Missing//Sakref Morladin

Sted: Darkwind Citadel.
Omgivelser: Den store port, en masse vagter og så endelig det store slot.
Tid: Det er omkring midt på dagen, solen står højt på himmelen men kulden trænger stadig igennem.
Vejr: Det er overskyet og regner let men ser dog ud til at kunne blive værre hvornår ende det nu skulle være.



Det var begyndt at regne da Alane havde nået Doomsville dog havde skyerne været der siden tidlig morgen da hun tog afsted og nu stod hun her foran de store porte ind til slottet. Det var hende stadig et under hvorfor det var hun var blevet kaldt hertil men Sakref havde tilkaldt hende og nu stod hun så her. Hvordan hans mænd havde fundet hende forvirrede hende også men det var vel også det der gjorde hun stod her. Alle de ubesvaret spørgsmål, hendes nysgerrighed havde lokket hende hertil men hun kunne ikke forestille sig hvad hun kunne hjælpe ham med men det måtte tiden jo vise.
Det varede ikke længe før portene ind til slotsgården gik op, en vagt fulgte hende i ind og gik nu ved hendes side mod selve slottet. De grønne øjne gled over omgivelserne, der virkede så tomt og forladt her eller på den anden side var der massere af tjenestefolk der farede forvirret rundt for at nå alle deres pligter. Før hun vidste af det stod hun foran døren ind til tronsalen hvor vagten gik ind for at melde hendes ankomst. Stille bed hun sig i læben og pillede ved hendes fingre, nervøsiteten meldte sig som en sort omsluttende kappe.

tjenerne løb rundt og gjorde deres arbejde imens tiden gik og efter nogen få minutter kom vagten tilbage.
"du kan gå ind nu. herren venter dig" sagde han og åbnede døren for hende. selve tronsalen var kæmpe stor og pyntet med flotte billeder og malerier. mange af disse malerier var enten om store slag som var sket i virkeligheden eller kun fortalt i legender. resten var portrætter af folk. en af dem var Sakref og en anden en var af Melvin og så måtte resten være hans familie og hans lærlinge.
"kom nærmere Alane, jeg har ventet din ankomst med anspænding." sagde Sakref så fint fra sin store trone.
selve hans trone var pyntet med flotte mørke figurer af flagermus og skeletter og skorpion og slanger og alt ved tronen så ud til at være lavet af sort metal.
Sakref rejste sig op og gik stille rolig ned af den trappe højning som tronen var på i det andet side af rummet og langsomt begyndte han at gå ned af den sorte løber der var pyntet med grønne runer på siden.

Alane tog en dyb indåning inden hun gik ind tronsalen, et hvert spor af nervøsitet var vasket væk fra hendes ansigt og hun havde nu en kontrolleret mine som ikke rigtig lod nogen se hvordan hun havde det. Hun vidste stadig ikke hvad hun skulle forvente af dette møde og heller ikke engang hvordan Sakref så ud. Det var ikke disse anlæggender hun gik mest op i. De grønne øjne vandrede hen over de mange udsmykninger som var i salen, de fleste ville nok beskrive det som en mørk og dunkle sal men for Alane var den interessant og hun kunne mærke nysgerrigheden trække endnu mere i hende. Hendes øjne rettede sig mod ham da han talte til hende, hun svarede ham ikke før hun kom tættere på ham. "Hyggeligt endelig at møde dem Sakref", hendes stemme var blød og musikalsk men indeholdte også en autoritet som om at denne pige her ikke ville finde sig i alt. Det lange hvidlige hår var sat op i en høj hestehale. Hun bar et par sorte helt tætsiddende bukser med nogle kriskros snorre ud i hver side af dem sådan så de havde et lidt mere råt look. På overkroppen bar hun en mørkegrøn top som havde en korset lukning i ryggen dog havde den stadig nogle stropper som sad på midten af hendes skuldre. Toppen var lettere nedringet og på grund af at det var en korset top blev hendes bryster skubbet en smule mere op så de var lidt mere synlige men dog så hun ikke billig ud. Fødderne var som sædvanlige bare og læberne var malet en hel blodrød farve. Hun stoppede stille foran ham, hun bukkede ikke for ham som de fleste måske ville have gjort, hun så ham direkte i øjnene med hendes dybe grønne øjne.

