Three for one, what a deal! ~ Nerthuz, Sean & Katrina

Det var efterhånden ret tydeligt, hvor alt det her førte hen. De andre virkede i hvert fald til at være ret klar ud fra det, Nerthuz kunne forstå. Men så igen, uanset hvad hen sagde om det, så kunne hen ikke benægte, at det kunne være meget sjovt. Om ikke andet, så fik man i hvert fald noget af et hookup. Så da de andre så ud til at gøre sig klar til at gå op mod et værelse, som Sean havde været så smart at leje til dem - ja det var så den kompliment til ham for i dag - så tog Nerthuz en sidste stor slurk af sin vin, før hen endelig begyndte så småt at rejse sig. Man skulle trods alt være mentalt forberedt, og det var bare meget lettere at gøre det, når man ikke tænkte overhovedet.
Med et kort blik mod Sean, og så englen, som hen egentlig ikke endnu havde prøvet at huske navnet på, vendte Nerthuz blikket hen mod Valentine, som ellers havde opført sig høfligt nok til at spørge, om hen stadig var med på at være med. Det vil trods alt ikke have været første gang, Nerthuz bakkede ud grundet mangel på lyst i sidste øjeblik. Nikkende lod Nerthuz rejse sig op fra sin plads. ”I mean, why not? In any case, I’ll get free food and drinks.” Optimistisk, var det ikke det, man sagde? Ellers var der vel også et vindue, man kunne flygte ud af, hvis det var helt galt. For eksempel hvis der kun var kød at spise, ad.
Da hen hørte englens advarsel omkring ikke at bruge incubus evner mod hende, kunne Nerthuz næsten ikke holde tilbage et sarkastisk grin. I forhold til, at det var det incubi levede af, ville det egentlig ikke komme bag på Nerthuz, hvis Sean pludselig valgte at gøre det. Og uanset hvor lidt credit den mand fortjente, så var Nerthuz godt klar over, at hen ikke havde en fucking chance overfor en incubus, hvis de faktisk valgte at gøre noget. For da slet ikke at snakke om en med sådan en arrogance som Seans. ”I’m pretty sure you would be dead right now if he actually wanted to kill you.” Kommenterede Nerthuz. ”I mean, you did mention he played with you before. Shouldn’t have been that difficult for him to have fucked you up in more than one way if he really wanted to.”

Sean smilte svagt for sig selv. Blikket fulgte englen, som denne kom gående over mod ham. Nert og Valentine virkede til at have noget kørende, hvilket automatisk gjorde Kat den eneste...Ledige?...Til selv at vise opmærksomhed. Selv om det virkede som om Valentine sagtens kunne spille på flere instrumenter på en gang. Ved tanken gled blikket op, som Valentine rejste sig og inviterede Nert med.
En hånd gled frem og hvis ikke Kat fjernede sig, ville et par fingre glide let hen over hendes kind, før han trådte et halvt skridt bag hende - fingrene ville glide om mod nakken, før de automatisk trak sig og han ville tråde det sidste halve skridt rundt. Dermed ville han stå ved siden af hende, omend en smule bag hende.
"At spise tre på en gang er et stort måltid...Og kun at spise en, ville ødelægge resten af underholdningen med de to overlevende" bemærkede han logisk, men med et en tilpas dæmpet og brummende stemme.
"Nogle gange er det tanken om...Hvilke erobringer man har haft æren af...Der gør legen sjov. Og ikke ideen om et måltid" Han så sig tilbage, for at sikre de to sidste kom med, før han trådte frem og banede vej til værelset.

Med en drillende kommentar om højlydte aktiviteter, havde han sikret sig et værelse der lå lidt længere fra selve kroens serveringsstue. Nøglen gled let ind i låsen og med et klik gled døren op. Sean skubbede den op og trådte så til siden, så selskabet kunne indtage rummet først. Han slog let ud med den ene arm for at understrege indbydelsen.
Rummet var et stort rum, med en dobbeltseng ved den ene væg. Et vindue, med nogle tunge og gamle gardiner. Et lille gulvtæppe, der mere så ud til at være der for hyggens skyld end fordi det nåede at dække særlig meget. Et lille sengebord og endelig et bord med et par stole. Alt hvad man lige skulle bruge til en overnatning eller to. Samt selvfølgelig en et vaskefad og en kande vand til brug...Ikke at Sean regnede med det blev nødvendigt lige nu...Eller ville være nok til fire personer bagefter.

