Why Are You Here? ((Sajro))

Han sad bare med hedne vuggede hende stille fra side til side og holdt hende ellers bare ind til ham så hun kunne få det bedre hurtigt. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til at det var hans skyld, men han smilede stille. Hvis Lea blev sluppet fri af den slags ville han aldrig have den oplevelse igen.

''Hvordan låser vi hende inde igen?''

Han kyssede hende lidt mere intenst denne gang på læberne. Han holdt stille kysset og nød at sidde med hende, og talte så stille til hende da det var vigtigt at hun vidste at hun betød mere for ham end at have den form for sex.

''Hvis det skader dig at vi har sex sådan så har vi det ikke igen!?''

Han sagde det som et spørgsmål, men egentligt var det det ikke. For pokker Yue havde vel knap nok været til stedet og nydt det, det var vel faktisk Lea der havde nydt det voldsomt var det ikke?

Hun fik langsomt samlet sig selv op fra jorden igen og sat de manglende dele i pudslespillet i hendes indre sammen. Hun trak vejret dybt og indsnusede hans duft, mens hun lod sig berolige helt af hans varme favn. Lea ville ikke være skupper fri, hvis de havde nået at binde hende, før det var sket, men grundet, at hun kun havde været bundet med 1 ud af 5 lænker mentalt, så var hun sluppet fri. Hun slappede bare stille af og trak vejret tungt, før hans spørgsmål nåede hendes øre. Hun fugtede stille sine læber, før hun svarede ham med en lav stemme "Hun har våben nu, så bedste mulighed er at slå hende på min hjemmebane" Hun tænkte stille og nikkede bekraftende, mest til sig selv, før hun mærkede hans læber imod sine igen og hun besvarede det med lukkede øjne og kærligt tilbage. Hun ville gøre næsten alt for at tilfredsstille ham, så hvis det betød, at han blev lykkelig på den bekostning, at hun overgav sig til Lea, så var det det, hun ville gøre. Han virkede oprigtigt bekymret for hende og en smule oprørt over det. Hun så bare stille ned, før hun svarede ham med en lav stemme "Det skader mig ikke, men alle dyriske handlinger giver Lea styrke, hvis hun ikke er bundet" Hun vidste, at hun skulle have taget sig af Lea allerede den gang Lya slap hende fri og hun forbandede sig selv langt ind i helvede over, at hun ikke havde gjort det den gang. Hun havde nydt det og været til stede frem til han havde lagt hende på alle fire. Det var hvertfald der til hun kunne huske, men hun var nok først blevet skubbet helt tilside, da Lea havde taget over og skubbet ham ned at sidde. Lea havde fra starten skubbet hende langsomt væk og da han virkede til at kunne lide det havde hun givet slip og ladt Lea styre kroppen. Hun ville nok heller ikke have fået kontrollen tilbage, hvis Lea ikke havde ønsket, at hun skulle hun se ham i den tilstand. Lea havde vidst, at det ville hyle hende helt ud af den...

''Hvordan kan jeg hjælpe med at lænke hende så?''

han kunne ikke lade være med at være en smule glad for at der faktisk var en mulighed for at kunne opleve det fra før igen. Det gjorde ham en smule glad, men en ting der irriterede ham var at han kunne mærke at vel egentligt kunne lide Lea lidt også, grundet hun var så vild, dyridk, brutal og legesyg... Men det ville nok ikke kunne bruges til noget...

''Så hvis hun lænkes helt, vil den slags som før være mere sikkert? MEn hvis hun er lænket kan det vel slet ikke ske?''

Han så lidt på hende, fordi hvis han ikke tog helt fejl var det jo Lea der havde styret kroppen, og det kunne hun vel ikke hvis hun var lænket? Han hadede sig selv for at tænke på at han ikke ville have hende lænket så...

