You wish to be one of the crew - Zayden og Taliia

Zayden måtte kort rømme sig for ikke lige at bryde ud i et lille grin da han så hendes reaktion på at høre han var kommet så tæt på. Hvis han havde været det mindste i tvivl før, så var han det absolut ikke nu. Det var jo kun alt for nemt at fornemme hvad hendes tanker kørte på lige nu, hvad hun virkelig havde lyst til men ikke turde sige højt. Derfor løftede han blot det ene øjenbryn af hendes svar, og smilede skævt. Ja, hun var godt afsløret af hendes stemme, også. Væk var hendes rolige tone fra før... Erstattet af en let skælven. Men den gode type. Den der fortalte ham hvor... Interesseret hun var.

Smilet på hans læber blev blot en tak bredere da hun vendte sig om mod ham igen. Roligt lagde han en hånd mod hendes underliv, for roligt at presse hende op mod væggen, før han lænede sig ind over hende, så hans mund knap nok var en centimeter væk fra hendes øre, og hans ånde roligt gled ind over hendes bløde hud. "Hvorfor siger du det ikke bare? Vi ved begge hvad du har mest lyst til, lige nu..." hviskede han så blidt ind i hendes øre, som hånden på hendes underliv gled ud til hendes hofte istedet.

Da han smilede og lagde sin ene hånd mod hendes underliv, skælvede hendes krop kraftigt og hun var nød til at tage fat i hans skuldre for ikke ufrivilligt at sætte sig ned. Et støn forlod hendes let spredte læber, da han lænede sig ind over hende og hans ånde kærtegnede hendes hud.
En ting var sikker, da han blidt hviskede hende i øret, var hun helt tabt. Hun viste at intet kunne få hende til at bakke væk nu. Uanset hvad hun tænkte eller burde tænke på, så viste hun at hun ville ligge med ham.
"Det er så længe siden... Og jeg burde ikke... Men jeg kan ikke så imod mere. Elsk med mig, Zayden. Jeg vil have dig, nu og her." Hun overgav sig fuldt og helt til ham.

*Tids hop*

Hun lå på gulvet med sin lange ærmeløse kofte hen over sin ellers nøgne krop og trak vejret tungt. Hun var veltilfreds og følte sig godt brugt, mens hun smilede til ham. De to lange dolke som normalt sad i deres skeder på koften, lå over på reolen hvor hun først havde stået.
"Ved Hydra. Det var lækkert. Zayden, du forstår virkelig hvad der skal til."

Zayden's smil blev kun bredere som han mærkede den kraftige skælven løbe igennem hende, før han fik presset hende op mod væggen, og lænet sig længere ind mod hende. Han havde skam haft ret... Ikke at han havde været i tvivl om det, men at høre hendes ordvalg var stadig dejligt... Og gjorde at han lod sin anden hånd finde hendes lår og tage et blidt, men fast greb der. "Som kaptajnen befaler..." sagde han så med et skævt smil, før han indtog hendes læber i et krævende kys.

////////////////////////////

Zayden lå nu ved siden af hende på gulvet, på siden, med sin ene hånd stadig roligt, blidt, kørende i små cirkler på den bløde hud ved hendes underliv, som han havde tilføjet et par blide kys ned langs hendes hals mens de begge så småt var kommet ned fra den helt euforiske følelse man altid fik af god sex. Han havde overhovedet ikke dækket sig selv til endnu, men så længe de også blot lå sådan her, så han ikke den store grund til det. "Tja... Det burde jeg vel også, efter så mange år... Det ville være synd at sige det her var første gang," sagd ehan med et let grin i stemmen, som han strøg fingrene af sin frie hånd igennem hendes lange, røde hår. "Omend jeg må sige det er første gang med min kaptajn," sagd ehan så, og blinkede til hende med et skævt smil spillende på læberne.

