There is no "us"... (Lori)

Lori kunne ikke undgå at se lidt overrasket ud da Sean spurgte hvorfor Lori talte om Razor. Hvorfor reagerede han sådan? Var han mon bange for at de skulle begynde at skændes igen? De skændtes næsten altid når de kom ind på Razor eller Reign. Men det var slet ikke hans mening.
”jeg spurgte blot… Reign har heller ikke været hjemme… med mindre han har været det mens jeg var væk.. men det ser ikke sådan ud” han sukkede en smule.
”forhåbentlig er de sammen….” konstaterede han blot. Det var det vel? Bedst hvis de var sammen? Selvom han måtte indrømme at han var lidt bekymret for dem begge.

Da de nåede til Seans hjem, og døren blev åbnet, blev han omfagnet af den velkendte og trykke duft af Seans hjem. En duft han altid forbandt med glæde og trykhed. På trods af deres mange sammenstød, så var Loris minder om dem primært gode. Han så på Sean da han tilbød at Lori var velkommen til at sove der. Det var han glad for. Han ville nok ikke have det så godt med at være alene lige nu. Han rystede roligt på hovedet da Sean ellers forslog at han kunne skaffe en vogn til Lori.
”Nej tak…. Jeg vil meget gerne tage imod dit tilbud om at blive” sagde han så med et blødt smil.
Han kom helt ind, og lukkede døren efter sig, smed sine sko.
Han så lidt ned af sig selv, hans tøj var beskidt af at sidde i gyden, og hans havde stadig blod på sine hænder. Dem gemte han dog langt væk fra sit eget blik. Han så på Sean ”jeg vil nødig være besværlig.. men kunne jeg måske tage et bad?” sagde han med en mine der fortalte at han virkelig trængte til netop det. Han trængte til at få vasket alt det her af.. forhåbentligt, ville han også kunne vaske noget af alt den dårlige samvittighed væk…. Selvom det nok ikke var særlig sandsynligt..

Sean kravlede selv ud af sine sko, da butleren endelig nåede dem. Butleren var på vej ned af trappen, da han hilste på ham. Sean vendte sig om mod ham med et svagt smil. Sean var glad for Lori ville blive. Han havde lyst til at han blev.
"Selvfølgelig...Tim, vil du sørge for at sætte et bad op?"
Seans butler skulle klare mange ting. Seans husholdning var præget af samme disciplin og perfektionisme som Sean selv led af, men oven i det, skulle butleren kunne klare Seans hemmeligheder. Hemmeligheder og behov, der ofte dækkede over kriminelle handlinger eller at Sean kom hjem med skader eller blod på tøjet. Derfor var Sean meget kræsen. især nu, hvor han var butler oveni, skulle butleren virkelig kunne holde på sine hemmeligheder. Være loyal til døden. Hans tidligere butler havde været god, men desværre blevet for gammel. På det punkt var mennesker en anelse upraktiske. Men der var ikke mange evigt-levende væsner der ville gå med til at blive ens personlige tjener for resten af deres liv.
Butleren nikkede og gik mod køkkenet for at forberede det. Selv om det var midt om natten, virkede butleren ikke påvirket. Sean vidste han sov, så snart han kunne.
"Der vil gå lidt tid før badet er klart. De skal lige varme vandet op og bringe det op...Vil du bade i gæsteværelsernes baderum eller mit?"
Han ville stadig ikke tvinge Lori til noget. Hvis Lori foretrak afstanden, skulle Sean ikke stå ham i vejen. Sean kunne selv trænge til at blive vasket lidt, men han vidste endnu ikke selv om han lige frem ville tage et bad.
Om de blev nede i stueetagen eller gik ovenpå, ville Sean prøve at få tiden til at gå med en smule samtale. Men i virkeligheden vidste han ikke hvad han burde tale om og faldt ofte hen i stilhed. Til badet endelig var klar.