Inde i rummet. Sean havde lukket døren bag dem og hans blik gled fra den ene til den anden et øjeblik. Han fornemmede naturligt at han styrede showet - det havde jo også været hans ide. Han trak vejret dybt. Fingrene gled op og løsnede bæltet med sværdet, før han lagde det fra sig på bordet.
"Inden vi begynder, kan jeg fornemme nogle af jer måske har tvivl om mine...intentioner. Der ud over formoder jeg også vi alle har forskellige behov eller lyster, når vi endelig når dertil. Så lad os blive enige om et ord. Hvis en af os siger det ene ord, stopper vi. Lyder det fint? Resten derefter er...Fair game" Han vendte sig om mod selskabet og smilet voksede en anelse i en uudtalt udfordring.
Sean slog let ud med armene.
"Hvad med...Æble? Et simpelt ord, men ikke et jeg tror vi ville bruge i denne sammenhæng alligevel. Eller har I et bedre forslag?"
Der skulle helst være et nogenlunde trygt miljø, før det blev sjovest. Folk skulle slappe af og give efter. Ellers nåede de ikke så langt.

Katrina så sig over skulderen på den kønsløse person og skulle lige til at svare på det personen havde sagt, da hun mærkede Seans fingere glide let hen over hendes kind og om mod nakken før de forsvandt igen. Hendes krop gav en let skælven fra sig og den blev kun forstærket af hans dæmpet brummende ord. Ved alle guder, hvor han forstod sig på at friste folk. Men ja, han var jo også incubus. Alligevel kunne hun ikke slippe den svage frygt der kom da han snakkede om at spise dem.
Hun valgte dog ikke at tænke for meget på det og fuldte derfor med hen til værelset, samt gik ind.

Da han igen inde på værelset snakkede om at de skulle vælge et ord som ville stoppe alt, stod Kat og tænkte lidt over det han fortalte. Dette var hendes første gang med flere og derfor gav det enlig god mening i at have et stop ord, hvis det blev for u-udholdeligt. Hun smilede skævt da han forslog ordet: Æble. Og ja, han havde afgjort ret i at det ikke var et ord hun ville bruge i sammenhæng med det de snart skulle foretage sig.
"Lyder helt fint for mig." Hun nikkede og tog et noget dybere åndedrag inden hun så rundt på de forskellige. Hun havde ingen anelse om hvordan de skulle starte det og hun havde jo heller ingen erfaringer med mænd, ud over sin ene gang sammen med Sean. Så ja, hun skiftede stilling fra det ene ben til det andet, mens hun prøvede at tøjle den nervøsitet der var begyndt at blomstre, efterhånden som det gik op for hende at de virkelig havde tænkt sig at gennemføre dette. Hun placerede sine hænder i lommerne på sine bukser, for ikke at begynde at gnide dem nervøst.

Valentine der omsider stod nogenlunde stabilt på egne to ben, kunne ikke undgå at le hjerteligt ved lyden af Nerthuz, der højlydt overvejede sine muligheder.

” One cannot help but adore your way of thinking, love.”