Hun lo hjerteligt af hans ord og nød hans kærtegn. Ved alle guder hvor var det længe siden at hun havde været så fri og uden bekymringer. Og selv om hun på en måde havde lidt dårlig samvitighed over dette, grundet sine begyndende følelser for Azir, så nød hun det alligevel.
"Det er også første gang for mig med en fra besætningen. Men ja, der har aldrig været nogle der har tiltalt mig på den måde før. Ikke blandt besætningen..." Det sidste blev nærmest hvisket. Hun huskede tilbage på en nat i Aquerne, som hun huskede med blandet følelser.
For at prøve at glemme den stund, rykkede hun sin lange ærmeløse kofte af sig og trak ham ind til sig, mens hun hviskede.
"Få mig til at glemme alt andet end dig."

Hånden gled roligt videre fra hendes mave, ud til hendes side og op til blidt at kærtegne, nærmest massere, hendes ene bryst, mens han fik lænet sig ind til at kysse hende op langs halsen igen, som han også havde gjort flere gange under akten. Han smielde mod hendes hals, og gav hende et blidt, lettere legesygt bid også, bare et lille nip, ikke noget der ville efterlade et mærke af nogen art.

"Så håbe rjeg det var det værd," sagde han med et lille grin i stemmen, som hans frie hånd tillod sig blidt at køre op og ned langs hendes ene inderlår. "Og... jeg troede det jeg lige havde gjort var præcis at få dig til at glemme alt andet end mig? betyder det måske du vil have mere, hmm?" spurgte han, en let drillende tone i hans stemme, som hånden på hende sinderlår gled længere op, langt nok om til at kunne mærke væskerne fra den tur de lige havde haft.

Hun var hurtigt tilbage i det gode humør, da han igen begyndte at kærtegne hende med sine læber og hænder. En lille latter forlod hende da han talte og et støn da hans hånd gled op hvor deres væsker havde samlet sig.
Det gjorde du også... Men vores samtale her har fået mig til at mindes noget jeg ikke er glad for. Så få mig til at glemme igen. Be' om. Hun løftede hagen en smule mere så halsen var blottet og lod ham igen tage kontrollen.

/////

Om det var torden eller banken på døren kunne hun ikke skældene imellem, så højt hun var på elskovsrusen. Men snart kom Damions stemme gennem rusen og hun blev lidt mere nærværende, selv om de endnu ikke var færdige.
Hun kunne svagt fange at det havde noget med deres rejse at gøre, men hun var ikke helt sikker på at hun havde hørt rigtigt.
"Giv mig lige ti minutter mere..." Hun havde drejet hovedet over mod døren og lod sine hænder dække Zaydens øre for en sikkerhed, mens hun råbte.
Sjovt nok kom der ingen svar tilbage, så hun gik ud fra at Damion stod udenfor døren med ret røde kinder. Hun vente opmærksomheden tilbage til den skønne mand som hun var sammen med og kærtegnede ham i hans skønne hår, mens hun hviskede:
"Jeg hader at skynde mig gennem elskoven, men det lader til at vi ikke har langt tid før der kommer folk her ind." Hun løftede sig lidt for at kysse ham og lod ham derefter tage magten igen.

/////

Da de var færdige, skyndte hun sig at komme i tøjet igen og sørgede for at åbne et par vinduer så der kunne komme lidt frisk luft ind. Hun tjekkede at Zayden også var i tøjet inden hun gik hen og åbnede døren.
Ganske rigtigt stod Damion udenfor døren med pænt røde kinder, da han så hende. Selv nøjedes hun med at smile til ham, mens hun gjorde et kast med hovedet som indbydelse. Bagved ham stod Logan og Natalia, begge med et skævt smil på læberne.
Damion trak sig hurtigt til side og lod de to kaptajner gå ind til Taliia, inden han selv skyndte sig tilbage til sin post.

