I am speaking the truth! I do not wanna kill Camille. jesus fucking christ T! - Blair, og Tristan (rækkefølge, C, B, T)

Castle hørte Blairs endeløse snak, og ja... vilje havde hun da masser af. men hun leget med ild, og hvis det havde været Castle der skulle lege jæger, og det var Tristans veninde, så havde han altså blevet veninde løs, meget meget hurtigt. Castle syntes Blair var dejlig, og hvis han havde ønsket der skete hende noget, så havde Tristan nok malet væggen rød, så at Tristan ´stayed his hand´. Castle lukkede øjnene, og prøvede at tænke på noget andet. Castle kunne godt lide Blair, og ønskede ikke at koncentere sig om at høre hende miste en fod, ben, eller noget andet. men kærlighed var det nok ikke, det kunne ikke nægtes at alt var en mulighed, men Castle var ikke kærligheds typen, og den eneste han ville beskytte ubetinget, havde været Camille, både mens de var sammen og bagefter, men udover hende, havde alle en grænse, hvor hans venlighed kunne nå til. selv Tristan havde han en grænse på, hvor han ville putte en gun i munden på ham, og trække på aftrækkeren, men Tristan skulle der en del til, før det ville ske, måske at Tristan var en trussel for Camille, det skulle måske lige være det eneste, Castle havde jo en meget stor respekt for Tristan.. hvem holdte Castle mest af? Blair eller Tristan? det var da Tristan. Blair var dejlig, men nu skulle man passe på ikke at overreagere.

Den rød håret kvinde nikkede til Tristan, og sagde "Javel Mr Wonder" hun begyndte at skifte til en anden messe, og lidt lilla lys, flyv rundt om hendes hænder, mens hun meeset.

Castle hørte Tristan færdig, og sagde så "Blair. har du et aktivt døds ønske? tror du det her er et afsnit af Peter plyds på vilde eventyr?" han rystede på hoved. han gad ikke svare Tristan ikke nu. han kunne godt lide blair lidt, og selvom det kun var meget lidt, så bliv han altså skuffet, når hun risikeret sit liv sådan. han kiggede kort på Tristan, og sagde "Karma er en dårlig ting din idiot" han trak i læben, og lagde igen hoved mod væggen.

Blair himlede med øjnene, den fyr var den mest irriterende fyr hun nogensinde havde mødt. Han gik rundt og 'legede' at han var ih og oh så stærk, men han uden tvivl været udsat for det Blair havde, han kunne måske klare hende på det fysiske plan, men når det handlede om at leve i 3 år uden den mindste smule penge ville han ikke komme ret langt. Han ville slet ikke have den samme kækhed. Blair vidste godt at Thyrix havde fanget Castle, men det var ikke noget hun gjorde af fri vilje. Hun gjorde det fordi hendes storebror bad hende om det, han kunne ikke engang få fat i Castle selv, så han bad en lille pige om at gøre det beskidte arbejde i stedet. Ynkeligt. Blair fnøs da kniven ramte hende mellem tæerne, hun ville godt indrømme at de var imponerende at han ikke ramte hende. Men det var med vilje han ikke ramte hende, det vidste de alle. Blair bukkede sig ned og tog kniven op, det var en god kniv. Blair kunne helt sikkert godt få brug for den. Så hun kunne vel godt tage den? Tjah, det ville hun måske gøre men ikke ligefrem prale med det. Hun lagde kniven hvor Castle tidligere havde lagt. Hun klappede sarkastisk i hændnerne. "Du er dygtig, du har ikke engang mod nok til at skære en tå af mig. Hvor er du sej, du fortjener helt klart topkarakter." Blair vendte nu blikket mod Castle der talte til hende. "Jeg er ligeglad med mit liv. Men jeg er ikke ligeglad med at han render rundt og tror han kan alt og er bedre end alle. Han skal ikke vinde det her."

Tristan havde sjældent været så provokeret. Han vidste at det nok var fordi han var oprevet på grund af alt det med Camille ,men denne tøs gjorde det bestemt ikke bedre. Thyrix havde fanget Castle ikke fordi han havde bedt om det, men af egen fri vilje, som en form for overraskelse. Han havde ikke haft nogen ide om hvad hun var ude på, samt ikke at forglemme at han aldrig havde bedt hende om det.
Men hvad der irriterede ham mest var at hun forstod intet. Hun forstod ikke hvorfor de var her eller hvilken situation hun selv befandt sig, og i hvert fald slet ikke hvilken situation han selv befandt sig ud. Lidt diciplin i barndommen ville have gjort hende godt, måske ikke så meget som han selv havde fået, hvilket man nok godt kunne sige var meget i overkanten, men hun burde lære lidt af det.
Han fnøs og nikkede imod hendes tå. "Jeg ville ikke give dig et handicap med dit udseende. Alt efter hvad jeg kan bedømme er det det du lever på" Sagde han lidt nedladende.
Han spærrede øjnene op ved det næste og kiggede på Castle igen. kunne han ikke se at hun ikke vidste noget som helst?!
"No no no, du vil ikke have jeg vinder ? Dette har intet at gøre med at vinde! " Han knyttede en næve og ønskede næsten at hun ville gå løs på ham, bare så han kunne få lov at slå igen.
"Hvorfor sætter du dig ikke ind i situationen inden du blander dig?! Den eneste i dette rum jeg føler mig bedre end er dig, og ærlig talt giver du mig ikke ret meget valg der" Fortsatte han roligt og pegede på Castle. "Men lad mig sætte dig ind i det. Jeg er her fordi denne mand har prøvet at berøve mig for den eneste person der betyder noget mere, og den eneste faste holdepunkt jeg har lige efter endelig at have fået en stabil tilværelse. Hvad dette er, er en snak du ikke skal blande dig i." Han nikkede mod Castle med et : "Undskyld den grove tone imod dig" så vente han sig imod Blair igen. "Jeg prøver ikke at vinde noget som helst, men nærmere at overbevise Castle her om at han ikke skal dræbe en uskyldig kvinde".

