Why Are You Here? ((Sajro))

Hun smilede bare af hans ord og nænnede næsten ikke at undergrave hans argument med, at Lya og Lea på et tidspunkt ville smelte sammen og både have den brutale, søde og det midt i mellem, dog med enorme humørsvingninger. Hendes krop var allerede død og det var en af de ting, en af de minder, som hun aldrig ville glemme, det var hun sikker på. Det løb hende så koldt ned ad ryggen, da hun kom til at tænke på, at hendes far stadig ledte efter hende, hvilket oprigtigt gjorde hende mere bange end tanken om Lea, da hendes far ikke kunne lænkes eller fortænges, han ville kunne gøre Sargonis ondt, uden hun ville kunne lægge sig imellem. Hun smilede bare mat og kærligt til ham, mens hun blidt nussede hans lår frit for blodet. Hun havde allerede sat sig for, at hun ikke ville gå specielt meget længere og da han så snakkede igen kunne hun ikke lade vær med at trække lidt mere op i mundvigen. Det var så det ord igen; søde, der fik sommerfuglene til at komme tilbage i maven på hende, men kunne dog ikke lade vær med at grine en smule over hans drillende tone og smil, før hun i samme tone svarede "Jeg troede du var udmattet" tonen var stadig drillende og hun nappede ham bare blidt i øret, før hun hviskede "Jeg elsker dig" Denne gang med både en øm og kærlig stemme...

Han ville ikke benægte at han var udmattet over det fra før, men det betød jo ikke at han ikke kunne holde til at blive en smule 'forkælet'. Han kunne ikke lade være med at rødme lidt over hans tanker omkring det, og smilede bare stille. Han ville egentligt gerne nyde lidt mere, det var bare det at det ikke måtte blive for voldsomt da han så ikke ville kunne holde til det.

''En smule... Men derfor vil jeg da gerne 'forkæles'...''

Han sagde det drillende og stille. Han hørte at hun sagde at hun elskede ham, og han smilede glad og rødmede meget over det. Det var virkelig dejligt at høre, og han var også en smule i vildrede over hvad han mere skulle sige til hende end det hun lige havde sagt.

''Jeg elsker også dig...''

Hun smilede stille og roligt, mens hun lyttede til hans ord. Hun nappede ham bare blidt i nakken, før hun sagde "Lya ville nok anbefale mig ikke at komme for godt i gang, dit fysiske helbred er jo ikke det bedste" Hun sagde det som om hun faktisk overvejede at lade vær med at røre ved ham ind til alle hans sår var healede og han var helt på benene igen. Hun fortsatte så efter et stykke tid "Men nu er det jo ikke altid, at jeg lytter til en healer" Hendes stemme var nu en smule udspekuleret og drillende, før hun trak sig lidt væk fra ham og lagde ham ned på maven i vandkanten, så hun kunne komme til at vaske ham på ryggen. Hun satte sig forsigtigt over skrævs på hans ryg, før hun begyndte at massere hans skuldre og ryg, så blodet langsomt trillede af ham og farvede vandet rødt. Hun smilte bare og rødmede selv en smule, da hans ord fik hende til at hoppe op og ned som en glad lille pige mentalt. Hun bevægede langsomt hænderne ned over hans ryg og fortsatte de blide nussende bevægelser uden et ord...

''Hun lade også til at vvære en smule overbeskyttende? Og tilgengæld healer jeg jo også hurtigere og bedre end mange andre.''

Han sagde det smilene, og lod sig bare vende rundt hvor han stille nød det hun gjorde, og lagde så han kunne holde hovedet oppe over vandet med hans hænder. Da det ellers ville blive ret ubehageligt. Han lagde der bare og smilede for sig selv.

Han sukkede igen nydene når hendes hænder gled over hans sår, han elskede virkelig smerten. Det var virkelig helt fantastisk at føle den følelse, og han talte lidt mere.