da han kom tættere på Alane så stoppede han og rakte sin hånd frem som tegn af at han ville ryste hænder. det var nu man kunne se hans tydelig dyb grønne farvet øjne som lyste som to grønne stjerner.
"det er hyggeligt at møde dem også men har du en ide om hvorfor jeg har tilkaldt dig?" spurgte han og kiggede hende dybt i hendes øjne.
han var okay høj, ca. 2 meter høj og han så ud til at være meget muskuløs og stærk. når han gik kunne man se hvordan hans autoritet skinner igennem hele rummet og hans ansigt lyste meget venlighed men på ingen måde ændrede det på den styrke hans ansigt også lyste. man kunne se at han vidste at han var stærk og man kunne se at han vidste at han havde meget magt.
han var iklædt en sort long coat med knapper der var pyntet med smaragder. hans sko var rigtig flotte sorte læder sko som passede og hans bukser var nogen normale sorte jeans.

De grønne øjne betragtede ham, der skulle mere til at skræmme hende, hun var ikke en som blev skræmt overfor autoriteter. Der skulle mere til end som så. Alane tog hans hånd og gav den et klem mens hun så ham i øjnene hvorefter hun stille slap hans hånd og lod sin arm falde ned langs siden. "Nej, det har jeg ikke og det er måske egentlig også mest derfor jeg er kommet. For at finde ud hvad du havde brug for min hjælp til", hun kunne ikke lige se hvad hun skulle kunne hjælpe med som hans folk ikke kunne gøre, hans vagter eller tja endda Akuma. Hun mente i hvert fald at det var Sakref som han havde omtalt. Alane var ikke særlig høj selv, hun nåede knap og nap de en meter og tres. Hun så sig stille omkring og lod så sine øjne glide op på tronen. Hun virkede som en spydig tøs og man kunne også se på hende at hun havde måtte holde noget tilbage da han havde spurgt hende om om hun vidste hvorfor hun var her. Ikke at Alane var dum nok til at fornærme ham, hun vidste godt han kunne slå hende i kamp men nu viste han jo ikke nogen tegn på at ville hende noget ondt så der var ikke nogen grund til at farer direkte i ansigtet på ham, hverken med våben, ord eller evner.

hans arm faldt tilbage til der hvor den var før efter hun havde klemt hans hånd lidt og så nikkede han af det hun sagde.
"det ser ud til at jeg skal give en længere forklaring så" sagde han og gjorde tegn med sin hånd til at hun skulle følge med i det han begyndte at gå.
"du kender godt min søn Melvin. i mødtes et stykke tid før han sendte dig til Sunfury City" sagde han og førte hende hen til en dør hvor han åbnede den og begyndte at gå ned af den lange gang der var ved den anden side af døren.
"for to uger siden sendte jeg ham på en opgave for finde noget ud af et nyt arkæologisk fund der er blevet lavet. en meget nem opgave som det lyder til. " sagde han og i den tid han havde snakket var de nu ved en anden dør som førte ind til et kæmpe bibliotek.
"i hele de to uger han har været væk har jeg ikke hørt fra ham og først for nogle par dage siden har jeg fået ord om at alle ved det arkæologiske fund havde forsvundet ud af den blå luft og ingen har set Melvin hellere" sagde han og satte sig på en stol i det store bibliotek.
"jeg kan ikke personligt gå afsted for at finde ud af hvor han er forsvundet hen og ingen af mine lærlinge eller betroet tjenere har tid eller styrken til sådan en opgave så jeg spørg dig nu som en af de få som har mødt Melvin som måske kan finde ham og føre ham sikkert tilbage." sagde Sakref og kiggede på hende.

