Have you seen my dog? (Lori)

Reign rynkede panden over svaret. Det at ordet 'humor' blev nævnt var ikke særlig tilfredsstillende. Det havde ikke været ment som en joke. Nærmere en tjeneste. Lori havde nævnt, han gerne ville kysses, og Reign havde... ja, kysset ham. Den var virkelig ikke længere end det.
I stedet for at sige noget fik han dog bare taget både sin skjorte, t-shirt og jeans af, så han kun havde et par lysegrå boxershorts tilbage på kroppen. Han smed tøjet på sengen og prøvede den trøje, han havde fået hen til sig. Dog passede den ikke helt til hans kropstype, så den røg hurtigt af igen.

"For lille," sagde Reign, på vej hen til skabet, og smed trøjen henover Loris hoved, inden han med øjnene søgte rundt i hans skab efter noget oversized, han kunne passe. Det var ikke, fordi han var mere muskuløs end Lori - faktisk nærmere det modsatte - men han var lige dét højere, hvilket gav problemer med længden på trøjerne.

"Træner du?" spurgte han pludselig og løftede en af trøjerne lidt op kun for at lægge den pænt tilbage igen, inden han tilføjede, "du er ret buff af en butikmedarbejder at være. Jeg føler mig helt lille ved siden af dig."
Han fandt en ny trøje, en armygrøn t-shirt, og løftede den op foran sig for at se, om den ville kunne passe. "Hvad med denne her?" spurgte han med blikket nede på den.

Lori brummede lidt da Reign nævnte at trøjen var for lille, han vende blikket mod skabet igen, men inden han nåede at se ret meget fik han trøjen fra før over hovedet. Han tog fat i trøjen og trak den af, og skulle lige til at brokke sig, da han bemærkede at Reign stod lige ved siden af ham nu. Han bed sig en smule i læben, men sagde ikke noget. Han ledte bare videre. Han fandt et par løse shorts som Reign kunne sove i. Han vende dog blikket mod ham da der blev spurgt til om han trænede ”jeg løber” sagde han stille, og med et spørgende udtryk.

Han hørte hvad Reign sagde med at han var buff af en butiksmedarbejder at være. Et skævt smil dukkede op på hans læber da han nævnte at han følte sig helt lille ved siden af ham. ”For det første, så er bøger jo ikke ligefrem lette vel” grinte han lidt ”og for det andet… så er jeg jo også et par år ældre end dig! Det er vel ikke så underligt at jeg også er større end dig” sagde han så, og puffede til Reign. Han så på trøjen ”hvis du vil sove i den så hversko, jeg bruger den kun når jeg skal slappe af” sagde han og rakte Reign shortsene der ville gå ham til lige under knæet.

Lori selv tog et par natbukser ud, og så, så lidt på Reign ”jeg håber ikke det gør dig noget at jeg sover i bar overkrop, det plejer jeg” sagde han med et smil. Han stod og ledte efter et lagen han kunne ligge i stolen, da der blev ved med at trænge et spørgsmål på.
Han stoppede lidt op, og så på Reign ”må jeg spørge dig om noget?...” sagde han så.. Han så lidt ned, og fumlede lidt ned lagnet ”hvorfor gjorde du det egentlig?... jeg mener.. du virker ikke selv til at syntes det var vildt sjovt.. så…?” han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Det havde forvirret ham ret meget det her. Men nok mest fordi han slet ikke havde været forberedt på det.

"Det har du ret i," sagde Reign med et træk på skulderen og tog imod shortsene. Han vendte tilbage til sengen og fik trukket både dem og t-shirten på - de passede begge og føltes behagelige og perfekte til at sove i.
"Overhovedet ikke, du sover bare i, hvad du har lyst til," svarede han til det næste og satte sig i sengen, der gav en lav knirkelyd fra sig under ham.

Han flyttede først blikket hen på Lori, da han sagde noget, og hvilede afventende blikket på ham, indtil spørgsmålet blev stillet, og hans blik blev mere tænksomt at se på. Til sidst trak han på skuldrene og lod sig falde bagover i sengen, stadig med benene hængende udover kanten, "du sagde bare, du godt ville kysses, og så tænkte jeg, at... tja, at det var okay," han løftede overkroppen lidt op igen, støttet af armene, for at kunne se hen på Lori og sendte ham et skævt smil, "jeg skal nok holde læberne for mig selv." Det lettede egentlig, at han selv bragte det op, så Reign kunne give sin forklaring, og de kunne få det ud af hovedet og komme videre. Det var en latterlig ting at gå og tænke over.