Selvom det ikke ligefrem var et overdådigt smil Lori fik, så varmede det stadig det han se hos Sean. Det betød vel at han ikke var helt galt på den? Han kende efterhånden Sean. På de fleste punkter, og han vidste at han ikke ville tilbyde Lori at sove der hvis han ikke ønskede Lori der. Han havde ikke engang taget ham med hjem hvis han ikke ønskede at have ham der. Han sende butleren et roligt smil, som han fik øjenkontakt med ham. Han var vel efterhånden vant til Lori var der, men ikke ligefrem at skulle forberede et bad midt om natten. Følte Lori for lige at vaske sig efter en af han og Seans hede ture i sengen, så klarede han det med kaldt vand. Men i aften! I aften havde han brug for et rigtigt bad. Ikke bare til at vaske alt snavset og forhåbentlig væmmelsen væk, men fordi han havde brug for at slappe af, hans krop var stadig spændt til bristepunktet, og ville nok blive ved med at være det til han kom sig over denne aften. Forhåbentlig gik det hurtigt over.. selvom… han havde sin tvivl.
Han så på Sean da denne spurgte hvor Lori ønskede at bade.
”hvis.. det er dig lige meget, fortrækker jeg dit bad” sagde han som han kørte en hånd gennem håret. Puha.. han var helt svedig, og ikke på den gode Jeg har lavet noget hårdt fysisk måde.
Han bed sig lidt i læben som han så på Sean. ”du har måske lyst til at gå med?.....” spurgte han så med en rolig stemme. Trods denne aften havde været voldsom, trods Sean havde både vist og udsat Lori for ting han ville få svært ved at glemme, så ønskede han mere end noget anet at være i nærheden af dæmonen!
Han havde savnet ham i disse mange måneder, længtes efter hans nærvær. Og i aften, havde han af en eller anden grund slet ikke lyst til at skulle side i et bad alene, mens Sean. F.eks arbejdede eller andet. Han ville gerne være i nærheden af ham.

Der havde været stille mellem dem. Og Lori kunne ikke selv bedømme om det var en ubehagelig stilhed, eller måske bare en der var lidt nødvendig lige i aften. Lori var ikke ligefrem sig selv, hovedpinen plagede ham stadig, så han var heller ikke selv det store sludre hoved.
Da badet endelig var klar, gik Lori ud på badeværelset. Han tog fat i sin trøje der lugtede af blod, sved og opkast, og smed den fra sig på gulvet. Hans hænder skælvede stadig, selvom han ikke helt forstod det. Adrenalinen var for længst forsvundet og havde i stedet efterladt ham med en begyndende træthed. Bukserne blev åbnet og trukket af. Han så sig over skuderen, som skulle han tjekke om Sean virkelig gik med, inden han trådte op i karet, og sank ned i vandet, der i virkeligheden stadig var lidt for varmt, men hans krop bød varmen velkommen. Han lukkede øjnene og sukkede tungt.
Vandet hjalp, det randsede mere end bare hans krop. Hans hoved fik lov at tømme sig, som hvis alt det negative og ubehagelige kunne blive skyllet ud i vandet.
Valgte Sean at gøre ham selskab og sætte sig i karet sammen med ham, ville han gøre plads til dette, og sætte sig til rette på hvilken måde Sean nu ønskede det.

Han havde set på Lori og efter et øjebliks tøven nikket.
"Hvis det er dit ønske"
Hvis Lori havde lyst til det, brug for det, ville Sean gå med. Det skyldte han ham. Desuden var det ikke fordi et bad stod lavest på Seans to-do-liste. Et bad ville være rart, om ikke andet bare for at vaske lugten af blod væk. Så da vandet var klar, gik han med Lori ud i badeværelset og smed selv sit tøj. Skjorten, bukserne. De kendte allerede hinandens nøgne tilstand og desuden var incubus'er vel næppe kendt for at være generte.
Han lod Lori kravle op i vandet først, før han selv fulgte efter. Langsomt satte han sig ned i det lidt for varme vand. Selv foretrak han hvis det hang mere til den kolde side, men han sagde intet. Han satte sig modsat Lori, så de sad over for hinanden. Sean rakte ud og greb sæben, som han gned hen over sine hænder, arme og overkrop for at vaske sig, før han tilbød Lori det samme. Han vaskede også håret ved at bøje sig fremover.
Til sidst lænede han sig tilbage og trak vejret dybt, som hans egen krop begyndte at slappe af. Til dels fordi der ikke var meget plads til overs i karret, til dels fordi han havde lyst, lagde han en hånd mod Loris ene ben.
"Har du det lidt bedre?"