Hun betragtede ham stille. Dette var Melvins far, han så ellers så ung ud men på den anden side så var der så mange racer hvis kroppe stoppede med at ældes ved en hvis alder. Sean var blandt andet en af dem. En dæmon og hun vidste det samme skete for vampyrene. Alane lyttede opmærksomt til det han sagde. Melvin var forsvundet ved en udgravning af et eller andet og nu ville han have hende til at tage ud og finde ham. Hun forstod stadig ikke hvorfor hans lærlinge ikke var stærke nok, det var underligt.
Alane fulgte ham ned af de lange gange. Hendes blik gled rundt over det hele, hun havde aldrig befundet sig på et slot før nu og nu var hun endda en gæst her. Det havde hun aldrig troet hun ville opleve men her det sidste stykke tid var der sket så meget hun aldrig havde troet hun ville opleve. Roligt satte hun sig overfor for ham da de nåede biblioteket.
"Jeg har et enkelt spørgsmål, hvorfor er dine lærlinge ikke stærke nok, jeg kunne da ikke forestille mig at jeg var stærkere end dem?". Hun betragtede ham stille. Hun ville da gerne finde Melvin hvis han var blevet væk eller noget i den stil men hvordan kunne hun klare det selv?

Sakref kiggede lidt på hende før han svarede hende
"de fleste af mine lærlinge er taget af sted på andre missioner og det er umuligt for mig at kontakte dem. den eneste af mine lærlinge der er tilbage er Bron og han kan ikke tage af sted alene på sådan en mission, jeg har brug for at du tager med ham." sagde Sakref og kiggede på hende.
han sad lidt og lidt efter sukkede han og trak sin long-coat og t-shirt til siden så man kunne se på hans højre skulder havde han tre tatoveringer som lignede pentagrammer hvor den ene så ud til at være gået i stykker.
"mine børn, Melvin, Zaela og Suzi er ikke født af naturlige årsager. jeg skabte dem ud af mit DNA og de bedste gener fra de ældste og reneste dæmoner der lever endnu men mine børn var ikke fredlige. de var aggressive ved fødslen og kun ved at jeg gav dem dette segl kunne de komme fri fra deres vandvids vrede. den ene som er ved at gå i stykker tilhører Melvin, det er et tegn på at hans eget segl er blevet beskadigt og hvis det ikke bliver opbygget igen vil han falde tilbage i vrede og sin aggressive adfærd men jeg har et stykke papir med et frisk segl på. hvis nogen kan komme tæt nok på ham til at ramme hans nuværende ødelagte tegn med papiret vil det nye segl reparere det gamle. det er derfor jeg er nød til at have dig med og ikke kun Bron alene." sagde Sakref og trak sit tøj på plads igen og kiggede på Alane.

Hun lyttede til hvad han sagde og sad et øjeblik og tænkte det lidt igennem. Altså det gav jo god mening. Men hvorfor mom ham Bron ikke kunne tage afsted alene men det var jo ikke hendes plads at stille sådanne spørgsmål. "Okay, men hvad får jeg så helt præcis ud af dette her. Misforstå mig nu ikke". Hun kiggede stille på ham og så ham i øjnene. Let strøg hun noget af det hvide hår ud af øjnene mens hun forsat betragtede manden foran sig. Øjnene lagde sig på hans skulder da han hev tøjet til side. Tre tegn hun aldrig havde set før var at skue på hans skulder. Det ene skilte sig dog ud fra de andre to. Det var krakeleret. Hvad skulle dette dog betyde men mon ikke han forklarede det. Atter engang gav hun sig til at lytte til hvad han sagde. Han fortalte hendes meget omkring hans familie og andre ting. Hvorfor mon og hvorfor regnede han med at hun kunne komme tæt nok på ham til at røre ham? "Okay så det du siger er at Melvin har en eller anden svaghed for mig og at jeg derfor kan komme tættere på ham selvom seglet næsten er brudt?". De dybe grønne øjne så forsat på ham og kiggede ham faktisk direkte i øjnene.

Sakref trak på skulderen.
"jeg kender ikke det forhold dig og Melvin i har, af samme grund ved jeg heller ikke om at han har følelser for dig eller om du er kun en ven for ham, jeg ved dog at Bron ikke kan klare det alene, ikke fordi han er stærk nok men dette er en opgave for to personer, en til at holde Melvin så han ikke skader nogen og en til at sætte seglet på ham og genoprette hans balance." sagde Sakref og kunne ikke lade vær med at smile af at hun ville have betaling.
"hvad vil du sige til 5000 guldmønter som betaling." spurgte han med et smil på sin mund.
5000 guldmønter var pænt meget, 100 guldmønter svare til det en normal familie bruger på en måned på mad og daglige ting så 5000 var nok til at man kunne leve i lang tid uden at gøre noget hårdt og sågar leve et pænt godt liv eller måske købe land eller hus eller lignende.

