Missing//Sakref Morladin

Hun sukkede irriteret, ikke Over ham men blot over situationen. Hun vendte sig væk fra døren og kiggede sig omkring. Hun ledte efter svage punkter. En udgang eller måske noget hun kunne brud som våben. Let gik hun hen og satte sig op af væggen og trak benene op til sig igen så de dækkede hende. De grønne øjne gled over ham og hun kunne ikke lade være med at smile lidt over ham da han sagde han ville overleve. "Det lyder godt. Jeg ville blive lidt trist over at blive efterladt her alene". Anand sad dentning bare og ventede på er ville ske noget. Hun kunne mærke hun begyndte at klapre tænder grundet kulden. Sikke dog noget møg! Ønskede de hende syg eller hvad? Hvad var det de ville med dem?! Bron vidste det sikkert ikke så derfor spurgte hun ikke, hun ventede blot på der skete noget.

der gik ikke lang tid før en person kom hen til den store metal dør og åbnede for et lille kighul i døren.
han kiggede lidt på dem uden at sige noget før han lukkede igen og snakkede til nogle bag ved ham.
"de ser ud til at være klar til at blive fragtet. vi tager dem afsted om en time." sagde han og de forsvandt fra døren.
Bron lå og tænkte.
"Alane vi har en time for at nå at komme ud og væk fra dem. nogen ideer?" spurgte han og kiggede hen imod Alane.

Hun kiggede på manden og havde lyst til at kradse hans øjne ud eller bare få ham til at holde mund! Hun knurrerede nærmest af ham da hun så ham men kunne ikke holde forvirrelsen væk fra hendes øjne da han sagde fragte. Hendes øjne gled over Bron som stadig lå på gulvet. Hun skulle på ingen måder nogen steder hen med dem?! Hvad regnede de med hun var? En slave?! De grønne øjne gled over ham igen og hun bed sig lidt i læben. "Hvor vil de fragte os hen?". Hun kravlede over til ham og satte sig ned ved siden af ham. "Men jeg har en ide... Kan du egentlig selv gå eller hvad?". Øjnene gled over hans krop atter engang for at undersøge ham. Let kørte hun en hånd gennem hendes hår. Hun kiggede hen på metaldøren. Den var stor men ikke stor nok til den ville kunne holde en af hendes andre former i skak.

han rystede på hovedet.
"jeg har hverken styrken til at kunne holde mig oppe eller midlerne til at holde mig sammen. men jeg har en plan men det kræver din hjælp rigtig meget. jeg kan nemlig ikke gøre dette alene." sagde han og kiggede på hende med alvorlige øjne. det er for første gang i meget lang tid man har set et udtryk på hans ansigt. normalt plejer det at være følelsesløst og utryksløst.

Hun kiggede på ham og sendte ham det samme blik igen for at vise ham hun tog ham seriøst. Let trak hun benen op til sig og dækkede igen hendes krop. "Så fortæl mig hvad jeg skal gøre og jeg gør det. Hun bed sig let i læben og pillede ved en lok hår som hang over hendes skulder. Let kiggede hun mod døren. Alane kunne ikke lade være med at tænke på hvad de ville med dem og hvorfor havde de taget hendes tøj?! Hendes læber var efterhånden ved at blive lyseblå i det grundet de kolde sten hun sad på. Hun gned hænderne mod hendes arme for at give sig selv varmen eller i hvert fald bare en smule. "Du svarede aldrig på hvad det var de ville med os?". Hun så ham i øjnene og ventede enten han sagde han ikke vidste det eller at hun fik sit svar.

han sad og tænkte lidt.
"jeg ved ikke hvad de vil med os men en ting ved jeg og det er at jeg har brug for din hjælp en del nu. for ellers kommer vi ikke ud." sagde han og kiggede på hende.
"jeg skal bruge dit blod. jeg ved ikke hvor meget jeg skal bruge, men jeg skal nok sørge for du ikke dør." sagde han og kiggede dybt alvorligt på hende.