Det var meget rart at Sean ville gå med i bad. Han var ikke sikkert på at han kunne undgå at sidde og være ynkelig og alene, hvis han skulle side der selv.
Badet var rart, og hans krop omfavnede det gladeligt. Han kunne allerede mærke hvordan han begynde at slappe af. Han tog imod sæben og fik vasket sig. Og som Sean da han var færdig, lænede han sig tilbage og pustede ud, lukkede øjnene og lod blot hans krop slappe af i alle lederene. Den var heldigvis holdt op med at ryste og dirre. Hans øjne åbnede sig dog, og så mod Sean da han mærkede hans hånd mod sit ben, og hørte hvad han sagde. Om han havde det bedre? Tja, det havde han vel. Han sende Sean et mildt smil. "Ja... Jeg klare den" sagde han roligt som han lod hovedet tilte lidt til siden. Det var underligt at sidde her sammen med Sean igen. Dejligt! Men underligt. Måske især fordi han ikke havde regnet med det. Efter den skideballe han fik, var han sikker på de ville gå hver til sidst, skide sure på hinanden.
"Hvordan har du ellers haft det?... Du så ud til at have travlt da jeg kom?" Sagde han roligt, som han lod en hånd glide gennem det våde hår der var begyndt at dryppe irraterende ned i hans ansigt, derfor blev det kørt tilbage.
Han håbede ikke Sean tog dette spørgsmål negativt det var for alt i verden ikke noget Lori spurgte ind til for at starte et skænderi! Det var nok det sidste han havde lyst til lige nu. Han bed sig lidt i læben som han vende blikket mod Sean. "Sean...." Han vidste virkelig ikke hvordan han skulle sige det næste. Han frygtede virkelig et skænderi, der var allerede lidt tungt i luften mellem dem, så han vidste ikke hvor meget han kunne tillade sig at sige. Dog formået han at få formuleret en sætning alligevel.
"Jeg er godt klar over vi ikke kan gå tilbage til det vi havde med det samme... Og.. måske kommer vi aldrig der hen" han tog hånden op til nakken og gned den lidt. "Men.. jeg ville blive virkelig glad, hvis vi bare kunne forsøge igen... Måske... Starte ud fra begyndelsen?" Han havde fjernet blikket fra Sean, han var ikke sikker på at han ville kunne se Sean I øjnene mens han måske fik en afvisning.

Sean trak vejret dybt. Rummet var mørk, ud over de lyskrystaller der hang fra loftet eller på væggene. Der var kun et smalt, aflangt vindue ud mod haven, men vinduet i sig selv var uklart og det var der mest for at lukke vanddampen ud. Lige nu var det lukket og fordi det endnu var mørkt udenfor, gjorde det ingen forskel. Luften duftede af de urterne der var brudt i sæben. En beroligende og frisk duft. Sean elskede citrus, men denne havde noget mere blomsteragtigt over sig.
"Hmmm?" brummede han en smule dovent. Det var rart for en gangs skyld ikke at tænke så meget, men han havde på fornemmelsen han skulle til det igen.
"Jeg har haft det fint. Der var en del arbejde at indhente. Du må ikke sige det videre...Men vi har måske ikke korn nok til at overleve, før sommeren kommer. Byen risikere at sulte for en stund...Det var det jeg sad og arbejdede med da du kom" forklarede han. Lori ville næppe stille sig op på det lokale marked og råbe det til alle og enhver, så folk rigtig kunne gå i panik. Lige nu var portionerne af korn blevet rationeret, men det var folk allerede van til. Det skete til tider, for at være sikker på kornet holdt. Men denne gang var der en risiko for det faktisk ikke gjorde. Det var underligt at tænke over den slags, når man selv levede af sjæle...Som at fodre sin mad? Som når landmanden fodrede sine grise og køer.

Han drejede hovedet og så over mod Lori, da han fornememde at denne kæmpede med nogle ord. Han ventede tålmodigt til Lori havde fået fremsagt hvad han ville. Men ordene gjorde kun Sean mere forvirrede.
Jah, de burde nok tage stilling og finde ud af hvad de helt præcis var for hinanden nu....
"Du er velkommen i min klan, hvis du stadig insisterer på den slags. Du vil få opgaver og eventuelt mere træning inden for tyveri. Men der er krav til det" bemærkede han så. Han var stille et øjeblik.
"Hvad er starten?" spurgte han så og så tilbage på Lori. Hvad var starten, som de skulle vende tilbage til? Sean vidste det ikke. Mente Lori tiden, før de var blevet enige om at være i et forhold? Eller mente Lori at det var på tide at åbne fuldstændig op og fortælle om nogle personlige ting? Selv hvis Sean fortalte om sin opvækst, ville Lori næppe helt forstå. Det var bogstavligt talt i en helt anden verden...

