A very bad day - Sajro

Han vidste godt at ugler spiste kød, men vidste også at flere formskiftere kunne blive så tætte med dyr at de trods det dyr de kunne forvandle sig til nægtede at spise kød. Derudover var det også fordi han var usikker på om hun havde noget imod at han spiste råt kød. Han nikkede dog bare til hendes spørgsmål om, om ugler spiste kød. Da hun så forklarede at hun havde et forrådskammer vidste han at han var nød til at give en kommentar da han ikke kunne forestille sig der var råt kød i et forrådskammer da det ikke kunne holde sig ret længe.

"Det er meget venligt af dig, men jeg spiser desværre kød råt. Men bare rolig, jeg skal nok hjælpe dig tilbage og så kan du få noget at spise, og slappe af, mens jeg selv går på jagt."

Han begyndte at hjælpe hende tilbage til hytten, da de var kommet tilbage til hytten hjalp han hende indenfor og hvis hun havde brug for hjælp til at finde noget hjalp han hende. Derefter gik han udenfor for at smide tøjet inden han skiftede til hans varulveform og forsvandt ud i skoven på jagt. Det varede ikke meget mere end en halv time før han kom tilbage igen, utroligt nok ikke smurt ind i blod da han havde taget et bad i et vandløb inden han kom tilbage.

Han skiftede så igen form udenfor hytten hvorefter han tog sit tøj på igen, og gik indenfor til hende.

Hun så på ham, med kort varigt overraskelse, som hurtigt blev afløst af forståelse.
"Jeg kan kun takke dig for den venlighed, du har vist mig. Tag den tid til jagten som du har brug for. Jeg burde godt kunne klare mig nogle timer eller mere." Hun smilede venligt til ham.
Hun fandt brød, tørret kød og lidt frugt frem, sammen med lidt vin. Hun smilede til ham, da han forlod hytten. Imens han var på jagt, spiste hun og fik med lidt besvær båret tallerken og bestik hen til køkkenbordet. Her stansede hun letter gispende af smerte og så ud af vinduet. Hun stivnede da hun så en varulv komme hen imod hytten, men da den skiftede form til Sargonis, kunne hun ikke lade vær med at stirre. Hun rødmede lidt, men flyttede ikke sine øjne fra ham, før han var ude af syne. Og da han kom ind i hytten så hun ham i øjnene. Hendes rødmen var stadig at se på hendes kinder, men hendes øjne var en blanding af nervøsitet, beundring og forundring. Hendes stemme var rystet, men ellers fast nok.
"Sikke en skikkelse. Jeg har aldrig set en varulv så tæt på før, og slet ikke forvandlingen." Hun rødmede igen og slog blikket ned.

Han nikkede bare til hende, og da han kom tilbage og mødte hende i hytten igen, havde han ikke svært ved at forstå at hun havde set på ham. Han kiggede hende derefter i øjnene, inden han talte.

"Du kunne da have vist mig respekt nok til ikke at kigge?"

Det blev sagt med et alvorligt toneleje, men efterfulgt af et drillende smil, han vidste han havde set hende nøgen, men han kunne ikke lade være med at være lidt efter hende.

"Og du vil nok aldrig se en varulv som mig, jeg er ikke just som alle andre. Og lad vær med at komme tæt på mig i den form, især ikke hvis det er fuldmåne. Omkring fuldmånen mister de fleste af os en del kontrol over os selv, fleste bliver forvandlet, mens andre bare bliver som dyr i menneskekrop. Sætter alle midler i brug for at finde føde og en mage."

Han sad og kiggede sig lidt omkring i hytten efter han havde forklaret hende det.

Ved hans ord om at hun kunne have vist ham respekt ved ikke at kikke, fik hende til at trække hovedet lidt ned imellem skulderne og mumlede:
"Undskyld." Hun så stadig ned og så derfor ikke drillende smil. Hun lænede sig lidt tungere ind imod køkkenbordet og lagde sin højre hånd over såret i venstre side. Det smertede en smule mere end det havde gjort her til morgen. Men hun syndes at hun havde ulejliget ham nok. Såret i hendes hofte føltes ikke nær så øm som det i siden. Hun drejede hovedet og så ud af vinduet.
" Jeg lover ikke at gøre det igen." En tåre eller to løb ned over hendes kind, uden at hun opdagede det og landede i hendes kåbe.
"Jeg skal nok holde mig væk, når du er i din anden form. Har intet ønske om at risikere noget."
Hun stod lidt tid uden at flytte sig, imens tankerne kørte rundt. Til sidst vågede hun at se op på Saroganis.
"Jeg er lidt nysgerrig efter hvad du lavede i denne del af skoven, siden du var så tæt på?"