Lori smed sine bukser da han fik afvide at det var okay at han sov i bar overkrop. Da han lod bukserne flade afslørede det den næsten perfekte bagdel, i nogle tætsiddende boxershorts. Han fandt nat bukserne frem, og fik dem trukket op, og lod dem hænge lidt løst om hans hofter.
Han lukkede skabet, og hørte samtidig Reigns forklaring på hvorfor han havde kysset Lori. Han kunne ikke lade vær med at vende sig lidt og se på ham.
Var det virkelig derfor? Det var faktisk en ret sød tanke… Han bed sig lidt i læben, tænkt at han have mistænkt Reign for at gøre nar af Lori.

Han hørte dog det næste Reign sagde, og så på ham med et næsten undskyldende blik. Han lukkede skabet helt, og fik lidt hen mod sengen og Reign ”Undskyld… jeg er ked af at jeg bare mistænkte dig for at gøre nar med mig” sagde han og sank blikket.
Han sukkede lidt, og så på Reign ”det var ellers en sød tanke, hvis ikke jeg altid var så pokkers akavet omkring andre” sagde han med et kort grin, der dog langt fra lød glad, men nærmere et selvbebrejdende grin. Han kløede sig lidt i nakken, og så på Reign.
Han følte sig virkelig dum nu! Reign havde faktisk prøvet på at gøre noget godt for Lori og i stedet for at være taknemlig, så havde han bare beskyld Reign for at gøre nar af ham. Hvad var han dog for en fyr? Lori lod instinktivt sin tunge glide over sine læber da han tænkte på kysset. Det var virkelig mærkeligt. Men det have jo ikke føltes ubehageligt eller noget.

Men på den anden side, de var drenge… det var en smule underligt at de havde kysset. Også selvom det var en virkelig sød tanke

Reigns smil blev lidt bredere, og han fik næsten ondt af fyren, der tydeligvis havde det dårligt med hans egen reaktion på hele situationen. "Det er helt okay. Du er ikke den eneste akavede person i verden," grinede han let ud og pegede på sig selv som for at indikere, at han langt fra selv var den mest elegante person blandt andre mennesker.

Reign så lidt rundt i rummet, indtil hans blik landede på lænestolen, og hans smil svandt hen. Han klappede sig rastløst på sine lår og rejste sig til sidst op med et tilhørende suk, "hør, jeg kommer ikke til at kunne falde i søvn, hvis du skal sove i en stol, og jeg i en blød seng."  
Nu var det hans tur til at have skyldfølelse, og den sparkede godt igennem. Det gik slet ikke, var han klar over - om han så måtte smides ud på gaden igen, ville han ikke stjæle en anden persons seng.

Reign rejste sig, "hvis jeg nu lover højt og helligt ikke at gøre noget, jeg ikke må, kan vi så ikke godt dele sengen? Den er stor nok til to, og jeg er ikke sådan én, der sparker til folk i søvne," tilføjede han drilsk til sidst og lod fingrene glide tilbage gennem det mørkeblonde hår. Han trådte lidt væk fra sengen og så bedende hen på Lori med et tilhørende, sødt smil, han håbede på ville kunne overtale ham.

Lori grinte lidt da Reign konstaterede at Lori ikke var den eneste akavede person! Det var nu rart at pjatte igen! Reign virkede som Ø sød en fyr, og Lori brød sig bestemt ikke om når se ikke snakkede, eller når det var dårlig steming.

Dog forsvandt hans smil en smule da Reign sagde han ikke ville kunne sove hvis Lori skulle sove i den der stol. "det er virkelig okay! det er ikke første gang!" sagde han så.
Dog da Reign rejste sig, og insisterede på at de delte seng, så han lidt på ham, og kunne ikke lade vær med at grine da han kom med den sidste kommentar.

han sukkede lidt opgivende "okay, men det er pp eget ansvar!.. JEG sover nemlig ret uroligt, og så skal jeg sove inderst, ellers falder jeg aldrig i søvn" grinte han lidt.
Ham tog sin dyne og pude og smed over i sengen, for så at gå over og slukke lyset, så det kun var det lille stearinlys der var tændt i den lille lampe på natbordet.

Han kravlede derefter selv op i sengen, og lagde sig inderst i sengen under sin dyne. Han lagde den ene arm bag sin nakke, og så, så på Reign. "er der forrasten andre ting du gerne vil spørge mig om inden vi ligger os til at sove" drillede han lidt.

Et grin forlod Reigns læber, og han gentog hurtigt, "du sover inderst. Så kan jeg også mase dig lidt op af væggen, hvis du bliver for sprælsk."
Han rykkede sig tilbage til sengen, dog uden at sætte sig, da han ville lade Lori lægge sig først. Endelig lagde han sig selv ned og puttede sig ind under dynen med kun det øverste af overkroppen fremme og armene liggende på dynen over hans mave.

