Hmm hvem er du?(rapheal)

Tid: Nat
Sted: Doomsville rotten root district
Vejr: Køligt skyfrit
Omgivelser: Ikke mange

Det var nat og Dust gik alene gennem Doomsvilles mere rådne distrikter iført hans sædvanlige sorte løse tøj sorte bælte med det store dødningehoved bæltespænde og de 5 daggerts siddende i hans blå rejsekappe med hætten over hovedet og hans 2 overdimensionerede sværd der var lige så lange som han var høj det ene et skarpretter sværd stærkt nok til at skære gennem sten som var det smør det andet kaldte han Samehada et specielt sværd med et blad lavet af hajskind så det kunne save gennem ting og bladet var bundet ind mens Dust gik med det så sværdet ikke ødelage hans tøj! Dust gik roligt og passede sig selv drejede ned af nogle gyder og fortsatte sådan indtil nogle lyde pludselig reflekterede mod gydernes kolde vægge og rev ham ud af sine tanker det lød som om nogen sloges mens nogle andre stod og hujede og heppede på dem der sloges! Lyden af sværd og daggerts der mødte hinanden kunne høres og Dust gik mod lyden til han fandt ud af hvad det var!

Dust smilede roligt for sig selv da han så at det var hasard kampe folk stod og væddet med hinanden om hvem der vant og kom med tilråb til dem de havde væddet om og Dust fandt det egentlig meget fornøjeligt så han valgte at gå derhen og se lidt på! Da den i gang værende kamp var overstået fordi den ene af kæmperne ikke længere kunne kæmpe var der en fyr der tydeligvis havde udnævnt sig selv som den der styrede det hele der gik ind i midten af det hele på den plads der var til de kæmpene lavet af de folk der stod rundt om og begyndte at snakke så folk stoppede med deres små snakken
"Nå alle sammen må vi se nogle nye kæmpere på banen?" sagde han med et veltilrettet smil og der var en ret stor kvinde der var hurtig til at komme ind på banen men der var ingen der turde gå ind og være hendes modstander "Kom nu folkens der er ingen kampe hvis der ikke er 2 på banen!" sagde fyren der styrede det hele og med et ondskabsfuldt smil gik Dust ind på banen og folk grinede af ham og begyndte at råbe ting af ham som om de ikke skulle holde hans tunge sværd for ham og om han ikke burde gå hjem til hans mor igen!

"Nå men siden er så sikker på at jeg vil tabe så er der vil ingen der har noget imod at vædde 1000 guld stykker med mig om hvorvidt jeg taber eller vinder?" spurgte Dust ondskabsfuldt og en fyr grinede og smed en pose ind i væddebøtten "Det jo lette penge jeg vædder på at du taber!" sagde fyren mens Dust kastede en pose af samme størrelse ind til fyrens og vendte sig mod kvinden! Fyren der styrede det sagde start og forlod ringen så de kunne slås og Dust smilede blot "Jeg tror Samehada ville elske at smage dit blod din svækling!" sagde Dust koldt og tog det indbundne sværd fra sin ryg han løftede det så let som ingenting! I det øjeblik kvinden trak sit samurai sværd og angreb ham flyttede Dust sig med lynets hast og bindet om bladet på hans sværd fløj af hun angreb igen med sværdet men Dust svingede sit mod hendes og da de mødtes kom der en hårrejsende skærende lyd da metal mødte hajskind og sværdet savede hendes over så let som ingenting! I en flydende bevægelse fortsatte Dust og svang det direkte mod kvinden og hun blev med et savet over fra den ene skulder og ned til under ribbende på den anden side og efterlod hende i 2 halvdele! Folk stod og måbede over hvor hurtigt kampen havde forgået mens Dust roligt rettede sig op!

Dust drejede hovedet mod det pludselige skrig af smerte han havde ikke lagt mærke til noget mens han kæmpede men nu hvor han var færdig kunne han mærke en anden aura end de måbende mennesker der stod rundt omkring ham! Han tog roligt de 2 poser guld tjekkede den som fyren Dust havde væddet med havde kastet og var nu sikker på at det var guld der var i den og ikke bare en masse små mønter eller noget andet der kunne minde om guld og samlede bindet op til hans sværd! Mens han gik mod den faldne engel vis aura han kunne mærke bandt han roligt Samehadas blad ind og folk flyttede sig lige så stille så han kunne komme til! Ikke et ord blev ytret mens han forlod dem og ingen lagde det mindste op til at ville stoppe ham eller på nogen anden måde irritere ham!