Hun tænkte stille, men behøvede det enlig ikke, for at svare på hans spørgsmål, da det var ret så lige til "Det er jo en kamp, der forgår her inde" hun lagde stille hånden på hoved, før hun fortsatte "Så jeg går ud fra, at jeg ligger mig i trance og tager kampen med hende der. Du ville nok kunne gøre det, du normalt gør" Hun så bare stille ned. Det var forståelig, at han kunne have fået følelser for Lea også, da Yue og Lea oprindeligt havde været samme person. Hun ville ham kun det bedste og hvis han ønskede den del af hende, der havde taget navnet Lea, så måtte det være sådan det skulle blive. Hun lyttede stille til hans næste ord og kunne godt mærke på ham, at det ikke tiltalte ham så meget at forsejle Lea, hvis det ikke var muligt, at han ikke kunne opleve det, som han lige havde oplevet med Lea igen. Hun svarede ham med en svag stemme og var en smule ked "Det ville være sikkert ja, der er selvfølgelig en vis fare, men det ville være mere sikkert end nu" Hun trak vejret stille og sukkede lydløst, før hun fortsatte "Det ville være muligt, bare ikke det første stykke tid. Oprindeligt var vi samme person, hvilket ville sige, at hvis hun bliver lige så svag igen, ville hun langsomt blive en del af mig og derefter ville det være muligt, stadigt risikablet men muligt" Lea ville godt kunne styre kroppen, hvis hun var lænket, hun ville bare blive forhindret i at gøre noget imod Lyas eller Yues villige. Hun så bare fortsat ned og kunne mærke den sviende smerte i tårekanalerne igen, men nægtede dog at vise det over for ham, så hun bed sig bare stille i læben...

''Jeg vil ihvertfald gerne hjælpe det jeg kan... Men gør det kun hvis du føler dig sikker eller at det er nødvendigt, vil ikke se dig komme til skade grundet det nemlig...''

Han smilede stille til hende, og kunne så både høre og se på hende at hun var en smule ked af det, var det fordi hun kunne mærke at han egentligt også godt kunne lide Lea og gerne ville have det som Lea kunne give ham? Han tænkte lidt over det, og kiggede så på ehnde kort.

''Yue... Så lænker vi hende og venter til det er sikkert, eller ihvertfald nogen lunde sikkert, og du føler at du ikke er bange for at gøre det. Det betyder heller ikke så meget for mig, hvis du ikke kan opleve det lidt, hvilket du jo nok ikke gjorde det var vel Lea der nød det?''

Han kyssede hende blidt på læberne igen...

''Men hvis hun lænkes helt, ville du så kunne mærke det og nyde det, fordi så vil jeg gerne, men hvis det kun er Lea der nyder det så vil jeg ikke...''

Hun tænkte stille over hans ord og nikkede bare langsomt, før hun svarede "Jeg ville aldrig føle min hundrede procent sikker på at gøre det, da udfaldet ikke ville kunne forudsiges, før det er ovre...For her inde..." Hun klappede sig selv let på hoved "...Kan altting ske" Hun så bare stadig ned, mens hun holdte om sine ben. Grunden til, at hun var ked, var nemlig den, at han virkede til bedre at kunne lide Lea, hvilket både gjorde hende ked og gav hende den her varme og vrede følelse, der bare fik hende til at ville få Lea i småstykker på stedet. Hun troede nok Lya havde kaldt følelsen for Jalouxi på et tidspunkt, men hun var ikke sikker. Hans forsikringer om, at de skulle vente til hun var klar og at det var nogenlunde sikkert, nikkede hun bare langsomt til, men da han nævnte det med Lea svarede hun bare lavt "Jeg var med til du satte mig ned på alle fire" Hun så bare ned i jorden og mærkede så hans læber blidt imod sine. Hans ord nåede hendes øre og hun svarede bare med samme stille og lave stemme som før "Hvis Lea bliver lænket og vi bliver smeltet sammen igen.." Hun foldede hænderne, som for at ilustrere, at de flød sammen, før hun fortsatte "Så ville jeg være med hele vejen i gennem, så vidt jeg ved... Der ville altid være en lille risiko, men i bund og grund ja..." Hun tænkte bare og betragtede sine foldede hænder...

Han kunne ikke bedre lide Lea end yue, men han ville nok indrømme at han ville kunne lide Yue endnu bedre hvis Lea blev en del af hende. Han kyssede hende bare ned af halsen, mens han stadig sad og holdt på sin egen hals, så blodt ikke flød alt for meget selv om blødningen faktisk allerede var stoppet rimeligt...

''Søde... Hvorfor er du så ked af det? Hvis det er fordi du ikke kan det før, så er det lige meget... Jeg kan lide dig som du er!''

