Hello again //Dust//

"Hvis fortid i sandhed, er det der ligger til grunde, for hvem en person er i nutiden, betyder det så ikke, at du har en bedre ide om hvem jeg er, end nogen anden i mit liv? Om alting er, mente jeg mere, at du kender mig bedre end Kat, fordi du ved mere om mig end hun gør, hvor Kat kender mig bedre som den person, jeg vælger at være nu!" forklarede han i et mildt toneleje, for at give Luce en bedre ide om, hvad det var han mente, med det han havde sagt før.
Da de sad hos Speedy og snakkede, mens de nussede om den kære hund, følte Dust at det virkede på Luce som om, at hans ord havde hjulpet lidt på hendes humør, da han havde nævnt hvad han så, når han kiggede på Speedy. Han håbede i hvert fald, at hans ord, kunne dulme hendes smerte lidt, omkring hele denne situation, og hvis han havde mulighed for det, ville han med glæde hjælpe hende, gennem denne svære tid, om det så var med at finde en ny følgessvend, eller om det var at komme igennem den svære tid det var, at miste sin bedste ven. Med et kærligt smil på læben, lyttede han til hendes fortælling om, hvordan hun først mødte Speedy, og det bekræftede blot hans mening om, at Speedy var sådan en god vovse.

"Det kan være svært at vide, hvornår det er bedst at finde en ny følgessvend, men jeg foreslår at vi gør det så snart så muligt! Det er af min erfaring, at det faktisk er sundt for ældre hunde, at have en yngre hund at være sammen med, da det øger deres livsglæde, og på sigt kan give dem lidt ekstra leve tid, så hvis du har lyst, kan vi sagtens tage afsted lige med det samme!" han nussede blidt Speedy ned langs ryggen mens de snakkede, men han holdt stadig sit blik på Luce, for at se hvordan hun reagerede på hans invitation. Hvis hun ønskede at de tog afsted nu, kunne han bruge sin hules magiske indgang, til at gøre turen rundt meget kortere, da de blot skulle træde indenfor, og åbne døren til et nyt sted, for at komme derhen på et øjeblik.

Luce sad lidt og tænkte over det han prøvede at forklare hvad han havde ment med, at hun nu kendte ham bedre end Kat gjorde. Det gav faktisk bedre mening for hende nu hvor Dust havde forklaret hende hvad det var han havde ment med det. Hun nikkede stille "Nu forstår jeg bedre hvad du mener og der kan vi godt blive enige om, at jeg kender dig bedre på den måde end Kat, men jeg vil kun gætte hvordan du er, hvis jeg ikke havde mødt dig rigtigt inden jeg så din varsler" sagde Luce stille og smilede venligt til ham.
Luce var rigtig glad for, at Dust var der for hende for det var en hård periode. Det kunne godt være, at hun ikke rigtigt kendte Dust, men det hun vidste om ham og måden han var overfor hende på gjorde hende tryg ved hans nærvær og det hjalp hende sådanset også med, at komme igennem sorgen selvom hun vidste det ville blive hårdt den dag Speedy sov ind. Hun vidste heldigvis godt, at hun ville have nogle gode hjælpere i nærheden, hvis det var at hun ikke havde nået at finde en enden.

Hun stoppede med, at kigge mod Speedy selvom hun ikke kunne se ham og kiggede istedet op på Dust da han begyndte, at snakke til hende. Hun lyttede stille til hans tilbud. Hun vidste ikke helt om hun var klar på, at finde en ny følgesvend. Hun sad i et stykke tid og tænkte over det. Imens nussede hun Speedy på hovedet. Det kunne være godt for hende, men også for Speedy for det kunne måske hjælpe ham i længden og hvis han fik en smule livsglæde tilbage så han var der lidt længere ville det være perfekt. Det kunne nok også hjælpe hvalpen med, at få lært tingende hurtigere. Hun trak vejret dybt "Du har faktisk ret i mange ting Dust og der må jeg give dig ret igen. Kan godt se at det kunne gøre godt for både mig og Speedy, hvis der bliver fundet en hvalp hurtigt og da de steder heromkring med hvalpe ikke havde den hvalp jeg har behov for som mig og Philippa har prøvet at se efter, men du siger bare til hvornår du har tid til, at tage afsted" sagde Luce stille. Det var tydeligt, at høre på hendes stemme og se på hendes kropssprog, at hun havde lyttet til det Dust havde sagt til hende og havde indset, at han havde ret.

Dust var glad for at hun forstod hvad han mente, efter han havde forklaret sig selv lidt. Da hun så svarede på det han fortalte om Speedy, og det at finde hende en ny hvalp, smilede han mildt til hende, omend hun ikke kunne se det, før han rejste sig op, og strakte sig lidt, nærmest af ren vane.
"Hvis du har lyst og tid, kan jeg allerede nu, men vi kan selvfølgelig vente til senere, hvis det passer dig bedre! Vi kan bruge min hule, til at komme hurtigt rundt, da den har en magisk indgang, som jeg kan åbne hvor som helst!" sagde han mildt.

//undskyld det blev lidt kort, lover der kommer mere, i senere svar (:

Luce sad og nussede Speedy på hovedet imens Dust snakkede til hende. Hun havde ikke mange andre planer for dagen så de kunne jo lige så se om de kunne finde en hvalp nu, hvor de begge havde tid.
Luce rejste sig og smilede roligt til Dust "Har ikke andre planer for dagen og tid har jeg sådanset også en del af. Vi kan jo lige så godt se på nogle hvalpe nu" sagde Luce og gik hen til døren der gik ind til værelset. Hun åbnede døren og kiggede hen imod Philippa "Mig og Dust går ud og ser om vi kan finde en ny hvalp. Han kender nogle steder, hvor der kan være muligheder" sagde Luce stille til Philippa "Det er i orden Luce jeg skal nok komme ud og være ved Speedy indtil i kommer tilbage" sagde Philippa som kom ud til dem i stuen. Hun gik hen til Dust "Tak for, at du vil hjælpe Luce med at finde en ny følgesvend og jeg håber i finder en" sagde Philippa og nikkede venligt som tak til Dust.
Luce gik hen imod Dust "Så er jeg klar" sagde Luce

Dust var klar til at hjælpe hende op og stå, skulle det være nødvendigt, men selvfølgelig behøvede hun ikke hans hjælp, på lige dette punkt. I et øjeblik havde han nærmest lige glemt, at Luce var vant til at være blind, og derfor ikke havde brug for, at der konstant var en i hendes nærvær, der hjalp hende med selv den mindste ting. Dette øjeblik kom nok af, at Dust var kommet ind i den tankegang, at han ønskede at hjælpe hende, efter både at have tilbudt hende hjælp, med at finde en ny hvalp, samt at træne hendes evne op igen.
"Her gik jeg og tænkte, at det ville blive en god dag, da jeg mødte jer i parken, og nu skal vi på roadtrip, for at finde dig en ny følgessvend! Det her virker til at blive en rigtig god dag!" sagde han i et godt humør, tildels fordi han prøvede at opmuntre Luce lidt, da han tænkte at det måske var nemmere for hende, at acceptere en ny hvalp i hendes liv, hvis hun var i et godt humør, i stedet for at være trist over, hvad der skete med Speedy. Da Luce fortalte Philippa, at de var på vej ud, og Philippa kom hen til ham, for at hjælpe Luce med at finde en ny hvalp, smilede Dust mildt til hende, og klappede Philippa på hovedet.