For at være ærlig så kender jeg nok lige så lidt til det som du gør, sådan gik hendes tanker. Han havde redet hendes liv og selv efter der havde han arbejdet på at få hende i sikkerhed, hun skyldte ham et eller andet sted følte hun men hvis hun samtidig kunne få noget oveni så kunne det sikkert være meget rart. Alane nikkede til det han sagde for at vise hun havde hørt efter hvad han egentlig sad og fortalte hende. Let strøg hun det hvidlige hår ud af sine øjne. Hun kunne ikke lade være med at smile, et skævt smil. Nu var det ikke lige penge hun havde tænkt sig at hun skulle have men det var bedre end ingenting. "Det lyder meget godt". Hun så ham forsat i øjnene, hendes grønne øjne indholdet stadig den dyriske glød som hun fik fra sit dyr. "Men så syntes jeg da bare vi skal komme afsted".

Sakref rejste sig op fra sin stol hvor han sad. han kiggede lidt på Alane og derefter nikkede.
Sakref vendte derefter sit hoved imod døren ud til gangen og så roligt råbte han et navn
"Mephiles!" råbte han. han råbte ikke så højt igen så man fik ondt i ørene men nok til at man kunne høre ham. henne ved døren begyndte en sort røg at danne sig og samle sig, pludselig ud af den nu meget tykke sorte røg svævede et lille væsen op. den var ikke særlig stor. ca på størrelse med en dværg, måske lidt højere. den havde en sort lilla hud med krystaller rundt omkring på sin krop. den havde meget kraftige, røde og grønne øjne som var meget store. den havde nogle karaktere der minder om det hos et dyr men alligevel var den meget langt væk fra det.
"de kaldte herre" sagde den så med en meget dyb mørk og grufuld stemme. den havde en slags mørk ond aura over sig. man kunne tydeligt mærke den var stærk og ondskabsfuld af natur.
"ja, før vores gæst her til Bron og informer ham om at han skal føre hende afsted til der hvor Melvin sidst var blevet set. hun kan informere ham om resten på vejen." sagde Sakref til den her Mephiles person, væsen, noget.
"som de ønsker herre" svarede den og kiggede derefter på Alane.
"følg med mig" sagde den bagefter og vendte sig om mod døren og åbnede den. det var nu man normalt opdagede han faktisk ikke engang rørte jorden men faktisk svævede på den der sorte røgsky.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

De grønne øjne betragtede det forunderlige væsen som kom ud af skyggerne. Alane virkede ikke bange men det var tydeligt hun var nysgerrig, det kunne ses på både hendes ansigt men også i hendes øjne, de holdt en særlig glød mens hun studere væsenet som tydeligvis var kaldet Mephiles. Sikke dog et underligt navn. Selv da væsenet talte rørte hun ikke på sig, hun virkede ikke skræmt, hvorfor skulle hun være det? Hvis han ønskede at gøre hende fortræd havde han nok gjort det men det ville nok ikke være så smart at skade hende. Ikke fordi hun selv havde en chance men det ville være en mulighed for det ville starte krig. Alane lod blidt sine negle tromme i det bord som de begge sad ved, hun betragtede kort Sakref, han var en flot herre men ikke noget for hende. Hun smilede stille for sig selv, smilet var måske et lettere lumsk et men det passede ikke rigtig ind blandt hendes ellers så rolige ansigtstræk, gad vide hvad for et man skulle gå efter.
Alane strøg noget af det hvide pandehår ud af øjnene før hun stille nikkede til det væsenet sagde. Hun rejste sig roligt og forsvandt så ud af døren. Dog gav hun Sakref et sidste blik inden hun forsvandt ud af døren. Blikket havde været u læseligt. Men hvad det mente måtte tiden vise.

