It hurts to be here.. //Jacob&Nille//

//Dum, dum XD//

Jacob kiggede op på dem, imens han holdte fast i istapperne.. Mon ikke han kunne kravle op med dem? De var jo trods alt spidse, men hvor langtid de ville være det før de smeltede var ikke till at vide..
Han begyndte at kravle op med dem, ligesom en bjergbestiger ville gøre.. En istap ad gangen.. ja, så havde han da også prøvet at bestige et bjerg, eller et slags bjerg i hvert fald..
Men, lige som han troede det ville gå godt, knækkede begge istapper og han faldt ned.. Han kiggede op på Nille og Jade med forskrækket øjne og da man skulle tro at han ville falde ned, kom en kraftig vind og fik ham op på landjorden igen..
Det var tydeligvis Victoria..

//:O//

Nille kiggede ned til ham med store bange, og chokeret øjne da istapperne knækkede. Hun lukkede øjnene, og da hun åbnede dem igen var han oppe på landjorden... Victoria. Hun rejste sig op, og gik lidt væk. Hun vidste ikke helt om hun turde at gøre noget... Hun var stadig såret. Hun så hen imod skovens dybe mørke, og fik lyst til at skifte form, og løbe derind... Hun så på Jacob, og Jade igen. Hun var lettet over at han var i god behold.

Jade kiggede på Victoria, nej Jade var ikke død af at miste sine vinger hvis det var det hun havde regnet med. Jade havde dog håbet at Victoria ville omkomme af det styrt. Men ligenu var det vist ret godt at hun var til stede. Jade trådte frem foran Jacob.
Hun hævede et bryn som var klar til kamp om nødvendigt.
Hun ville have sin hævn.

Victoria kiggede bare på dem begge med et løftet øjenbryn.
"Jeg gider ikke at slås lige nu børn lille?" sagde hun koldt og kiggede hen på Jacob, med det samme kolde blik. "Du vover på at gøre sådanne tricks igen! jeg nægter at finde dig død en dag," Hun hvæste lidt af ham, inden hun vendte sig om mod Nille og Jade igen.. "Du må få din hævn en anden dag Jade," Det var det eneste hun sagde før hun forsvandt..
Jacob rejste sig op og kiggede på dem begge to.. Hun nægtede at finde ham død en dag, hvorfor bekymrede hun sig om det?
Han kiggede nu hen på Nille, med et bedende blik..

Nille sagde intet... Hun følte had til dem alle tre... Hun følte sig alene, koldt, og forvist. PRæcis som dengang hun opdagede dusøren... Hun slog armene om sig selv, og så ned. Nille vidste ikke helt hvad Victoria mente med hævn... Men hun var ligeglad nu. Hun så op, og mødte Jacobs øjne. De krystalblå øjne var bedende... Hendes egne øjne var triste, og fuldt af sorg.
"Jeg forlader dig ikke..." Mimede hun med munden, og vendte så ryggen til dem for at gå...

Jade sukkede for sig selv, kiggede tilbage på dem engang. Og begyndte stille at gå, uden en lyd. Hun turde ikke sige mere, blande sig imere. Hun havde gjort nok skade måske skulle hun bare gå..
Det gjorde hun også..
"Vi ses håber jeg.." Mumlede hun og gik videre.

Jacob stod bare tilbage..
Så dem begge gå sin vej..
For hvert et skridt det tog, var det som om at det blev kastet en kniv igennem hans hjerte.. De var nu begge på vej væk og han ville stå alene tilbage, som altid.. Han kiggede ned i jorden.. Havde ikke mere at sige..

Jeg vil ikke se dig mere...
Du er en nitte..
Kald mig ikke far dit udskud..
Jeg er ikke god for dig, jeg er ikke god for nogen..

Han kiggede en sidste gang op på dem, inden han vendte ryggen til dem og gik..
//OUT//

Da Nille var gået ind i skoven lukkede hun øjnene, og så det flammende hus foran sig...

Flammerne dansede om hendes mormors hus... Dyrene frie, og løb... Lyden af en piges stemme der sang... Den dag hvor hun opdagede sin skammer stemme... Den som havde elsket hende, holdt af hende, og passet på hende var væk... Forladt hende..

Nille slog øjnene op. Og det var sket igen. Hun var alene igen... Måtte klare sig selv. Hun skiftede form, og løb sin vej.

//OUT//

Jade kiggede op i himlen og holdte tårene inde, men det kunne hun ikke.
"Mor jeg ville virkelig ønske du var ved min side nu, at jeg kunne tale med dig.." Mumlede hun og tørrede sine øjne. Hun forsatte med at gå, og kiggede sig ikke mere tilbage. ´Hun var alene nu..

//Out..//