''Ved du godt at jeg har aldrig mødt nogen så fantastisk som dig?''

Den eneste han kunne forestille var mere fantastisk var hende selv, med hendes egen krop.

Hun smilede stille og kunne ikke lade vær med at grine lidt af hans kommentar, før hun svarede ham "Det er sådan, at hun er overbeskyttende over for alle andre end sig selv, hvilket er grunden til, at jeg er sat til at passe på hende og tage over, når hun ikke selv kan gøre noget eller kommer i problemer" Hun sagde det en smule letsindigt, før hun kommenterede på hans healing "Ja, hvis jeg forventede mindre ville det jo være en fornærmelse imod dig" hendes tone var lettere leende, mens hun bare rengjorde hans ryg, dog kunne hun ikke lade vær med at føle et stik af dårlig samvittighed, da de fem lange nye sår på hans ryg kom til syne. Hun ville virkelig få Lea til at bøde for det her! Hun smilede stille over hans suk og kunne ikke dy sig for at lade tungen løbe ned over et af de lange sår og slikke blodresterne af det. Selv om blodet var indtørret og lidt gammelt smagte det stadigt fantastisk, det måtte hun give ham. Hun smilede genert og rødmede end smule over hans ord, mens hun var glad for, at han ikke kunne se hendes reaktion, før hun svarede stille "Det har jeg utroligt svært ved at tro på kære, du har med garenti mødt nogen der var langt bedre end mig" Hendes stemme var en smule mat, da tanken gjorde hende en smule trist. Det måtte være noget han bildte sig selv ind ellers var det en løgn, det var hun sikker på...

Han smilede bare stille for sig selv, da han godt kunne fornemme at det var sandt det hun fortalte om Lya, og hun virkede virkelig også til at være alt for meget engel til sit eget bedste det måtte han ærligt indrømme over for hende. Han smilede stille, og talte så.

''Ja hun er vidst for meget engel til sit eget bedste.''

Han mærkede hvordan hun gled over hans sår, og da hun ikke kunne holde sig fra at slikke blodet af dem, sukkede han bare nydene og en smule dybere end han havde gjort tidligere. Damn det var behageligt at ligge der og bare blive forkælet af hende.

''Tror du jeg ville slå mi til tåls med andet end det bedst? Derfor har jeg valgt dig søde...''

Han smilede og sagde det ganske drillende til hende, mens han lige kom med en ekstra kommentar...

''Fortjener jeg ikke mere forkælelse?''

Han sagde det meget drillende.

Hun smilede baare stille af hans kommentar om Lya. Jo, hun ville helst have alle til at leve i fred og harmoni med hinanden som i de eventyr man får fortalgt som barn, Lya havde bare ikke indset, at det ikke var et eventyr mere. Det havde nok været et, hvis de stadig havde været i deres egen verden, men det var de jo ikke og det var grunden til, at hun var sat til at passe på den lille naive og godtroende engel af en søster. Hun svarede ham bare smilende og stille "Ja, hun er hundrede procent ren engel" Hun smilede stille af hans dybere suk og nød bare at tilfredstille og forkæle ham på denne måde. Hun rødmede lidt over den skjulte smiren i hans ord, mens svarede ham bare kærligt "Nej det ville du ikke, du er jo ikke skovens konge for ingenting vel?" Hun hviskede ham bare blidt i øret og nappede så let i det, før hun gav sig i lag med at rengøre hans skuldre og baglår med de nussende berøringer. Hun smilede bare en smule overbærende ved hans sidste kommentar, men svarede ham så igen med samme drillende tone "Jo, men Healeren har kraftigt frarådt mig at lade dig lave andet end at ligge, spise og sove til din krop har kommet sig helt, du skulle jo nødigt anstrenge dig for meget" Hun lod sammentidig en negl løbe ned mellem to af sårene, men lagt på kant, så det kun kom en sytråds tynd rød strej parallellt med de andre. Hun smilede bare drillende, mens hun ventede på hans reaktion...