"Du behøver ikke takke mig, jeg gør det her fordi det glæder mig, at kunne hjælpe en som Luce! Men hvis du endelig føler, at et tak er på sin plads, så er jeg vild med stærkt krydret mad, stærke krydderier, og i dit tilfælde, et af de der herlige smil!" sagde han mildt. Da Luce kom hen imod ham, og fortalte ham at hun var klar, stilte han sig ved siden af hende, tilbød hende sin arm, så hun kunne mærke den mod sin, så hun derved vidste hvor den var henne, og så snart hun holdt om hans arm, førte han an på deres vej hen til et sted, hvor han kunne åbne den magiske port, til sin hule.
Så snart han havde fundet en bar væg, hvor han diskret kunne åbne porten, slap han Luce for en kort stund, så han kunne lave en klo med sin lyn evne, som han brugte til at kradse mærkerne med, før han rørte væggen med flad hånd, så væggen krakkelerede, og åbnede indgangen. Han tilbød igen Luce sin arm, så de kunne følges ad, men nu lænede han sig mod hende, så han kunne hviske til hende mens de gik "Jeg håber du kan holde det her hemmeligt, Kat og Izzy er normalt de eneste jeg tager med, ind i min hule, men i dagens anledning tænkte jeg, at dette ville være bedst for os! Så jeg ville sætte pris på, hvis dette kunne være vores lille hemmelighed!"

Så snart de var indenfor, lukkede døren bag dem, og Dust vendte sig om, rørte væggen, og fik den til at åbne sig til et nyt sted, denne gang var det en hyggelig gård, i udkanten af Doomsville. Døren til hans hule forsvandt igen, så snart de var trådt ud af hulen, og Dust så sig omkring, før han sammen med Luce gik mod hoveddøren, for at banke på.

Luce fornemmede godt, at Dust ville hjælpe hende op at stå, men sådanset plejede Rafaela klare sig selv for det var først da Jake opdagede at Luce altid var samme sted og ikke rigtigt kom ud udover gåture, at hun havde fået hjælp. Hun klarede normalt også rengøring, madlavning og det hele selv. Det var mest når hun skulle ud og gå ture nu og de gange hun var ved handelshuset i Doomsville eller skulle andre steder end lige i Doomsville hun havde brug for andre, at de hjælpere hun havde fået var nogle af de mest godhjertede som ligesom Dust ville hjælpe med de andre ting så Luce kunne slappe af var noget helt andet. Hun havde endda diskuteret en del med Philippa i starten fordi Luce ville ikke føle sig så handicappet som hun var ved ikke, at være med til almindelige daglige gøremål. De havde så fundet ud af, at hvis de hjalp hinanden var det meget bedre og hyggeligere og chancerne for, at Luce kom tilskade når hun skar grøntsager var lidt mindre.
Luce kunne godt mærke den positive glæde Dust havde. Luce smilede selvom hun vidste det betød at Speedy var gammel og træt og ikke kunne fylde det behov hun havde med gåture længere, men han var stadig en del af hendes liv. Hun smilede stille til Dust "Du ved nøjagtig hvilke knapper du skal trykke på for, at få folk til, at smile og føle sig godt tilpas var?" sagde Luce og grinte. Hun blev en smule misundelig på Katrina, men mest fordi at hun havde fundet en fyr der var så positiv selv med en hård opvækst. Men hun følte selv at hun var blevet heldig da hun havde truffet Gabriel som også var blevet en positiv oplevelse.

Philippa grinte da Dust klappede hende på hovedet. Hun var ikke blevet klappet på hovedet siden hun var et barn. "Selvfølgelig er et tak på sin plads og jeg skal nok sørge for en god aftensmad til jer når i kommer tilbage for det kan tage tid, at finde en hvalp" sagde Philippa og smilte til Dust.
Luce grinte lidt af Philippa og Dust da hun kom hen til dem og tog fat i Dusts overarm så hun kunne mærke hvor han var henne, hvor hurtigt han gik og hvornår han stoppede. Hun havde nemlig fundet ud af for længe siden, at når folk gik og uden de tænkte over det så fortalte deres muskler i resten af kroppen om de stoppede eller gik.
Hun fulgte roligt med ham og slap hans arm da han trak den til sig i et kort øjeblik. Hun undrede sig lidt over hvad han lavede og Philippa stod blot og kiggede efter dem. Speedy var også vågnet kort og gøede som et farvel til dem før han lagde sig til, at sove igen.
Da han tilbød sin arm igen tog hun blidt imod den og fulgte med ham. Hun smilede stille til ham da han hviskede noget til hende. Hun nikkede stille "Selvfølgelig. Ligesom din fortid så er det her også en hemmelighed" sagde hun stille.

Da de var kommet til hen gården kunne Luce med det samme lugte at de var kommet ud på en gård da der var en helt anden lugt end i byen. Hvor hende de nøjagtigt var vidste hun ikke. Hun fulgte med ham om til hoveddøren og lyttede til de forskellige lyde der normalt var ude på en gård.

"Jeg prøver da mit bedste, når det kommer til at holde humøret oppe, trossalt har jeg brugt så meget tid alene, at jeg burde have lært, hvordan man gør den slags, for længe siden!" sagde han i et glad toneleje. Før de var gået, havde han smilet stort til Philippa, da han nok i sandhed var bevis på, at mad var den bedste vej, til en mands hjerte, da der i hans hoved, ikke var noget bedre, end et dejligt måltid mad. Det skulle da kun lige være, hvis det blev serveret af hans piger hjemme i hulen, på den måde de kunne finde på, at servere det for ham på, men det var ikke noget, han havde tænkt sig at reklamere med, da det nok var lige lovligt personligt.
"Jeg er glad for, at dette kan forblive en hemmelighed mellem os, udover min kære Kat og Izzy, samt Alexa den gang hun levede, har jeg aldrig haft nogen med i min grotte!" sagde han mildt, mens han sammen med hende, gik over mod hoveddøren, for at banke på døren. Døren blev åbnet af en lidt ældre kone, der var af varulve racen, og som straks virkede glad for at se Dust, så snart hun spottede ham, efter at have åbnet døren.