Han så noget overrasket ud da Sean fortalte at der muligvis ikke var korn nok til de kunne nå til sommeren. Og at selvom han ikke selv spiste den slag, og på den måde ikke blev rørt af det, så blev han jo alligevel i en vis grad. Hvis der blev sulte i byen, så ville hans egen føde falde i bestand. Det var mærkeligt at tænke på det på den måde, det vidste han godt, men sådan var det jo.
"Vi må håbe det ikke blever så slemt" konstaterede han så. Det kunne blive en katastrofe, særligt fordi Sean KUN havde været hersker i et år, så hvis byen allerede kom ud for en sulte. Forhåbentlig blev det ikke så slemt, og borgerne ville bære over med den nye hersker.

Som Sean sagde at Lori stadig var velkommen i klanen, hvis han var interesseret i det stadig. "Eftersom jeg har valgt at forpagte butikken ud, så skal jeg jo finde på et eller andet at lave" sagde han med et træk på skulderen og et skævt smil. "Jeg vil gerne have lov til at prøve" sagde han så som han rettede sig lidt i badet. Han havde sat sig for det nu, og underligt nok så var han lidt spændt på at prøve det. Og så var det også en god måde at lære Seans verden bedre at kende. Han behøvede ikke at myrde, han kunne nøjes med at stjæle og være tyv, noget han helt sikkert ville være god til. Og selvom han normalt var en meget samvittighedsfuld fyr, så havde han virkelig fået et kick de 2 gange han havde prøvet det. Første gang hvor han var brudt ind på bogen med Sean! Anden gang havde været da han havde stjålet de hemmelige bøger fra byens bibliotek.

Han trak vejret dybt, da Sean spurgte hvad starten var. Han lagde ud med et træk på skulderen. Rettede lidt på sig.
"Jeg mener..." Ja hvad mente han helt præcist? Og hvordan kunne han sige det uden at Sean ville mistolker det.
Han rettede sig op i badet, så han ikke lå nær så meget bed.
"Det har intet at gøre med at jeg ønsker os som et par.. selvfølgelig gør jeg det.. men.. måske skulle vi lægge ud med blot at ses" han rømmede sig en smule. Det var virkelig svært at få sagt de her ting uden at Sean måske kunne misforstå det. Det var de jo trods alt begge eksperter i.
"Hvis du gerne vil kalde os et par igen, ville jeg elske det.. men.. måske burde vi på et tidspunkt finde ud af hvad det egnelig betyder for os hver i sær" han så på Sean med et træk på skulderen.
"Jeg har aldrig haft et rigtig forhold før.. jo da jeg var teenager.. men.. aldrig efter jeg fandt ud af jeg rent faktisk var en dæmon.. derfor er jeg en smule i tvivl om hvad du forventer i et forhold" han trak lidt på smilebåndet, inden hans blik gled op til Sean. "Det jeg mener med begyndelsen er.. nok.. at jeg ikke syntes vi BARE skal gå tilbage til hvor vi stoppede, især fordi det ikke var et godt sted" sagde han roligt. Han smilede lidt som han endnu engang prøvede på at fjerne det dryppende hår tilbage. "Men vi kan tale om det på et andet tidspunkt.. det er ikke noget du behøver tage stilling til nu, jeg kræver ikke et svar med det samme, jeg håber bare du vil Overveje det" sagde han så inden han selv lod en hånd glide frem og lægge sig mod Seans ben som han nussede lidt.
Han var færdig med at stille Sean ultimatumer, eller presse ham til at tage stilling til noget!
Sean var nok bedst til at få lov til at tænke over tingene.

