han havde aldrig prøvet dette, og det ville Reign måske kunne mærke, han lod Reign guide sig frem, og følte sig heldigvis helt tryg ved det.

Dog da Lori mærkede at Reign presse sin tunge ind mod Lorislæber, undrede hans sig, men åbnede sine læber op, og lod Reign føre sin tunge ind mod Loris egen. Det var en underlig fornemmelse, men på en måde også rar. Dette virkede på en måde mere pirrende. Det var stadig ømt, men der var noget mere dyrisk over denne måde. Dog sagde Lori intet. Det var en underlig rar fornemmelse. Og han tog endda sig selv i at tilte hovedet lidt på skrå, og gjorde derved kysset dybere selv.

Reign forsøgte, så godt han kunne, at læse Lori. Han var ikke ude på at gøre noget imod han vilje, og ville da også ønske, det ikke var ham, der hver gang skulle tage skridtet til at indlede kyssene, da det fik det til at virke som noget meget ensidigt. Måske var det det også i virkeligheden. Lori gengældte rigtignok kysset, men der var en chance for, at han kun gjorde det for at være høflig, nu når Reign pressede sådan på.
Tankerne ødelagde det en del. Reign havde det varmt og nød følelsen af Loris tunge mod sin egen, men han kunne ikke lade sig føre helt ind i det med de latterlige tanker, der kørte rundt i hovedet på ham.

Derfor lykkedes det ham modvilligt at trække både tungen til sig og læberne væk fra Lori. Han kunne blive ved i evigheder og følte slet ikke, de var færdige, men trods disse ting, lykkedes det ham lige at sætte fornuften over lysten.
Han åbnede øjnene, der i mellemtiden havde lukket sig i, op og holdte blikket lidt mere på Lori, inden han så ned i bogen, der stadig lå i sit skød, igen.

Reign kradsede sig lidt på siden af næsen og kørte derefter håret tilbage, der dog bare faldt på plads igen i sin rodede form, inden han mumlede et, "undskyld."
Han så kort efter frem for sig i stedet og sukkede højlydt og opgivende ud, "jeg er virkelig ikke er gentleman." Han fik et lille smil frem, mest for at prøve at lette stemningen bare en smule, mens skyldfølelsen prikkede til ham igen og igen.

Lori måtte indrømme at selvom dette var en virkelig rar fornemmelse, så var det stadig som om der manglede noget. Nu var han jo langt fra ekspert på dette område, men han havde ikke regnet med at det skulle føles så tomt. Dog føltes det stadig rart, og han kunne blive ved i timer, det fik han dog bare ikke lov til.
Han åbnede lidt overrasket øjnene da Regin trak både sin tunge og sine læber til sig. Han så på Reign da de begge havde åbnet øjnene, og han undrede sig over Reigns udtryk. Han så selv ret uforstående ud.

Han rettede sig op igen, og afstanden mellem dem blev større, og betragtede ham. Han bed sig lidt i læben. Var det virkelig så dårligt? Var Lori virkelig så elendig til at kysse? Han hørte hans undskyld og så over på ham. Han forstod ikke helt hvad der var galt. Han undrede sig. Nu havde Reign kysset ham 3 gange, og når Lori endelig ikke gik i panik, eller stivnede, så stoppede han det. Han hørte det næste Reign sagde, og skulle til at sige noget da han blev afbrudt af Motys stemme ”Lori min dreng!... vil du ikke lige give mig en hånd” Lori så mod stemmen, og så på Reign. Dette gentog han et par gange inden for kort tid.
Han bed sig i læben ”jo jeg kommer” kom det så fra ham. Han rejste sig, og så på Reign ”se dig endelig omkring!.. Uhm.. hvis du kravler op på himsen der et dejligt læsehjerne” sagde han og pegede op mod en meget lille hims der nærmere lignede et hul i væggen. Og det var det egnetlig også, men inde bag ved var der et lille rum med nogle puder og madrasser.

Lori skynde sig om til Morty ”hvad skal jeg hjælpe dem med?” Morty stod med en hat og sin frakke på. ”jeg har en aftale.. kan jeg lokke dig til at lukke ned når i går?” spurgte han. Lori så lidt overrasket ud ”uhm… ja.. men skal jeg ikke holde åben?” Morty rystede på hovedet mens han viftede med hånden ”nej nej nej! Luk du bare ned når i går!” sagde han og var allerede på vej ud af døren. Lori fulgte efter, og låste døren efter Morty. Han bed sig lidt i læben. De var alene? Dette ville blive pinligt.. Han vidste ikke engang hvad han skulle sige til Reign. Han havde lyst til at fortælle ham at kysset set ikke gjorde noget. Men var det fordi Lori var så dårlig til det at Reign ikke havde lyst`?
Lori sukkede lidt, men gik så om bag ved igen til Reign.

