Oh, the Books! (Lori) XXX

Thorban havde aldrig været Loris hjem. Jo godt nok havde de boet der, men er hjem havde det aldrig været. Måske nærmere et tilflugtssted når hans far skulle ud af søgelyset hos andre. I virkeligheden huskede han ikke meget fra den tid. Han var mere eller mindre kun en dæmon den gang. Tænk han han havde kunne gå fra at være en ondskabsfuld dæmon der dræbte når han havde lyst, og spiste sjæle når det passede ham. Til at være som en var idag?

Hans blik hvilede lidt på Sean som han sad også temmelig fraværende ud, og slet ikke så ud til at høre efter. Og det blev da kun bekræftet da Sean vende hovedet og undskylde.
Han sukkede blot lydløst, men satte et smil på og rystede på hovedet. "Nej.. ikke noget vigtigt" sagde han roligt Inge han begynde at drikke sin egen the.
Måske var det bedst de ikke talte mere om det. Han havde ikke lyst til at være uvenner mod Sean. Og han havde på fornemmelsen at de atter ville begynde at diskutere hvis han kom ind på det emne igen. Hans blik studerede stille Sean.
Hvis der var mere mellem dem.. ville det så overhoved gå? Ville de kunne klare at være sammen? De blev nærmest dagligt uenige jo? Ville de ikke blive trætte af det i længden? Og hvis de prøvede, og det ikke gik.. hvad så bag efter?

Han gengældte Loris smil. Oh well...Han ville ikke insisterer i at vide, hvad Lori havde sagt. Hvis det ikke havde været vigtigt, havde det nok ikke været vigtigt. Han havde ikke mere at snakke om, ikke lige umiddelbart. I stedet følte han en voksende trang til at arbejde. Det havde været rart at komble af, snakke, nyde en andens selskab. Men nu? Nu havde han fået nok for i dag. Som en kvote, der langsomt var blevet fyldt op og han til sidst ikke længere havde ro nok til at sidde stille. Hans hænder formede sig om hans krus, før han tog det til læberne, pustede lidt og tog en lille tår.
"Du er velkommen til at blive her, så længe du har lyst. Men jeg har snart noget arbejde jeg skal have for hånden" afslørede han så.
"Mit bibliotek er kommet op og stå, hvis du gerne vil kigge dig omkring derinde. Tror kun jeg har få kasser tilbage, der ikke er sorteret i endnu" foreslog han, hvis Lori havde lyst til at blive der lidt. Det kriblede i Seans fingre, i hans krop, for at komme ud og lave noget. Hans tid med Lori havde givet ham humør og energi til at arbejde igen.
"Oh og...Betalingen kan vi altid snakke om" tilføjede han så, med et forsikrende smil.

Det gjorde ham ikke det store at han ikke fortalte Sean det han havde sagt. Der var ingen grund til at se skulle begynde at diskutere eller noget.
Han sad slev og nød sin the. Og så lidt rundt i køkkenet. Der så noget mere rent ud end den gang han mødte Razor. Der havde været fyldt med melklister og blod over alt. Han kunne ikke helt holde et smil tilbage når han​ tænkte på de kære lille fjols. Han var nu meget sød. Men noget sagde ham også han nemt kunne være lidt af en udfordring. Ifølge Sean og Reign var han vist ikke så nem i længden.
Hans blik slog op da Sean, da han sagde at Lori var velkommen til at blive men at Sean skulle arbejde. Han var lige ved at sige at han nok også hellere måtte komme hjem, da Sean nævnte biblioteket. Han øjne blev nærmest større og som en ugle der havde fået øje på noget godt, så ha yderst interesseret ud.
"Bare.. et kort kig, kunne jeg da godt tænkte migX sagde han med et lidt for bredt smil.
Han så dog på Sean "men du arbejder selvfølgelig bare, så kigger jeg selv" sagde han med et roligt smil, inden han tog en tår af den velduftende the.