I det øjeblik mærkede han tydeligt, hvordan sulten – som naturligt havde det med at følge hans tørstige aftener – meldte sin ankomst. Relativt tidligt i deres forhold havde Valentine dog bemærket den kedelige detalje at uanset, hvor sulten han før havde været, så havde hans medfødte kræfter ingen effekt hos Nerthuz. Det var ham stadigvæk en undren, hvordan den slags kunne lade sig gøre, og hans naturlige stolthed havde indtil videre afholdt ham fra at spørger den lille shapeshifter om der mon gemte en form for mentalt skjold bag det kønne ansigt. Tiden ville vise… håbede han. Heldigvis bar denne aften på flere kønne hoveder, og selvom han stærkt tvivlede på effekten hos dæmonen, så havde englen allerede vist sig fristet temmelig hurtigt. Den slags viden kunne altid bruges som en hurtig snack senere, hvis Sean’s løfter om maden ikke skulle vise sig nok.
Samtalen angående ”hvem åd hvem” lod han til gengæld tavst udspille foran sig. Da parterne syntes at have sagt, hvad der skulle siges, fulgte han ivrigt med den lille flok som halsede sultent efter dæmonherskeren. Da døren let gled op, trådte han nysgerrig indenfor, og imens Sean gav sig til at udstede et par nødvendige grundregler kunne han ikke selv dy sig for at inspicerer rummets detaljer ganske let. Det faldt ham trods alt naturligt, og det var først, da han lod fingrene glide henover vandfadet, at han så op igen med et varmt smil.

”Apple? That sounds adorable…”

Nikkede han bekræftende, men var stadigvæk med på brugen af ordet. Valentine kunne nu godt finde måde eller tre, hvor æbler kunne bruges i situationer som disse, men der regnede han ikke med, at de havnede den aften. Beundrende bemærkede han pludselig sværdet, som Sean havde lagt fra sig, og søgte diskret nærmere bordet for at se nærmere før, at en urolig røst afbrød hans tanker. Englen havde talt, og selvom hun virkede villig, så var selvtilliden ikke helt den samme som i baren. Roligt vendte han sig, og gled dovent over mod Kat som, hvis ikke hun flyttede sig, ville få placeret en blid finger under hagen, som hævede ansigtet således, at deres blikke mødtes.

“Don’t worry, dear… this is where you get to loosen up… remember how you enjoyed your first time… and then triple it for tonight. “

Langsomt, forsigtigt og kærtegnende gled fingeren bort fra hagen, og videre nedover skjorten, hvor den løsnede eventuelle knapper inden, at den standsede ved hendes hofte, hvor den lagde sig drillende imod hendes dolk.

” … besides if everything goes south, you seem like a woman who knows how to handle herself.”

Endnu mere besnærende lagde han hovedet en kende på skrå, og lod deres ansigter glide tæt – dog uden at røre – imens han kraftigt ignorerede den atter voksende følelse af ubehag der spredte sig som kriblen fra fingerspidserne, som rørte ved englen.

Der kunne vel være noget om, at det vil være et lige voldsomt stort måltid at spise tre sjæle. Men så igen, hvad vidste Nerthuz om det? Det var ikke fordi, at hen var vant til at spise sjæle, taget i betragtning af, at hen ikke engang var en dæmon. Nerthuz spiste generelt ikke særlig meget, og selv når det var, var det mest bare plantebaseret. Til tider insekter, det gav proteiner. Men andet kød? Ad, nej. Lugten var ikke til at døje og der var da ikke noget fristende ved at spise noget med en større hjernekapacitet end en kamæleon (lad lige være med at spise kamæleoner, tak på forhånd!). Insekter bemærkede i det mindste knap nok, at de var i live, og smagen var så neutral og letfordøjelig. Det samme kunne du ikke sige om et eller andet stykke oksekød. “I got to admit, you /almost/ got me there, Sean. And then you started babbling about your triumphs, archives and whatnot.” Med rullen for øjnene fulgte hen dog med resten hen til det værelse, som Sean så gavmildt - eller noget - havde doneret til dem for i aften.

Da de ankom til værelset, var Nerthuz næsten overrasket over, at det ikke var mere fancy taget i betragtning af, at Sean og Valentine var med. Med Seans store ego som hersker eller sådan noget og Valentines forfængelige sider, var det nærmest selvsagt, at der vil være mere poleret. Ikke at Nerthuz klagede dog. Den eneste grund til, at Nerthuz forstod sig på guld var fordi, at hen havde fået nogle summer af Fenrer for at spionere en, der lignede hem på en prik. Ellers var det nemmere bare at tage det, man manglede. Alt det med gyldne kar og kamme og juveler og diamanter.. Nerthuz forstod det ikke. Hvad var pointen?