Reign følte sig både en smule forladt, da Lori gik for at hjælpe til, men samtidig var det utroligt lettende at være alene lidt og kunne slappe af. Han gennemså et par gange det, der lige var sket, oppe i hans hjerne, og endte med at ryste på hovedet af sig selv. "Kæmpe idiot..." hviskede han lavt ud og daskede sig selv i panden. Han havde været for hurtig og for ivrig, og nu havde han måske mistet en potentiel ven. Latterligt.

For at tænke på noget andet trak han stigen hen til hullet, Lori havde nævnt, kravlede op og kiggede, dog uden at fjerne sig fra stigen. Der var hyggeligt. Der kunne han sagtens sidde og læse i flere timer.
Denne gang blev hans tanker modvilligt brudt, da skridt lød bag ham, og han fik øje på Lori. Reign kravlede lidt ned af stigen og hoppede det sidste stykke. "Nå," sagde han så henkastet så muligt, selvom det var svært at skjule, at han stadig var påvirket af det fra før, "jeg tror bare, jeg smutter hjemad nu. Inden Django får en grum omgang hjemve." Han smilede let, greb Loris bog og satte den på plads, inden han luntede hen og gav ham hånden, "men det var hyggeligt at møde dig, Lori. Virkelig, jeg har haft det rigtig godt."
Han havde brug for at komme hjem og smække ham selv et par mentale lussinger for at lade sådan noget ske. Han ville ikke ende som sådan en klam type, der pressede folk til alt muligt. Aldrig.

Lori så godt hvordan Reign stod oppe på stigen, og betragtede himsen. Derfor sagde han heler ikke noget han ville ikke skræmme livet af ham da han kunne risikere at falde ned. Han hørte hans Nå? Da han kom ned fra stigen. ”vi skal bare lukke af efter os når vi går” sagde han roligt.
Han prøvede at slappe af omkring det der skete tidligere. Og det gik egentlig også okay. Dog da han hørte hvad Reign sagde blev han meget overrasket. Han havde bestemt ikke regnet med at Reign ville tage hjem nu. Han så efter ham da han satte bogen på plads. Han forstod ikke det her. Havde han gjort noget forkert? Var kysset så dårligt?

Han så på Reign da han kom over og gav Lori hånden. Dog holde Lori fast i hans hånd da han skulle til at gå. ”hvad med vores jagt tur?” spurgte han så. Reign havde selv kommet med den ide, og Lori ville bestemt ikke lade ham løbe for den. Dog slap han Regins hånd ”var det virkelig så dårligt et kys?” spurgte han så. Han ville vide hvad det her gik ud på. Lori så først ret bedrøvet ud, men ændrede så udtryk. Et udtryk han ikke have vist Reign før nu. Et meget bestemt og fast udtryk, ikke nervøst eller uroligt som normalt. Han trådte det sidste skrid frem som ellers adskillte dem. Han grab Reigns krave, og hev ham ned. Placerede sine læber mod Reigns. Han skulle ikke tro han kunne komme og vende op og ned på det hele for Lori, og derefter bare skride fordi han ikke syntes det var som han gerne ville have det.


Han havde nydt kysset, og var glad for han endelig kunne gøre det uden at panikke eller være nervøs. Og nu var det pludseligt ikke godt nok.

"Den skal nok komme til at ske på et tidspunkt," forsikrede Reign ham om, selvom han ikke helt troede på det selv. Det kunne da være hyggeligt, men hvis han ikke kunne styre sig og endte med at rage på Lori hvert tiende minut, ville det ikke blive en særlig sjov tur.
Han lod sin arm falde ned langs siden igen, og åbnede munden for at ytre endnu et 'farvel' - droppede det dog, da et overraskende spørgsmål lød fra Lori. Det var ikke meningen, det var det indtryk, han ville give ham. Fyrens første, rigtige kys, og så fik han indtrykket af, at det var ham selv, der var noget galt med. Måske turde han aldrig kysse igen efter sådan en oplevelse.