Han kyssede hende lidenskabeligt på læberne, og greb fast om hendes hoved, og holdt bare kysset længe. Han var virkelig glad for hende, og det var noget af det mest fantastiske at være sammen med hende.

''Jeg elsker dig Yue... Men kunne virkelig godt bruge et bad...''

Hun havde fået en smule ondt i hoved af alle de følelser, snakke om følelser og komplicerede ting, der skete i hendes hoved. Det var alt sammen ting, som hun oprindeligt bare ikke skulle have haft noget at gøre med og når hun så fik hældt en spand med hele molivitten i hoved på en gang, så burde han nok kunne sætte sig ind i, at hun blev forvirret og fik ondt i hoved. Hun mærkede hans læber, der blidt kyssede hende ned ad halsen og så hans ord. Det kildede underligt inde i hende, hver gang han kaldte hende endten ved navn, søde, smukke, darling, hon og ting i den dur, ting, der fik hende til at blive helt pyldret og blød i knæene. Reaktionen nu blev dog neddæmpet en del, da hun var trist, men den lettere kildrende følelse var der stadig. Hendes stemme var stille og hun så stadigt ikke op, da hun svarede ham "Jeg er bare så forvirret over alle disse..." Hun sagde det stille og trak lidt på næsen, da hun overhoved ikke var i nærheden af at påstå, at hun havde dem "...Følelser..." Hun mærkede så hans læber imod sine og den kildrende fornemmelse var tilbage. Hun lukkede bare stille øjnene og besvarede det blidt. Hun elskede ham og det bare at kunne være sig selv sammen med ham, det at føle sig elsket, det var som om den lille kolde og grå klump -der en gang havde været hendes hjerte- begyndte at slå langsomt igen, hvilket både gjorde hende sårbar, men også fik hende til at se altting på en ny måde. Hans ord nåede så hendes øre og fik hende først til at få den kildrende fornemmelse igen, før hun så smilede og begyndte at grine en smule over hans kommentar, der overhoved ikke passede ind i samtalen. Det lettede virkelig at grine en smule og det fik smilet til at nå hendes øjne, før hun leende svarede "Nu du siger det, det kunne vi vidst begge" Hun tænkte ikke så meget over det, men rejste sig bare stille, før hun fortsatte "Var det noget med, at jeg skyldte dig et bad=" Hun sagde det med et glimt i øjet og ventede bare på, at han også ville rejse sig...

''Det er okay 'love'...''

Han kyssede hende bare og holdt kysset rimeligt længe. Hun var bare fantastisk og han kunne aldrig beskrive helt præcist hvor fantastisk hun var. Det var virkelig ikke nemt at skulle beskrive nogen som hende som han elskede så højt som han var kommet til at gøre.

''Ja du kunne vist også trænge til et... Og ja du skylder!''

Han sagde det drillende og rejst sig så op, hvor han dog vaklede lidt, da han stadig var lidt omtåget og ør over at have mistet så meget blod. Han smilede stille til hende og sagde så noget mere...

''Egentligt er det godt du ikke er så hård ved mig.''

Han sagde det grinende.

Hun lyttede bare til ham og så var ordet der igen; Love. Hun kunne mærke, hvordan hun mentalt slog kolbøtter og klappede i hænderne med et tøset grin på læben. Hun mærkede så hans bløde læber imod sine og besvarede det bare lidenskabligt og kærligt. Hun havde det virkeligt svært med alle de følelser og når hun så kun kunne katagorisere dem efter 'gode' og 'dårlige' så var det ikke helt nemt at sætte ord og følelser på dem, men så længe hun ikke overvejede, hvad de betød, så gjorde det hende ikke noget. Hun smilede bare og grinte en smule fjollet af hans ord. Hun trådte stille hen for at støtte ham, da han valkede en smule og øjnene blev fyldt med bekymring. Hun skulle lige til at spørge, om han var okay, men han kom hende i forkøbet og sagde noget, der fik hende til at rynke panden lidt, før hun spurgte "Hård ved dig?... Har du kigget ned ad dig selv fornyligt? Du ligner jo et krigsoffer!" Hun smilede lettere drillende, men bag smilet og den drillende tone var selvbebrejdelsen gemt, da hun bebrejdede sig selv, for at han var blevet brugt som Leas væssebrat. Hun støttede ham bare en smule, før hun begyndte at gå tilbage imod søen...

