A hope of love ~ Selene (Afsluttet)

Sted ~ Firewood Villagde.
Tid ~ En sen eftermiddag.
Omgivelser ~ Hvad end der befinder sig i Firewood Villagde.
Vejr ~ En let brise her og der, men ellers solskin.
Påklædning ~ [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emnepartner ~ [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var aller første gang at Nilaya havde besluttet sig for at bevæge sig ind i netop denne by. Måske var det hele opfattelsen af den lille by, måske noget helt andet - Men noget havde draget hende der til. Et nyt offer skulle findes. Maven rumlede en hel del. De skarpe tænder blev blottet en anelse, men smerterne var stærke.
Et lille blik rundt i byen og hun kunne hurtigt opfange miljøet her. De var hverken rige eller fattige, men midt i mellem. Kvinderne så ud til at nyde livet mens mændene stadig lignede de sædvandlige fulderikker de var, når de ikke kunne styre indtaget af alkohollen. Make them pay. Make them cry. Elias stemme satte sig fast i hende. Han nød at have en virkning på hende. Alle de minder der konstant blev bragt op af ham. Måske var det hele ideen med at han havde bragt hende ind i hans liv. Endelig en person han kunne flå inden vendig. Selvom hun var født som en Dilacora, hvor hele livet handlede om at lege med sit bytte. Lege deres venner for derefter at stjæle deres sjæl lidt efter lidt og æde dem efter. Måske havde han fundet ud af hvordan hun overlevede.
Livet som barn hos sådan en mand var ikke ligefrem drømme livet, men hun var sluppet væk mens hun kunne. I starten havde han forsøgt ihærdigt at opfange hende igennem flere mennesker, men hun var sluppet væk hver eneste gang.

'' Oh' i'm sorry. I hope you are okay. '' Et lille smil satte sig på hendes læber. Undskyldningen var grundet et bump ind i kvinden. Hendes blik blev dog hurtigt fangede af et ny forelsket par, der så ud til at nyde deres selvskab lidt for meget. Måske var det, alt der skulle til for at glemme alt om ham. Kærlighed fra en anden person. Et forhold. Måske et barn oven i købet, men hun følte sig ikke klar til et. Trods hun var mange år ældre end hvad hun så ud til, så nød hun at kunne trække folk til hende med hendes charme. Men hun ville finde en på sin helt egen måde.

Måske var det sulten der fik hende til at vende sig tilbage imod Selene.
Måske var det blot venligheden der stod ud af hende, da hun hurtigt havde tilgivet hende for hendes uheld. Nilaya havde stået i sine egen tanker om det unge par i lidt for lang tid. Stemmen fra Selene havde nok også været med til at få hende væk fra parets tanker - de så ellers ud til at hygge sig en del.
'' I'm still sorry. If you not as a person was that, who would you then be? '' Måske lød det til at Nilaya angreb mennesker voldsomt. Men hun havde bare alt for tit oplevet utilgivelige mennesker rundt omkring på sine rejser. Det var sjælendt hun opholdte sig i en by i mere end en uge, efter hun havde indtaget kroppen fra sit bytte. I manges tilfælde, hvis Nilaya havde besluttet sig, at fortælle om sin race, var de nok løbet skrigene bort. Det var yderst sjælendt nogle overhovedet ville finde denne race eksisterende i verden - der fandtes dog stadig et par af dem.
Et meget kort og hurtigt ryst på hovedet, fik hurtigt bragt hende tilbage til Selene, da hendes stemme lød endnu engang. '' Nilaya, but you can call me Nella. '' Et kort smil satte sig fast på læberne af hende. Hun så yderst kær ud, Selene. Udstålingen fejlede heller intet.
'' Whats bring you to Firewood Villagde? Or do you live here? '' Det lød underligt at spørger hende om netop denne slags. Nogle mennesker ville mene det var uhøfligt at spørger om deres bosted efter en så kort samtale, mens andre blot ville svarer venligt til det. Forhåbentligt var Selene en del af de sidste. '' Maybe they will get enough. Or their mouth will burn. '' Et kort men lille grin forlod hendes læber. Hendes ansigt havde vendt sig imod det unge par endnu engang, for at se om de stadig stod det samme sted. Korrekt nok stod de der stadig. Parat til nærmest at æde hinanden ved hvert et øjeblik - Ikke bogstaveligt talt, men. Hendes stemme havde været en del lav samtidigt for ikke at skabe unødvendigt drama imellem borgerne.