Han havde heller ikke forventet at hun var andet, og han havde ikke forventet hun var på nogen anderledes måde end typen der bare var monster flink og sød ved alle. Det var virkelig ikke noget særligt ved det ellers som sådan.

''Jamen så er det jo heldig jeg kan forkæles selvom jeg bare ligger ned?''

Han svarede hende med et skævt smil, og en drillende tone. Hun kunne jo sagtens forkæle ham selvom han bare lagde ned og han kunne ikke lade være med at rødmr ved tankerne og tilføjede dog også noget hurtigt.

''Men kun hvis du altså også har lyst til at forkæle mig...''

Lya var nok den type, der gav sit blod til en tilfældig tørstig vampyr på sin vej, hvilket var grunden til at smerten altid trak Yue frem, så hun kunne stikke den førnævnte vampyr en på bæret og formagne den om at hvis dens tænder kom tæt på hendes åre igen ville den miste dem begge til tandfeen. Hun smilede bare drillende, da hun svarede ham "Ja, der var vi så problemet, for nogle af disse 'forkælende' handlinger ville nok kunne få dit blodtryk til at stige og derved ville sårene springe op igen" Hun sagde det i en lettere formel tone, bare for at drille ham, før hun tilføjede i en mere drillende og opgivende tone "og det kan jo vi ikke have, da jeg så må begyndte heeeeelt forfra med at rengøre dig" Det var rigtigt, at hun sagtens kunne forkæle ham, selv om han lå ned, men hun morede sig bare med at drille ham på den måde med at komme med argumenter for, at hun skulle stoppe med de forkælende handlinger, som hun vidste, han godt kunne lide. Hun fik stille gjort hans ryg ren, mens hun rykkede ned at sidde over hans knæ, så hun bedre kunne komme til at rengøre hans lår. Hun lod en hånd glide ind mellem hans lår og kom til at strejfe hans lem, mens hun nussede hans baglår og bagdel fri for blodet...

''Ååååh... Men jeg nyder jo at du gør mig ren, og du kan vist også lide det?''

Han smilede selv drillende til hende, mens han mærkede hende nusse og kærtegne hans lår så de blev rene, og da hendes hånd rørte hans lem kunne han ikke lade være med at sukke nydene og rødme meget, da hun der nok endnu engang mærkede hvordan han allerede var en smule lysten, dog ikke direkte efter sex, bare forkælelse...

''Vil du ikke nok... Jeg har lært at styre mit hjerte bedre end andre...''

Han sagde det både bedene og drillende på samme tid. Han regnede ikke med at hun havde så meget imod at han bad, da hun jo allerede vidste at han var stærk og derfor bare var mere for at bede hende om noget, og promovere hende...

Nu var det så hendes tur til at blive en smule rød over kinderne. Til tider var det praktisk, at han kunne læse hende så nemt, men andre gange var det bere utroligt irriterende. Hun nussede bare smilende hans lår og ben helt rene, så der ikke var en lille plet blod tilbage på hele hans krop, hvilket hun nok ville have bemærket, hvis der havde været. Hun sad så bare lidt, før hun lagde sig ned over ham ved hans bedende og drillende ord, så hun bare stille kom til at holde om hans skuldre. Hun nappede ham først let i øret og bagefter halsen, før hun hviskede drillende og en smule provokerende "Nurh nu beder du jo ligefrem om det, det ligner dig ikke kæreste" Hun havde godt bemærket, at han var ved at være en smule lysten igen og det undrede hende enlig ikke så meget, da han jo var varulv og så oven-i-købet en nightcan. At han så nemt blev lysten overraskede hende derfor ikke mere end solen om morgenen og månen om natten. Hun smilede bare drillende, mens hun lod sit ene ben glide sig en smule op ad hans, mens hun kyssede ham på halsen og lod en af hjørnetænderne strejfe starten af det store ar han havde der...