Sakref havde ikke tænkt så meget over Alane's blik som hun havde givet ham før hun gik ud af døren. han vendte tilbage til bøgerne i sit bibliotek lige så snart hun var ude af døren og begyndte at læse.
Mephiles svævede lige så stille og roligt afsted ned af gangen. han sagde ikke noget og så heller ikke ud til at rigtigt bevæge sig andet end hans svæven. han så næsten ud som om han var død med den måde han hang med sine arme og hang lidt med ryggen.
de kom ned af en meget lang gang og for enden af gangen kunne man se en stor dør. jo nærmere de kom på døren jo tydeligere blev lyden af metal der rammer metal, som klinger der støder ind i hinanden.

Tanker strømmede gennem hendes hoved som hun fulgte efter det lille væsen. Hvem var Bron og hvad var det helt præcis hun skulle fortælle ham, det hele virkede stadig underligt i hendes hoved. Hun kiggede dog stadig rundt omkring som de gik ned af gangen. Hele slottet virkede så mørkt men hun kunne faktisk godt lide det så det gjorde ikke rigtig noget. Let strøg hun noget af det hvide hår ud af øjnene og rettede blidt på korsettet som hun bar. Hendes våben hang stadig ved hendes side. De grønne øjne rettede sig mod døren som var foran hende. Hun ønskede ikke at vente på den lille tingest skulle åbne døren for hende så derfor gik hun forbi ham og gik hen og åbnede stille døren mens hun kunne mærke nysgerrigheden i sig vokse, hvad var de for metalliske lyde der kom fra dette rum, hun blev nødt til at få sin nysgerrighed stillet. Den var en lidt for dominerende side af hende. Hun lod blikket glide rundt som hun stod inde i rummet, dog var hun først lige trådt over dørkarmen.

//Sorry det er lidt kort ^^'//

da hun åbnede døren så hun en mand klædt i lædertøj med metalplader forskellige steder syet på med en maske rundt om sin mund og blå lysende øjne og havde to store røde sværd i sine hænder som var ca 2 meter lange og meget brede hver, han hoppede rundt og skar trænings dukker i stykker som var de ingenting imens han kæmpede imod nogle af vagterne fra slottet.
han landede blidt på sine fødder da han så at Alane var trådt ind i rummet og hans røde sværd smeltede og blev til to pøler af rød væske som lignede meget blod på gulvet.
Mephiles fløj forbi Alane og kiggede på manden der stod i midten af blod pølerne.
"Sakref har en opgave til dig Bron og din opgave er at eskortere denne unge kvinde til der hvor Melvin forsvandt og hjælpe hende på hvilken som helst måde hun har brug for" sagde Mephiles.
"hun vil fortælle dig detaljerne på jeres vej formoder jeg" sagde Mephiles og vendte sig om og begyndte at forlade lokalet.
ham der skulle være Bron begyndte at gå hen imod Alane imens hans store militær støvler der var dækket med metal plader lagde blodrøde fodspor.
"mit navn er Bron, må jeg spørge om hvad dit navn er?" sagde han og spurgte imens han kiggede på hende med døde blå lysende øjne. hans hud var lig-grå og så meget død ud. hans øjne var blanke som om de ikke var i live mere og hans hår så tørt og dødt ud og hans horn i panden var kulsorte hvilket var meget tydelige da hans hud var så bleg.
han rakte sin handske klædte hånd frem for at give et håndtryk til hende.

Hun betragtede scenen foran hende, hun vidste nu at hendes følgesvend i hvert fald var en der kunne forsvare sig selv og eventuelt hvis det viste sig de nu skulle ende i en situation hvor hun ikke kunne gøre det selv. Hvilket i følge hende selv var næsten umuligt. Alane havde altid haft den forståelse af sig selv at hun sagtens kunne passe på sig selv selvom der var så mange situationer som modsagde hende. Roligt strøg hun hænderne ned langs korsettet så det glattede de små folder ud som nu havde formet sig. Hun rettede derefter på hendes læder støvler hvilket gjorde hun var blevet nødt til at sætte sig på hug. Hun havde papiret med seglet i lommen, det var nok der der var mindst sandsynlighed for at det ville blive væk eftersom hendes bukser var så stramme men heldigvis var de lavet af et meget elastisk stof.
Roligt kiggede hun på manden som nu havde vendt sin opmærksomhed mod hende og så mod Mephiles. Roligt ventede hun indtil han var færdig med at snakke og han forsvandt så. Roligt gik hun hen mod ham som han gik hen mod hende. "Jeg er Alane", hun tog hans hånd, hendes hånd var varm og silkeblød. Hun kunne ikke forestille sig andet end at hans måtte være kold og ru. Roligt gav hun hans hånd et klem inden hun slap hans hånd.