"Jamen goddag Dust, hvor er det dejligt at se dig igen!" sagde hun i et glad toneleje, og bød dem indenfor, ved at flytte sig, så der var plads til at de kunne komme ind "Hvem er denne skønne dame du har med dig, og hvad bringer jer her til?" kvinden virkede glad for at have gæster, og at dømme ud fra hendes glade toneleje, var hun godt bekendt med Dust, og hvad han var for en.
"Goddag fru Mijaschy, følelsen er skam helt og særdeles gengældt!" sagde Dust mildt, og gik indenfor sammen med Luce, mens de snakkede sammen. Dust tænkte at Luce sikkert gerne ville præsentere sig selv, så han ventede til hun havde gjort det, før han fortsatte med at snakke med fru Mijaschy, der præsenterede sig som Ingrid, og fortalte Luce at hun bare kunne kalde hende ved fornavn "Vi er kommet her i dag, fordi den kære Luce, leder efter en ny følgessvend, og jeg huskede fra mit sidste besøg her, at jeres hunde, var på vej til at få hvalpe! Derfor tænkte jeg, om dig og din mand, stadig ville sælge hvalpene, skulle der være en i blandt dem, som passer godt sammen med Luce?"

"Jamen selvfølgelig, kom du med mig Luce, så kan du møde vores hvalpe, og se om der er en af dem, der bare venter på at blive din nye bedste ven!" sagde hun i et kærligt, gammel kone toneleje, og rakte sin hånd frem mod Luce, for at følges med hende. Hvis Luce havde brug for en hånd med, at finde Ingrids hånd, ville Dust diskret føre Luces hånd frem mod Ingrids.

Luce smilede stille til Dust imens han snakkede. Hun havde det også fint med, at holde hans grotte hemmelig og hvad var lige chancen for, at hun ville kunne fortælle hvor han boede eller noget? Hun ville ikke en gang kunne forklare for andre hvor alle andre boede udover hvor hun selv boede og det krævede stadig hjælp for hende, at finde hen til handelshuset. Der ville være en del for den nye hvalp at skulle lære for, at kunne håndtere det og det var også derfor vigtigt, at hvalpen ikke var meget ældre end klar til, at komme væk fra dens mor af og selv der var det ikke alle hunde der egnede sig til, at blive hendes følgesvend.

Da døren blev åbnet og lugten af varulv kom frem som slog det hende lige i ansigtet med en hammer rynkede hun kort på næsen. Hendes lugtesans var noget mere følsom hvad lugte, berøring og lyde andgik. Hun kunne hurtigt høre på stemmen, at det havde været en lidt ældre kvinde som havde åbnet døren for dem og måden hun hilste på fortalte hende også, at Dust allerede kendte denne kvinde. Luce smilede venligt til kvinden og fulgte med Dust ind af døren "Hedder Luce Trieetence, men kald mig bare Luce" præsenterede Luce sig da der var pause imellem Ingrids og Dusts samtale så hun kunne præsentere sig.

Luce lod Dust føre samtalen da han jo kendte Ingrid noget bedre og hun var jo sådanset mest med for, at se om det rent faktisk kunne lade sig gøre for Dust at finde hendes følgesvend i første forsøg.
Luce smilede venligt til Ingrid da hun sagde, at hun bare kunne følges med, men da der ikke rigtigt kom nogle tegn fra hende af om der avr en arm imod hende eller noget skulle hun lige til, at spørge efter hendes arm da hun mærkede Dusts hånd der førte hendes hånd imod Ingrids så hun kunne tage fat i den "Tak Dust" sagde hun venligt og smilede roligt til ham. Luce fulgte med Ingrid hen til hendes hvalpe "Hvad race er jeres hunde, hvor gamle er de og hvor mange har i egentlig?" spurgte Luce hende for, at få et lille indblik i hvad det var for nogle hunde hun ville møde, men også for at bryde isen lidt og få en samtale igang med Ingrid for, at det ikke blev for akavet imens de gik hen til hvalpene.

"De er renblodet golden retrievere, de er lige fyldt 11 måneder, og vi fik 6 hvalpe i dette kuld! Min mand og jeg, har længe opdrættet hunde, til at arbejde som følelses support hunde, og til handikap hjælpere, så vi har allerede været ude og teste dem enkeltvis, for at se hvordan de reagere, på forskellige omgivelser, såsom byer og den slags, og indtil videre har 4 af dem, vist rigtig godt potentiale!" forklarede Ingrid, mens de gik sammen ind i stuen, hvor hvalpende lå og slappede af nær pejsen, selvom den var slukket. Hvalpene kom dog hurtigt på benene, da de kunne dufte en ny person, og 5 af dem, kom hen til Luce, for at se hvad hun var for en.
Dust der havde fulgt med dem, var stoppet i døren, så han kunne følge lidt med i hvad der foregik, og fungere som Luces øjne, hvis hun havde brug for det. 3 af hvalpene bjæffede glad, og virkede energiske, mens de 2 andre snussede nysgerrigt til hende, men der var dog en der skilte sig lidt ud fra de andre, da han var kommet på benene, men havde sat sig pænt for at vente, mens hans søskende nysgerrigt prøvede at finde ud af, hvem denne fremmede var.

"Leder du efter noget specifikt, ved din nye følgessvend, for hvis det er, kan jeg måske hjælpe med, at pin pointe, om der er nogen af vores hvalpe, der passer bedre end de andre?" spurgte hun mildt. Dust så nysgerrigt på den hvalp, der stod pænt og ventede, hvorefter han lagge hovedet lidt på skrå.
"Hvad er der med ham der står stille? Han virker som en fredelig lille en, sammenlignet med de andre?" spurgte Dust nysgerrigt, hvilket fik Ingrid til at smile lidt i hans retning, før hun svarede ham.

"Det er Dominic, han er den rolige i flokken! Han er faktisk den der klarede sig bedst, da vi testede hvalpene i forskellige miljøer, og han har skam masser af energi, når endelig han leger med nogen, men generelt er han en rolig hvalp!" fortalte hun mildt, mens hun strøg Dominic henover hovedet, før hun vendte sin opmærksomhed mod Luce igen, for at se hvordan hun virkede til at have det med hvalpene, indtil videre.