''Det er det jeg mener... Dette er jo Leas værk... Du bide kun og skær mig lidt, men slet ikke sådan her... Det er derfor jeg godt kan lide dig søde.''

HAn smilede stille til hende, mens han nåede ned til søen. Han smilede stille til hende mens han trak hende med ned i vandet. Han lod dem synke langsomt ned i vandet, mens han stille lod hans ene hånd glide op af hendes mave...

''Du er egentligt utroligt smuk, og lækker klædt i mit blod...''

Han nappede hende i halsen ganske stille, inden han fortsatte det han sagde...

''Men vil nu stadig gerne være ren...''

Hun smilede bare en smule genert af alle de komplimenter til hende, der lå gemt i hans ord og så ordet igen; Søde. Hun bed sig letter genert i læben, mens hun så ned i jorden og en smule farve fandt vejen til hendes kinder, hvilket ikke var helt så synligt, da hendes kinder også havde fået en omgang blod hist og her. Hun svarede bare stille "Ja... Men Lea er en tidligere del af mig, så det er jo til dels min skyld" Hendes ord var ikke helt overbevisende, men dog var de hundrede procent sande. Hun lod sig bare smilende føre ned i vandet og kom langsomt under. Hun mærkede så hans hånd imod sin mave og et bestemt billed væltede ind over hende. Det var som om hendes blik skrættede som i et gammel tv, der har dårligt signal og skifter mellem to kanaler. Hun kunne se ham og hende stå på samme måde, ham med hånden på hendes mave. Hende smilende lykkeligt og med hånden blidt lagt på hans. Hendes mave var dog større og hun så ud til at være gravid. Hans hånd, der blidt nussede hendes mave og hans øjne, der lyste af kærlighed til hende, mens han blidt kyssede hende på maven. Hende, der var ved at revne af lykke, stolthed og kærlighed. Og så forsvandt billedet helt igen, to sekunder og så var det væk, da hans ord trak hendes opmærksomhed. Hun smilede bare til ham, og mærkede hans blide nap i hendes hals, før hun svarede lettere drillende, efter han var blevet færdig "Syntes du? det kunne være jeg så skulle iklæde mig det lidt oftere" Hun drejede en gang rundt om sig selv med et drillende smil i mundvigen, før hun stoppede og trådte stille hen til ham, mens hun lod hænderne glide hen over hans bryst og op, så de nåede hans nakke, mens hun stille så op på ham med kærlie og taknemlige øjne...

''Ja og den dag hun er en del af dig igen ville jeg elske at det var dig der gav mig denne
bahandling... Dig der kunne nyde det som Lea lod til at gøre det.''

Han smilede stille til hende og fulgte hende med øjnene ganske stille, og begyndte at gå helt selv, da han begyndte at kunne det sagtens. Han smilede stille til hende da hun snakkede om at hun måske skulle klæde sig i hans blod ofter...

''Hvis det betyder du er nøgen og, eller vi har sex... Så er det et klart ja!''

Han smilede drillende. Nød at hun faktisk også var meget glad for sex. Fordelen ved at være sammen med en dæmon kunne han forestille sig. Det var egetligt sjovt at han tænkte sådan.

Han sitrede under hendes bløde og blide berøringer som dog ikke fjernede meget blod... Nok fordi han ikke rigtigt havde vand på overkroppen endnu. Han smilede bare kærligt til hende...