"Nej, nej, nej, søde Lori, du har misforstået det," forsøgte Reign sig, selvom det var svært at skulle forklare sådan noget på den helt rigtige måde uden at fornærme nogle parter. Han førte hænderne lidt ud til siden, da han skulle til at forklare videre, men blev i stedet bare trukket ned i et nyt kys. Der gik lidt tid, før han indså, at det var Lori, der havde påbegyndt det denne gang, og i takt med, tankerne svandt hen, dukkede gåpåmodet op. Der gik derfor ikke længe, inden hans øjne havde lukket sig i, hænderne lå placeret under Loris kæbeparti og på hans hals, og han gengældte kysset, der nærmest fungerede som en fortsættelse fra før.
Det var ikke nok for Reign, der snart efter fik tvunget fyren tilbage, trykket ind mod en af boghylderne, og lod hænderne glide ned af hans hals, forbi kravebenene og videre ned af hans side, indtil de stoppede på hans hofter.

Lori var ked af det! Hvis det var fordi at kysset ikke var godt, så forstod han ikke helt hvorfor Reign overhoved havde kysset ham 3 gange? Selvom… første gang kom der stort set ikke noget ud af det, Der havde Lori ligefrem skubbet ham væk, og var gået halvt i panik over det. Anden gang havde han ikke kunne nå at mærke noget. Og så denne gang… Denne gang hvor Lori endelig ikke gik i panik, så var det ikke godt nok eller hvad?
Han hørte dog godt at Reign sagde at Lori misforstod ham. Men der var det næste allerede for sent! I hvert fald var deres læber genforenet kort efter.

Egentlig vidste Lori ikke helt hvad han lavede, og i startede havde han faktisk besluttet sig for kun at kysse Reign hurtigt. Men da først han havde mærket hans læber mod sine egne, kunne han ikke flytte dem igen. Dog var han også nervøs for hvad Reign ville tænke. Om det ville være for meget hvis Lori tog initiativet. Nogle fyre ville jo helst være den stærke, og den dominerede, så det var ikke altid at det fladt i god jord, hvis man handlede selv. Han nøde at tænke tusind tanker. Var dette dumt? Ville Reign blive sur? Hvad hvis det virkelig VAR fordi kysset var dårligt. Hvad hvis Reign misforstod det? Eller hvad hvis han blev skræmt?
Han overvejede kraftigt at flytte sig, men nåede dog ikke at handle, før han mærkede Reigns hænder mod has kæbe og hals, og lagde mærke til at han gengælde kysset. Loris grab om Reigns krave, blev løsere i takt med at hans øje gled i.
Han mærkede pludselig hvordan Reign begynde at skubbe Lori frem af, så han var ned til at bakke, og næsten koncentrere sig for ikke at snuble over sine egne fødder. Han mærkede reolen bag sig, og lod i samme bevægelse sine hænder gide om Reigns nakke. Han lettede sig en smule op på sine tær, og gjorde kun kysset dybere, da han mærkede hvordan Reigns hænder vandrede.

Han havde ikke noget imod det, men det gav det lidt sus i maven at mærke hans hænder sådan om dig.

Reign vidste, han burde holde rageriet på et minimum, men kunne ikke afholde sig fra at føle på den bagdel, han nu havde kigget så mange gange på. Derfor lod han langsomt side hænder glide om på den og blev ikke skuffet, da den føltes præcis ligeså god, som den så ud.
Grebet om den strammedes en smule, og det gav et gys ned gennem Reigns rygsøjle. En perfekt følelse.

Kysset nåede ikke at udvikle sig, inden han lige så forsigtigt slap Loris læber og åbnede øjnene på klem. De lyseblå øjne foran sine egne, var gennemborende men samtidig rolige og utrolig beroligende.
Et lille smil fandt vej til hans læber, som han endelig gav slip på bagdelen og rykkede sig lidt tilbage for at skabe mere afstand mellem dem end kun få centimeter.
"Til din information så nej; du er ikke en dårlig kysser," brød han stilheden med et lille smil og førte blikket hen på Django, der havde placeret sig liggende halvt under en stol.
"Men jeg må nok hellere gå alligevel, ellers ender jeg med at bruge hele dagen på at kysse dig," et drilsk blik blev smidt hen til Lori, og han fløjtede hunden hen til sig, der træt kom luntende.