Han så over på Lori.
"Der er krav, Lori. Krav for at sikre klanens overlevelse og minimere risikoen for at folk forråder os. Det aller første er man er medlem for livstid. Man behøver ikke være lige aktiv, man kan sagtens give klanen noget godt uden at stjæle hele sit liv. Men der er forventinger til at man bidrager til det fælles bedste, ofte igennem penge eller andre værdier. Eller informationer. Jeg gør mit bedste for at klanen opfostre familiære følelser og stemning. Det minimerer også risikoen, så jeg opfordre altid medlemmerne til at mødes og omgås hinanden i vores skjulesteder. Så derfor, hvis du ikke er klar til at binde dig for livstid, på den ene eller anden måde, vil jeg fraråde dig at blive medlem. Hvad vi til gengæld har, er partnere rundt omkring. Folk der arbejder alene eller i små grupper, men som ikke ønsker at blive låst fast af f.eks. en klan. Du kan jo starte som det og så overveje om det virkelig er noget du vil?" foreslog han så. Han ønskede ikke at Lori endte med at blive fanget i noget, som han ikke ønskede.
"Forskellen er bare...Jeg ikke kan vise dig hvor vi bor. ud over selvfølgelig...At du er tæt på mig og jeg selv bestemmer hvem der må se det. Men normalt må udefrakommende ikke" tilføjede han sigende, før han skyllede ansigtet i mere vand. At sidde med hovedet over vand, med vådt hår, gjorde ofte hans nakke og skuldre kolde. Så lidt varmt vand var dejligt.

Alt det andet...
Der var så meget at overveje, at tænke over. Men faktisk kunne han godt svare Lori nu her, selv om han ikke var sikker på om...Han faktisk vidste 100% hvad et forhold for ham selv betød.
"Et forhold...For mig...." Han så ned i vandet et øjeblik.
"Det er et svært spørgsmål, men jeg har ideer til hvad det betyder for mig. Men det har altid været...Svært...For mig. Et af mine første rigtige forhold var til en kvinde der hedder Alane. Hun forventede jeg var tro mod hende, men jeg vidste det ikke og endte med at såre hende en del. Jeg var hende utro, fordi det ikke betød det samme for mig. Heldigvis gav hun mig en chance bagefter. Men alle mine forhold lige siden...Der har ikke været det samme krav. For mig er der forskel på hvem jeg føler for, og hvem jeg bare har lidt sjov sex med. Hvorfor begrænse den fysiske nydelse? Jeg er incubus. Jeg har sex for at spise, trods alt..." Han skubbede nogle sæbebobler hen over vandoverfladen, før han så op på Lori igen. Det var underligt at tale om.
"...Så jeg tror mit krav til det er man er følelsesmæssig loyal. Ikke fysisk, men med sit hjerte, sine følelser. Det er dem der skaber forholdet. At man prøver at være ærlig, at hjælpe hinanden, men også giver hinanden rum. Jeg..." Han blev stille et øjeblik igen, før et svagt smil gled over ham og han greb fat i kanten af karret. Han trak sig selv op af vandet. Han kunne ikke sidde her og snakke om lyserøde skyer og følelser. Han følte allerede han havde sagt alt for meget.
"Grundet mit arbejde og hvem jeg er, fortæller jeg aldrig meget om mig selv. Men for mig, en jeg er i forhold med, fortjener at vide de ting. Nogle af dem, om ikke andet. Jeg ønsker de skal forstå mig og acceptere mig. Men jeg er også bange for at give det til en, der vil bruge det imod mig eller som ikke vil forstå mig. Og det må være nok sagt for nu!" afgjorde han overraskende hårdt, før han greb et håndklæde og begyndte at tørre sig. Han håbede Lori ikke ville svælge i det eller begynde en lang eskapade om hvordan han aldrig ville såre Sean og hvordan han selv følte...Sean følte - hahaha - selv at han snart ville eksplodere, hvis de snakkede om følelser bare et øjeblik længere.
"Bare bad så længe du har behov for"