Han skulle til at lukke øjnene i, idet Lori sagde noget, og han flyttede blikket hen på ham. "Hm?" sagde Reign først. Et smil dukkede kort efter op i hans mundvige, "hvad gør du for at holde dine læber så bløde?"
Selvfølgelig var det sagt i sjov. Det var måske en smule strengt at lege sådan med Lori, når han havde været så flov over kysset, men på den anden side gjorde dril mellem to mennesker kun deres bånd stærkere.
Men, okay, det kunne godt være, det var lige tidligt nok til drillerier. Derfor rystede Reign let på hovedet med ordene, "jeg driller bare, Lori. Du skal ikke svare. Godnat og sov godt," og sendte ham et varmt smil, inden han vendte sig med ryggen til og lukkede øjnene i. Som han lå der, kunne han godt mærke, han var træt efter den lange tur, han havde gået sig idag.

lori grinte lidt af det der blev sagt, ja det var jo altid noget at Reign ikke løv skrigende bort efter at have hørt at Lori lå uroligt.
Han puttede sig mere ned mellem den bløde dyne og sengens underlag, og gabte lidt.

Han skulle til at lukke øjnene i, da han hørte Reigns spørgsmål. Han blussede lidt op over sine kinder, og vidste ikke helt hvad han skulle svare til dette. Dog kunne han ikke helt lade vær med at grine lidt over det "hvor er det typisk at mit første kts ender sådan her" grinte han bare. Det var så typisk Lori!
Han så på Reign da han sagde at Lori ikke behøvede at svare. Han så over mod ham med et drilsk smil "hemmeeligheden er nok barr at jeg ikke bruger mine lige så flittigt som dig" sagde han så!.

Han betragtede Reign lidt som han vende sig om. Egdntlig havde Lori lyst til at snakke mere sammen, men igen, Reign var uden tvivl træt, og det var han egentlig også selv. [color=#33ffff]"Godnat..og i lige måde"[/color sagde han Roligt og lukkede øjnene, og ventede på at falde i søvn.

Dog var der en lille ting der hele tiden lå på hans tunge, noget han bare måtte sige inden de faldt i søvn. [color=#33ffff]"Bare så du er klar over det.. Jeg havde intet imod dit kys...jeg blev nok bare forskrækket"[/color sagde han roligt

Reign åbnede sit ene øje på klem, da Loris stemme lød bag sig, og snart efter dukkede et lille smil også op på hans læber, "det var også en smule spontant, må jeg indrømme. Men hvis du er interesseret i ét til en af dagene, så må du jo sige til," sagde han i en lettere drilsk tone, selvom han mere eller mindre mente, hvad han sagde.

Han gav et lille gab fra sig, bevægede sin ene arm ind under puden og faldt kort efter i søvn i den behagelige seng og med et lille, tilfredst smil på læben. Han havde normalt svært ved at falde i søvn så hurtigt, når han sov i samme lokale som folk, han ikke rigtig kendte, men i dette øjeblik var han overraskende afslappende. Måske var det en blanding af, at Lori havde opført sig så pænt imod ham, at de var i et hyggeligt værelse og, at Django lå ved siden af ham på gulvet og snorkede.

Lori kunne ikke undgå at gine lidt over det Reign sagde, trods han stadig var lidt forvirret over alt dette med kysset. Men det var nok ikke noget han skulle tænke mere over, det havde ikke betydet noget, og det var det vigtigste.
Lori selv lagde sig mere til rette, lukkede øjnene, og der gik heller ikke længe inden han sov, trods det faktum at der lå en fremmed i hans seng.

Der var dog ikke gået længe efter at Lori var faldet i dyb søvn, før hans øjne blev spærret op igen. Dog var de ikke smukke blåseblå som normalt, men derimod rød/orange. Lorikan var vågnet fra sin søvn. Han smilede meget lumsk for sig selv, og satte sig en smule op i sengen, han lænede sig lidt hen over Reign for at se ham. ”mmh.. ikke dårligt Lori” hviskede han lavt for sig selv. Denne unge mand var da noget af en gotte!
Lorikan bed de skarpe tænder mod sin underlæbe i et tilfredssmil. Det ville være så nemt bare at tage ham her og nu, og stjæle hans sjæl!
dog… Lorikan havde set alt hvad der skete, han kunne nemlig se med Loris øjne skønt han ikke var fremme, derfor vidste han jo alt hvad der var foregået mellem Lori og Reign.
Hmm måske skulle han ligge ud med at få lidt skov ud af dette!? Ligge ud med at lad Lori gøre arbejdet, og så kun lige skubbe det lidt på vej?
Dette var en af de værste ting, Bedste hvis du spurgte ham. Han elskede at lege med folk, at udnytte dem! Han morrede sig ofte med at lade Lori komme tæt på nogle, og derefter forføre dem, og stjæle deres sjæl.
Derfor havde han heller ikke tænkt sig at gøre noget ved Reign. Han lænede sig hen til bordet hvor lyset stod, og pustede det ud, så der blev helt mørkt i rummet.