“Right, because it’s totally impossible to compare any genitals to apples.” Men så igen, Nerthuz var lidt ligeglad. Hen var bare god til at være på tværs, når hen følte for det - som nu hvor Sean var her. Sean gjorde bare, at man havde lyst til at brokke sig lidt mere, fordi han ikke skulle tro, at han var noget - hvilket han desværre nok gjorde. Om ikke andet havde Nerthuz da drukket nok til ikke at tænke så meget. Så det skulle nok gå. For en stund betragtede Nerthuz dog bare, hvordan Valentine havde startet ud med at nærme sig englen, som han så langsomt så ud til at knappe skjorten op. Når man tænkte over det, så englen nu ikke meget mindre nervøs ud end tidligere, hvilket fik Nerthuz til at spekulere lidt på, om det var for meget for hende eller ej. Så derfor vendte hen sit fokus mod Sean, som overraskende nok ikke så ud til at lave så meget endnu. “You surprise me though. Comparing to the last time I saw you, you /almost/ seem to act like such a prude. Are you sure you are feeling alright?”

Ingen virkede til at have noget imod ordet æble. Og trods folks kommentarer, tvivlede han på nogen havde testikler på størrelse med selv samme frugt. Selvfølgelig kunne æbler komme i alle størrelser...Men hvem foretrak at sammenligne dem med små æbler? Små æbler var umodne og sure. Langt det sidste Sean tænkte om andre mænds vedhæng. Tværtimod. Om noget var smagen af salt måske mere nærliggende.
Hans blik havde hvilet på Valentine, som denne havde nærmet sig Seans sværd. Lidt paranoia havde man vel altid, uanset om Valentine pønsede på noget voldeligt eller blot åbenlyst tyveri. Men sværdet var en gave. En gave fra en familie, som Sean godt nok ikke havde kontakt med mere. En familie der havde forgudet ham for det han var: Archdemon. Med et svag tatovering på den ene læg, der for de vidende fortalte at han var af en slægt, som selveste dæmonernes skaber skulle have udvalgt. Ikke at Sean brugte det til noget - men for enkelte havde det stadig kultstatus. Det havde været en kaotisk tid i hans liv og han havde været modtagelig for den tilbedelse han havde oplevet. Siden havde han forladt familien. Det var blevet for meget af det samme og når han tænkte over det...Havde familien nok også været lidt for specielle. Selv Sean kunne få nok. Og så var der hele situationen med Delilah oveni.

Men uanset. Sværdet var flot og havde ikke svigtet ham endnu. Så han havde beholdt det, trods de andre der lå derhjemme. Der var også et fra hans tid i Dragons Peak, med hans eget symbol på. Men siden det heller ikke havde været en god tid, havde han gemt det sværd langt væk.
Katrina så dog ud til at redde situationen ved at påkalde sig Valentines opmærksomhed. Godt det samme, Sean havde haft samme plan. Hun virkede nervøs og det krævede opmærksomhed. I stedet lod Sean roligt fingrene glide over knapperne i hans egen tunika, som han begyndte at løsne sit eget tøj. Det skulle trods alt af før eller siden og han var ikke genert over sin egen nøgenhed. Igen...Tværtimod.