Natalia så studerende på Zayden og grinede lidt mens hun gik hen og tog en tur rundt om ham.
"Ikke dårligt, Taliia. Han der noget af en forandring, men af den gode slags. Er du villig til at dele?" Hun så grinende hen på Taliia, der ikke helt viste hvilket ben hun skulle stå på, men nøjedes med et beskedent smil.
"Det er op til Zayden. Jeg har ikke ejerfornemmelse over ham. Men ja, Du er noget af en forandring af den gode slags." Det sidste sagde hun direkte til Zayden med et varmt smil på læberne og i øjnene.
Logan så roligt på manden som kun så ud til at være klædet i en sarong. Et roligt og venligt nik var den hilsen han valgte at give lige nu. Dog kunne han godt forstå at Taliia havde brug for at få brugt noget af sin energi, særligt eftersom det var et par år siden hun havde mistet sin mand. Men gid hun kunne få det til at fungere med Azir. Det var næsten ikke til at holde ud at se hvordan de to listede som katten om den varme grød.

Zayden smilede blot og nikkede roligt til hendes ord... Og inden længe var de da også i fuld gang igen, efter hans læber og tænder atter havde gledet ned af den sarte hud ved hendes hals, kærtegnet hver en centimeter de kunne. Da de nær var belevt afbrudt mid ti deres elskov, grinede Zayden blot som elveren dækkede for hans ører mens hun råbte sit svar tilbage. Han nikkede til hendes ord, og lænede sig atter ind for at kærtegne hendes krop, lod en hånd glide op langs hendes side for at lægge sig om hendes bryst som han blidt begyndte at massere mens han atter indtog sin rytme fra før de blev forstyrret.

/////

Mens taliia havde travlt med at få åbnet vinduerne så den friske luft kunne komme ind, tog hybriden der stadig lå på gulvet, et par dybe indåndinger, for at lade sin puls langsomt ryge ne dpå det mere normale niveau, før han rakte ud efter sin sarong og stille og roligt fik den på igen som hans kaptajn gik hen og fik åbnet føren, og lod de to andre kaptajner ind. Zayden fik sat sig op og smilede let til dem, med et roligt nik i hilsen, før han fik rejst sig op og strakte sig en smule, som han kørte en hånd igennem hans lange og lettere vilde hår - måske lidt vildere end normalt me dhvad de lige havd ehaft gang i.

Hans øjne fulgte Natalia mens han havde et smil på læberne - han havd eså absolut intet imod at blive tjekket ud på den måde, nu han skam godt vidste hvor godt han så ud. Udover hans andre former, så var det også endnu en grund til at han ikke havde meget tøj på. Det var både praktisk, og det fremviste også hans flotte krop til alle tider. Et grin røg dog ud over hans læber ved kvindernes lille udvekslen af ord, og han tillod sig selv at blinke let til Natalia. "Du siger bare til," sagde han så helt roligt - tydeligtvis vandt til at der blev talt sådan om ham. "Det tager jeg som et kompliment," sagd ehan så derpå til Taliia, som hans smil blev en tak bredere ved hendes ord.

Hun gav ham et kys på kinden, inden hun skubbede ham ud af kahytten med et lille grin.
"Find på noget at lave, mens jeg snakke med Natalia og Logan. Så kan det være at du kan få lov til at slutte dig til Natalia senere for en tid, hvis du selv har lyst." Hun lukkede døren, lige så snart hun var sikker på at han forstod hende.

////////////

Efter en times tid åbnede hun døren igen og råbte ud over dækket.
"Zayden... Vi har brug for din viden om revene." Hun havde vist kortet som han havde tegnet på, hvilket havde fået Logan til at spørge om der var andre ændringer.

Et svagt grin havde været at spore på hans læbe rsom han blev skubbet ud - og det var da også nemt nok for ham at find epå hvad han skulle lave nu. De havde trods alt brugt godt med tid derinde, så endnu en dukkert kunne være en god ting, bare fordi han virkelig ikke kunne lide at mærke starten af effekterne udtørring havde på ham, så han efterlod sine ting på dækket og hoppede over rælingen kun med sin sarong på, og fik taget sig en god svømmetur på omtrent en halv times tid.

////////////

Han var derfor også tilbage på sin post oppe i masten da der blev råbt efte rham igen, og han fik hurtigt firet sig selv ned for at gå ind i kahytten igen, atter med alle sine ting fæstnet omkring livet, hvor han så gik hen til kortet og Logan. "Noget bestemt?"