Hvor havde han været hele hendes liv? Det spørgsmål stillede hun smilende sig selv i stille sind, mens hun bare smilede genert og så en smule ned i jorden, da hun svarede "Du er alt for sød over for mig" Hun mente det virkelig. Enhver normal person med hoved i orden ville da være hunderæd efter den behandling Lea havde givet ham! Så spørgsmålet dukkede bare op i hendes sind igen; Hvorfor var det han blev? Hvorfor stak han ikke bare af over hals og hoved? Hun forstod det ikke. Hun lod ham bare gå selv, da han virkede til at kunne, men gik ikke længere fra ham, end at hun ville kunne træde til, hvis han fik det dårligt. Hans svar fik hende til at grine en smule og hun svarede bare leende og drillende "Det kunne jo være jeg skulle gøre det... Bare for at se, hvor længe du kunne holde fingerne væk" Den halvt skjulte udfordring var ikke til at tage fejl af og hun lod som om hun overvejede det. Det var rigtigt, at hun var noget mere sexglad end et normalt menneske, men det var dog forspillet hun holdte mest af, den del af det, hvor hun lokkede offeret med ind i en tom gyde eller med dybt ind i skoven. Hun tænkte stadig på den måde, selv om hun ikke havde været på jagt siden hun mødte ham og han havde stoppet hende midt i et måltid. Hun fandt det selv en smule komisk, da hun langt fra så ham som et svagt offer, der bare skulle lokkes tæt på, for at flå stuben over på det. Hun smilede bare kærligt til ham, før hun lod hænderne glide blidt over hans torso igen, så hun kunne samle noget vand op med hænderne og med faste -og blide- bevægelser begyndte hun at vaske hans bryst og overkrop ren. Hun kunne se de nye sår tydligere, da hun langsomt fik vasket ham ren og det chokkerede hende stadig en del, at han virkelig kunne overleve dem alle sammen. Et spørgsmål dukkede så endnu en gang op i hendes stille sind og hun overvejede det bare, mens hun glod hænderne halvt gnide halvt nusse blodet af hans krop, lidt i frygt for at sårene ville gå op igen...

''For sød? Nej det er noget du misforstår... Jeg er ikke sød nok... Du fortjener endnu mere smukke.''

Han kunne godt høre hvordan hun drillede ham med det hun sagde, og han ville nok have svært ved at holde fingrene fra hende med mindre hun direkte sagde at hun ikke ville have at han gjorde noget ved hende, og derfor sagde han også som han gjorde...

''Kan jeg nok ikke særligt længe, med mindre du siger du ikke vil have det...''

Han kyssede hende blidt på læberne og sukkede så nydene da hun begyndte rense ham, og hun rørte hans sår og smerten var stadig lidt af en nydelse, men det fik ham også til at synke i knæ og til sids lagde han i vandet, med kun hovedet over vand...

Endnu en gang lykkedes det ham at fremkalde den kildrende følelse i hendes mave og hun smilede bare fåret over hans smirende ord. Hun opgav bare at diskutere det med ham for nu, da den lille pige i hende mentalt hoppede op og ned af glæde og overhoved ikke var til at diskutere med. Hun var stadig overrasket over hans ærlighed, da han svarede hende igen og hun rystede bare smilende på hoved. Hvordan i alverden havde han bildt sig selv ind, at hun fortjente ham? Hun mærkede så hans læber imod sine og hun lukkede øjnene stille, mens hun besvarede det. Hun nussede og gnubbede bare blidt blodet af ham, så vandet langsomt blev farvet dybtrød omkring dem. Hun blev bare ved med at vaske ham ren, da han lagde sig ned, så kun hans hoved var over vandet. Hun satte sig så bare stille ned et stykke ude i vandkanten, så hun kunne trække ham hen til sig, hvilket resulterede, at han kom til at ligge med ryggen imod hende og hvilende med hoved på hendes kraveben, mens hun bare lod hænderne løbe over hans overkrop, der bar fem tydeligt dybtrøde sår, som hun stadig havde svært ved at se på uden at føle skyld over, hvad Lea havde gjort imod ham. Hun smilede bare stille, mens de sad sådan. Hun brød så stilheden efter et stykke tid "Søde?... Må jeg stille dig et spørgsmål?" Hendes tonefald var tænksomt, mens hun bare ventede på hans svar uden at stoppe med at massere og nusse blodet af hans krop...

Han lagde bare og nød egentligt den blide og kærtegnene behandling virkelig meget. Det var ikke noget han havde helt forestillet sig fra hende, men det var yderst behageligt at mærke hende rense hans krop på den måde. Det var virkelig rart at hun gjorde det så blidt og hver gang hun rørte hans sår kunne han ikke lade være med at sukke nydene over det...

''Selvfølgelig må du det 'love'...''

Han kyssede hende blidt på hagen da det var det han kunne mærke, og derefter smilede han bare stille til hende. Det var virkelig dejligt at ligge der med hende...

