Goodbye - Sajro.

Blair syntes bare det var forvirrende, han følte sig ensom, men smilede? Det gav ikke rigtig mening for Blair, men han havde nok ret.

"Jeg tror på dig, men det virker bare misvisende, men hvis du mistede dine følelser for hende er det jo mere forståeligt."

Blair gengældte smilet, det var godt at han ikke var helt nede, så kunne Blair meget bedre håndtere at være sammen med ham.

"Ved Ammon det godt? Jeg har ikke talt med ham, siden den dag Alian døde. Han så det hele."

Blair vidste ikke hvorfor hun ikke så ham så meget længere. Men han virkede bare ligeglad med hende.

''Har hverken hørt eller set Ammon meget længe... Så ved virkelig ikke hvad der er sket ham, eller om han ved noget... Men er også ligeglad... Han vil jo ikke rigtigt have med noget at gøre fra sit tidligere liv...''

Han så stille på hende, og vidste heller ikke helt hvad han skulle gøre, men han lagde sig stille ned i sengen, da han ikke orkede at sidde op længere... Han overvejede lidt at lægge sig til at sove, men ville ikke så længe hun var der... Måske hun gerne ville have nogen at snakke med?

''Hvad har du egentligt lavet?''

Han så stille op på hende...

Blair syntes det var ærgerligt de ikke snakkede sammen, men de var voksne mennesker. Hun kunne ikke tvinge dem til noget. Blair så på ham da han lagde sig ned.

"Det ærger mig, men jeg er sikker på han kommer tilbage en dag. Jeg kan godt få ham til at slappe af og forstå hvad der er rigtigt. Han sad i stue med Alian uden de smadrede alt omkring dem. Så det kan godt lade sig gøre."

Blair så smilende på ham, det var ufattelig ret at se ham igen.

"Vil du gerne sove?"

Han ville jo egentligt gerne snakke med Ammon, men han havde gjort det klart at han ikke ville have noget med ham at gøre, så hvorfor skulle han dog overhovedet forsøge sig med at snakke med ham, og han var sådan set også ret ligeglad med Ammon nu... Jo han var hans søn, men han kunne klare sig selv uden problemer...

''Tror ikke han kommer tilbage... Ville ikke overraske mig hvis han rejste langt væk herfra...''

Han smilede dog stadig, og vidste ikke helt hvad han skulle sige til hendes spørgsmål...

''Sådan se ja... Men hvis du gerne vil snakke så holder jeg mig vågen...''

Han smilede varmt til hende...

Blair trak på skulderne, måske havde han ret. Men det ærgede hende alligevel meget. Hun ville bare ønske at Ammon ville se at han burde være sammen med sin far. Blair havde prøvet det selv. Hun ville ikke anbefale det for andre. Blair rejste sig fra madrassen. Blair valgte ikke at svare på det med Ammon, hun vidste ikke hvad hun skulle sige.

"Nej. Bare sov. Jeg sætter mig bare herned."

Sagde Blair og satte sig på gulvet.

Han nikkede bare stille da hun snakked eom at han sagtens kunne lægge sig til at sove, og det gjorde han også... Han faldt meget hurtigt i søvn... Og han sov meget tungt. Det var ikke noget han havde ret meget styr på hvorfor han gjorde men af den ene eller den anden grund følte han sig bare meget træt selvom han faktisk sov ganske normalt, og ikke havde søvn underkud, eller noget, så han forstod det ikke rigtigt...

//Tænker at vi bare springer hen til at han vågner? Medmindre der er noget du vil gøre imens han sover?//

//Lad os bare springe videre.//

Blair blev siddende oppe hele natten, hun kunne godt have sovet, men hun var ikke træt. Blair ville ikke vække Sajro, han ville nok vågne inden længe. Blair rejste sig og så sig lidt om, måske skulle hun finde noget mad. Køkkenet var nok tomt og Blair vidste heller ikke hvor det var. Hun gik ud af døren, kun kort væk fra huset i et forsøg på at finde nogle bær eller anden form for frugt. Hun fandt en smule, men ikke meget. Blair gik ind i huset igen og stod kort henne ved døren.

Han vågnede da hun kom ind igen... Troede faktisk at hun var igang med at ville gå... Og blev faktisk både bange og en smule nervøs, men det var der nok egentligt ikke nogen grund til det, men af en eller anden grund havde han bare ikke lyst til at hun skulle gå fra ham nu... Han så derfor stille over på hende...

''Går du?''

Hans stemme var stille og rolig, selvom han faktisk var som sagt både bange og nervøs for at hun faktisk ville til at gå...