Logan så smilende på ham, da han kom hen til bordet.
"Jeg var nysgerrig efter om der var andre rev, som havde forandret sig ligeså meget eller mere som dette vi snart kommer til. Og så vil jeg give dig en kombliment hvad Taliia angår. Det er længe siden jeg har set hende så glad og livlig. Forsæt endelig det gode arbejde." Han blinkede drillende til dem begge.
Taliia rakte tunge af Logan og grinede let, selv om hun var lettere rød i hovedet over Logans ord.

Natalia smøg sig ind under Zaydens ene arm, mens hun sneg et kys ind på hans kind.
"Hvad siger du til at komme med over på Devils Pearl og tegne revene ind på mine søkort?" Hun sendte ham et skævt smil og et forførende blik, mens hun med sin ene arm fik sin velnærede barm til at danse lidt under sin skjorte og kofte.

Taliia kom hen til bordet og grinede over den måde Natalia opførte sig. Zayden måtte virkelig have fanget hendes blik og nysgerrighed.
Og alligevel var der en lille del af Taliia som var klar på at holde ham for sig selv, men hun ignorerede det eftersom hendes hjerte sagde at det var en anden som hun skulle tænke på.

"Af hvad jeg lige umiddelbart ved af, så skulle jeg ikke mene de andre har forandret sig lige så meget... Men der bor vist heller ikke sirener i de andre rev. Det har en del indflydelse på ændringen i et rev, trods alt..." han kiggede lidt på kortet, før han så op påLogan igen,og smilede skævt. "Jeg vilfortsætte det så længe hun vil have mig til det." sagde han så roligt, omend med morskab i blikket - han var trods alt ikke typen der ligefrem forgreb sig på folk.

Han drejede dernæst hovedet, også på Natalia, hvorefter han grinede let af hendes ord, og kysset. Det lod vist til at han var ved at blive godt populær... Ikke at det var noget nyt. "Det kunne da godt tænkes jeg gerne vil det," sagde han så, med et skævt smil, hvorefte rhan så over på Taliia igen."Hvis kaptajnen tillader mig at gå fra borde, selvfølgelig."

Logan nikkede til Zaydens ord omkring revene. Han kunne godt forstå sammenhængen mellem sirener og revene. Han klukkede lidt over det og smilede bredt.
"Lidt ligesom os folk der starter en beboelse på en øde ø og laver ændringer for at det blev bedre for os at bo der." Da Zayden så svarede på komplimenten, smilede Logan bredt. Det glædede hans ældre hjerte at Taliia kunne finde lidt ro omkring denne mand.

Taliia grinede hjerteligt, så barmen dansede, da hun så hvordan Natalia prøvede at lokke med Zayden. På en måde generede det hende lidt og på en anden måde glæde det hende. På mange måder var Natalia som en søster til Taliia og de to kunne få mange timer til at gå i hinandens selskab, både med og uden alkohol.
"Zaydne, du har lov til at færdes som du ønsker det mellem skibene. Bare du sørge for at få opdateret kortene på alle tre skibe og holder øje med hvordan revene arter sig, så vi ikke får skader eller laver skader." En lille del af hende håbede at han havde lyst til tilbringe natten sammen med hende, men det var helt op til ham når de kom der til.

Natalia smilede tilbage til Taliia, og lagde forførende en arm om Zaydens liv mens hun stillede sig ind foran ham og lod en finger glide kærligt ned over hans ansigt fra panden til under hagen. Han var omkring et hoved højre end hende.
"Jeg skal nok sørge for at han er her tilbage senest til aftensmaden. Men ved Hydra, hvor er du en skønhed." Det første var rettet til Taliia og det sidste til ham.

"Nok noget derhenaf, ja. Sirener ændrer også på revene så vi har huler at overnatte i og lignende, ja." sagde Zayden med et lille smil. Han fik dernæst vendt sig ommod de andre, og smilede skævt som han nikkede til Taliia's ord - og Natalia's,selvfølgelig, sådan som det var så tydeligt med hvor meget hun prøvede at lokke ham. At det så lykkedes, var en anden side af sagen. Men han sagde så også sjældent nej til at rulle lidt rundt i høet med nogen, så at sige.