''JA det må du meget undskylde... Men du ved jo hvor stor lyst du selv har til at forkæle mig...''

Han sagde det drillende da han på ingen måde så nogen grund til at han skulle undskylde overfor hende. Han havde jo ikke ligefrem gjort noget forkert, men han fik sig vendt rundt under hende så de lagde front mod front i stedet.

Han sukkede nydene da hendes ben gled op langs hans, og han lagde bare og strak en smule hals, og mærkede så hendes tænder berøre hans ar, og hans stønnede nydene da arret var meget følsomt...

''Vil du ikke nok...''

Hans stemme var trist, bedene og meget drillende da han sagde det, som om han var ved at gå helt ud af sit gode skind for at få hende til at forkæle ham...<

''Jeg skal nok gøre gengæld engang...''

Igen samme toneleje, men hun vidste vel også at han geren ville gøre gengæld en dag og forkæle hende...

Hun smilede bare stille og en smule bittert ved hans ord, buuh han skulle få det betalt skulle han. Hun nåede ikke at svare ham igen, før han havde vendt sig rundt, så de nu lå front mod front, hende oven på ham. Hun smilede stille af hans nydende suk og gned bare benet op ad hans som for at drille ham. Hun bemærkede godt, at han stragte halsen, mens han sukkede nydende, da hun kyssede det lange ar han havde. Hun smilede bare en smule drillende, da han bad om det og lod stille hjørnetanden berøre arret efter som hun kyssede ham ned langs arret og lod en finger køre fjerlet hen over det som en forløber til kyssene. Hun smilede bare drillende og lumsk, men efter hans næste ord hviskede hun bare stille og drillende "Jeg kunne også bare lade dig ligge her, mens jeg stikker af ind i skoven søde" Hun havde en ide om, at han nok ville gøre gengæld en dag i den nærmeste fremtid og hvis han ikke havde planer om det, så ville hun da med glæde friste ham så meget, at han ikke kunne holde sig fra hende og drive ham til vanvid ad den vej. Hun smilede stille ved tanken og kyssede ham bare ned ad arret, da hun havde på fornemmelsen, at han var meget følsom der...

''Hvis du gør det... Så tror jeg at jeg ville blive en smule trist...''

Han sagde det både alvorligt og dog drillende. da han ikke ville have at hun fik det dårligt. Han sukkede hver gang hun kyssede ham omkring arret og stønnede når hjørnetænderne berørte det...

Han løftede ryggen fra jorden så han kunne mærke hendes krop mos hans. Da han bare ville have lov til det have lov til at mærke hende og blive forkælet af hende, men hun ville vidst bare drille ham istedet hvilket godt kunne blive for meget for ham til sidst...

''Er du blevet bange for at røre mig?''

Han sagde det drillende og udfordrende...