Luce lyttede roligt da Ingrid fortalte om hvalpene, men så snart hun sagde, at de var 11 måneder havde hun en ide om, at disse hvalpe ikke kunne bruges medmindre de allerede var trænet, men da Ingrid sagde de havde trænet hvalpene til de handicappede blev hun mere rolig ved tanken om deres alder. "Det lyder spændende. Ham den gamle jeg har nu han er også golden retriever, men han er ved at være for gammel og meget træt og er mere en hygge hund nu og har længe ledt efter hans afløser og min nye bedsteven men ikke meget held desværre" fortalte Luce og smilede venligt til Ingrid.
Luce fik et kort chok da 5 af hvalpene kom hen til hende. Selvom hun tydeligt havde hørt dem havde de alligevel forskrækket hende en smule, men hun tog det meget pænt og kælede dem på hovederne. Hun undrede sig lidt over, hvor den sjette hvalp var da hun kun kunne mærke fem af dem. Hun så imod Ingrids retning "Jeg søger faktisk en rolig hund som gerne på være energisk når den leger, men når den er på arbejde så har den kun fokus på det og ikke fokus på at pjatte. Hunden skal selvfølgelig også være en hyggetrold. Men det vigtigste er også, at der er god kemi imellem mig og hunden for jeg skal jo kunne stole blindt på den da den jo skal være mine øjne i dagligdagen" prøvede Luce og forklare for Ingrid. Hun havde dog ikke en følelse af, at nogle af de hvalpe som var ved hende var det helt rigtige match for hende, men hun havde jo heller ikke mødt den sidste hvalp endnu og skulle til, at spørge efter den da Dust spurgte om en hvalp der stod stille.
Luce lyttede roligt til det Ingrid fortalte om hvalpen som hed Dominic. Hun syntes selv at han lød meget interessant måtte hun indrømme.

"Det er altid trist, når en man har kær, er ved at blive gammel, og hunde er ikke anderledes! Her hos mig og min man, er det ikke lang tid siden, at vi mistede vores bedste hund, da hun sov stille ind!" sagde Ingrid stille, hvilket resulterede i at man godt kunne mærke på hende, at hun kunne relatere til Luce, og at hun savnede den hund hun havde mistet. Dog fik hun hurtigt lagt disse triste følelser på hylden, og kom med et mere glad humør, da samtalen fortsatte hvilket hun gjorde, for at gøre dette til en bedre oplevelse for Luce, og fordi hun ønskede at hjælpe, ved at sælge Luce en hund, hvis altså hun fandt en forbindelse, til en af de hvalpe hun havde til salg.
"Hvis det er en rolig hund du leder efter, så er Dominic måske lige hunden for dig! Hans søskende er meget energiske, og selvom de klare sig fornuftigt, når det kommer til deres træning, så kan man stadig mærke på dem, at de er energiske børn, der gerne vil udforske verdenen, og lege ved hver en mulighed!" hun holdt en lille pause, for at tage et legetøj frem, der lavede nogle pive agtige lyde, hvilket straks fangede de andre hvalpes opmærksomhed. Hun kastede det hen til Dust for at drille ham lidt, hvilket selvfølgelig fik de 5 hvalpe, til at løbe hen til ham, for at lege med ham. Dominic sad dog stadig pænt, og kiggede nu nysgerrigt på den fremmede kvinde, nu hvor hans søskende var løbet hen til Dust.

"Dominic kan godt lide at lege, men min mand og jeg har lagt mærke til, at han bedst kan lide at lege med nogen, når han har personen for sig selv! Det er som om han generelt er rolig af natur, godt kan lide at lege, og allerede har fundet sin egen mellemvej, mellem de 2 karakter træk!" forklarede hun mildt. Hvis Luce rakte sin arm frem for sig, ville Dominic nysgerrigt komme hen til hende, snusse til hendes hånd, og nysgerrigt prøve at finde ud af, hvad hun var for en. Hvis hun kældede med ham, ville han virke meget kælden, og glad for hendes opmærksomhed, men hun ville sikkert kunne mærke på ham, at Dominic var en rolig hvalp, med gode manere.
Imens havde Dust sat sig ned, og var begyndt at kælde med de 5 andre hvalpe, der virkede ekstra glade for, at de havde fået hans fulde opmærksomhed. Han havde det meget sjovt, mens han holdt hvalpene distraheret, så Luce kunne møde Dominic i fred, og han håbede det kunne blive en succes. Dog hvis det ikke blev en succes, kendte han et par andre steder, de kunne prøve af, hvis det skulle være.

Det var dejligt for Luce, at Ingrid forstod, hvad det var hun var ude efter og hun var ligesom Dust der gerne ville hjælpe hende med dette og forstod hendes svære situation.
Luce lyttede roligt til det Ingrid fortalte at Dominic nok var den rette af hendes hvalpe til det hun søgte om. Luce vidste jo ikke om det passede, men hun stollede også på, at Ingrid kendte sine hvalpe bedst. Da Ingrid fik de andre hvalpe til, at løbe hen til Dust slappede Luce en smule mere af da de andre virkede ret vilde for hende på en gang. Hun havde normalt ikke noget imod at lege med hunde, men hun kendte ikke disse hunde rigtigt og 5 legesyge hvalpe var lige lovligt meget for hende på en gang.
Luce lyttede fortsat til det Ingrid fortalte om Dominic, hvor hun derefter satte sig på hug og rakte en arm ud i luften i håb om, at han ville komme hen til hende for, at hilse på. Da hun mærkede en snude der snuste til hendes hånd. Hun lod Dominic komme roligt hen til hende så hun kunne kælde ham på hovedet. Hun kunne godt mærke, at han var mere rolig. Hun smilede stille og kørte sine hænder ned af Dominic ryg for, at mærke hvordan hans kropsbygning var og hvordan han havde det med, at hun kørte sine hænder hen over hans hoved, brystkasse, ryg og mave da hun skulle kunne give ham selen på som hun vidste ville være noget han skulle lære fra hende af da der var sjældent nogen som gjorde det ens.
Luce kunne godt fornemme en form for kemi skabe sig hos Dominic, men hun havde stadig lidt svært ved, at finde ud af om han var den rette for hende. Hun ville heller ikke udelukke nogle muligheder hvis der var nogen som passede bedre. "Dust var der ikke noget med, at du kendte andre steder der måske havde nogle hvalpe? For hvis det er vil jeg gerne møde nogle flere inden jeg bestemmer mig" sagde hun til Dust hvor hun derefter vendte sig mere imod Ingrid "Hvis de altså ville kunne holde ham her indtil jeg har set på nogle andre for han virker virkelig dejlig, men har brug for, at møde nogle flere muligheder for har ikke den samme fornemmelse som da jeg fik ham jeg har nu og det er ikke sikkert jeg møder den på samme måde igen" sagde Luce kort og nussede roligt Dominic på halsen "Han er virkelig dejlig og der er en form for Kemi, men må lige have lidt flere at se på for at være sikker på, at det er ham jeg vælger" prøvede Luce, at forklare sig.