Han lagde sig ned igen bag Reign, og skubbede så sit ben ind mellem Reigns, flettede dem helt sammen, og lagde sig helt op af hans ryg. Han lagde sin hånd om på Reigns mave, og lod også sin hånd glide op under hans trøje. Lorikan elskede dette! Det ville sikkert hyle dem begge ud af den, særligt Lori.

Han lagde sig derfor ned igen og lagde sig til at sove. Dette skulle nok blive sjovt
Lori/Lorikan blev liggende sådan rasten af natten, og rørte ikke ret meget på sig

Reign vågnede tidligt formiddag den næste dag efter at have sovet godt igennem - noget han virkelig havde manglet de sidste mange uger. Han rørte lidt på sig og smaskede dovent, inden han lagde mærke til, hvordan han blev holdt om. Øjnene åbnede sig langsomt op, først på klem, derefter lidt mere, da han lod blikket glide ned på sin mave under dynen, hvor Loris hånd lå.

Selv havde han ikke et problem med at ligge sådan. Det var nærmest hyggeligt. Men tanken, om at det sandsynligvis havde været noget, Lori havde gjort i søvne, gjorde, at han fik ondt af ham.
Reign havde også prøvet at lægge armene om andre i søvne - dog kun om folk, han kendte godt heldigvis. Ikke fremmede. Men det kunne stadig være flovt at vågne op med både arme og ben svøbt omkring sin bedste ven.

Han gad ikke vække Lori, da han han helst ville lade ham sove igennem, men vidste, at det nok var nødvendigt. Derfor gav Reign også et lavt men dybt suk fra sig, inden han forsigtigt rykkede på armen og blidt prikkede til Loris underarm, "Lori?"
En lille bevægelse nede fra hans fødder, fik ham til at se ned igen, og med det samme fik han øje på Django, der havde lagt sig i fodenden af sengen. Dumme hund.

Lori havde sovet meget tungt hele natten, noget der skete meget sjældent. Normalt havde han flere marridt gennem natten, eller vågnede hele tiden.
Det havde han dog ikke gjort denne nat. Denne nat havde han sovet som en drøm. Og han var da også stadig midt i sin dybe søvn da hans navn blev sagde. Dog da Reign rørte på sig, fik det bare Lori til at krumme sig en smule mere sammen mod Reign, hans hånd gled længere op under Reigns trøje, og hans ene ben blev mast mere op mellem Reigns. Han puttede sit ansigt ind mod Reigns ryg, og kom med en tilfreds brummen.
Dog åbnede han stille sine øjne, og lagde egentlig ikke helt mærke til hvordan han lå. Og så alligevel. I hvert fald, spærrede han øjnene op, og fik viklet sig af Reign, og satte sig op i sengen ”det.. det jeg ked af!.. Jeg.. jeg ved slet ikke hvad der er gået af mig” udbrød han forvirret og helt desorienteret, da han i virkeligheden stadig ikke var vågen.

Han tog sig lidt til hovedet, og prøvede samtidig at tørre søvnen ud af øjnene. Dette var da lige hvad der manglede efter i går!?
Han så på Reign ”jeg håber ikke jeg har ødelagt din søvn” sagde han og bed sig i læben. Han så dog at Django også var kommet op i sengen og grinte lidt. Han førte hånde ned, og nussede ham på hovedet ”Godmorgen Django” sagde han så, og så, så på Reign ”ja.. godmorgen til dig også” sagde han og bed sig lidt i læben

Alt imens Reign ventede på, Lori vågnede, måtte han bide tænderne sammen for ikke at sige noget, da fyrens ben blev presset mere ind mellem sine egne og ramte hans mere ædle dele. Heldigvis lykkedes det, og Lori fik sluppet ham, så han kunne bevæge sig om at ligge på ryggen.
Han så op på ham og grinede bare lavt og groggy af hans reaktion, "det kan ske for selv den bedste."

Reign flyttede sine hænder om bag sit hoved og lagde sig lidt mere til rette, inden han svarede, "nej, nej, nej, overhovedet ikke. Jeg har sovet som en baby." En vis tryghedsfølelse havde spredt sig i hans krop efter at være blevet holdt om en hel nat. Han elskede sådan noget og havde flere gange haft lyst til at lade Django komme op i hans seng bare for, at han kunne holde om den. Dog havde han holdt tilbage, da han ikke var interesseret i, hunden lærte, at det var okay at hoppe rundt i møblerne. Ikke at det havde hjulpet at lade være. Tydeligvis.
"G'morgen, Lori," han satte sig op og kiggede ned på sin hund, der først strak benene ud i luften og derefter bare nød morgennusningen. Reign gav et lavt suk fra sig, "beklager han hoppede op. Jeg har prøvet at lære ham, at han ikke må, men han er en uopdragen én," han klappede selv Django på siden, "er du ikke, hva'? Jo, du er."