"Det skal jeg nok sørge for. Jeg kan spejde efter de andre rev i morgen - vi burde ikke nå til andre rev end dette indenfor det næste døgn, i alt fald." sagde han så - han kendte trods alt lige præcis dette farvand rimelig godt, nu han havde været lidt længere tid hos den flok sirener der boede her i nærheden.

Hans blikrøg tilbage på Natalia som hun smøg sig op af hans side, og et svagt grin forlod hans læber ved hendes ord. "Tak for komplimentet," sagde han så bare, som han blinkede skævt til hende. "Men der var vist et kort der skulle udfyldes, ikke?" sagde han så med en let drillende tone som han gik i forvejen ud af kahytten, velvidende om at hun nok ville følge lige i hælene på ham, og hen til hendes skib.

Logan smilede og nikkede til hans ord, som gav meget god mening. Og smilet blev lidt skævt på en god måde, da han overværede hvordan Taliia og Natalia begge ønskede Zaydens opmærksomhed. Han var faktisk imponeret over at Taliia lod Natalia snuppe sirenen med over på sit eget skib, men ja som hun jo antydede, så var sirenen sin egen herre.

Logan blev i kahytten, da Natalia og Zayden forlod den. Han rømmede sig en smule og så roligt på Taliia, mens han talte lavt nok til at stemmen ikke forlod kahytten, selv om Taliia stod i den åbne dør.
"Jeg er imponeret over at du lader Natalia snuppe ham med sig. Det plejer ikke at ligne dig, når du har fundet en fyr som du er glad for."
Taliia lukkede roligt døren og sukkede, mens hun så på sin ven og kammerat. Han havde ret, men ja, de havde jo også sejlet sammen i omkring halvtreds år.
"Tja... Det skyldes nok, at jeg et eller andet sted har dårlig samvittighed over min handling. Jeg ved godt at jeg ikke skylder Azir noget særligt. Men jeg kan ikke slippe tanken om, at jeg savner ham utroligt meget og at han muligvis har vækket mit halvdøde hjerte." Hun krympede sig en smule ved sin afsløring, men viste også at hun på en måde skyldte sin ven en forklaring. Men én ting hun ikke kunne få sig selv til, var at afslørre grunden til hvorfor Azir ikke var hos dem nu. Hun rødmede lidt ved tanken og samtidig ville hun ønske at hun kunne lave tiden om, så det ikke var sket på den måde.

Logan lyttede roligt til hende, selvom han blev noget overrasket over hendes svar. Han havde under ingen omstændigheder troet at hun ville fortælle ham det, men han havde selv gættet på at Azir var kravlet ind i hendes hjerte på en eller anden måde. Og nu viste han at han havde haft ret.
Men om han skulle give de to et skub eller ej, kunne han ikke helt finde ud af med sig selv.

Zayden smilede skævt og blinkede da også let til Talliia, lige inden ham og Natalia forlod hendes kahyt, og tog over til Natalia's skib - hvis hun ville så tilbød han at hun blot kunne holde fat i ham og blive svømmet derover - ellers så svømmede han bare roligt afsted langs den lille båd hun tog mellem de to skibe.

Efter en rum tid - et par timer, i alt fald - var han svømmet videre til næste skib, og sådan videre, indtil alle skibene havde fået de nye optegnelser af revet ind på deres søkort, for at han sent samme aften vendte tilbage til Taliia's skib, og roligt fik trukket sig selv op af rebstigen udelukkende med armene da halen var lidt tid om at forsvinde helt, og først gjorde det da han var helt tilbage oppe på dækket, hvorfor han godt så et par af de andre besætningsmedlemmer kigge på hans hale med en blanding af nysgerrighed og ærefrygt - de vidste trods alt godt hvor stærk sådan en hale var.