Dust stoppede med at lege med hvalpene, da Luce spurgte ham om noget, og kastede så hundenes pive legetøj over i et hjørne, så hvalpene løb derover, for at lege. Han rejste sig op, og gik hen til Luce og Ingrid, så det var nemmere at høre ham snakke, da han snakkede i et mere fredeligt toneleje.
"Jo, jeg kender et par andre hunde opdrætter steder, som vi kan se på hvis du har lyst! Trossalt er dette et vigtigt valg, så det har stor betydning, at du er sikker i dit valg!" sagde han mildt, og bukkede sig ned for at hilse på Dominic, der sniffede til ham, og lod sig nusse af Dust "Dominic virker som en god kandidat, med hans rolige natur, og godmodige opførsel, men jeg forstår din tanke gang!"

"Jeg kan sagtens beholde Dominic her, indtil du har haft tid til, at møde nogle andre hunde! Personligt tror jeg stærkt på, at en førehund er et meget vigtigt valg, så jeg kan godt forstå, du lige vil se dine muligheder an, før du bestemmer dig!" svarede Ingrid i et varmt toneleje. Dust rettede sig let op, og holdt sin arm frem, så Luce kunne mærke den mod hendes, og derved kunne vide, at han tilbød hende sin arm, hvis hun var klar til, at lade ham følge hende ud, og videre til det næste sted, han havde i tankerne.
Så snart Luce var klar, tog han hende med udenfor, hen til det sted hvor han tidligere havde åbnet sin grotte dør, åbnede den igen, og tog hende med indenfor. Som før, lukkede døren bag dem, så han kunne åbne den igen, og denne gang kom de ud et andet sted, der lå i Sunfury. Det sted han havde bragt hende med til, havde engang været en gård, men var for længe siden blevet lavet om, til et hunde træner sted, hvor man kunne optræne hunde, til både udstillinger, hunde shows, samt handikap hunde. Lederen for stedet, kom over til dem, da de var kommet frem, fordi han genkendte Dust.

"Jamen goddag Dust, lang tid siden! Hvad bringer dog dig her til?" spurgte han glad. Dust forklarede ham, at de var kommet for at se, på en følgessvend til Luce, der havde brug for en førehund. Manden præsenterede sig derefter for Luce, under navnet Kim, og inviterede dem så med hen til deres kendel, så hun kunne møde de kandidater han havde for tiden.

Luce nussede stille med Dominic da hun godt kunne lide hans rolige sind. Da Dust kom hen til dem og snakkede til hende smilede hun stille. Hun var glad for, at de kunne forstå hvor vigtigt et valg det her var for hende. Hun nikkede stille til Dust da han sagde, at Dominic var en god kandidat "Det er han også også derfor det er et svært valg, men er også nød til, at holde mulighederne åbne" sagde Luce stille.
Hun rettede sig op da Dust rakte en hånd ned til hende for, at hjælpe hende op. Hun gav Ingrid hånden "Tak for det og tak for, at vise mig dine dejlige hvalpe" sagde Luce venligt.
Luce tog fat i Dusts overarm og fulgte roligt med Dust ud og til det næste sted. Luce var virkelig taknemmelig overfor Dusts hjælp og det kunne man tydeligt mærke på hende.

Da de var kommet hen til det næste sted kunne hun godt mærke, at de var kommet til et sted hvor der var noget varmere end der havde været i Doosmville. Hun skød på, at de var omkring Sunfury, men helt nøjagtigt hvor vidste hun selvfølgelig ikke. Efter Dust hvad de lavede hos ham og manden havde præsenteret sig præsentere Luce sig for ham ordentligt "Hvad er det for nogle hunde de har af racer og aldre som ku være en kandidat som førehund til mig?" spurgte hun Kim nysgerrigt imens de gik hen til kendelen.

"Her hos os, tilbyder vi en lidt bred variation af racer, når det kommer til førehunde, og fordi vi tager unge hvalpe ind løbende, har vi dem i flere forskellige aldre, så du har mulighed for at vælge, hvilken alders gruppe og race du helst ville foretrække, hvis altså du har noget specifikt, som du foretrækker frem for alt!" Kim virkede meget rolig i sin opførsel, men man kunne også høre på ham, at han havde arbejdet med dette længe, hvilket nok var grunden til, at han var lidt general i sin forklaring, til at starte med. Han havde dog mulighed for at præcisere, hvis Luce spurgte ind til mere, og siden dette var hans arbejde, ville han ikke have noget imod det.
Imens gik Dust roligt ved hendes side, og gjorde sit bedste for at være en god støtte for hende, så hun kunne følge ham, velvidende at hun var sikker med ham som fører, og bare kunne koncentrere sig om, at finde ud af de ting, hun gerne ville vide fra Kim.

Da de kom ind i kendlen, kunne man godt høre at der var op til flere hunde derinde, men alligevel virkede det fredeligt, fordi hundene slappede af, og de var generelt rolige, fordi de fleste havde været til træning, eller allerede var opdrættet til at være rolige. Hundene var opdelt i åbne indhegninger, basseret på deres alder og race, og de havde både vandskåle, madskåle, bløde tæpper de kunne slappe af på, og lidt legetøj, hvis de havde lyst til lidt adspredelse.

Luce lyttede roligt til det Kim fortalte. Hun kunne godt høre på ham, at han vidste hvad han snakkede om, men hun havde samtidig behov for noget mere viden omkring hvor meget hvalpene er blevet trænet til netop blinde folk for, for hende var det ikke racen som sådan der var vigtigst "Hvornår begynder du træningen af dem du får ind til, at håndtere en blind person som mig og der tænker jeg med hensyn til at få sele på af en blind person og hvor mange af dem mener du er klar til det uden meget mere træning og hvor mange er klar hvor der er en smule træning tilbage?" spurgte Luce nysgerrigt. Hun vidste at det ville være en meget svær opgave, at finde en hvor der ikke er behov for meget træning "For det jeg søger er en hvalp der ikke skal være ældre end 1 år. Racen betyder ikke så meget for mig. Jeg søger faktisk en rolig hund som gerne må være energisk når den leger, men når den er på arbejde så har den kun fokus på det og ikke fokus på at pjatte. Hunden skal selvfølgelig også være en hyggetrold. Men det vigtigste er også, at der er god kemi imellem mig og hunden for jeg skal jo kunne stole blindt på den da den jo skal være mine øjne i dagligdagen" prøvede Luce at forklare Kim da han jo kendte de hunde han havde.
Luce holdt roligt fast i Dusts arm imens de gik. Hun var begyndt, at vænne sig til at der var andre som førte hende rundt så hun måtte automatisk vise tillid til personen som hun gik med.