Sean rejste sig op, med sin the i den ene kop og med en håndbevægelse tilbød han Lori at gøre det samme. Der var et lille bord ved vinduet, i hans bibliotek, så der var skam pladser at sætte theen, uden man risikerede at spilde på alle bøgerne.
"Jamen jeg skal selv derop. Jeg skal have genopfrisket min viden om Thorban og dværgene og hvad er bedre end en bog eller to?" foreslog han med et lille smil. Ikke at Sean ville blive det mest interessante selskab på det punkt. Når han først forsvandt ned i en bog, kunne han være svær at komme i kontakt med og hvis man endelig fik kontakt, kunne han virke fjern eller, i sjældne tilfælde, irriteret over at blive forstyrret.

Hvis Lori var med på ideen og ikke havde skiftet mening, viste Sean vej op til biblioteket - op af trappen og til venstre ned af gangen. Døren, ved siden af døren til Seans eget værelse, var døren til biblioteket. Indenfor var der et stort rum, der i sin tid havde været en ekstra opholdsstue. En lille pejs i den ene ende, der sjældent blev brugt. Men hvis den gjorde, var der sat et gitter foran. Alt, for ikke at risikerer hans bøger blev ødelagt.
Langs væggene var der reoler fra gulv til loft og midt i rummet flere reoler, omend de ikke gik helt op til loftet. Lyskrystaller sørgede for der var lys nok og et par vinduer i den modsatte ende af rummet. Ved det ene vindue var der et lille bord og to behagelige stole. Fra vinduet var der udsigt ned til haven.
Gulvet var med gulvtæppe.
Sean bare fødder tøffede over det bløde tæppe, da han gik over til bordet og efter en lille tår, satte sin the fra sig. Han vendte sig mod rummet med et smil.
"Bøgerne er sorteret efter emne. Jeg læser jo ikke så meget skønlitterært, trods alt. Men kig dig omkring" tilbød han.

Lori fulgte med Sean ovenpå. Han gik med sin kop, og kiggede på huset. Han nåede aldrig at få det hele med da der altid var noget andet i hans hoved når han kom her op. Han fulgte med Sean. Og lyste helt op da Sean åbnede døren. Waw! Det var næsten som i bogbutikken, bare mindre… rodet!
Han gik rundt og kiggede på titler, inden han selv satte koppen fra sig. Han nåede ikke engang at drikke mere af den da han med det samme var ude og kigge på de mange bøger. Han så lidt på Sean da han sagde med at han bare skulle kigge, men at der ikke rigtig var noget skønlitterært. Men det gjorde intet! Lori elskede alle former for bøger, næsten børnebøger også… okay.. måske en del børnebøger..
Han gik rundt længe og studerede bøgerne. Strøg nogle af dem over ryggen, som om de kunne fortælle ham om de ville have han læste dem.
Han glemte næsten at han var i en andens hjem. Han havde alt for travlt med at suge alle disse bøgers historie til sig! tænk hvad mange af dem kunne fortælle!
Nogle havde måske været ejet af adelige, kongelige ligefrem.. eller måske havde de været en gave? De havde været på rejer og set ting vi andre ikke turde drømme om.
Folk syntes det var en virkelig underlig måde at tænke på. Men tænk hvad man kunne lære fra dem hvis de kunne skrive deres egen historie.