Blair gik frem igen da hans stemme lød igennem rummet. Hun sendte ham et smil.

"Nej, selvfølgelig ikke. Jeg prøvede bare at finde noget mad, men jeg gik ud fra køkkenet var tomt, så jeg fandt nogle bær og lidt frugt. Vil du have noget?"

Blair gik hen til ham og satte sig på gulvet igen. Hun rakte hånden frem hvor bærene lå og tog de to æbler hun havde fundet frem. Blair så stadig smilende på ham. Hun havde faktisk hygget sig meget sammen med ham.

Han rystede stille på hovedet... Ikke fordi han ikke var sulten, men han spiste bare ikke frugt og grønt... det var ikke ham, han levede generelt set af blod og af kød, og forsøgte helst at undgå det andet, da han følte det rodede med hans energi depoter...

''Nej spiser ikke frugt og grønt...''

Han smilede dog stadig til hende stille, og kiggede på hende, da hun selv satte sig ned ved sengen... Han lod sig glide ned, så hans hoved lagde ved kanten, og kiggede så ellers bare stille på hende...

Blair havde ikke lige tænkt over at han ikke brød sig så meget om grøntsagere og frugt, men det gav jo god mening. Han var jo varulv. Blair nikkede forstående og tog selv et bær.

"Jeg kunne desværre ikke skaffe andet, men jeg vil gerne prøve hvis du er sulten."

Blair kunne sagtens finde noget kød, hvis det var nødvendigt. Blair så smilende på ham da han rykkede sig ud til kanten. Hun havde savnet det, bare at slappe af med en god ven.

''Det behøver du ikke... Og vil også helst selv... Bryder mig ikke om at andre ser mig spise...''

han smilede forsigtigt til hende, og gik så stille og roligt over imod døren... Han så lidt over på hende, og var blevet lidt forvirret hvad han så hende som, og hvad han følte omkring hende... Fordi han huskede stadig deres første møde, og det havde ikke kun være lyst fra hans side, men han holdt dog det tilbage fra hende...

''Er tilbage snart...''

Han smuttede så ud af døren...

Blair blev siddende tilbage, hun gik ud fra det ikke så kønt ud når han spiste, ellers gav det han sagde ikke meget mening, men hun havde set Alian spise et par gange, det var ikke just kønt. Men det var ikke fordi det var sket så mange gange, så hun ville nok stadig se det som knap så lækkert hvis det skete igen. Så det var fint med hende.

"Okay, jeg venter her."

Sagde hun og spiste videre af bærene og frugten, den ville snart løbe op. Men Blair havde vænnet sig selv til den størrelse portioner, så det gjorde hende ikke meget.

Han smuttede hurtigt ud i skoven, og forvandlede sig om hvorefter han smed kutten, og overfaldt hurtigt et dyr, og spiste det hurtigt og brutalt... Mens han tårede det værste blod af sig selv med blade og græs... Han gik derefter tilbage til huset...

Han tog kutten på og trådte så ind i hytten igen... Han kiggede stille på hende, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige til hende... Han var en smule forvirret... Nej faktisk var han meget forvirret...

Han lagde sig stille ned på sengen igen...

''Hvad laver du til hverdag?''

Blair sad tilbage med en ensom fornemmelse, selvom det ikke var meget længe hun var alene. Men bare det at hun var alene et kort stykke tid gav hende den fornemmelse, så hun havde den fornemmelse det mest af tiden. Hun var sjældent sammen med andre, medmindre hun var i byen. Blair så over mod døren da den gik op igen. Hun tog det sidste bær og spiste det. Det var nogle gode bær, de var søde. Rigtig søde. Blair vendte sig mod ham som hun bedre kunne se ham, hun havde nu fronten vendt mod ham.

"Ikke rigtignoge,t jeg prøver bare at få penge nok til at leve. Ja, jeg prøver at få et arbejde et sted, men med min baggrund vil det nok blive svært."

Han kendte ikke rigtigt til at skule søge arbejde... Han havde altid været arbejdsløs, og havde skaffet det han havde brug for selv, eller fra ting der var blevet smidt ud eller lignende... Han havde aldrig haft et rigtigt arbejde...

''Ja det kan det nok godt blive...''

Han rykkede sig så han igen lagde med hovedet så tæt på hendes som muligt, så han lidt bedre kunne se hende i øjnene og føle hendes nærvær... Han smilede forsigtigt til hende, og vidste stadig ikke ret meget...

''Kan desværre ikke hjælpe dig med at finde arbejde... Har aldrig selv gjort det...''

han smilede til hende...