''Du er fantastisk...''

For bare få uger siden havde hun heller aldrig -død og helvede- kunne forstille sig selv sidde på denne måde med ham eller i det hele taget bare et andet levende væsen. Hun ville have leet højt og nok ladt møgungen, der påstod det leve, bare for at holde ungen som hofnar. Hun smilede blidt over hans små suk, når hun lod hænderne glide over hans sår. Hun mærkede den kildrende følelse i maven igen, da han brugte ordet igen; Love. Hun bed sig kort i læben for at holde fokus, hvilket ikke lykkedes, da han stragte halsen og kyssede hende på hagen. Hun måtte lige tænkte lidt, før hun kunne huske spørgsmålet og hun smilede stille, da hun så endeligt spurgte "Du har fortalgt mig, at du er en Nightcan, men hvad er en Nightcan enlig?" Hun fandt det en smule skamfuldt, at hun blev nødt til at spørge ham om, hvad hans race enligt var, da hun aldrig havde hørt om den før og ikke en gang små rygter om det kunne hun opsnappe. Hun smilede bare stille over hans næste ord og kyssede ham så blidt på håret, trak det ud, før hun stille hviskede kærligt "Så må du være en drøm blandt drømme" Hun nussede og vaskede ham bare ren, men fortsatte nu ud på hans overarme...

Han havde ikke lige regnet med at det var det hun ville spørge ham om, men okay hun skulle da have lov til at spørge ham hvis det var det hun gerne ville vide om ham. Han smilede bare stille til hende inden han begyndte ganske stille at forklare om hvad Nightcans var for et væsen...

''Vi minder meget om almidelige varulve, udover vi elsker blod lidt på niveau med vampyre og bloddæmoner, så er vi mere dyriske og bundet til naturen. Vi er større stærkere og hurtigere end de fleste andre racer når vi skifter form. Vi healer hurtigere end normale varulve. Vores varulveform er præget med horn. Vi har en særlig evne der gør at vi er immune overfor al psykisk magi eller evner.''

Han sukkede lidt nydene og fortsatte så

''Den første Nightcan var en varulv der blev mere og mere beskyttende overfor naturen, og derfor blev vi skænket disse gaver som vi har fået af naturen selv. Jeg er dog speciel da normalt skal NIghtcans fødes, men jeg er blevet skabt gennem et ritual hvor jeg blev bidt.''

Hun smilede bare stille, mens hun overvejede, hvor langttid hun havde fået til at gå med at spekulere over, hvad en Nightcan enlig var, men hun opgav hurtigt, da det ikke var til at tælle eller holde styr på, så konklussionen; Meget lang tid! Hun indstillede sig så bare på at lytte til, hvad han fortalgte, da han begyndte. Hun blev bare ved med at nusse og massere blodet af hans hud, mens han fortalgte. Det første han fortalgte forklarede, hvorfor han så godt kunne lide blod, hvorfor han healede unaturligt hurtigt, hvorfor han var så utrolig stræk, udholdende, hurtig og i det hele taget bare veltrænet. Hun smilede bare en smule mere, da han sukkede endnu en gang over hendes berøringer. Hun lagde så hoved let til siden, så hans hoved kunne hvile ved starten af hendes hals, før han gav sig til at fortælle videre. Hun smilede bare stille og hans ord forklarede, hvorfor han også virkede til at elske naturen lige så meget som Lya, Englen -havde gjort-, den gamle -havde gjort- og hun enligt også gjorde, dog ikke så meget som de førnævnte tre. Hendes ene hånd gled stille op over hans arm igen, før den fandt vej til hans hoved og blidt begyndte at nusse ham i hårbunden, mens den anden hånd stadig blev ved med at fjerne blodet fra hans krop. Hun nikkede bare stille til hans forklaring med et smil på læberne...

Han sukkede bare nydene ved de fleste af hendes berøringer og kom til at rødme lidt da han tanker faldt på hvor behageligt det ikke ville blive når hun nåede ned af hans krop, til de lidt mere intime områder...

Han kunne ikke længere helt holde fingrene fra sig selv, og begyndte på samme måde som hende at vaske hendes krop, eller ihvertfald der hvor han kunne nå, og han nussede hende også bare på samme måde, dog kunne han bedst når hendes baglår, øverstedel af ryggen og hendes bryster... Han gjorde det ganske blidt hvor han startede med hendes bryst da han regnede med at hendes ryg var rimelig ren...