Lori bed sig lidt i læben over det her, det var virkelig pinligt. ”tja…. Jeg sagde jo jeg sov uroligt” mumlede han, som om det kunne forklare hvorfor han pludselig havde ligget sådan op af Reign. Det var virkelig flovt.
Lori så dog lidt på ham da han sagde at han havde sovet som en Baby, og kløede sig lidt i nakken ”ja jeg må vel også indrømme at jeg har sovet virkelig godt” sagde han med et akavet og pinligt smil. Dog opfattede han at det bare kun gjorde det hele værre. Det lød jo som om han havde gjort det med vilje!

Han så på Reign da han satte sig op, og smilelede bare overbærende over Django ”det gør ikke noget! Jeg har ikke noget imod det” sagde han så.. Han nussede Django, og så lidt på Reign.
”når… uhm.. jeg går ned og siger til Fru Claer at vi gerne vil have morgenmad” sagde han, og bed sig en smule i læben, han var jo faktisk nød til at kravle ind over Reign. Han smilede dog bare roligt, og ville kravle ud over hans ben, så han ikke kom alt for tæt på. Han havde lige fået den ene fod ud på gulvet, da Django valgte at rejse sig, og hoppe ud af sengen, dog på vejen skubbede han til Lori, der mistede balancen. Han faldt lige ned på Reign, med hovedet mod hans brystkasse.
Han ømmede sig lidt, men rettede sig hurtigt op på sine udstrakte arme. Hans ansigt blussede op ”undskyld!... Kom du noget til?” spurgte han lidt febrilsk.

Lori bemærkede noget han ikke tidligere havde lagt mærke til, og han anede heller ikke hvorfor han lagde mærke til det nu. Men Reign duftede faktisk virkelig godt! Trods at han havde gået hele dagen i går, og at han havde ligget og sovet. Men der var noget over hans krops duft, der bare gik lige i Loris næse. Det var sært for selvom dette var VILDT pinligt, så var der en lille bitte stemme i Loris hoved der sagde, at han bestemt ikke ville have noget imod at ligge sig ned igen, og bare dufte til den dejlige duft.

Reign smilede lidt af Loris svar, der heldigvis var positivt indstillet over for Django. Det var altid flovt at have den med sig, når der var andre mennesker til stede. Den var så uopdragen og dum, at det var til grin. Heldigvis lykkedes det den på en eller anden måde som regel at smelte folks hjerter, så han havde endnu ikke oplevet, nogen blive sure på den. Men det skulle nok komme en dag.

"Gør det," Reign lagde sig tilbage i den forhenværende stilling med et højlydt gab og et tilfredst smil på læben, "så sover jeg bare videre."
Han var midt i en dyb vejrtrækning, da Loris hoved landede på hans brystkasse og slog pusten ud af ham, samtidig med hans øjne blev slået op.
"Nej... nej, nej, overhovedet ikke," sagde Reign hurtigt, der stadig lidt paf havde lagt sin ene hånd på sin brystkasse og den anden lå grebet om Loris underarm som for at være sikker på, han var okay. Et lille, lettet grin forlod hans mund, "jeg blev bare forskrækket."
Hans lod endelig blikket glide hen på fyrens ansigt, og han slap forsigtigt hans arm, "hvad med dig? Fik du ikke et ordentligt dask over næsen?" En afventende grimasse formede sig på hans ansigt.
Reign havde ondt af Lori. Uheldet virkede til at følge ham og gjorde naturlige situationer akavede og pinlige. Han tog det selv med et gran salt, men den stakkels fyr var garanteret ikke vant til sådan noget.

Lori hørte godt hvordan alt luft blev slået ud af Reigns krop, og han blev virkelig flov over at han var faldet lige ned i Reign. Han hørte hvad han sagde med at han ikke var kommet noget til, og Lori så mere lettet ud.
Han bed sig i læben da Reign sagde at han bare var blevet forskrækket. Det forstod han så sandelig godt! Det ville de fleste hvis de fik en fyr ned i brystkassen.
Lori rystede lidt på hovedet da Reign spurgte om Lori var kommet noget til, okay han havde fået et gok på næsen men ikke noget slemt. Han sukkede lidt over sig selv, og pludselig kunne han bare se hvor latterligt det her var.

Han kunne ikke holde en lys latter tilbage. ”Hvad er det dog du har rodet dig ud i hva?... Sikken en klovn du er endt med at sove hos… først det kys, så klæber jeg mig til dig i søvn, og nu maser jeg dig under mig” grinte han af sig selv. Og for en gang skyld var der et smil på hans læber, noget der bare fik ham til at se ekstra godt ud sammen med det halvrodet morgenhår.
han vidste ikke helt selv hvorfor han grinte, og dog.. han grinte af hele denne her situation! Tænkt at han kunne nå at være så kloset og pinlig på EN aften.

Det måtte slå en rekord. Lori fik fodfæste igen på gulvet, og ville så rejste sig. Det blide og milde smil sad stadig på hans læber.