Castle kunne ikke lade være med at rynke på næsen, når Tristan sagde uskyldig pige, for det var ham bekendt ikke helt rigtigt, at være uskyldig, og ikke fortjene at blive sprunget i 100 forskellige stykker, der var en væsenlig forskel, var han ivertfald enig med sig selv i. og han måtte altså lige bryde for første gang direkte ind i deres samtale "Skrue lidt ned for charmen karamel mand" sagde han til Tristan, da han sagde det med at Castle havde prøvet at myrde Camille.. det var sandt nok, men det ændret ikke på at Castle ikke gad høre på det, sandt eller ej. Castle stoppede med at blande sig, hvis de ville rive hoved af hinanden, måtte de gene det, men så krævet han altså kveje bejer af vinderen. Castle så over på Tristan, og diskret nikkede mod fiske manden, og tog sig så tog sekunder, hvor han kigget væk, så fiskemanden ikke troet det var relateret, hvorefter Castle knejs i nakken, og kiggede spøgende på Tristan, og vidste ikke om Tristan forstod hvad Castle spurgte om.

Den rød håret kvinden forsatte med at fremkalde Thyrix, men tog lige lidt tid endnu.

Blair lagde hovedet tilbage og lo overdrevent. Skulle det forstille at være en fornærmelse? Blair brugte sin krop og det vidste hun godt, så hvorfor fortælle hende det? "Ja, jeg bruger min krop og jeg har ikke noget problem med det. Men jeg kan meget mere end det." Blair samlede kniven op igen. Hun spottede efter et punkt hun kunne kaste kniven imod. Hun havde lært at bruge knive i hendes hverdag, det var det hun beskyttede sig selv med. Blair så en lille revne i væggen. Hun kaste kniven hen imod den. De ramte ikke lige præcis i midten, men den ramte revnen og gjorde den et par centimeter større. "Nej jeg ved ikke hvad der foregår, men jeg ved bare at du er en nar og jeg ved at jeg smutter her fra lige om lidt. Med eller uden Castle." Blair vidste ikke om Thyrix ville blive hos ham eller tage med hende. Men hvis hun så valgte at blive ville det også være okay med Blair. Men Blair ville gå meget snart, hun holdte ikke ud at være sammen med ham fyren derover. Han irriterede hende for groft.

Han klappede en gang i hænderne af hendes fine lille kast. ja sure, det var flot af en der ikke var trænet i det, men meget andet ikke. "Okay så, hvis du kan så meget andet, så må jeg vel godt.. Castle, jeg giver en kvajebajer, undskyld makker" Sagde han så og havde hurtigt en anden kniv fremme, som sussede igennem luften præcis som den forrige han havde kastet, og landede da osse samme sted, men denne gang på den anden led hvilket nok ville skare godt ind i hendes storetå, hvis ikke helt adskille den.
Han nikkede til castle om fiskemanden. "Hvis du vil lege med ham er du velkommen, men kan du ikke eskortere din dame ud først?" Svarede han og ud af øjenkrogen kunne han se fiskemanden se lidt skræmt ud.

Med eller uden Castle? troet hun var på min side, tænkte Castle, og hvis hun ville forlade ham, og forlade det hele, så måtte hun gerne det, hvis hun ville være pige sur, han bad hende ikke om at komme, faktisk ville det hele, se bedre ud, hvis hun nu bare havde været... alle andre steder. Castle hørte det om kveje bejeren, og vidste hvad der skulle til at ske, og han vidste at Tristan kendte ham for godt, ville nok ikke var dårligt, for så forstod Tristan også det om fiske manden, og jov, der fik han lov..eskortere hende ud? siden hvornår bad Castle hende om at komme, men okay så. Castle rejste sig op, og ville ikke blande sig, hvis Blair ville slås med ham, efter han skar hendes tå af, men hvis hun tog det pænt, ville han tilbyde hende, at hende og ham selv kunne snakke privat udenfor kort, inden Castle havde en boble dude at smadre.