Blair nikkede, hun skulle nok finde noget en gang, der var i hvert fald et par stykker hun kunne få et arbejde hos, så det skulle nok gå. Blair så smilende på ham da han rykkede sig tættere på hende, det gjorde hende ikke noget. De havde begge brug for en de kunne være tæt på, så det var sådan det skulle være.

"Det rregner jeg heller ikke med. Jeg finder nok noget en dag. Men indtil, må jeg klare mig med det jeg får."

Han så alvorligt på hende sp, fordi han ville gerne være sikker på at hun holdt sig fra at blive kriminel igen... Han ønskede ikke at hun var en af dem vagterne gik hen og blev rigtigt hårde ved, og muligvis begyndte at voldtage... det var ikke noget han ønskede hende opleve...

''Bare lad være med at stjæle eller gøre andet ulovligt... Så hellere komme til mig...''

Han sagde det varmt, men dog stadig alvorligt til hende... Han ville bare ikke skulle ud og redde hende fra en voldtægt... det var simpelthen ikke det han havde brug for... Eller at hun endte hos Melvin som hans slave... det ville han bare ikke...

''Vil bare ikke have du kommer noget til...''

Blair blev nød til stjæle, sådan overlevede hun. Hvis hun ikke stjal kunne hun kun leve af bær fra naturen, det var ikke nok.

"Jeg ved godt du ikke bryder dig om det, men jeg kan ikke overleve det hvis jeg ikke gør det."

Blair var glad for han passede på hende, men det holdte hende ikke fra at lade vær med at stjæle. Der skulle mere til.

"Det er også rigtig sødt af dig."

Blair aede hurtigt hans kind som tegn på at hun var taknemmelig.

Han så på hende... Rystede kort på hovedet han vidste det var muligt at overleve uden at stjæle på noget tidspunkt overhovedet... Han havde aldrig stjålet i sit liv, og han havde da overlevet det meste af sit liv, ved at tage brug af ting som andre ikke ville have, og bruge naturen...

''Det er muligt... Du kan bede mig om hjælp til at lære hvordan du klarer dig uden at stjæle?''

Han så meget alvorligt på hende, og smilede så da hun aede ham over kinden...

Blair vidste ikke hvad hun skulle gøre, måske skulle hun gøre som han sagde og lade ham hjælpe hende. Men hun klarede sig jo fint med at stjæle. Blair lagde en hånd på madrassen og sendte ham et smil.

"Ja, måske.. Men jeg er jo ikke varulv, jeg har ikke de samme fordele som du har."

Blair kunne nogle gange godt ønske sig at have en eller anden kraft, hun kunne ikke beskytte sig selv særlig godt uden super styrke, hurtighed eller hvad de ellers havde.

''Jeg kan lære dig at lede efter dyrespor, skyde med bue, bruge en slynge, patere et dyr... Og andet i den stil, hvis du altså vil lade mig prøve?''

han smilede til hende, og af en eller anden grund lagde han sin hånd oven på den hun havde lagt på madrassen, faktisk lidt uden at tænke over det, og derfor reagerede han ikke rigtigt på at han havde gjort det...

Blair ville få en hel masse kød ud af et mellemstort dyr. Mere end nogensinde. Hun havde brug for at lære det.

"Vil du gøre det? Jeg vil få mere mad end nogensinde, hvis du lærer mig det."

Blair så ned på den hånd han lagde på hendes. Det gjorde hende ikke noget. Hun vidste ikke helt hvad der skete, men hun var egentlig ret ligeglad. Hun havde det dejligt, hun hyggede sig.

Han smilede ganske bredt til hende... Han havde absolut intet imod at lære hende det, men han skulle lige tænke hvad han skulle lære hende først... Faktisk ville pateringen være en god og nem start for hende... Så var hun også forberedt på at se blod, og at skade et dyr allerede der... Selvom dyret selvfølgelig ville være dødt...

''Hvad med at du lære at patere først? Så er du forberedt på at skulle rode i kød og blod allerede der... Plus hvis du ikke kan fange et dyr, er det ofte billigere at købe et upateret dyr end et der allerede er pateret... Men vil du ikke låne noget andet tøj?''

Han så stille på hende, og flyttede stadig ikke hånden...

Blair lyttede til det han sagde. Det var måske meget oplagt at starte der, hun havde prøvet at skyde et dyr før. Så det var ikke så slemt. Blair så forvirret rundt, skulle de gøre det nu? Nej, det havde Blair ikke lyst til, nu var det lige så hyggeligt der.

"Skal vi gøre det nu? Jeg vil hellere bare være her med dig, lige nu."

Blair havde ikke ret meget lyst til at gå ud og jage et dyr på det tidspunkt, hun ville hellere bare slappe af med Sajro.