Hun smilede bare stille over hans ord og lod den ene hånd kører over hans veltrænede og arrede skind, før hun svarede ham drillende "Så ville du bare blive nødt til at fange mig 'sweetie'" Hun nød at høre hans små lyde af velbehag, når hun kyssede og berørte ham. Hun mærkede, hvordan han skød ryg, så deres kroppe blev presset let sammen af tyngdekraften. Hun smilede bare blidt og lod så sine fingre fjerlet løbe ned over alle de forskellige ar han havde over det hele. Hun kunne enlig bare godt finde på at ligge på denne måde, hvor hun bare lå med hoved på hals brystkasse og fingerne flettet ind i hans, bare falde i søvn på denne måde; nøgne og helt tætliggende op ad hinanden uden noget andet end en smule luft nogen steder, der skildte dem ad. Hans ord trak hende tilbage fra tankerne og sammentidig ramte et billede hende direkte, der tog udgangspunkt i den bevægelse hendes hånd lavede glidende blidt ned ad hans muskuløse overkrop. Hun stivnede en smule. Hun kunne se, hvordan hendes hånd blidt gled ned over hans overkrop, mens neglene blev længere og længere, altmens neglene borrede sig dybere end nogensinde ind i hans krop og blodet væltede ud over hende klistrede sig til hende som tjære. Hun var lige ved at skrige og trillede ned ad ham med opspirrede øjne, der febrisk flakkede rundt på hendes krop og hun rev sig panisk over det hele for at rive det ikke-eksisterende tjære-blod af hans af hendes krop. Hun kunne se, hvordan han langsomt blev blej og kold, mens blodet samlede sig og blev til et ulækkert velduftende monster Hun pev bare og skubbede sig længere og længere ud i vandet til hun nåede en kant og uden varsel blev trukket under vandet, hvor hun straks tog sig til halsen og begyndte at kratte voldsomt på den som om hun prøvede at flå den op, mens hun var begyndt at lide af luftmangel. Blodmonsteret kastede sig over hende og opslugte hende så hendes luftveje blev fyldt op med den klistrede masse, der gjorde det umuligt for hende at trække vejret. Hendes paniske bevægelser blev langsomt svagere, mens det tilsidst kun var små spjæt...

''Så kommer du til at løbe...''

Hn agde det drillende, men dog alvorligt da han ikke ville orke at skulle løber efter hende, og så skete det igen. Noget af det han hadede mest, hun fik et af sine forbandede anfald, men han vidste jo at det var lidt en pakkeløsning han var gået indtil. Yue og Lya var jo ligesom en, ligesom at Yue og hendes anfald var en del af en pakke.

Han sprang i vandet og dykkede hurtigt ned og fik fast i hende, og fik hende så op på land. Han lagde hende ned på jorden, og var bange for at hun ikke trækkede vejret, selvom han ikke vidste om det var nødvendigt for hende.

''Yue så er det på tide at vågne igen...''

Hvis hun ikke vågnede, så gik han igang med at give hende kunstigt åndedræt for bare at få hende til at vågne det hurtigere. Og sådan at hun bare ville vågne i det hele taget.

Hun smilede bare og lod en finger løbe ned over et af hans ar, mens hun svarede ham "Ved nærmere eftertanke er forhøjet blodtryk jo ikke godt for dig, så jeg må nok hellere bare lade vær" Hun smilede bare kærligt til ham og så var det over hende. Før i tiden havde det kun været trancerne og de havde pænt holdt sig på deres side af strejen, men efter han havde forladt hende var tingene begyndt at flyde sammen og anfaldene var opstået, når trancerne satte fødderne ind i den virkelige verden, hvilket også Lya havde måtte lide under. Hun blev bare ved med at vride og vende sig i vandet, som om hun slet ikke havde tænkt på andet end at komme fri af det ikke-eksisterende blodmonster. Hun havde vildt opspirrede øjne og lignede mest af alt en, der var ved at blive sindssyg. Hendes blik var rettet imod monsteret og hun tog ikke øjnene fra det bare et sekundt.Monsteret holdte op med at bevæge sig, da hun selv gav op, mens hun bare stirrede på det. Uden hun bemærkede det var der en, der tog hendes hånd og så let som ingenting trak hende ud af monsteret, der faldt sammen bag hende... Hendes øjne var halvt lukkede og lignede en død fisks, som han lagde hende på jorden. Det var nødvendigt for hende at trække vejret, men det første tegn på liv kom, da han havde givet hende kunstigt åndedræt og trak vejret, hvor livet kom tilbage i hendes øjne og hun begyndte at hoste voldsomt, mens alt det vandt hun havde slugt kom op igen....

Han holdt hende så hun bedre kunne hoste vandet op. Han sad med hende så hendes hoved var lagt ud til siden, og aede hende stille over håret. Han var bare glad for at hun var vågen igen, og det var rart bare at se hende trække vejret og være i live.