Da Dust nåede hen til Rapheal stoppede han foran hende plantede spidsen af Samehada som han nu var færdig med at binde ind i jorden og bukkede sig ned så de var på øjenhøjde! Han så hende roligt i øjnene med hans følelses forladte men dog utroligt smukke og mystiske ravgule øjne lagde hovedet på skrå og smilede met smil lige så tomt og mystisk som hans øjne!

"Du er da vist kommet noget så slemt til skade unge dame!" sagde han roligt og så let på hendes skader for at få en ide om omfanget af hvad der var sket med hende "Jeg tilbyder dem min hjælp hvis de ønsker at tage min hånd og følge med mig?" han rakte hende roligt sin hånd så hun ved at tage den kunne tage imod hans tilbud uden så meget som at ytre et eneste ord!

Dust smilede roligt da hun tog hans hånd hun accepterede hans tilbud og det kunne han godt lide nu var det jo bare at holde hvad han nu havde lovet hende nemlig at hjælpe hende "Åh kære du, du skal skam heller ikke rejse dig op du har et fast greb i min hånd resten klare jeg!" sagde han roligt og med et forsvandt de for tilskuernes øjne som spøgelser i mørket men at de var spøgelser var langt fra sandt for det var i virkeligheden Dust der bare havde brugt sine specielle evner til at tage hende med sig!

Dust skyggevandrede med hende i sine arme og sværdene på hans ryg alt omkring dem lignede Doomsvilles gyder men det var som lavet af skygger som om de bevægede sig i en skygge udgave af verdenen men det var i virkeligheden sådan at de vandrede gennem skyggernes mørke gennem vægge og luften som om de virkelig var spøgelser! Efter hvad der føltes som mange minutter men i virkeligheden kun var få sekunder blev alt omkring dem normalt igen og de stod nu i en forholdsvis pæn lejlighed der tilhørte Dust og han satte hende forsigtigt ned i en stol før han hentede gazebind og noget desinficerende!

"Hør her det kommer til at svig lidt men jeg må rense dine sår før jeg forbinder dig okay så du må bide tænderne sammen mens jeg ordner det!" sagde han roligt før han startede med det værste sår nemlig det på hendes mave! Han skar sig i hånden og lod sit blod ramme hendes sår han rørte ved det hviskede nogle ord og straks størknede et tyndt lag af blodet så det lige holdt sammen og stoppede blodet i at komme hud! Han rensede såret forbandt hende og fortsatte sådan med resten af hendes sår nogle af dem der ikke var så voldsomme rensede han bare og sørgede for var lukket af en sårskorpe mens dem der var lidt være blev forbundet med gazebindet!

Dust stillede roligt tingene fra sig stilte sine sværd til side og hang sin rejsekappe over dem så han nu stod i hans sorte løse tøj og man kunne se det store bælte med dødnigehoved bæltespændet og de 5 daggerts! En af dem var bundet ind i et sort stof så man ikke kunne se den 2 af dem var fuldstændig identiske en af dem havde et ravnenæbs formet blad og skede mens håndtaget lignede et ravne hoved og den sidste var en smuk offer daggert sort fra skaft til spidsen af bladet en rød rubin på enden af skaftet og røde mønstre på håndtaget samt sirlige røde latinske ord på bladet!

Dust så roligt over på hende da hun sagde tak og smilede roligt for sig selv selvom hun ikke kunne se det på grund af hendes lukkede øjne "Du behøver ikke takke mig faldne engel jeg finder dig interessant så det er nok for mig hvis du benytter dig af min gæst frihed og blir lidt mens du kommer dig oven på dine skader!" sagde han roligt "Jeg finder din aura interessant så jeg kunne nu godt tænke mig at finde ud af noget mere om dig hvis altså du tillader det!"