Hun stivnede helt og kiggede bare på ham. Skulle hun lade en undead drikke hendes blod? Ville hun ikke selv blive inficeret med hans sygdom eller hvad? De grønne øjne gled over ham og hun vidste ikke helt rigtig hvad hun skulle sige til det. "Det vil ikke gøre mig til en som dig vel?". Det var ikke fordi hun ville fornærme ham men hun ønskede ikke at være undead og længere var den ikke. Vampyr var en anden ting men det ønskede hun for den sags skyld heller ikke. Det værste af det hele var han nu ville opdage en af hendes svagheder. Hun nød at få drukket sit blod ikke at hun ville indrømme det men det fjorde hun. "Hvis jeg stadig forbliver levende og ikke dør af det så må du godt". Hun kiggede bare på ham.

han rystede på hovedet.
"jeg er speciel. jeg er ikke ligesom alle andre Undeads, jeg er en sand Undead. min sjæl var bundet til min krop af magi lige i det sekund jeg døde dog det eneste grund til jeg ved det er viden mester Sakref har opdaget. så nej du bliver ikke undead medmindre du dør og jeg binder din sjæl til din krop" sagde han fast. det kun er nogle Undead genre der gør mennesker der bidt til zombier men det er igennem sygdomme og lignende. han er en af de originiale slags undeads.

"Okay men jeg stoler på du ikke gør det". Hun kiggede på ham og anede ikke rigtig hvad hun skulle gøre nu. Let bed hun sig i læben og kørte en hånd gennem håret. "Hvordan foregår det? Du bider mig eller hvad?". Uanset hvad rakte hun armen ned til ham så han kunne gøre hvad han nu engang skulle. Let bed hun sig i læben mens hun betragtede ham og ventede på han gik igang så de kunne komme ud herfra. Let skævede hun hen mod døren men så så til sidst ned på Bron igen.

han skubbede hendes hånd væk og skubbede hende ned så hun lå med ryggen på jorden. han trak sig selv hen til hendes ansigt og kiggede på hende.
"jeg skynder mig" sagde han med næsten et tryk af medlidenhed.
han bevægede sit ansigt imod hendes hals og bed til.
blodet begyndte at flyde ud fra hendes pulsåre lige ind til hans mund som han sugede til sig. jo mere svag hun blev jo stærkere blev han. hans krop lignede som om den begyndte at gløde af det. hans sår stoppede med at bløde og alle steder han manglede kød og hud på sin krop begyndte at heale. jo mere han drak af hendes blod jo mindre grotesk og ulækker var han. han stoppede med at drikke hendes blod da han var ved at nærme sig der hvor hun ikke ville kunne holde til mere.
hans hud var stadig askegrå men hans krop var 100% healet. han lignede mest en blanding af et menneske med askegrå hud og en dæmon med de to store sorte dæmon horn han havde på panden. hans øjne lyste stadig kraftig blåt. men man kunne nu se lidt bag lyset fra hans øjne at der var rigtig menneskeøjne bag ved.
han var muskuløs og høj. hans kæbe var stærk og med hud igen. hans hår var sort og helt, det var ikke længere kun totter af hår hist og her. det var faktisk pænt at kigge på. han rejste sig op på bene og mindede lidt om en ny udgave af Hercules. dog fik Alane også et blik af hans lem som var ikke ligefrem lille. den var faktisk meget meget stor.