''Du må ikke dø!''

En enekelt tåre faldt ned på hende fra hans hage hvor den var løbet hele vejen fra hans øje ned over kind, og til sidst dryppede den så ned på hende...

''Du må virkelig ikke dø... Ikke nu hvor jeg endelig har dig...''

Han knugede hende ind til sig.

Hun hostede bare det sidste vand op og der gik et par sekunder, før hun vidste, hvor hun var henne og gengældte hans omfavnelse, mens han nussede hende over håret. Hun gemte bare hoved ved hans skuldre og rystede, som om hun havde været i chok kort for inden. Hun sank en ordenlig klump og var lige ved at begynde at græde, da det helt gik op for hende, hvad det var, der var sket. Det var jo ikke ham, der havde været døden nær, men hende. Det første lettede en smule, men det næste fik hendes hjerte til at fryse til is. Hun høre så hans ord og bemærkede, at han begyndte at græde. Ømheden væltede op i hende og hun strøj ham blidt over ryggen, mens hun svarede ham med en kærlig stemme "Jeg er ikke død, jeg er lige her hos dig" Hun trak hoved lidt tilbage, så hun kunne se ham i øjnene og kyssede ham så blidt på panden, hvor hun trak det ud og indsnusede hans duft, før hun svarede ham "Jeg har heller ingen planer om at dø igen kæreste" Hendes stemme var øm og blid, mens hun strøj ham over kinden, før han trak hende ind i sin favn helt og knugede hende ind til sig, og hun lod ham, mens hun strøj ham blidt over ryggen...

Han kiggede stille ned på hende og vidste ikke helt hvad han mere skulle gøre eller sige. Han var bare ved at gå ud af sit godeskind ved at hun konstant fik de der anfald. At hun ikke kunne have det godt det meste af tiden, det var ikke retfærdigt over for hverken hende eller ham. Han hadede det meget, virkelig meget.

''Då lade være med det der... Du må ikke komme til skade... Det er mit job...''

Han sagde det første meget grædene og grådkvalt, men han blev mere normalt at høre på og det sidste sagde han lidt i en drillende tone. Han kiggede sig lidt rundt, og tænkte at de vel hellere måtte komme tilbage af? Nu var han jo ren.

''Skal vi bare gå tilbage eller har du mere du vil?''

Han kunne ikke lade være med at sige det drillende.

Hun krammede sig bare stille ind til ham og nussede ham ned over ryggen. Anfaldene var ikke rare for hende, men hun var ved at have vendet sig nogenlunde til dem og kunne skubbe dem væk kort efter de var slut, hvorefter hun bare opførte sig normalt, men det virkede til, at han ikke havde det på samme måde med dem. Hun aede ham bare blidt over ryggen og krammede sig ind til ham. Det gjorde helt ondt inden i, når han snakkede med den stemme i starten. Hun svarede ham bare med en lav og blid stemme "Men det kan jeg ikke, ikke så længe Lea er fri" Det var rigtigt, så længe Lea havde indflydelse inde i hendes hoved, så ville anfaldene komme oftere og oftere. Hun smilede så bare over hans sidste bemærkning "Så må jeg heller tage en lektion eller to hos Lya, så jeg kan lappe dig sammen igen" Hendes stemme var kærlig og hun nussede stille sin næse opad hans, mens hun smilede sødt. Hans ord nåede så endnu en gang hendes øre og hun svarede ham bare i samme let drillende tonefald "Det burde nok være mig, der spurgte dig om det" Hun nappede ham i halsen let, før hun stille rejste sig og så rundt efter sin kjole, som hun gik hen til og trak over hoved. Hun rettede på den, før hendes blik faldt på ham, for at se om han trak håndklædet om sig...

''Så må vi have hende låst fast hurtigst muligt...''