Reign deltog i grineriet, da Lori så ud til at tage det overraskende pænt. Grinet falmede lige så stille, som han ventede på, fyren ville rykke sig - samtidig havde han tid til at studere ansigtet over ham.
Han blev mere og mere imponeret af Loris udseende. Når man kom tæt på, var han bare endnu kønnere. Næsten for køn. Lidt som en dukke.
"Nå, jeg synes bare, det er hyggeligt, sådan noget," svarede Reign henkastet med en knivspids sarkasme gemt i det, som han fik sat sig op.

Han sad lidt der i stilhed og fjernede så et dun, der højest sandsynligt var faldet ud af en af puderne eller dynerne, fra Loris hår, som han fortsatte, "hey, er du sikker på, det er okay, at jeg bare kommer og nasser jeres mad? Jeg kan sagtens gå ned i bageren og købe et eller andet, hvis det er."
Alle de tjeneste, han efterhånden skyldte den fyr. Det var ved at blive latterligt, men han brød sig ikke om at nasse, nasse og atter nasse uden at give noget tilbage. Og kysset havde ikke ligefrem været nogen tilbagebetaling.

Lori kunne ikke undgå at finde dette komisk! Han var selv så forbandet klosset, og det var nærmest latterligt den måde alting gik galt for ham på.
Han fik rygget sig fra Reign, og sad nu på kanten af sengen i stedet. Han smilede lidt da Reign sagde at det var hyggeligt. Det måtte være hans spøg! Men det var nu meget sødt sagt.

Lori stoppede lidt op, og så undrendd på Reign da han rakte hånden hen til ham, og smilede han bare blidt da han så hvaad Reign havde fjernet fra hans hår. Han rystrde lidt på hovedet over det Reign sagde. "Jeg er helt sikker!.. jeg har aldrig gæster, så jeg kan lide at sørge for at du har det godt!.. og selvfølgelig skal du ikke gå ned til bageren!" sagde han med et smil.

Et lille drilsk smil dukkede op på hans læber. "Ellers kan du jo altid prøve med et nyt kys" grinte han drillende. Han mente det selvfølgelig ikke... eller hvad?
for siden i går hvor han fik kysset, havde han fktisk ikke kunne tænke på så meget andet.. Og han vidste ikke hvorfor.
hmm måske fordi det var hsns første kys som voksen.. eller måske fordi det. var med en fyr?

Reign bøjede et af sine ben og hvilede armen på det, idet Lori svarede. Han burde ikke kysse ham igen. Han måtte ikke kysse ham igen - han havde egentlig lovet det dagen inden. På den anden side havde han lovet ikke at kysse ham, mens de lå i sengen, og lige nu... sad de op. Så i teorien brød han ikke sit løfte.
Reign plejede slet ikke at have en så listig tankegang, men det, Lori sagde, inviterede ham jo nærmest. Det syntes han i hvert fald selv.

Derfor svarede han ikke med ord men i stedet med et gengældt smil og et kys på fyrens læber. Denne gang sørgede han dog for at holde det kort nok til, han ikke kunne nå at blive skubbet væk igen.
Han smilede igen, denne gang bredere, og klappede Lori en enkelt gang i ryggen, "nå, det var noget med morgenmad?"
Han var stadig ikke sikker på, hvorvidt det var okay eller ej. Selv kunne han ikke se problemet - Lori var en pæn og sød fyr, og han virkede til selv at lægge op til at ville kysses. Men igen; Reign kunne have misforstået ham og gjort ham super utilpas. Måske var han slet ikke det mindste interesseret i mænd. Måske syntes han, tanken var ulækker.

Lori var 100 på at Reign tog dette som den joke det var. Derfor havde han aldrig regnet med at han ville læne sig frem, og plante et kys mod Loris læber. Han stivnede lidt, og så meget overrasket ud. Dog inden han kunne nå at reagere mere på det, forsvandt Reigns læber igen. Lori så lidt overrasket på ham, men så bestemt ikke ud til at gå i panik som sidst. Han bed sig lidt i underlæben, mens han lod sin tunge køre over dem på indersiden. Hvad var det lige der skete? Hans hjerte hamrede afsted, og han anede overhoved ikke hvad han skulle sige eller gøre.
Han havde jo helt selv lagt op til det her, nærmest inviteret Regin ind i det her kys.

Hans skulle lige til at åbne munden og sige noget, da han mærkede klappet i ryggen, og hørte hvad Reign sagde, hvilket slog ham helt ud af hans trance. Han glippede et par gange med øjnene ”uhm… jo.. ja.. morgenmaden” mumlede han lidt rundforvirret.
Han rejste sig let forvirret, og gik mod døren. Han gik ud, og lukkede den bag sig. Han måtte lige stoppe op et øjeblik. Han havde aldrig i sin vildeste fantasi regnet med at Reign ville gøre et. Særligt ikke efter den behandling han fik sidst.
Lori skammede sig stadig over at han var flippet sådan ud! Det var jo kun for at være sød han havde gjort det.