Med et svagt smil så han over mod Nerthuz, der insisterede på at være flabet. Sean kendte typen. Nogle dage kunne den slags irritere ham. Mest fordi han ikke forstod hvad folk fik ud af det, andet end skubbe potentielle venskaber eller bekendte væk fra sig, før det overhoved var blevet til noget. Men måske var det også pointen. Men det der kunne irritere Sean mest, var de evige uudtalte udfordringer der lå i deres ord og observationer. Som om man hele tiden skulle leve op til et eller andet hos dem. Og for en type som Sean, der mente han mere end levede op til alverdens forventninger og sjældent takkede nej til en udfordring, var det et anstrengende selskab.
Men der var jo gode og dårlige dage. Og i dag var Sean i et godt humør, især ved udsigten til nattens underholdning. Det var længe siden han havde sat alt til side og bare...druknet sig...I fornøjelser. Selv ikke de evige kommentarer fra Nerthuz skulle ødelægge den mulighed. Og blev det for meget...Kunne Sean altid ramme Nert, før personen overhoved nåede at råbe æbler.
Nej. I aften var Sean grådig efter noget helt andet. At glemme, var en ting. At fordybe sig. At igen mærke fremmede omkring sig, deres varme - eller kolde - hud og støn der fyldte rummet.
Tunikaen gled af hans krop, uden han havde svaret Nert endnu. Den nøgne overkrop kom til syne, som Sean kastede tunikaen over sværdet på bordet. Muskuløs. Så meget, at huden virkede til at strække sig til kanten af hvad den kunne. Men ikke på en stor måde, der gav Sean forkerte proportioner. Og så var der ar. Mange ar. Ar fra knivstik, kløer, tænder og knudrede af fra noget der havde været større skader. F.eks. lige ved hans nederste ribben i den ene side. Men trods arrene, fandt folk hans krop ganske tiltrækkende. Med de typer, som han normalt opsøgte, var arrene blot et plus og musklerne et most.

Endeligt vendte han sig om mod Nert. Han ville lade Valentine om at berolige Katrina for nu. For mange folk kunne have den modsatte effekt, så det var bedre hun langsomt blev lokket med ind i det. Men Nert. Nert stod jo bare der, lige så ventende som Sean. Eller...Well. Det tillod han sig at tro. Så han trådte et skridt tættere på, på en og samme gang både besnærende og måske en anelse truende i sin holdning. Han havde behov for at fastsætte sin dominans, trods alt.
"Du er fuld af fordomme. Alt må overraske dig hele dagen lang. Så få ting falder hele tiden til ens forventninger" forsikrede han i en lav brummen. At få af vide han overraskede Nert var...Sjovt? Og svagt tilfredsstillende. Ja, Sean var en mystisk og overraskende mand. Nert kendte ham ikke...Og han kendte ikke Nert. Formentlig nåede de aldrig så langt. Der var intet ved Nert som sådan, der ville få Sean til at jagte vedkommende yderligere. I dag havde det lige så meget været det interessante ved Valentine.
Nej. De personer han altid vendte tilbage til, var folk af særlig interesse eller styrke. Folk med magt, om det så var psykisk eller fysisk. Som var selve agten en kamp om magt, som Sean naturligvis altid vandt. Nert virkede ikke til at gå op i den slags. Og ikke et ondt ord om det - det var bare ikke Seans foretrukkende type. Og Sean sikkert heller ikke Nerts.

Men derfor kunne man godt nyde en god tid sammen. Så medmindre Nert flyttede sig og udsatte at blive involveret i nattens udskejelser, ville han lade nogle fingre glide let op af Nerts ene arm. Hans blik ville følge bevægelsen, før det ville lægge sig mod hens ansigt. Takket være deres sidste møde, vidste Sean hvad Nert var, men også at det var et emne hen ikke ville snakke om eller mindes om, uanset årsagen dertil. Ikke at det betød noget for ham. Alt var ligegyldigt for ham, når der stod sex på menuen.
Og hvis hen ikke havde flyttet sig endnu, ville han efter at have studeret hens ansigt et øjeblik, læne sig frem og kysse hen. Samtidig ville han let presse vedkommende tættere mod sengen, hvor han bedre ville kunne nedlægge sit nye bytte. So to speak.



//Det er så her engelsk kan være en udfordring - jeg kender ikke specielt meget til ordet Prude...xD

Hun havde ikke tænkt over at hun havde slået blikket ned, før hun fik øje på en hånd som lagde en finger under hendes hage og blidt løftede hendes ansigt til de fik øjenkontakt. Det og hans ord fik hende nærmest tryllebundet igen, så hun modsatte sig ikke at han åbnede knapperne i skjorten. Hun fik endda et lille skælmsk smil på læberne ved hans næste ord, om at hun så ud til at være en kvinde der kunne klare sig.
"Ja, jeg har da lært noget af forskellige folk hjemme på min fødeø." Hun fornemmede tydeligt hvordan hans ansigt kom tættere på dog uden at tage kontakt. Hun lænede sig selv lidt frem og lod frækt sin tunge glide blidt hen over hans læber, mens hendes øjne stadig var tryllebundet af hans.