Han sagde det ganske stille, mens han bare sad og holdt hende indtil sig. Han kiggede stille på hende og smilede bare da hun snakkede om at tage lektioner i at lappe ham sammen, hvilket han på ingen måde syntes der var nogen grund til at hun skulle. Han kunne sagtens fikse sig selv, og ellers måtte hun bare leve med at han tyggede lidt i hende.

''Det går fint nok, når jeg bare må bide lidt i dig...''

Han sagde det drillende, og da hun svarede det sidste som hun gjorde, kunne han ikke lade være med at køre den lidt ud, så han gik bare hen til hende ganske stille, og smilede til hende...

''Når du nu spørger... Er jeg ikke sikker på jeg er helt ren?''

Hans stemme var drillende...

Hun sad bare i hans arme og lyttede til hans ord, mens hun havde lagt hoved ved hans kraveben. Hun lod en finger køre rundt i mønstre hen over hans bryst, mens hun stille så ned. Hun ville helt klart ikke have noget imod, at han brugte hende som tyggegummi, men det med ikke at kunne stille noget op, hvis han kom hjem med sår over det hele eller halv kvæstet, den tanke brød hun sig ikke specielt meget om. Hun smilede en smule ad hans spøgfulde kommentar og svarede bare drillende "Ja, det må vi jo bare se om du får lov til så kæreste" Hun flettede stille det våde hår, før hun bandt det sammen med en lille snor. Hun vendte sig så rundt og opdagede, at han var kommet næsten helt hen til hende, uden at hun havde bemærket det, hvilket hun både fandt fascinerende og skræmmende på samme tid. Hun skrev sig bag øret, at hun ville have ondt af en hver der fik ham gjort sur. Hun smilede bare drillende "Nej det er jeg ikke, men De må jo klage, hvis betjeningen ikke passer Dem" Hun slog over i den formelle tone, bare for at drille ham blidt, før hun vendte rundt og begyndte at gå som en eller anden fin dame med næsen høj i sky og vrikkende bagdel...

Han var ikke sikker på helt hvordan han skulle reagere på hendes tale og så det at hun bare begyndte at gå. Han var selv ret forvirret og han vidste derfor ikke om han kunne klare den der halve afvisning fra hende. Det var faktisk hårdt fra ham, så han samlede bare hpndklædet om sig og fulgte stille med hende...

Han gik bare stille og roligt med hende, og kiggede ned i jorden mens han gik og tænkte lidt for sig selv. Han vidste at han skulle til at lære at styre sig selv.

*Så lær dog at styre dine lyster mand!*

Han gik bare helt nedslået og vidste ikke hvad ahn skulle reagere med...

Hun havde ikke ment det som en afvisning, da hun bare havde set det som en del af drillerrierne de havde gang i. Det at han så reagerede ved at blive helt tys og fraværende gjorde hende ked af det og hun lagde bare stille armene om sig selv, mens hun fulgte stien med nedslået blik uden rigtigt at ture kigge på ham. Hun havde aldrig rigtigt lært at styre sine lyster på den måde, så hun havde ikke en gang tænkt på, at han skulle lære at styre sine. Hun var ved at være en smule træt og kunne så småt se solen stå op over trætoppene, hvilket bare bekraftede hendes træthed, da hun ikke havde sovet hele natten og aftenen med. Hun gik bare i sine egne tanker, mens hun bare lod blikket glide rundt i skoven, hvor dyrene så småt var begyndt at vågne op fra deres nattesøvn og natdyrene, der var ved at finde sig tilrette og gjorde klar til at kunne sove hele dagen væk. Hun vidste, at hun burde ligge et besøg ind forbi Lya snart, bare for at tjekke op på hende og sikre sig, at Tia tog sig godt af hende. Hun vidste også, at Lea højest sandsynligt ville lille parat til at overfalde hende, så snart hun satte sin fødder i sindet igen. Hun sukkede bare stille og strammede stille grebet om sig selv, som om hun prøvede at holde sammen på sig selv...