Han kunne ikke lade vær med at undre sig over om Reign mon egentlig var til mænd? De fleste fyre ville syntes det var frastødende at 2 mænd kyssede og var sammen. Men Lori havde ikke så meget imod det! Han mente at det var lige meget hvad køn den anden var, bare man holde af hinanden. Og man styrede jo ikke selv hvem eller hvad man tænde på.
Lori gik ned til Fru Claer, og hun gik hurtigt bikset noget sammen til dem begge. Lori fik en bakke med op, og åbnede døren med albuen. ”morgenmad på sengen?” sagde han med et mild stemme. Måske skulle de bare prøve at glemme alt det her! Lori var klorsset og kajtet, og det kunne han jo ikke helt lave om på, så måske han bare skulle prøve at slappe lidt af.

Han gik over til sengen, og satte bakken i sin egen side. Han tog en skål med vand, og en med noget kød på, og satte ned på gulvet til Django.
På bakken var der en masse, brød, æg, bacon og pølser. Der var også kasse med det hele til hvis det var det man kunne lide. ”versgo og tag” sagde han roligt, og satte sig i fod enden af sengen med benene over kors.
Dog prøvede han på ikke rigtig at kigge på Reign, for lige meget hvor meget han prøvede at lade vær, så gled Loris blik lige ned på Reigns læber

Loris reaktion var, som Reign forventede. Kysset var kortere og blidere end sidst, hvilket havde resulteret i en mildere reaktion. Stadig en reaktion, der ikke virkede helt glad, men i det mindste ikke så panisk som efter kysset dagen inden.
Han så efter ham og lod blikket hvile lidt på døren, inden han trak dynen helt af sig, da det langt fra var køligt i værelset. Faktisk var det lidt lummert.
Han overvejede kort, hvorfor han fandt Lori så attraktiv, at han ikke kunne lade ham være. Det var ved at blive flovt, at han lod sit dyriske jeg gå udover den stakkels fyr, der slet ikke forstod, hvad der skete.

Reign flyttede fokus væk fra sine tanker og hen på Lori, da han kom ind. Han smilede let af ham og satte sig i skrædderstilling med ryggen op af væggen, mens fyren fik sat sig. Bakken var fyldt med opsigtsvækkende mange ting, der kun vækkede skyldfølelsen op i ham igen, selvom han havde fået fortalt, det ikke var nødvendigt.
"Jeg er officielt fan af Fru Clear," sagde Reign imponeret og skar pølserne ud i små stykker, ssom han placeret mellem brødet. Han tog en bid men rejste sig så og fik åbnet det ene vindue, der var i rummet. Han hang lidt udover kanten og kiggede ned på de morgentravle mennesker. "Vild udsigt," sagde han efter endnu en bid uden at fjerne blikket fra gaden udenfor, "falder du ikke nogen gange helt i staver af at kigge ud?"

Lori vidste ikke helt hvorfor han tænke så meget på disse kys! Det var jo bare kys.. var det ikke? Han prøvede virkelig på ikke at vise hvor svært det var ikke at kigge på Reigns læber.
Han smilede bredt da Reign sagde at han var fan at fru Claer. ”også jeg.. jeg har været heldig!... Haha somme tider tror jeg faktisk hun gør det ekstra lækkert kun for min skyld” grinte han lidt, og spiste lidt af sin æg.

Han så efter Reign da han rejste sig, og gik over og åbnede vinduet. Ja her var temmelig varmt, men det var også fantastisk vejr udenfor. Han smilede lidt af det han sagde, og rejste sig fra sengen. Han gik hen til vinduet, og stillede sig ved siden af, og lænede sig selv lidt mod vinduet, og hvilede sine albuer mod karmen. Han havde en kop kaffe i hånden, og noget brød i den anden
”tjo.. af og til.. dog kan jeg bedst lide at være på landet” sagde han og trak på skuldrende. Havde altid godt kunne lide at være ude på landet, langt væk fra larm og støj.
”Dog har bygen alt hvad jeg har brug for, og det er et godt sted at starte når man gerne vil spare penge sammen” sagde han og tog en tår af sin kaffe. Uh den var dejlig stærk.

Han så på Reign lidt, betragtede fyren ved siden af sig. Han så faktisk ret godt ud her i morgen solen, med det lidt rodet morgenhår, og de bare arme. Han bed sig en smule i læben da hans tanker ledte hen på noget helt forkert. Hmm.. Hvis han skulle være til fyre, ville det nok være en som Reign. Dog så han hurtigt væk, og smed alle de tanker væk. Hvad var det dog for noget at stå og tænke på.