til sidst var der en af bøgerne på hylden der kalde på ham. En bog ham væsnerne der levede eller havde levet i Underworld. Det var lidt af en basse. Og den var tung. Han bag den med hen til stolen. Trak sine bare fødder op, så han sad i skrædderstilling. Bogen blev åbnet og Lori fik næsten et sug i maven. En underlig følelse han fik når han åbnede en ny bog. Spændingen var altid så høj hos ham. Han elskede bøger, og han elskede at læse dem! Noget han heldigvis ikke havde mistet ved sammensmeltningen.
Han var stille og koncentreret mens han læste. Der var jo alle væsner i denne bog, lige fra de almindelige, hjerte, vildsvin, bjørne og sådan noget, til de lidt mere spændene.
Alt var delt op i kategorier. Enhjørninger og Pegasus, Hellhound og kæmpeulve, søslange og kæmpeblæksprutte og mange, mange andre.
Han læste grundt på hvert et væsen, og lærte faktisk noget nyt om dem alle. Nogle af væsnerne havde han aldrig hørt om. Og andre havde han selv været alt for tæt på.
På et tidspunkt bladrede han op på sit eget absolutte ynlings. Han havde aldrig set en, men havde drømt om det siden han var lille.
En Grif! Han ende med at tænke lidt for højt. ”hvor finder man en Grif?” mumlede han.

Der havde været stille i rummet længe. De var vidst begge fordybet i deres bøger. Og sådan skulle det også være. Man skulle ikke sidde og ævle løs! Det var det dejlige ved 2 personer der elskede bøger. Man behøvede ikke tale. Man kunne nøjes med at læse, men det virkede stadig ikke underligt.

Han var selv gået over for at finde sig nogle bøger. Han havde overvejet at tjekke hylderne for historie først, men besluttede sig så for at tjekke bøger om Underworlds byer og geografi, før han besøgte en hylde med bøger om racerne i Underworld. Der fandtes jo heldigvis en del nysgerrige personer og professorer, der havde valgt at skrive deres observationer ned.
Han fiskede en bog frem om dværge og to andre, der handlede om bjergene - så vidt Sean huskede, havde bogen et kapitel om Thorban - og en mere specifikt om Thorban. Med de tre bøger gik han tilbage til bordet og stillede dem i en stak. Han startede med bogen, der kun indeholdt et kapitel af det han søgte. Med bogen hvilede i sit skød, begyndte han at bladre igennem bogen.
Lidt efter sad han selv fordybet i sin bog.
Da han var færdig med kapitlet, tog han næste bog og bladrede rundt i den. Læste lidt her og der, alt der lød relevant og som kunne genopfriske han viden om området.
Loris spørgsmål havde lydt en smule fjernt, men Sean havde alligevel opfanget det. Selv om han ikke reagerede helt med det samme, endte han alligevel med at løfte hovedet en anelse og se over på Lori med et lille 'hmm?'.
"Oh...Griffer? Jeg har haft en hippogrif. Skønt dyr. Han hed Thor" Han trak let på den ene skulder.
"Så vidt jeg ved bor griffer op i bjergene" svarede han så og lod blikket glide ned til bogen, som kunne han selv aflæse svaret derfra.

Måske havde han i virkeligheden ikke helt selv opfanget at han havde sagt noget, for da Sean svarede blev han helt forvirret, så hurtigt op fra bogen, og så først noget spørgende på ham. Han opfangede dog hurtigt hvad der foregik. Han så derfor mere interesseret på Sean.
”en hippogrif?” nævnte han og så lidt ned i bogen, måske for lige at genopfriske hvordan sådan en fætter så ud. Nåh ja, de slags. Han kunne ikke undgå at smile. ”det må have været fantastisk at have sådan en.. tænk at have det dyr der kunne flyve” okay han var vidst gået lidt for meget over i mumlen for sig selv lige nu.
Det skete somme tider hans hoved løb lidt af med ham når han læste.
”jeg ville gerne se en grif” mumlede han igen, og begynde så at læse videre. Han bladrede lidt, og ende på siderne med drager.
Og endnu en gang kom en af de her kommentare som det faktisk slet ikke var meningen han skulle sige.
”du burde have en drage” mumlede han inden han så på Sean.
”du har været hersker over dragons peak! Du burde helt sikkert have en drage!” han havde et alt for stort smil på. Og måske var der først da han fik set Seans bøger at han kom i tanke om at Sean rent faktisk arbejde.
Han så lidt undskyldende på ham. ”sorry.. jeg skal nok lade vær med at forstyrre mere nu” sagde han med et undskyldende smil. inden han satte sig til at læse igen. Han vende sig lidt så hen sad sidelæns i stolen. Med ryggen op af armlænet og benen ud over det andet.
Han var stille derfra. Han sad blot og læste om de mange forskellige væsner.