Hun kiggede på ham men fik et chok da han skubbede hende ned at lige på ryggen. Lige så lang solgul var. De grønne øjne kiggede på ham men hun lod dem glide i da hand ansigt lænede sig mod hendes hals. Let bed hun sig i læben. Alane gispede i smerte men kunne ikke skjule nydelsen i hendes stemme. Hun greb fat i hans skuldre og klemte blidt om dem men ellers lå hun helt stille for at gøre det nemmere for ham. Hun kunne mærke hvordan hans krop blev mere og mere menneskelig under hendes hænder og det var det der fik hende til at åbne øjnene og kigge på ham. Da han var færdig lod hun en hånd glide over såret men hendes bevægelser var dovne og langsomme. Hun kiggede på ham og lod en kort hånd glide over ha s brystkasse mens hun sendte ham et drillende og lettere grinene smil. "Du ser sgu godt ud Bron". Hun fjernede derefter hånden og lå egentlig bare og ventede på han gjorde noget nu.

han kom med et lille smil. han begyndte faktisk nu at vise ansigtsudtryk.
"tak og du ser heller ikke værst ud" sagde han og sendte et slags vandret elevatorblik på grund af at hun lå ned.
"nå lad os komme ud så kan vi flirte så meget vi har lyst til bagefter." sagde han og tog hende op i sin ene arm. han var meget høj viste det sig og med den måde han holdte hende på havde hans sin hånd på hendes røv og holdte hende op imod sin brystkasse så hun kunne ligge op af ham.
han bed sig selv på sin frie hånd lige imod pulsåren lige ved hans håndled. han begyndte at bløde men pludselig begyndte blodet at forme sig og blev til en masse skarpe spyd der fløj op og blev skudt imod døren og igennem som gennem smadrede døren.
blodet blev stadig ved med at dryppe fra hans håndled men nu begyndte blodet at forme sig til et kæmpe stort sværd og blodet stoppede så der at bløde og han begyndte at gå ud af døren med sværd i en hånd og Alane i anden, begge helt nøgne.

Man havde godt kunne høre på hende at hun havde drillet men han tog det vidst en smule seriøst? Dog ville hun aldrig gøre noget med ham, hun havde Sean og hun var rigtig glad for ham. Hun fik et chok da hun pludselig befandt sig mod hans overkrop. De grønne øjne gled op tilhans og hun så ham i øjnene. "Du er vist blevet rigtig menneskelig nu lyder det til". Hun grinede blidt og så mod ham men hendes krop automatisk lænede sig mod hans. Hun var træt og kunne hele tiden mærke hvor tæt hun var på at besvime, han havde trods alt taget meget blod. Godt hun var kvinde, de havde trods alt lidt mere blod end mænd grundet de skulle kunne tåle og miste noget under deres menstruation. Hun vendte kroppen ind mod ham så man ikke kunne se andet end hendes nøgne ryg og noget af hendes bagdel. Hun kiggede dog nysgerrigt med som han gjorde tingene men glædede sig til de kom ud og hun kunne få noget tøj på igen.

han gik direkte afsted og allerede der begyndte de første fjender at dukke op men de blev brutalt dræbt af et slag fra hans kæmpe sværd som han slog med uden problemer som om den var let som en fjer. hvert slag dræbte en fjende og sådan blev han ved indtil de nåede en anden dør. der forvandlede sværdet sig til en økse som han kastede og ramte døren så den sad fast og pludselig sprang øksen i luften og døren var total smadret.
blodet på hans håndled begyndte at løbe igen og det blev igen til et sværd af samme størrelse.
"jeg er så menneskelig som jeg kan være når jeg er faktisk død. men jeg forklare mere senere lige nu skal vi ud så kan jeg forklare alt om det her." sagde han og forsatte lige ud imod udgangen.

Hun kiggede nysgerrigt med fra sin plads i hans arm. De grønne øjne gled over de folk som egentlig bare faldt døde om så snart de havde modtaget et enkelt slag. Men hun nikkede dog blod til det han sagde og lod sine øjne glide i mens hun lagde armene over hendes bryster så man overhovedet ikke kunne se dem. Hun kunne mærke mørket skylle ind over hende. Trætheden og udmattelsen dominerede hendes krop men hun nægtede at ligge sig til at sove. Ikke i denne situation. Let sukkede hun mod hans brystkasse da hendes kind hvilede mod det eftersom hun var alt for udmatte til selv at holde det oppe. Hendes grønne øjne gled dog langsomt i og til sidst gled hun ind i en søvn som hverken var rar eller skidt.