Da de kom ind i kennelen kunne Luce godt mærke roen med det samme, men hun kunne også mærke at det kunne gøre det sværere for hende, at finde ud af hvilken hund hun ville have kemi med og da Luce allerede på en måde var blevet lidt glad for Dominic ville de andre hunde hun mødte blive sammenlignet med ham kemi til hinanden og hvor meget de kunne i forvejen.

"Vi begynder som regel at træne hundene, inden for nogle dage efter vi får dem ind, alt efter hvordan hundene er, sådan rent personligheds mæssigt, og når de har fået tillid til den træner, de er blevet tildelt! Vores træning indbefatter alt muligt, lige fra at træneren giver dem sele på, med bind for øjnene, for at gøre dem vant til at blive håndteret på den måde, til at hundene skal føre sin tildelte træner, sikkert fra forskellige steder, til andre forskellige steder, på forskellige tidspunkter af dagen, og under forskelligt vejr!" svarede Kim glad, for at uddybe lidt af den type træning, de gennemgik sammen med deres hunde her.
"Hvis racen er lige meget, så bliver det jo lidt nemmere, at opfylde dine andre krav! Her hos os, er alle hunde trænet til, at når de har selen på, så er de førehunde, og når selen er af, så er de dem selv, plus at de har fået træning i, at reagere på kommandoer, lige fra de normale vi kende, såsom sit og dæk, til andre kommandoer, såsom sele på og den slags! Grunden til at vi har lært dem disse ting, er for at gøre det nemmere for dig som ejer, samtidig med at det er nemmere for hunden at vide, hvornår den er din førehund, og hvornår den er din ven!" mens han fortalte dette, gik han hen mod det område, hvor deres unge hunde befandt sig, og Dust fulgte med, så Luce kunne komme med hen til de hvalpe, som Kim ville vise dem.

"Hver indhegning holder 4 hunde, og lige nu har vi 2 indhegninger, med hunde der passer til dine kriterier!" forklarede Kim, for at give Luce en ide om, hvordan situationen så ud, før han spurgte hende om det næste "Ønsker du at hilse på en indhegning af gangen, eller vil du hellere hilse på hundene en af gangen, så du kan få en fornemmelse af dem, på to mands hånd?"

Luce lyttede roligt til alt det Kim fortalte om hvordan de trænede med hundende og hvornår de begyndte. Luce syntes det lød meget spændende og professionelt måden han forklarede det på. Luce kunne tydeligt høre på Kim, at han satte en stor ære i at hundende fik den bedste træning og det var noget han elskede at arbejde med og det gjorde for hende, at han virkede mere troværdig.
Hun var dog blevet ret overrasket over hvor meget hundene blev trænet i, men det gav samtidig også mening for at det ville blive nemmere for den nye ejer som var blind, at kunne tage til sig istedet for, at hunden skulle lære alt det når den nye ejer har fået den.

Luce blev noget overrasket over, at der var så mange hunde der passede til de kriterier hun havde stillet. Dels fordi hun ikke havde troet, at der ville være så mange hvalpe, men også fordi det gjorde hun ikke helt vidste hvordan hun skulle kunne vælge imellem dem. Luce stod og tænkte lidt over, hvordan hun helst ville hilse på hundene "Jeg tror, at jeg vil møde hundene en af gangen" sagde Luce efter lidt tid.

Kim var typen der satte en ære i sit job, da han følte at det var et vigtigt job, at kunne levere føre hunde, til personer som Luce, der havde brug for den ekstra hjælp, og med denne hjælp, kunne få et bedre liv, sammen med en trofast og hjælpsom ven. Det var derfor han gik så meget op i, at alle hunde de fik ind, fik den bedst mulige træning, og blev forberedt på et godt liv, som nogens hjælper og ven. Da Luce svarede, at hun gerne ville møde hundene en af gangen, nikkede han anerkendene, hvilket mest var for ham selv.
"Det er iorden! Som nævnt, har alle disse hunde, fået den samme træning, men siden de ikke har sele på, får du mulighed for at møde dem, som den personlighed de har, når de er din trofaste ven, frem for når de er din trofaste hjælper!" forklarede Kim, mens han åbnede den ene indhegning, så han kunne få den første hund ud, for at mødes med Luce. Dust hjalp diskret Luce med at rette sig mod hunden, og gjorde det samme, når hun kom til at møde de andre hunde, hvis der skulle blive brug for det.

Den første hund, var meget nysgerrig og glad for at møde en ny ven, hun snussede nysgerrigt til Luce, og var rigtig glad for at blive nusset, have nærkontakt og den slags. Når Luce var klar til at møde den næste, ville Kim føre den hun lige havde mødt ind i buret igen, før han førte den næste ud til hende. Hver hund var personligheds mæssigt forskellig, nogen var mere energiske og legesyge end andre, mens andre var mere rolige og afslappet, men ud af de 8 hunde, var der lidt af hvert til en hver smag. Dust håbede blot, at Luce kunne finde en ny ven i en af dem, eller i det mindste blive mere sikker, omkring de muligheder der var i Dominic, omend han ikke var helt lige så godt trænet, som de hunde der kunne findes her.
Hvis Luce havde nogen spørgsmål, ville Kim med glæde svare på dem, så godt han nu kunne, og det samme galdt for Dust, der også med glæde ville hjælpe hende, hvis hun havde brug for det.

//du må gerne tage dig frihed til, at skrive om hundene, deres opførsel og den slags ^^

Luce smilede venligt til Kim og lyttede roligt til det han fortalte. Det passede hende fint, at hundene ikke ville have sele på når de kom ud til hende for det var nemlig deres almindelige naturlige personlighed som kendetegnede hunden for, for hende skulle den ikke bare være et hjælpemiddel eller noget værktøj for hende, men også en bedsteven.