Hun hørte godt Sean snakke med den fjerde person, som hun ikke kunne kønsbestemme. Men hun var alt for fængslet af fyren foran sig til at hun hørte efter hvad de snakkede om. Han var utrolig flot og hun kunne næsten ikke vente med at se hvordan hans så ud under tøjet. Hvad det end var han gjorde ved hende med sit blik, så var hun glad for det, da det jog alt nervøsitet væk.

//Sorry hvis det blev for kort. Men Valentine har nærmest hypnotiseret hende..//

Modsat hvad Sean måske måtte frygte, så lå Valentines interesse ikke for at stjæle sværdet – og da bestemt ikke at slagte nogle af dem i koldt blod. Det lå ikke i hans gener at være afvisende overfor mulighederne af begge dele, men Valentines taktikker var som regel en kende mere diskrete. Der var ingen grund til at forsøge på tyveri, hvis det resulterede i en hurtig død eller grimme ar. Lidt vin og søde ord hjalp som regel lidt bedre på tingene. Sværdet gjorde ham nysgerrig, da det var lidt af et unikum, og det stod noget mere klart for ham end værelsets kedelige detaljer.

Efter Valentine trak sig fra sværdet for at sætte lidt gang i sagerne med englen, bemærkede han godt flere af ordene i samtalen mellem Nerthuz og Sean. Han havde svært ved helt at fjerne opmærksomheden, da han egentlig nødigt så, at der skulle ske mere med den lille shapeshifter end de selv havde regnet med. Alligevel kunne han mærke, hvordan hans fokus hurtigt flyttede sig, da en forførende tunge gled henover hans let adskilte læber. Gestussen bragte et skævt smil frem, og flyttede sig ivrigt fra dolken, således at den gled ind under den åbne skjorte, og om bag ryggen på hende.

” Let’s hope they taught you a bit more than playing with knifes.”

Hånden bag ryggen på Katrina, pressede dem tæt sammen, hvilket gav ham fri adgang til hendes hals, som han lod sine læber plante imod. Milde nap og kys kørte langs hendes hals, imens han fik skubbet skjorten helt af hendes overkrop, hvorefter han gik i gang med sin egen skjorte. I mellemtiden mærkede han tydeligt effekten af Katrinas tryllebundne hengivenhed. Hvordan døsigheden blev erstattet med nyvunden energi, og hvordan sulten pludselig føltes som noget han roligt kunne skubbe i baggrunden. Det eneste han ikke forstod var, at den nagende mavefornemmelse stadigvæk ikke forsvandt. I hans lettere omtågede bevidsthed forsøgte han at huske, hvor mange glas vin var røgte indenbords, men eftersom nummeret forsvandt et stykke efter de 8, så skød han skylden derpå. Heldigvis gik det let med at få skjorten op, som hurtigt gled af skuldrene og landede på gulvet nær Katrinas. Modsat Sean var hans krop en kende længere, men mindre muskuløs. Dansen og års træning havde skam sat deres præg, men den blege hud var tydeligvis langt mere glat og velplejet. Det var tydeligt, at kroppen var ganske harmonisk. Kun et mørkt rune-lignende symbol lige over hans buksekant, brød billedet, da den pludselig kom til syne. De fleste havde ingen idé om, hvad den betød, men Valentine var ikke i tvivl. Sådan ville han altid kunne genfinde sine glemte søskendeflok, og sådan ville de altid kunne mindes, hvad de i virkeligheden var. Én stor bunke af begær, løgn og folks mørkeste hemmeligheder i egen krop. Og nu stod han her, med kroppen tæt presset imod et af lysets væsner, og mærkede hvordan hans mørke langsomt fik overtaget mere og mere af hendes sind. Hænderne gled grådigt over englens bløde forme, og gav sig i kast med at åbne hendes bukser, imens endnu et nap blev placeret i øreflippen.

//A prude: a person who is easily shocked by rude things, especially those of a sexual type :3 //