Tiden efter mødet i hendes kahyt, havde hun tilbragt enten i toppen af masten ved udkiksposten eller ude i riggen for enten at trimme sejlene eller sætte sejlene. Alt sammen for at få styr på sine flyvske tanker.
Så da aftenen nærmede sig, sad hun igen på udkiksposten mens hun lagde planer om hvad hun skulle gøre når hun igen så Azir.
Hun var så optaget af sine tanker og at holde udkik, at hun ikke holdte øje med skibsdækket.

Nede på skibsdækket gik First Mate, Damino, roligt over til Zayden med et håndklæde.
"Det er imponerende farver og afgjort nogle som man kunne blive fascineret af. Jeg er forresten lidt nysgerrig." Stemmen var fyldt med varme og smil til at starte med, men da han forsatte var den lidt mere anstrengt og dæmpet.
"Skal der sørges for en køje til dig til natten, eller sover du andet steds?"

Zayden sukkede letsom han lænede sig tilbage på dækket, strakte sig en smule - indtil han hørte skridtene og ordene fra Damino, hvortil han i starten blot smilede som han to gimod håndklædet og begyndte at tørre sin hale af, så den stille og roligt blev til hans lange, slanke ben igen, istedet.

Som han fik rettetpå sarongen så den stadig dækkede det mest nødvendige, så han op på Damino, og smilede let som han takkede for komplimentet. "Jeg vil gerne have en køje." sagde han så. "Omend gerne en så tæt på døren som muligt. Jeg bliver nødt til at tage en dukkert eller to om natten." forklarede han så, som han roligt fik rejst sigop igen, og også lige fik tørret håret så godt han nu kunne.

Damion nikkede forstående til hans ønske, og så en stund op mod udkiksposten, mens han svarede. Hans blik fortalte tydeligt at han var lettere bekymret for sin kaptajn.
"Så kan du få min køje, eftersom den er lige ved siden af trappen. Jeg snupper den ekstra køje som kan hænges op ved siden af healerens kahytte." Dog sluttede han af med at se direkte på ham, samtidig med at han lod til at tage en beslutning og vinkede Zayden med ned under dæk. Han gik hen til healerens kahytte og bankede roligt på inden han åbnede døren.
"Ellen, kunne du mikse en opstrammer til Taliia? Og gerne i en vandsæk, da hun stadig sidder i masten." Ellen så lidt bekymret på Damion, men nikkede og gik igang med at blande urter sammen som hun så knuste til et fint pulver. Pulveret blev blandet op med en sød rom, som hun fandt frem fra et skab og derved afslørrede forskellige flasker alkohold som rom, vin og whisky, hver med forskellige smags niveauer.
Damion satte sig ned på en bænk ved bagvæggen med et suk.
"Ved Hydras nåde... Gid hun snart kan få ro i sjælen."

Zayden smilede let og nikkede, før han igen så ud overhavet, så han missede i første omgang det bekymrede blik. "Lyder godt," svarede han såførst,for ja, det var skam godt at han havde kort vej til at hoppe i havet,men sørme også for at han ikke vækkede alle de andre af at skulle mase sig forbi fordi han var ved at dehydrere og havde brug for sin svømmetur. Hans blik gled dog tilbage til Damion som han afsluttede sin sætning, ogløftede let et øjenbryn som han naturligvis fulgte med ned under dækket, og hen til healerens hytte hvor han roligt stod og ventede mens de fik ordnet hvad der nu engang skulle ordnes.

"Hun virkede også rimelig... Anspændt, for atværehelt ærlig, før vi, ja..." sagde han og kløede sig en smule forlegent i nakken. "Hun trængte i alt fald virkelig til at løsne op i mere end én forstand."