Da den første hund blev lukket ud til hende blev hun stående med fronten imod den da den kom hen til hende og snuste til hende. Luce kørte roligt sin hånd hen ad hundens hoved. Hun kunne godt mærke på den at den var glad for, at møde nye mennesker, men hun kunne samtidig mærke, at den var meget rolig. Hunden lagde sig ned på ryggen og blev kort nusset på kinden. Luce havde smilt og grinet en smule.
Luce viste at hun var klar til den næste hund ved at rejse sig op og viftede sine hænder til siden som tegn på slut til hunden. Hun kunne mærke på den første hund, at den reagerede på det og satte sig stille foran hendes fødder. "Hvad hedder hun, hvor gammel er hun og hvad race er hun?" spurgte Luce.
De næste 2 hunde som var kommet ud til Luce havde været meget vilde og legesyge. De sprang på Luce så hun måtte bakke for ikke at falde og skubbede til hendes hænder for, at få hendes opmærksomhed selvom hun nussede dem på hovedet. Da Luce ville give tegn på, at hun var færdig med at se på dem blev de ved med, at løbe rundt om hende. Luce rystede på hovedet som tegn på, at de var lidt for vilde efter hendes hoved.
Den fjerde hund som kom ud til hende var meget forsig af sig i forhold til de 3 andre som hun havde mødt tidligere. Hun kom forsigtigt hen til hende og snuste forsigtigt til Luce. Luce kunne fornemme på hende, at hun var meget usikker. Luce satte sig på knæene og nussede stille og roligt hendes hoved, ned af hendes ryg, hen af bagbenene. "Har hun altid været så nervøs? Og hvor gammel er hun og hvad hedder hun?" spurgte Luce nysgerrigt. Luce havde lidt svært ved, at finde ud af om denne hund var en man kunne stole på eller ej når hun var i selen "Hvordan er hun når hun er i selen?" spurgte Luce da hun ikke havde nogen fornemmelse af hende rigtigt pga den nervøse side skinnede meget frem i hendes være måde selvom hun blev mere rolig og tryg jo længere tid Luce kælede for hende.

//Har givet dig æren af at vælge navne, race og alder på dem //

"Hun hedder Nina, og hun er cirka omkring 11 måneder til et år gammel! Lige med hende her, er vi lidt i tvivl om, hvad hun er en blanding af, da ejerne der gav os hende, heller ikke vidste det, men vi ved at hun er halvt schæfer!" forklarede Kim, mens han prøvede at huske det hele, for at være sikker på, at han fortalte Luce, de rigtige informationer, omkring den hund hun nu spurgte ind til. Han kunne godt forstå, at hun ikke var så glad for de mere vilde hunde, de var som regel også mere poplære, blandt folk der trængte til et frisk pust i livet, eller som bare godt kunne lide, mere energiske partnere, når de ikke var i sele.
"Hende her er lige blevet 13 måneder, og hun hedder sjovt nok Lucy!" sagde han i et glad toneleje, da han syntes det var sjovt, at deres navne mindede så meget om hinanden, omend deres personligheder nok ikke var fuldt ud den samme "Lucy har altid været lidt genert og nervøs, når det kommer til at møde nye folk, men vi erfarede under hendes træning, at så snart hun var blevet venner med hendes træner, blev hun meget livlig og glad i trænerens selskab! Under hendes træning, var hun faktisk et pragt eksemplar, så længe hun havde sin træner ved sin side, hun virkede selvsikker, hun var aldrig nervøs, når hun havde sele på, og førte sin træner gennem byen, og hun er efter min mening, en af vores bedste hunde i hendes aldersgruppe! Så hvis du vælger hende, tror jeg virkelig hun kan blive en trofast ven, der vil gøre sit bedste, i dit selskab!"

Imens Luce mødte hundene, stod Dust lidt i baggrunden, så Luce havde mulighed for at møde hundene, uden at de reagerede på hans tilstedeværelse. Han kunne dog hurtigt se når en af hundene, ikke lige var hendes type, da han hurtigt havde erfaret, at hun ikke var glad for over energiske eller vilde hunde, men da hun mødte Lucy, så han lidt nysgerrigt med, for at se hvordan Luce havde det, med en mere nervøs hund. Han syntes dog også at det lød meget godt, at Lucy ikke var sådan hele tiden, men derimod var stik modsat, når hun var sammen med en hun stolede på.

Luce nikkede stille til Kim da han fortalte om den første hund hun havde mødt som hed Nina. Hun kunne godt være en potentiel ven for hende, men hun ville ikke sætte sig fast på en med det samme.
Luce kunne godt se det sjove i, at den fjerde hund hun mødte hed Lucy og grinte selv en smule over det for hun kunne godt se det sjove hvis folk kaldte på hende og det var hunden der havde reageret og hende samtidig. Luce var en smule usikker på om hun ville kunne klare, at have en nervøs hund, men hun havde heller ikke oplevet Luce i selen. Luce lyttede stille til det Kim fortalte om Lucy. Hun kunne godt høre på Kim at der var potentiale i Lucy og hun kunne også mærke på Lucy, at jo mere Luce nussede for Lucy og snakkede til hende blev Lucy mere livlig og begyndte langsomt at snuse Luce i ansigtet før hun langsomt og blidt slikkede Luce på kinden. Luce grinte og nussede Lucy på hovedet "Jeg tror du har ret i mange af de ting du fortæller, men hvordan er hun med at gå i sele når det er en fremmed hun ikke rigtigt kender de første gange, er hun beskyttende hvis nu hendes ejer bliver overfaldet og hvad race er hun egentlig?" spurgte Luce Kim imens hun fortsatte med at nusse Lucy. Da hun havde fået svar på sine spørgsmål rejste hun sig op og gjorde tegn til, at hun var færdig hvor Lucy havde sat sig og kigget ventende op på hende og gik modvilligt med Kim tilbage til hendes indhegning og satte sig ved lågen så hun kunne se ud på dem. Luce kunne godt fornemme Lucys øjne på sig og var i et kort øjeblik hun ikke havde sit syn for hun var sikker på at så havde hun tager Lucy under armen med det samme.
Den femte hund der kom ud til Luce var meget livlig da han kom ud af indhegningen, men da han kom over til Luce havde han sat sig ned og snuste til hendes hånd før han blidt skubbede til hendes hånd med snuden. Hun nussede ham stille på hovedet hvor hun derefter satte sig på knæene og nussede med ham. Han gik rundt om hendes hånd så Luce bare skulle holde hånden i luften for, at han blev kælet for "Hvad er det her for en skønhed?" spurgte Luce og der havde hun hentydet til både hans alder, navn, race og hvordan han var ellers normalt.