Bron blev ved med at slagte sig igennem flere vagter. det var bare banditter det hele, med en leder der bare var meget listig. Bron fik smadret sig vej igennem det hele og kom til den store sten der holdte dem lukket inde.
han smadrede stenen med en knytnæve lavet af hans blod hvilket smadrede stenen og han skyndte sig at løbe ud af udgangen og fandt hurtig en gyde han kunne gemme dem begge som var langt nok væk til at de ikke ville kunne finde dem. han lagde Alane ned på det varme sand i gyden og satte sig ved siden af hende.

Hun ville normalt være vågnet af skrigene og de høje brag der lød men denne søvn var ikke normal. Hendes krop havde mere eller mindre lukket ned grundet blodtabet så derfor ville der nok gå noget tid før hun rent faktisk ville vågne igen. Da han lagde hende ned i det varme sand krøllede hun sig sammen så man intet kunne se og der gik ikke mere end et par minutter før hum vågnede. De grønne øjne gled op og hun så forvirret rundt men det ramte hende endelig da hun så Bron. Let skubbede hun sig op og sidde og trak benen op til sig så man ikke kunne se hendes nøgne krop. "Hvad gør vi nu?". Let bed hun sig i læben. Hvad hun ikke ville gøre for sit tøj hjemme på kroen og et dejligt bad.

han kiggede lidt på hende, uden at se ud til at være påvirket at han var nøgen foran hende og at hun var nøgen.
"vi skal have fat i noget tøj. de tog vores ting og har smidt det meste af vores udstyr ud men jeg nåede at få fat i de symboler som Sakref havde givet os til at kunne fuldføre vores opgave men vi har ingen penge til hverken tøj eller lignende så vores første opgave er nok at stjæle noget tøj fra den nærmeste butik men vi bliver nød til at vente til senere og bevæge os i gyderne til vi kommer længere væk fra her så de ikke finder os." sagde Bron stadig ligeud som altid men der var flere ansigtsudtryk og mere liv i hans ansigt end da han kun var et tyndt vissent lig som kun var holdt sammen med metal og læder.

Hun kiggede på ham, han måtte joke? Hun havde ikke tænkt sig at rende nøgen rundt hele dagen og vente på at natten faldt på, ja egentlig havde hun slet ikke tænkt sig at vente et sekund mere, hun skulle have noget tøj og det var nu. Alane dækkede stadig hendes krop, hun var stadig ikke ligefrem komfortabel ved at han så hende nøgen men det problem kunne vel løses. "Jeg har en idé men den kræver at du venter her". hun rejste sig stille op og lukkede øjnene i og med et begyndte hendes krop at transformere sig om og til sidst sad der en lille sort kat og kiggede op på ham med et sæt grønne øjne, hendes øjne var hendes signatur, den gik igen medmindre hun bevidst prøvede at ændre det. Hun lundede afsted og der gik ikke længe før hun kom tilbage med noget tøj slæbende i munden. Hun forvandlede sig nu tilbage og stod foran ham atter engang nøgen men hun fik dog hurtigt taget tøjet på så hendes krop atter engang var dækket. Hun bar nu en bluse der var en mørkegrøn farve og som viste hendes mave så han derved stadig ville kunne se den tatovering hun havde langs hendes side. Hun trak i et par sorte lættere elastiske men tætsiddende bukser og ventede så på at han iførte sig det tøj hun havde fundet til ham.

han kiggede lidt undersøgende på tøjet hvorefter han trak på skulderen og tog tøjet på. han havde fået en sort t-shirt som kun lige nøjagtig kunne passe ham men den sad så stramt at man kunne se hver eneste muskel på hans overkrop og nogle løse bukser som igen kun lige kunne være på ham for hans nye store krop.
"tja jeg må leve med det jeg kan men vi skal finde noget udrustning til mig. kan godt være jeg er stærkere end før men det ændre ikke på at jeg kan blive skåret i småstykker." sagde han og kiggede lidt på sit tøj.
"fortæl mig hvordan du egentlig fik fat i tøjet. vi har ingen penge jo." sagde han undrende.