At Sean fortalte og forklarede var ikke noget særligt, det var arbejde og det var nemt for Sean at forholde sig til, derfor var han også altid meget bedre til at fortælle en masse. Lori lyttede interesseret. Det var jo det her han ville. Det havde han allerede besluttet sig for. At man skulle vælge at være medlem rasten af livet. Men de ting Sean forklarede var sjovt nok fristene. Det var ikke ligefrem fordi Lori havde nogle eller noget han kunne forbinde med en familie.. venner havde han ikke mange af! Slet ikke faktisk… såh.. et fællesskab han kunne være en del af? Hmm det lød bedre og bedre faktisk.
”hmm måske det er noget jeg lige skal tænke over lidt” sagde han mens han skrubbede sine arme lidt mere.
Han blev dog noget overrasket da tale strømmen ikke lige frem stoppede.
Sean valgte nemlig at svare på hvad han så i et forhold. Det var ikke ligefrem noget han havde regnet med at få svar på nu, men han ville da bestemt ikke stoppe Sean i det, nu han endelig fik noget fra manden.
Han begynde at forklare om Alene, han havde fortalt en smule om hende før, havde fortalt om at han havde mødt hende igen for ikke længe siden, og at han ønskede at have hende i sit liv. Det havde Lori ikke modsat sig den gang, og han havde heller ikke tænkt sig at gøre det nu. Tingene som Sean forklarede var hans krav til et forhold, lød slet ikke så urimelige.
Måske fordi Lori selv var en Incubus , og selv ønskede at få lov til at have sex med hvem han ville og hvornår. Det var noget han var nød til for at få føde, men han var ret sikker på at de begge også ville ende med at hungre efter at få lov til at gøre det med folk, de ikke åd.
Fødselsmæssigt loyal og ikke fysisk.. hmm det lød bestemt som noget han selv ville have haft forslået hvis Sean spurgte. Han havde trods alt selv været sammen med Reign, dette var dog inden at de valgte at kalde sig et par.

Lori var stille mens Sean talte, ikke engang da Sean valgte at rejse sig fra karat prøvede han at stoppe ham, det var et meget sårbart øjeblik lige her, man var nøgen, sad i et bad og var MEGET tæt på hinanden. Hans blik fulgte bare Sean som han steg op, og da han Sean valgte at kote emnet nu, og sige det måtte være nok. ”Ja du har rart” sagde Lori med en rolig stemme inde han synkede lidt ned i karet. Han smilede lidt for sig selv. Han prøvede på ikke at gøre det alt for tydeligt. Men det var virkelig dejligt at Sean havde valgt at åbne op, og forklare. Måske ville han få svar på rasten senere, men nu måtte de se.
Efter lidt steg an dog ud af karat, og fik tørret sig. Han slog klædet om livet som han kom ind på værelset. Han stod lænet op af døråbningen. Han så mod bordet med arbejdet som Sean havde efterladt på grund af Lori. ”skal du arbejde?” spurgte han roligt. Det ville ikke gøre ham noget hvis det var tilfældet. Arbejdet betød meget for Sean, så det skulle han have lov til.

Sean var glad for Lori for en gangs skyld ikke forfulgte det yderligere eller krævede yderligere. Sean var noget speciel på det punkt. Tingene skulle komme naturligt og så kom de kun i små portioner. Men før eller siden, hvis man var tålmodig, ville man nok opnå noget. Sean tørrede sin krop og sit hår, før han lod Lori nyde et øjeblik for sig selv. Sean gik ind på sit værelse og trak nogle bukser og en løs skjorte på. Rent. Det havde været forfriskende med et bad og han følte sig godt tilpas. Det eneste der kunne toppe det var en kop the og en god bog. Han var gået over til skrivebordet, mere af vane end fordi han havde overvejet at lave noget. Alligevel kunne han ikke stoppe sig selv fra at læse på de ting der lå der, mens han ventede på Lori.
Da Lori kom tilbage stod Sean stadig ved siden af sit bord. Han så på Lori med et svagt smil, før han lagde et stykke dokument fra sig.
"Nah...Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at arbejde. Jeg havde tænkt mig at sikre du var okay og at du kunne sove fint. Det har....Været en hård nat. Den slags kan give urolige nætter" bemærkede han så, lidt ærgerlig over at vende tilbage til det tunge emne, når stemningen mellem dem virkede så...Frisk. Nærmest renset og rolig.
"Så jeg havde egentlig tænkt mig at putte i sengen. Bare putte. Vi behøver ikke andet" understregede han. Måske stadig lidt usikker på hvor de egentlig stod. Det lød ikke på Lori som om sex ville stå øverst på deres aktivitetsliste mere, men man kunne jo håbe han havde misforstået det...
"Du burde også få noget at drikke" tilføjede han så. Butleren havde været forudseende og efterladt en kande vand og nogle glas på et hjørne af Seans skrivebord. Sean hældte noget op i det ene glas og gik over til Lori med det.