"Lucy er en labrador retriever, og når hun er i sin sele, sammen med den person hun stomer på, er hun meget selv sikker, og gør et rigtig godt stykke arbejde som førehund! Hun er desuden meget loyal og beskyttende, overfor den hun knytter bånd med, og da vi testede hende og de andre i hendes gruppe, for at se hvordan de håndterede overfald, var hun ikke det mindste bange for at beskytte sin træner, så godt hun kunne! Vi tror det kommer lidt af hendes nervøse personlighed, der gør at når først hun føler sig tryg sammen med en person, er hun mindst lige så beskyttende overfor denne person, som hun er nervøs og genert, når det kommer til at møde nye personer!" forklarede Kim. Hans forklaring var måske lidt stor i det, men han følte at Lucy havde fortjent, at han forklarede hendes personlighed ordentligt, da folk godt kunne misfortolke hendes personlighed, når de først mødte hende, som værende tegn på at hun ikke var så godt egnet, selvom det var langt fra sandheden, lige med hende.

"Den her glade basse hedder Nicholas, han reagere dog også på Niko, han er 15 måneder gammel, hvilket gør ham til den ældste i hans gruppe, og han er en flatcoated retriever, blandet med schæfer!" startede Kim med at fortælle, mens han smilede lidt over at se Niko, være sit sædvanlige glade og livlige jeg "Han er lidt en modsætning til Lucy, når det kommer til personlighed, da han elsker at møde nye venner, men heldigvis er han ikke så modsat, når det kommer til hans træning! Niko ligger nr 2 i gruppen, han er næsten oppe på samme niveau some Lucy, når han har sin sele på, og jeg tror ikke der skal meget til, før han bliver lige så god en førehund som hende! Når han ikke har sele på, elsker han at være i selskab med sin træner, han elsker at være ude og røre sig, især hvis det indbefatter at sprinte efter en pind, eller en freesbe, og så har vi oplevet med ham, at hvor Luce er nr 1 i selen, så er hun nr 2, når det kommer til at kælde, for der er Niko den største kældepotte!"
Kim havde personligt været Nikos træner, så derfor havde han nemt ved at snakke om lige denne vovse, da han havde haft en masse gode oplevelser med ham, og var stolt af hvor godt Nino klarede sig.

Luce kunne godt mærke på sig selv, at hun havde lidt svært ved, at vælge for Dominic var dejlig, men han krævede alligevel meget arbejde for hende at få ham trænet op til hendes behov. Lucy havde hun svært ved, at greje, men det at hun var begyndt, at blive rolig med tiden og med det Kim fortalte om hende gav det også rigtig god mening for hende. Der havde Lucy tilgengæld skubbet tanken om Dominic af banen. Hun håbede lidt, at hun ville blive mere sikker ved de restende 4 hunde.

Da hun havde fået svar på hvem den femte hun var som hed Nicholas, men reagerede på Niko gjorde det hendes beslutning endnu svære for hende da både Lucy og Niko virkede til, at være nogle dejlige hunde også selvom de var over hendes alder af krav, men det havde været dem som virkede stadig meget unge i det og var kommet langt så hun ikke skulle fokusere så meget på hendes træning, men lære dem at kende som de er samtidig med de allerede kunne det som Speedy. Niko lagde sig på ryggen, hvor Luce nussede ham på maven, hvor Niko begyndte at spjætte med det ene bagben imens han lå med tungen ude. Han trak vejret hurtigt, men man ville tydeligt kunne høre, se og mærke på ham at han nød det. Hun kunne godt høre på Kim, at han havde arbejdet meget med Niko på måden han fortalte omkring hende på.
Da Luce var ved at være klar til at skulle hilse på de sidste 3 rejste hun sig roligt op igen og gjorde tegn til hun var færdig, hvor Niko blot satte sig ved hendes fødder og kiggede op på hende og ventede på hvad der skulle ske.

De sidste 3 hunde som var kommet hen til Luce havde været for vilde og sprunget rundt selvom man prøvede at snakke til dem havde de ikke hørt efter og den sidste som også var den yngste i flokken havde direkte løbet hen for, at lege med Dust. Luce stod stille og tænkte over de hunde hun havde mødt denne dag "Du har faktisk gjort det svært for mig, at vælge for både Lucy og Niko virker til, at være nogle virkelige dejlige hunde og selvom de begge er over mit alderskrav så kan jeg se på de 2 at det ikke har nogen betydning" sagde Luce eftertænksomt imens hun prøvede at bestemme sig for om hun skulle vælge en af dem eller skulle søge videre, men hun vidste også godt at det ville være svært eller rettere nærmest umuligt for andre hunde at måle sig med de 2.

Dust kunne ikke lade være med at grine lidt, over den sidste hund, da den var kommet hen til ham for at lege. Han kunne allerede nu regne ud, at den og de 2 andre af de sidste 3 hunde, nok ikke var kommet med, i Luces overvejelser om, hvem der skulle blive hendes nye følgessvend, men han syntes nu stadig den sidste var nuttet, fordi den havde så meget livs glæde, og bare elskede at møde nye væsner, samt at lege hvis den fik mulighed for det. Da denne så var kommet tilbage i sit bur, gik Dust hen ved siden af hende, og lyttede til hvad hun sagde til Kim, omkring Lucy og Niko.
"Hvis du ikke har noget imod at høre det, kan jeg give min mening om situationen, i håb om at det kan hjælpe dig lidt på vej, med dit valg!" sagde Dust mildt, hvorefter han holdt en lille pause, for at se om det var okay med hende, før han gik i gang med at fortælle "Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg det bedste du kan gøre lige nu, det er at overveje hvilken af dem du kan se dig selv sammen med fremover, basseret på deres personlighed! Det lyder til at både Lucy og Niko, er glade og livlige hunde, i hvert fald når de er i selskab med deres ejer, så personligt ville jeg kigge på, om jeg kan leve med lidt mindre træning i selen, i bytte for Lucy der er lidt nervøs omkring nye mennesker uden for selen, eller lidt mere træning i selen, i bytte for Niko der er mere imødekommende uden for selen!"

Kim ventede lidt med at sige noget, nu hvor Dust var trådt frem, og begyndte at snakke med Luce, for at hjælpe hende med at vælge. Han var selvfølgelig klar på, at svare på et hvert spørgsmål, og en hver sætning der måtte være rettet i hans retning, men udover det lod han Dust og Luce om at snakke sammen. Personligt kunne Dust godt lide Lucy, han syntes hun var sød, og da hun hilste på Luce tidligere, syntes han det så ud som om, hun så ud til at have et rigtig godt potentiale for, at kunne blive en god ven for Luce, når hun ikke havde sele på, men selvfølgelig var det op til Luce, hvem hun følte var den bedste kandidat til jobbet.