''Du er så helt fantastisk og dejlig.''

Hun smilede bare kærligt til ham og hånden -der vaskede ham- begyndte langsomt at gå ned over hans ene lår, hvor hun fortsatte med de blide berøringer og langsomt fik nusset ham ren. Hun lagde ikke mærke til, at han rødmede, men nussede ham bare i hårbunden, mens hun nussede blodet af hans lår og sørgede for, at bevæge sig langsomt ned over hans inderlår. Hun mærkede så, hvordan han selv begyndte at nusse og gnubbe blodet af hende, hvilket resluterede i, at hun sukkede stille af nydelse over hans berøringer. Hun elskede bare at sidde sådan med ham, nusse og forkæle ham uden, at det skulle være eller føre til sex. Hun smilede bare kærligt til ham kyssede ham blidt på halsen, som hun allerede havde gnubbet ren kort for inden. Hans ord fik hende til at rødme en smule og hun smilede bare lettere genert og kærligt, da hun svarede ham "Så må det her være den drøm jeg ville dø for" Hendes stemme var fyldt af kærlighed til ham og hun kunne virkelig ofre sit liv for ham, hvis det var det, der skulle til for, at han ville blive lykkelig. Hun lukkede bare stille øjnene og sukkede nydende, mens hun blidt nussede hans lår fri for blodet...

''Men jeg ville ikke bryde mig om at leve hvis du var død...''

Han havde virkelig heller ikke brug for at skulle igennem det en gang til. At miste den han elskede til døden, og det skulle ihvertfald ikke ske på samme måde som med Lyssa, hun skulle ikke blive voldtaget til døde, det ville sende ham ud i en afgrund.

Han sukkede bare nydene da hun bevægede sig ned over hans lår. Han vidste ikke hvor langt hun ville gå med dette der mindede om et forspil, men at have sex var ikke lige det han havde brug for da han bare ville blive udmattet...

''Yue... ingen sex okay? Alt ander er ok, men sex vil jeg ikke kunne holde til...''

Han smilede stille til hende...

Hun tænkte stille over hans ord og svarede så bare afværgende "Hvis jeg valgte døden ville det blive mentalt, så du ville stadig have Lya og Lea" Hun smilede så lidt, før hun tilføjede "Jeg er jo allerede 'død'" Hun havde ingen planer om at smide sit liv væk, ikke nu hvor det endelig var begyndt at give mening igen. Hun smilede bare blidt og lod hånden glide over på det andet lår, hvor hun begyndte at nusse ham fri for blod. Hun havde ingen planer om at gå vidre, da oplevelsen fra før stadig sad dybt i hende og hun var fysisk udmattet, efter Leas kontrol af kroppen. Hans stemme nåede så hendes øre og hun smilede bare lidt, da det var præcis, hvad hun selv havde siddet og tænkt. Hun svarede ham bare blidt "Jeg havde heller ikke tænkt mig at gå vidre, men der er jo næsten ikke et sted, hvor du ikke er smurt ind i blod" Hendes stemme var en smule leende, mens hun bare nussede ham i håret og blidt masserede blodet af hans lår sammentidig med, at hun smilede tilbage til ham med et kærligt blik i de natsorte øjne. Hun nød virkelig bare at sidde på denne måde og nærmest være isoleret fra alle andre i hele verden...

''Det ville jo aldrig være det samme uden dig... Den ene af de andre er for blødsøden og den anden er alt for brutal... Du er præcis som jeg vil have det, perfekt på alle måder jeg kan forestille mig...''

Han smilede mat og sukkede bare nydene til hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige til det med at hun allerede var død men han valgte ikke at svare hende. Da han så kom i tanke om hvad hun mente. at hendes krop jo allerede var død, og det var jo også sandt...

Han sukkede nydene da hun begyndte på det andet lår. Det føltes meget rart, men han ville egentligt ikke have noget imod hvis hun gik vidre, så længe det bare ikke blev helt til sex...

''Søde... Du må gøre alt, vil jo gerne være helt ren...''

Han smilede en smule drilsk til hende.