Lori kunne ikke lade være med at lade et roligt smil glide over hans læber, som han betragtede Sean der stod der med blikket dybt nede i et dokument. Det var nu noget af det han elskede at se på. Den der helt bestemte og alvorlige mine der altid gled over hans ansigt, når han havde med sit arbejde at gøre. Han var somme tider vågnet om morgenen når Sean ikke havde vækket ham, og sad og arbejdede ved hans bord. Han elskede det syn, og han kunne lægge der og kigge på ham i uendelige tider, indtil Sean altså opdagede ham og han ikke længere kunne lægge og iagttage ham i smug.
Han rettede sig op fra døren da Sean begynde at tale, og da han sagde at han ikke ville arbejde var det både en tilfreds følelse, men også et lille stik af øv over at han så ikke kunne ligge og kigge på ham mens han arbejdede.
Et synk blev nødvendigt for ham da Sean nævnede aftenens hændelser. Det var ikke en dissideret kvalme, men mere bare en ubehag der fandt vej til ham. Han valgte dog ikke at kommentere på det. Der var ingen grund til at de skulle drøft den del lige nu. Badet havde ikke bare renset deres kroppe, men også en del af luften mellem dem. Han havde ikke i sinde at svine den til med et ubehageligt emne!
Det var rart at Sean tænkte over det, at han virkede til at ville sikre at Lori var okay. Denne bekymring han så ofte havde for Lori kunne både være god og dårlig. Denne her var dog en af de gode. Men desværre følte Lori sig ofte som et barn der ikke selv kunne klare livets problemer, når Sean begynde at bekymre sig for meget.
Et smil kunne ikke skules da Sean nævnte at han gerne ville putte. Dog gled hans ene øjenbryn op da Sean nævnte at de bare skulle putte og ikke behøvede ave noget andet. Waw… det var han ikke sikker på han ville kunne holde…

Han smilede som Sean kom over til ham med glasset med vand. ”det lyder som en god plan” sagde han med et mildt smil. Han drak vandet, det var rart! Det var det han havde brug for, lige på nuværende tidspunkt var der intet i hans mave. Nu var det jo heller ikke fordi han havde mad i maven som alle andre, derfor havde det været yderst ubehageligt at kaste op, da der ikke ligefrem havde været ret meget at kaste op af. Han lod glasset med vad sænke sig, og han holde om det med begge hænder, som han bed sig en smule i læben. ”Det lyder godt med at putte… men” han skar en grimasse, dog stadig med et smil på læben.
”jeg er sku ikke sikker på jeg kan holde det…” han grinte lidt.

Det var godt Lori fik drukket noget vand. Både opkast og tårer frarøvede kroppen vand og uanset hvad måtte det også være rart at få skyllet resterne af mavesyren væk. Ikke at han blev lige foran Lori mens denne drak, i stedet gik han tilbage til bordet og hældte et glas op til sig selv, som han selv drak af. Han smilte lidt, da Lori kommenterede at han nok ikke kunne holde hænderne for sig selv...
Ikke at Sean havde noget imod det. Han ville egentlig bare forsikre Lori om, at de ikke behøvede lave noget, hvis han ikke følte sig op for det. Det havde trods alt været en hård nat for Lori.
Han stilte sit glas fra sig og tog den løse skjorte af, som han ikke engang havde gidet knappe før. Smed den over en stoleryg.
"Godt, jeg tror heller ikke jeg kunne" drillede han tilbage, før han tog bukserne af og kravlede ned under sin dyne. Dynen og det silke, som sengetøjet bestod af, føltes kølig mod hans hud. Han elskede den fornemmelse, om ikke andet lige til man havde varmet dynen op.