Dust satte sig roligt ned på en stol henne ved hans spise bord der ikke så ud til at han overhoved spiste ved det lagde det ene ben over det andet og trak et askebærge hen til sig han tog roligt en pakke smøger frem tog en og tilbød hende en "Først og fremmest hvad var dit erhverv før du blev en falden engel?" spurgte han roligt og så på hende mens han tændte den smøg der sad i hans mund "Og hvad er din evne?"

Dust tog roligt et hvæs af sin smøg og pustede røgen ud mens han betragtede hende med hans smukke ravgule øjne han førte en hånd gennem hans lyseblå himmelblå hår og han virkede virkelig til at være en mystisk enspænder der søgte viden! Hans arme bar tydeligvis ar af uhyggelige karaktere og de så ud til at fortsætte op under hans trøje flere af dem så ud til at have kostet ham meget smerte!

Dust lagde roligt pakken på bordet ved siden af hans Zippo lighter en genstand der tydeligvis ikke kom fra denne tid da teknologien ikke var kommet langt nok til at man kunne lave sådan nogle den var sågar fortryllet således at den var selv kørende så den aldrig løb tør for gas eller gnist sten! Han reagerede ikke det mindste på at hun tog nogle gløder fra hans smøg der sad i hans mund han betragtede hende bare mens hun lavede det til en flamme og slukkede det igen "Det er dog en speciel evne du har der den kan man bruge meget til!" sagde han roligt tænkende tog et hvæs og askede sin smøg mens han pustede røgen ud før han pladserede smøgen i mundvigen igen!

Dust så godt hendes blik der studerede ham han lagde mærke til hvordan hendes øjne gik i stå ved arene på hans arme og han kunne ikke lade være med at smile sit sædvanlige følelses forladte smil disse ar var hans livs historie det eneste bevis på hans liv hans eksistens og et eller andet sted i ham var han stolt af alle sine ar selvom de havde gjort ondt at få "Du må gerne spørge mig hvis der er noget du gerne vil vide!" sagde han roligt!

Dust smilede roligt ved hendes spørgsmål at fortælle om dem var noget han satte en vis ære i da det jo som sagt var hans livs historie! Hvis nogen han syntes om spurgte til hans ar ville han gerne fortælle den overordnede historie og hvis de spurgte om nogle bestemte ville han ikke have noget imod at fortælle om lige præcis det ar de spurgte til for de havde nærmest alle deres helt egen historie i hvert fald alle dem der kom fra tortur!

"Tjo man kan vel kalde dem det eneste bevis på min eksistens lige fra det i mit ansigt til det jeg har på min fod næsten dem alle sammen har deres egen historie der alle sammen er en del af mit liv!" sagde han roligt mens han løftede op i de korte ærmer på hans løse trøje så hun kunne få en bedre ide om omfanget af hans ar "Jeg har dem overalt i alle mulige udformninger lige fra tortur til dyre angreb og knivstik!"

Hun lagde hovedet på skrå og betragtede hans ar da han begyndte at fortælle om dem, hun kiggede op på ham da han var færdig, tænkte lidt over hvordan hun kunne spørger dybere ind til det, hvordan hun kunne få mere af vide, hun rettede sig op da han trak op i ærmet og kiggede lidt nærmere på hans ar, tortur, dyr angreb, knivstik, han havde oplevet lidt af hvert, hun kiggede så op på ham igen og holde sit blik fast, "Hvad for et... gjorde mest ondt" hun sank en klump over hendes spørgsmål hun var ikke sikker på om hun ville høre om det, det var sikkert rigtig smerte fuldt, men det var lidt forsent at sige nu, nu havde hun spurgt og nu ventede hun bare på svaret.

//Undskyld, krea svigt//

Dust smilede roligt dette var første gang nogen havde spurgt ham om hvilket der gjorde mest ondt og han rejste sig roligt op tog sin trøje af så man kunne se at hans overkrop lignede en slagmark af ar hvor flere af dem umuligt kunne være lavet af noget der eksisterede i denne tid men derimod var lavet af et eller andet sygeligt fremtids adrigat! Man kunne også se at der dog var 3 steder hvor huden var helt ren men der var han blevet tattoveret han havde en øverst på rygsøjlen en ved venstre skulder lige ved hans hoved og en på hans højre arm! De virkede alle 3 ret mystiske da det var underligt at huden slet ikke var skadet lige præcis der hvor tattoveringerne dækkede!