Damion klukkede over Zaydens tøven med at sige tingene lige ud.
"Ja, du fik løsnet op for noget af hendes problemer med sex, men jeg er faktisk ved at spekulere om det på en eller anden måde ikke 'bare' har banet plads for nye spekulationer og bekymringer hos hende..." Han rystede lidt på hovedet og så hen på Ellen, som var i fuld gang med at fylde opstrammeren i en vandsæk, som hun afleverede til Zayden med et smil og et blink.
"Hvis hun ikke falder til ro, når hun har drukket dette, ja så må du nok heller arbejde lidt ekstra for at få hende til at slappe af. Og jeg vil nok anbefale at du sørge for at der er mad i hendes kahytte når hun har tømt sækken." Ellen prikkede Damion blidt i brystet, mens hun talte. Han nøjedes med at grine lidt og løftede afværgende hænderne i overgivelse, hvorefter han rejste sig op og gik ud af healerens kahytte for at finde mad til deres kaptajn.

"Tja... Mange ting skaber vel ligeså mange problemer som de løser. Sådan er livet i bund og grund jo... Du klarer én forhindring for så at støde på den næste... Som da forhåbentligt er noget der også blot vil gøre dig stærkere med tiden..." Zayden trak let på skuldrene, men smilede dog skævt over den lille udveksling der skete imellem dem, som han tog imod vandsækken.

Han så en smule efter Damion, før han nikkede som tak til Ellen, og så endelig gik over dække igen, for at begyndte at klatre op i masten til Taliia. Da han var nået derop, og havde fået hendes opmærksomhed, rakte han vandsækken til hende. "Med hilsen fra Damion og Ellen," sagd ehan så med et lille, skævt smil.

Hun så overrasket på Zayden da han kom op i masten til hende. Overraskelsen blev dog lidt større da hun så skindsækken som han rakte hende.
Et snif efter at hun havde åbnet sækken fik hende til at se en smule skulende ned på dækket, men hun kunne ikke se Damion eller Ellen og satte proppen på igen. Hvorfor i alverden skulle hun have en opstrammer? Og hvis hun ikke havde sine urter forkerte, så fornemmede hun også noget af en urt der ville gøre hende mere afslappet. Hun så på Zayden, som om han bar en lille smule skyld over at hun havde fået sækken inden hun med et suk indså at han bare var blevet sendt op med den, fordi hun ikke ville bide hovedet af ham for det.
"Er der mad i min kahyt? Ellers risikere jeg at blive pænt fuld og udnytter den første mand der kommer inden for min rækkevidde på enten en god eller dårlig måde." Hun så på ham med et kort blik, inden hun svang sig ud i riggen ved siden af ham og nappede ham kærligt i øret.
"Er sikker på at hvis det var dig, så ville det være den gode måde." Stemmen var en hed hvisken, der nærmest lovede ham en god nat hvis han ville have det.
Hvorpå at hun kravlede ned til dækket med skindsækken hængende over skulderen.

Nede på dækket tog hun igen proppen af, satte sækken for munden og tømte den i et drag. Derefter fik hun øje på Damion som kom gående fra hendes kahyt med en tom bakke i hånden. Hun kastede sækken til ham og gik hen til sin kahyt, hvor hun så at der var mad nok til to og endda lidt ekstra. En klukken forlod hende mens hun gik hen og satte sig ved bordet. Damion havde også været venlig at sætte en ekstra stol hen til bordet så Zayden kunne slutte sig til hende hvis han havde lyst. Hvis han kom ind og satte sig, ville hun smile skælmsk til ham og nærmest klæde ham af med øjnene.

Han så godt overraskelsen i hendes ansigt, og forstod den i bund og grund godt - hun havde vel ikke forventet at nogen ville komme herop og forstyrre hende, da heller ikke hendes nyeste besætningsmedlem, som han nu engang var. Men igen, hvem kunne også have forventet at de ville klikke så godt sammen, så tidligt? Selvom det måske også var forståeligt nok med så åbentsinde thun måtte være, med en så mangfoldig besætning som hun havde her, så mange racer samlet på ét og samme skib. Egentligt utroligt at ting ikke gik galt hele tiden sådan som nogle af racerne plejede at have det med hinanden.