Lori havde aldrig i sin vildeste fantasi toet at han skulle stå her… her af alle steder, og kysse med en anden mand.. Ikke bare kysse en anden, men en mand. Dette var dog bestemt ikke noget der betød noget i Loris øjne. Som han havde forklaret Reing, så betød det intet for ham om man var det ene eller det andet, bare kemien var der. Og det måtte man sige at den var her!
Det gav et sus gennem Lori, og en kildende fornemmelse da han mærkede Reigns hænder der gled ned over Loris hofter, og om på hans bagdel. Noget der kun fik Lori til at lette en smule mere på tærende.

Han mærkede hvordan Reigns stille trak sig væk, og selvom Lori gerne så det fortsætte, gjorde han selv det samme. Han åbnede roligt øjnene, og så nu ind i det dejlige, bide øjne af Reigns. Dem han kunne forsvinde helt ind i, og bare dvæle ved i timer. Han gengælde det lille smil der kom fra Reign, og da afstanden mellem dem, blev en anelse større, gled Lori ned på flad for igen. Han lod sine hænder gide ned fra Reigns nakker og skuder. Han grinte lidt over det Reign sagde, og så lidt ed med et halvt flovt smil. Han var ikke flov over det de lige havde gjort, nok nærmere forlegen, men det ville de fleste vel ved deres andet rigtige kys, især når det var et man havde startet fordi kæden hoppede af et øjeblik.

Han så på Reign da han sagde at han hellere måtte se at komme videre. Lori nikkede lidt, med et halvt smil. I virkeligheden ville han ønske at Reign blev. At han ikke skulle hjem, og at han ville blive hos Lori.. bare en nat mere. Han rystede dog den tanke fra sig! Hvad var det for noget at tænke på nu?
Han nikkede stille ”ja… det må du nok hellere” sagde han så. Han så roligt på ham, men gled så forbi ham og mod døren. Han ville lukke dem ud, og låse efter dem. Han ville gerne blive her lidt, suge denne oplevelse til sig, med alt hvad det tog. Han så på Reign da de nåede døren. Han havde mest lyst til at bede Reign blive. Det var egentlig lidt hårdt at han skulle gå nu. De boede jo ikke lige om hjørnet for hinanden. Han låste døren op, og åbnede den. Han så lidt på Reign. ”glem nu ikke vores jagt tur” sagde han med et halvkvalt smil. Og det var tydeligt at han sagde det i et lidt desperat håb om at de faktisk kom til at se hinanden igen. For selv efter det her kys, havde han faktisk en underlig mave fornemmelse.. En frygt, at dette muligvis VAR både første og sidste gang de havde set hinanden.

Reign så efter Lori og gik lidt hen ad mod døren. Måtte dog vende sig kort om for at få et sidste blik af boghandelen, han stadig ikke var kommet sig helt over. Selvfølgelig havde han tænkt sig at besøge den igen - han skulle trods alt have den bog, Lori viste ham - men det var stadig ærgerligt at forlade sådan et magisk sted for at træde ud i den barske, grå verden i stedet. Han kunne blive derinde for evigt.

Han gav et lydløst suk fra sig, inden han trak blikket væk fra de endeløse rækker af bøger, og hen mod døren i stedet. Han nåede at træde halvvejs ud igennem den, da Lori sagde noget, og han hastigt førte blikket tilbage på ham. "Selvfølgelig ikke," sagde han med et bredt smil, idet den utålmodige Django smuttede forbi hans ben og udenfor, "jeg finder dig bare. Ellers også finder du mig. Vi ser, hvad der sker."
Han stod kort og bare kiggede på ham. Nød det så længe, det nu varede. Løftede hånden lidt og sagde lystigt, "vi ses, Lori. Pas på dig selv," inden han forlod butikken, gik ned af gaden med hunden og snart efter havde forladt området.

//Ude//

Lori stod ved døren, ventede på at Reign fik lagt et sidste blik på butikken her. Han kunne ikke selv forklare det! Men det var også som om denne butik var blevet meget mere værd. Som om dens magi var blevet bare lidt stærkere.
Lori så på ham da han var på vej ud. Da han sagde selvfølgelig til at han ikke glemte jagtturen, smilede Lori lidt.
Han nikkede til hvad Reign sagde med at de fandt hinanden. Ja det håbede han. Han ville virkelig gerne se Reign igen. Bare tanken om at de måske ikke så hinanden igen skar i hjertet.

Han nikkede da reign sagde han skulle passe på sig selv ”i lige måde” sagde han roligt. Han så efter både Reign og Django da de gik. Han stod noget tid og så efter dem i døren, men lukkede den så efter sig. Knuden i maven var der stadig, og den ville nok aldrig forsvinde