”hvis du har lyst kunne jeg vise dig rundt… Du sagde jo i går du ikke havde været her rat mange gange?” sagde han så, og tog en tår mere. ”vi kunne selvfølgelig også bare blive her” sagde han så, som om der var de 2 valgmuligheder. Dog huskede han på en ting… Reign ville sikkert gerne hjem. Han så derfor lidt hurtigt på ham ”Eller.. du vil sikkert gerne hjem ikke?..” Han rettede sig op som skudt ud af en kanon ”uhm.. jeg får Fru Claer til at lave en madpakke til dig, og noget vand…” sagde han lidt forvirret. Hvorfor skulle Reign gide blive her? De kende ikke hinanden, og var alt for forskellige. Han satte sine ting fra sig lidt klorsset fordi det skulle gå så stærkt.

Han stod og satte sine ting på bakken mens han snakkede ”er der noget bestemt du vil have med? Uhm, jeg kunne også få fadt i en karat der kunne køre dig hjem, så du ikke skal gå så langt?” sagde han. Egentlig ville han gerne have at reign blev, men hvorfor skulle han dog gøre det

Reign flyttede først blikket fra det livlige byliv og hen på Lori, da han kom hen og stillede sig ved siden af ham. Han lyttede i stilhed og lagde spørgende hovedet på skrå, "hvad sparer du op til? Et sted på landet?" Reign havde selv ikke noget imod støj, så længe støjen var fra mennesker. I Firewood Village var der en del støj, i hvert fald i dets centrum på grund af de larmende passerende - størstedelen af dem var dæmoner - og han hadede det. De var altid så unaturligt aggressive eller bare... mærkelige.

Han skulle til at svare på det næste men nåede det ikke, inden Lori så at sige svarede for ham. Reign så først lidt forbløffet ud af alt det, der blev sagt, men til sidst rettede han sig selv op og lod et lille grin forlade ham, "jeg vil da gerne vises rundt, hvis du orker. Jeg har kun været i distriktets park og bibliotek, så du kan garanteret vise mig noget nyt." Han bevægede sig forbi Lori og begyndte at skifte tilbage til sit eget tøj. Igang med at skubbe skjorteærmerne op forbi albuen, tilføjede han, "jeg vil vildt gerne se den boghandel, du arbejder i."
Han kunne ikke se, hvorfor han skulle tage hjem. Han havde det overraskende rart i Doomsville og i Loris selskab. Desuden havde han fri, og det var da langt fra det værste måde at tilbringe sin fridag på.

Lori smilede lidt varmt for sig selv da Reign spurgte om han sparede op til et sted på landet. Han nikkede lidt "ja.. jeg boede på landet sammen med mine adoptiv forældre, og jeg elskede det" sagde han med et roligt smil. Han bemærkede dog ikke selv at han talte om sine adoptivforældre, det gjorde han ellers aldrig, men hvem skulle han også tale med det omkring?

Lori stoppede ham midt i alt sin fumlen da han hørte hvad Reign sagde, han vende blikket mod ham. så han ville gerne blive? Lori fik en underlig glad følelse ind i kroppen! Han kunne slet ikke fortælle hvorfor! Men et bredt smil formede sig på hans læber. Da Reign sagde at han gerne ville se den boghandler som Lori arbejde i, nikkede han "det kan vi nemt finde ud af" sagde han med et smil. Han ville da hellere end gerne vise Reign hvor han arbejde.

Lori selv begynde også at skifte sit tøj. Han tog et par mørke bukser på, en hvid skjorte og en vest, og et par flotte sorte sko på. ret pænt tøj, der måske kunne se ud til at være lidt dyrt. Men ddt var nu bare Loris stil.
Han sattr sig dog i sengen, og spiste rasten af sin morgenmad. Det skulle da ikke gå til spilde.

"Så bliver det boghandelen," sagde Reign, som at få afsluttet en handel, idet han som det sidste lukkede sine bukser.
Han satte sig selv ned i sengen på den anden side af bakken end den, Lori sad på, og tog et par stykker bacon. Normalt spiste han ikke kød alene - kunne bedst lide det med enten grøntsager eller noget pasta eller noget i den dur - men netop bacon kunne han spise uden noget overhovedet.

Han tyggede glædeligt på det og lod blikket glide fra maden og op til Loris ansigt, som et smil fandt vej til hans læber, "laver Fru Clear al din mad?" spurgte han nysgerrigt og fortsatte, "jeg kan godt lære dig at lave mad, hvis du ikke kan finde ud af det."
Reign var langt fra et geni i køkkenet, men det lykkedes ham trods alt at bakse nogle forholdsvist lækre ting sammen for de få penge, han havde til rådighed. Ikke at han regnede med, han ville kunne lære Lori noget specielt. Fyren havde garanteret mere styr på madlavning end ham. Men det var en god undskyldning for, at han kunne møde ham igen på et tidspunkt.