Dog mærkede han hvordan han blev mere og mere træt i det. Dog tænkte han ikke videre over det. Men til sidst kunne øjnene ikke mere. Han sad med hovedet lænet op af ryglænet på stolen, og inden længe sov han tungt. Men stille det var han. Han sad helt stille sådan. Og det var underligt, for normalt kunne han aldrig sove i andres hjem. Selv hjemme hos Reign havde han besvær med det. Og nu.. nu sad han ret op og ned i en stol og sov, med en tung, tung bog i skødet.

Han havde nydt at have hippogriffen. Men kun et stykke tid. Sean havde hverken tid eller lyst til at flyve rundt hele tiden og det var de færreste steder der havde en stald til sådan en. Til sidst havde det været bedste for dem begge, da han havde solgt den videre. Det var en del år siden, måske den var død nu? Han vidste det ikke.
Han læste videre og tog til tider en tår af sin the, selv om den blev mere og mere kold. Han smilte blot af Loris forslag.
"En drage?" svarede han, denne gang uden at se op fra sin bog. Nej, han ønskede sig ikke en drage. Disse store, vilde og for det meste sjældne væsner. I det hele taget tvivlede han på at han var god til kæledyr. Han var for mange steder og fokuserede på helt andre ting, end et dyr der var afhængig af ham. Nej, så var det bedre at holde en 'slave' der kunne tænke og spise selv.
Han rystede svagt på hovedet. Forstyrrelsen havde ikke gjort noget, omend der alligevel ikke gik lang tid før Sean igen havde lukket af for sine omgivelser.
På et tidspunkt blev han færdig med sin bog. Han manglede endnu en bog mere, men han havde brug for en pause. Han kunne blive helt tung i kroppen og i hovedet.
Han lukkede bogen og lagde den fra sig, kun for at konstaterer at Lori var faldet i søvn.
Han smilte lidt for sig selv. Lori var nuttet. Han så ud til at sove godt, med bogen i sit skød. For en stund sad Sean bare og studerede den sovende Lori, før han endelig rejste sig op. Med rolige bevægelser tog han bogen, lukkede den og lagde den på bordet. Skubbede en arm ind under Loris ben og ryg, før han løftede Lori fra sin plads. There, there...
Turen gik ind på Seans private værelse. Døren blev åbnet med en albue og han skubbede døren op. Lori blev lagt i sengen og Sean hev den rene dyne hen over ham. Den anden dyne blev samlet op. Efter at have skilt dyne fra dynebetræk, blev dynen smidt hen over hans stol og betrækket smidt i en kurv til beskidt tøj. Efter at have sikret Lori lå godt, forlod han værelset. Gik ned i entreen, da han kom i tanke om at han ikke havde nogen butler længere. Han sukkede svagt og lod hånden glide igennem sit hår. Hvad nu?

Han fandt noget papir og en fjerpen. Skrev en note, han efterlod et sted hvor han var mere eller mindre sikker på Lori ville finde den.
"...Taget på arbejde. Sov så længe du vil. Føl dig fri til at drikke eller spise hvad du vil, eller besøge biblioteket. Jeg efterlader en ekstra nøgle. Lås efter dig, hvis Sylvia ikke er her endnu"
Efter at have efterladt noten, forlod Sean selv huset. Han kunne ikke sove nu. Han sov sjældent særlig meget og lige nu ville han ned i klanen og finde noget eller nogen af nytte. Om Thorban.

//out