Thyrix kom frem samme sted, som hun var forsvundet tidligere, og havde sit varme og kærlige familie venlige udsende på. hun kom lidt efter Blair havde mistet tåen, og hun ville råbe til dem, de skulle stoppe, hvis de begyndte at slås..... for meget. lidt måtte de gerne

Blair hævede et øjenbryn da han snakkede i en form for kodesprog med Castle. Da kniven nærmede sig hende lagde hun sig hurtigt ned, lige inden kniven ramte jorden. Men den ramte ikke jorden, den ramte hendes håndled. Hun lagde den anden hånd på hendes opskåret håndled for at stoppe de kraftige blødninger der strømmede ud af hendes håndled. Men det nyttede ikke noget. Det hele sortnede for hende. Hun skulle måske have ladet kniven ramme hendes tå, men hun ville gøre alt andet end at miste en tå. Hun tænkte måske lidt for meget på udseendet somme tider, men hun nægtede at miste en tå.

Egentlig havde Tristan intet imod om han ramte hendes tå eller hendes håndled, det gjorde ham ikke det store, hun havde fortjent det either way. Da hun væltede rundt himlede han alligevel med øjnene og gjorde et tegn til Castle om at han skulle vente hvis han ville have hende ud.
"Hell no, hvis jeg skal have et 'uskyldigt' liv på samvittigheden, så skal den ikke gå til hende der" Mumlede han og satte sig på hug ved siden af pigen. Han rev hurtigt en flig af sit bukseben af og viklede det rundt om handledet på hende, måske lidt for brutalt, men om ikke andet stoppede det blødningen ret meget. Så rejste han sig op igen og vinkede kort til Thyrix. "Hej søs, jeg er ked af at sige dte, men jeg bryder mig ikke om din nye mor" spøgte han med antydningen af et smil og lænede sig lidt tilbage. Han var lige i humør til at se Castle smadre et eller andet.

Castle tog Tristans henvisning om at vente, hvad fanden skulle man sige mod i det? nej jeg vil tage hende ud på kroen så alle kan se en kvinde bløder ud i mine arme. selvfølgelig ventede Castle på Blair havde det godt, han ville jo heller ikke have hun døde. Castle ventede, men kunne mærke sin hånd klø, og prøvede at tænke på de slag fiske manden havde givet ham, så ohh yes. Castle ville have en re-match, nu uden binding. men måske skulle Blair lige få sit sår under kontrol først.

Thyrix rystede på hoved af det Tristan sagde, og tilføjet til det han sagde, hun sagde det sødt og venligt som ´altid´. "Hej brormand. dejjjjjligt at se dig" hun prøvede at snakke udenom, at han ikke kunne lide hendes mor, var da hans valg, det betød ikke noget for hende. bare hun måtte holde af dem begge på hver deres måde, var hun glad, men hun var drage, så hvis dagen kom, hvor hun skulle vælge side mellem dem, ville hun gøre det nødvendige, helt normal pige var hun ikke tros alt. "Må jeg få en is?" hun lavede store hvalpe øjne. på skift mellem mor og bror.

Blair var overbevidst om at hvis der skete hende noget ville det være Castle der reddede hende. Hun havde aldrig forstillet sig at ham hun på ingen måde brød sig om, og han brød sig tydeligvis heller ikke om hende, ville ende med at redde hendes liv. Blair kom langsomt til bevidstheden igen. Hun nåede lige at høre Thyrix forespørgelsel. Det fik et smil frem på Blairs læber, hun var uden tvivl den sødeste lille pige, men stadig meget kraftfuld. Blair satte sig op, hun havde stadig ikke kræfter nok til at gå rundt i rummet. Hun klappede på hendes knæ som tegn på at Thyrix skulle sætte sig der. "Søde, jeg skal nok give dig en is senere. Det lover jeg." Sagde hun med et bredt smil, Blair holdte allerede af hende. Selvom hun havde gjort nogle knap så søde ting, men det var Blair villig til at tilgive hende for. Sådan var det jo med familie. Blair så over mod Castle, hun vidste stadig ikke helt præcist hvad der skete, men de skulle i hvert fald bare væk derfra, selvom det virkede som om der ikke ville ske ham noget. Blair ville snart gå, og hun skulle nok få Castle med. Hun ville gøre alt hun kunne få at få ham med, selvom hun tidligere havde sagt hun måske ville gå alene. Men det var fordi hun var vred, hun kunne aldrig finde på at efterlade ham alene.

"Og nu, hvis du vil være så venlig, vil du eskortere damen ud?" Sagde Tristan så imod Castle. Det var underligt hvorfor en lille skrøbelig kvinde uden de store evner inden for kamp troede at sådan et stort brød til Castle havde brug for hendes hjælp. Han klarede sig fint på egen hånd.
"Du kan få 3 næste gang sweetheart, så meget du kan spise" Han blinkede til Thyrix og lænede sig komfortabelt op imod væggen. Han havde ikke så meget andet at gøre. Det han kom for var afsluttet og nu ville han bare gerne overvære en god gang fiskemos blive til. Fiskemanden selv trippede dog lidt ukomfortabelt ved siden af Becca, men han synes ikke at gøre noget for at protestere.

// indsamler emner * haps*