"Ja, Damion gik efter mad til dig. Ikke at jeg tror jeg ville brokke mig hvis du 'udnyttede' mig," sagde han med et skævt grin, idet hun fik kravlet ned af masten til dækket og han roligt observerede som hun fik det drukket og gik ind for at spise. Efternok ti minutter fik han endelig besluttet sig for at følge efter hende, og dukkede derfor kort efter op i hendes kahyt, efter høfligt at have banket på først så han var sikker på at han godt måtte komme ind for hende. Han satte sig derefter på den ekstra stol der var sat hen, og smilede blot tilbage til hende.

Hun så på ham mens han satte sig og smilede skælmsk til ham, mens hun nikkede mod bordet med mad.
"Spis endelig. Der er mad nok."
Hendes hoved blev fyldt med forskellige tanke om hvad de kunne gøre når de havde spist. Men da hun åbnede munden for at sige noget, blev der banket kort på døren og hun så at det var Damion som stod i den.
Han smilede lidt, mens han så fra den ene til den anden.
"Godt at se maden faldt i god smag. Taliia, jeg vil gerne hvis du kunne finde noget afslappende at lave resten af dagen og hvile ud natten igennem. Dit sind har det med at blive ret anspændt når du er ude og sejle." Hun sukkede ved hans ord, men viste at han havde ret. Hun nikkede roligt til sin First Mate og han lukkede døren efter sig da han gik. Hun så igen over på Zayden, mens hun smilede lidt skævt.
"Hvad mon kunne være afslappende? Har du en ide." Selvfølgelig var hendes tanker begyndt at kræse lidt om det de tidligere havde gjort. Og hun overvejede faktisk om han havde lyst til at tilbringe natten sammen med hende.

~ ~

Resten af rejsen forløb uden problemer og de nåede sikkert frem til Minotaris. Her bestemte hun sig for at de skulle hvile ud et par dage inden de sejlede tilbage.
Mens besætningen tog sig af at skaffe de forsyninger og andet de skulle bruge på vejen hjem, samt hvad de kunne bruge ekstra hjemme på øen. Tog hun sig en spasertur gennem byens gader. Damion gav Zayden helt frie tøjler til at gøre som han ønskede mens de var i havn.
"Taliia, min kære... Hvor er det længe siden. Hvad bringer dig her til byen?" Hun stoppede kort op, da en lidt ældre kvinde på første sal råbte hende an, så stor smilende op og vinkede til hende. På en måde savnede hun den kære kvinde, som hun havde lejet sit værelse af. Men på en anden måde, var hun glad for at hun var kommet videre i livet. Taliia havde dog sørget for at kvinden var blevet kompenseret for den tid Taliia ikke havde været der til at betale sin leje, noget kvinden syndes havde været formeget. Men Taliia havde været meget bestemt og nægtet at gå ned i beløbet.

Zayden smilede svagt og nikkede let, før han tog lidt for sig - udelukkende kød, dog. Hans krop var ikke rigtigt bygget til at kunne fordøje så meget andet. Eller, han fik i al fald ikke megen næring ud af andet end kød... Og sjæle, en gang i ny og næ, hvis lysten lige kom over ham. Han drejede hovedet mod Damion da døren blev åbnet, men smilede og nikkede så blot til ham før han stille spiste videre, som han talte, før han atter forlod dem.

Han smilede skævt tilbage til Taliaa efter hendes ord, et frækt glimt atter i hans øjne. "Åh, det ved jeg skam ikke... Men jeg tror du har et godt forslag, med det blik der..." kluklo han. Samme nat endt ehan så også med at tilbringe med hende, omend han i løbet af midten af natten måtte forlade hende for en halv times tid... Inden han kom tilbage ind til hende igen, og nu med vådt hår der bevidnede at han havde haft brug for en dukkert, for ikke at tørre ud... Eneste ulempe ved sirene generne.

///

Da de var nået frem var Zayden straks gået igang med at undersøge vandene omkring, i hele området her, da han ikke rigtig havde svømmet herud før. han tog notits af alt hvad de rvar den mindste smule interessant... og da han senere på dagen kom tilbage til båden, videregav han også informationen om hvadend der måtte være vigtigt, til Damion - og hvis han blev bedt om det, ville han ligesom med revene også hjertens gerne tegne disse andre ting ind på søkortene.