han klemte let hendes hånd, det var rigtigt nok at hans hånd var rug og kold som hun havde forventet, hans hånd var stærk og det kunne også mærke med det faste greb han havde.
"har du de ting du skal have med til der hvor vi skal hen?" spurgte han med sin ruge og tørre stemme.
han kiggede på hende med sine døde lysende øjne og ventede kun på et svar.

Roligt lod hun sin arm glide ned langs hendes side igen d han slap hendes hånd. Han virkede kold og død mon han var en vampyr eller også havde Sakref selv skabt ham som han havde med sine andre børn, det virkede underligt. Lave sine børn i et laboratorium men alle havde deres smag. Hvis Alane endelig skulle have børn skulle det være på den gode gammeldags måde, men nu var det ikke lige en del af hendes plan hun skulle til at lege lykkelig lille familie. I hvert fald ikke i denne alder. Roligt lod hun blikket glide over ham igen, ledte efter tegn på han enten var skabt via videnskab eller ved en fødsel. Det var måske lidt underligt men hun havde altid været nysgerrig. Let nikkede hun til hans spørgsmål mens hendes øjne gled op og mødte hans øjne. "Ja så skal vi ikke bare komme afsted eller har du noget du skal nå?".

han rystede på hovedet.
"jeg har ikke behov for hjemmelige genstande eller rationer, det er mere dig der har brug for føde så vi stopper forbi bazaaren før vi tager ud af byen" sagde han tørt imens han gik forbi hende og var på vej ud af døren.
han var meget mysterisk og meget stille, han virkede til at være dem der ikke snakker meget og når de gør så snakker de kun lige til punktet.
han gik ned af gangen og man kunne se at han havde retning imod den store port som man skulle gå igennem for at komme ind på slottet.

Hun kiggede bare på ham men sagde intet. Hvad fanden var det lige! Han fik hende til at fremstå svag, ynkelig og som om hun var fem år gammel. Alane kunne allerede mærke at dette ville blive en lang tur hvis han skulle behandle hende sådan hver dag indtil de nåede frem til deres destination. Men dog havde hun taget mad med og ellers kunne hun sagtens jage, hun var ikke afhængig af færdiglavet mad. "Du skal ikke tænke på mig, jeg klare mig". De grønne øjne kiggede stift på ham og gik så derefter selv ud af lokalet. Roligt fulgte hun efter ham mens hun bare kiggede på ham. Hun kunne mærke hvordan hun havde haft en så stor lyst til bare at pande ham en på hovedet for at tale så nedværdigende til hende. Roligt strøg hun noget af det hvide hår ud af øjnene mens hun forsatte mod den store port. Hun skummede og fummede inden i over hans opførsel men med et gik det op for hende at hun egentlig kun ville give ham ret i at hun var et lille barn hvis det var hun blev ved med at opføre sig sådan her. Derfor tog hun en hurtig beslutning og skubbede det hurtigt væk og slappede roligt af mens hun lod blikket vandre over de mange billeder de passerede på deres vej.

selv om at han havde ryggen til så kunne man se at han nikkede med hovedet.
"så kan vi tage afsted med det samme hvis der er ikke nogle ting du skal bruge. så kan vi komme hurtigere derhen" sagde han tørt og koldt som om han ikke havde følelser i sig.
de kom ud af slottets porte og ud af den store jernport og var nu på vej ned imod byens indgang.

//Skal vi ikke lave et tidshop så de kommer hen til hvor de skal være medmindre du havde noget i tankerne som skulle ske dem under rejsen? //

//jeg havde en lille ide så hvad med at vi springer frem til den sidste by de kommer til inden de er helt fremme? //

//Det kan vi sagtens. Men vil du så lave hoppet? //