"Kan du se de huller jeg har op af rygsøjlen?" spurgte han roligt efter at have vendt ryggen til hende så hun kunne se hans ryg "Dem der ligner som om en tyk nål er stukket ind til rygsøjlen! Dem fik jeg lavet under et eksperiment hvor dem der lavede hullerne ville finde ud af om de kunne læse mine tanker via min rygsøjle så de stak nogle fede nåle ind i min rygsøjle uden at bedøve mig!" han kiggede roligt på hende for at se hvordan hun reagerede på hans udseende og hans historie "Jeg lå på maven på en briks i en måned hvor de kun lige fodrede mig så jeg kunne holde mig i live og jeg smerten fik mig til at besvime og vågne fra min besvimelse konstant!"

//Går nok der ^^

"Når man ligger på en briks i så lang tid konstant holdt i et stadie lige midt imellem død og levende ikke helt vågen og ikke helt besvimet begynder tid at miste betydningen smerten bliver ikke mindre men man begynder at tro at det er alt hvad der er tilbage i ens liv som man fuldstændig mister troen på!" sagde han roligt "Det eneste der gjorde at jeg var istand til at komme væk derfra var fordi jeg over de sidste 2 uger gemte energi for så at brække mit ene skulderblad af led trække ledningerne ud og flygte derfra!" man kunne tydeligvis se ved hans højre skulder at der var en mørk linje i hans ellers blege hud som var kommet af at han havde brækket armen tilbage trukket ledningerne ud og brækket den på plads igen!

Dust så hende roligt i øjnene og lod ikke til at lade sig mærke af at hun stod med en hånd på hans bryst kasse hendes hånd var varm mod hans kolde hud og hans afmagrede krop og derfor var han så rolig når hun rørte ved hams overkrop "Det skal du ikke tænke på mine ar har været med til at gøre mig til den jeg er i dag og de har gjort mig stærk i et ellers ensomt liv!" sagde han roligt og lagde hovedet let på skrå mens han skode smøgen i askebærget da han var færdig med den!

Dust tog roligt sin trøje på igen tog en halskæde op af lommen som han havde glemt at tage på da han kom hjem fordi hun jo skulle lappes sammen og hang den om sin hals før han vendte sig om mod hende med et roligt smil! Han opfattede hendes tavshed som et tegn på at hun muligvis var træt så han tænkte kort mens han gik hen til hende og pjuskede hendes hår "Hvis du er træt er du velkommen til at sove i min seng jeg bruger den kun en gang imellem!" sagde han roligt og så hende i øjnene!

Dust tilbød hende igen sin hånd denne gang for at hjælpe hende på benene og føre hende ind i hans værelse hvor hun kunne sove trygt i en blød og varm seng! Dog undrede han sig lidt over at hun pludselig grinte lidt men forstod hurtigt hvorfor da hun præsenterede sig selv og spurgte efter hans navn Dust havde jo uden videre tilbudt hende sin hjælp og ingen af dem havde så meget som tænkt på at fortælle hinanden deres navn før nu hvor hun gjorde det "Sikke et nydeligt navn du har!" sagde han roligt "Mit navn er Dust!" han smilede lidt til hende ubevidst om hun kunne genkende hans navn fra eftersøgnings papirene der hang overalt i alle byer man kunne støde på og fortalte at han var direkte farlig og havde en kæmpe dusør på ham i live!

Dust så hende roligt i øjnene og tænkte ikke rigtig over at hun ikke gav slip på hans hånd han tænkte mere over hendes bemærkning men da hun sagde det som en drillende hentydning til efterlysnings plakaterne følte han ikke at hun ville prøve at indkassere pengene "Tjo det er der men prøv ikke at indkassere pengene det ville jeg i den grad være i mod!" sagde han roligt "Men kom så med mig så du kan komme i seng! Vil du låne en trøje at sove i eller noget?" spurgte han mens han tog hende med ind på hans værelse!