Et tilfreds og skævt smil gled over hans læber som Sean valgte at trække skjorten af. Åh han blev altså aldrig træt af det syn. Et smil bredte sig hos ham som seran erkende at han heller ikke ville kunne nøjes med at putte. De var trods alt mænd, og oven i det incubus. Sex var så naturlig en ting for den, og hvorfor skulle man dog holde fingerne fra hinanden når man altid havde fantastisk sex? Nik! Ikke tale om! Hans blik betragtede og fulgte Sean som han smed alt tøjet og bevægede sig over til sengen. Han gik selv hen og stillede glasset på bordet i den han selv kom over til sengen.
Det var lidt underligt. Særligt fordi han stadig var i tvivl om hvor de var. Det var mærkeligt at stå her og tøve, når man før hen bare havde smidt sig i sengen med det samme, og følt sig hjemme. Men den hjemmelige følelse havde taget lidt afstand, og pludselig virkede det hele meget som Seans igen.
Han fik dog kravlet ned i sengen og lagt sig under dynen. Hans blik gled hen på Sean. Hvad skulle han gøre? Give ham et kys? Eller bare lægge ud? Hvor intime var de egnetlig nu?
Lori valgte dog at følge det han havde allermest lyst til, han lagde sig tættere op af Sean puttede sig en smule mere op af ham. Hans hænder fik lov til at lægge sig mod Seans bryst, den ene gled op langs hans kraveben og hals, tilmden lagde sig til hville i hans nakke.
Han så lidt spørgende på Sean inden han strakte halsen lidt for at placere et enkelt kys mod Sean læber. Nægtede Sean flere, vidste han lidt hvor de var. Men han hvede virkelig på at kys ikke pludselig var blevet for tæt og privat.

Sean inviterede Lori ned i sengen, da han løftede sin ene arm, så han kunne lægge den om Lori. Det var en velkendt fornemmelse, der fik ham til at slappe lidt af igen. Ikke så lille og smal som de fleste kvinder, men det betød ikke det var dårligt. Han kunne fornemme Loris tøven, selv om han til at starte med ikke kunne bedømme om det var fordi Lori faktisk ikke ville det her eller fordi der netop var noget han ville. Et tvivlsspørgsmål han hurtigt fik svar på, da Lori forsigtigt strakte sig for at kysse ham. Sean kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv.
Lori var så forsigtig. Men Lori havde lige givet Sean lov. Så Sean drejede sig og pressede Lori ned i sengen, som han gengældte kysset med et dybere og mere intimt et. Medmindre Lori gjorde tegn til at Sean skulle stoppe, holdt Sean sig ikke tilbage, som han bemægtigede sig Loris krop.Han kendte alle Loris gode punkter og Seans hænder bevægede sig naturligt.

//Hop i tiden

Var det en omgang eller et par stykker? Uanset hvad havde det været godt og efterladt Sean med en tilfreds og udmattet fornemmelse i hans krop. Han lå på ryggen i sin seng og kunne sagtens sove. Alligevel drejede han hovedet for at sikre at Lori var okay.

Sean forstod heldigvis den ellers ret forsigtige hentydning. Normalt ville han nok bare ha gjordt tegn til hvad han ville. Men tingene mellem dem, var stadig ikke HELT til at kende. Lori var i tvivl om hvor de var. Og hvis et kys var bandlyst fra Seans side, så havde Lori ikke lyst til at ligge og kysse på ham. Dette spørgsmål blev dog hurtigt besværet, da han rullede om og gengælde s
Kysset med langt mere lidenskab og hunger end det Lori havde lagt ud med. Men Lori gjorde bestemt ingen modstand. I stedet lod han virkelig bare deres kroppe smelte sammen. Seans hænder føltes så naturlige på hans krop, som om de hørte til der! Og Sean vidste hvor han skulle gøre hvad. Noget der kun havde fået Lori til at vride sig i nydelse under ham.


Han var ikke sikker på hvor mange gange de havde gjordt det, eller om det i virkeligheden kun havde været en lang omgang. Men tilfreds var han. Tilfreds, og øm. Ingen af dem havde holdt sig tilbage, og selvom ingen af dem vidst ville være ved det, så kunne man mærke de havde savnet hinanden. Og nu lå Lori tilbage, på maven, lidt træt og udkørt. Hans blik vende sig op mod Sean som denne kiggede på ham. Loris hånd flyttede sig lidt, hen til Seans hvor han lod fine fingre flette sig lidt ind i hans. Han så tilfreds og glad ud, trods hans krop kogte af varmen, og var lidt øm efter Seans bevægelser. Sean var en stærk mand, han var ikke bare stærk, men dæmon stærk. Godt nok var Lori også en dæmom, men man kunne godt mærke at der lå en del flere kræfter bag Seans hænder, end f.eks Loris egne.