Hun kiggede på ham og vendte så ryggen til ham for at gå ud af gyden og ud på gaden. Alane ønskede ikke at snakke om hvordan hun havde fået tøjet og sådan var det. "Det er irrelevant, pointen er at vi har tøj nu og kan komme videre. Jeg ønsker ikke at være i denne by meget længere". Hun kiggede sig over skulderen på ham og sendte ham et smil, hun var ikke sur eller noget men ønskede ikke at være i denne by hvor folk enten ønskede hendes liv eller ønskede at hun skulle være slave. Alane satte nu kursen mod markedspladsen da han snakkede om han skulle have en rustning. "Så lad os besøge markedspladsen og finde dig en og efter det syntes jeg vi skal komme videre". Alane var opmærksom som hun gik, hun havde alle sanser åbne og var klar på nogen ville angribe hende. De grønne øjne gled over folkene som gik rundt omkring dem, hun holdt øje med om der ville dukke et ansigt op som hun eventuelt kendte.

Bron tog fat i hendes skulder.
"før vi tager til smeden så tager vi lige forbi kroen. bag kroen i en busk har jeg lagt en taske med de vigtigste ting vi har. som en slags sikkerhed for at hvis vi blev overfaldet at det var noget der ikke blev taget. det er papirene vi skal bruge til seglet. penge og nogle urter" sagde bron og havde skiftet retning imod kroen.
"så kan vi også få købt noget proviant til turen så vi kan overleve det sidste stykke vi skal til den sidste by vi skal forbi før vi er ved udgravningen." sagde Bron imens han gik afsted.

Alane stoppede per automatik da han greb fat i hendes arm. Roligt vendte hun rundt og kiggede ham i øjnene. Hendes hals var stadig dækket af blod fra hvor han havde bidt hende og drukket hendes blod. Det virkede absurd at få drukket sin blod af en levende død men han havde garanteret hende at hun ikke ville ende som ham eller at der ville ske noget med hende. Stille nikkede hun til det han sagde. "Jamen så syntes jeg da at vi skal komme afsted, jo før vi kommer ud af denne by, desto bedre". Hun vendte rundt og satte denne gang kursen mod kroen men hun forblev i gyderne, i skyggerne. Alane orkede ikke flere problemer lige nu og slet ikke for de klaphatte som havde kidnappet dem, de havde virkelig dummet sig. Der gik ikke længe før hun stod bag kroen. Hun kiggede op mod sit værelse og besluttede sig for at hente hendes ting deroppe. Roligt kravlede hun op af muren og ind på værelset. Hun greb sit våben som lå på jorden og derefter greb hun hendes taske som stadig stod der. De havde ikke været interesseret i at stjæle fra dem men bare i at fange dem. Efter hun havde samlet sine ting hoppede hun ud af vinduet og landede elegant på jorden. Hun vendte sig mod Bron og ventede på han også var klar til at gå hen til smedjen.

"jeg har mine vigtigste ting så lad os skynde os til smedjen og få noget udstyr til mig. jeg er næppe den bedste vogter for dig hvis jeg ikke kan holde mig selv i mere end et stykke" sagde han flabet og smilte til hende, hans tænder var flotte hvide og hjørnetænderne var skarpe men ikke som en vampyrs men mere som en der har spist meget kød i sit liv.

de kom hurtigt ned til smedjen hvor Bron fik en ordenlig rustning til at dække sin krop med. han lignede hun en slags ridder. det eneste han manglede nu var en hest og en lance eller i det hele taget et våben for det havde han ikke valgt at købe.

"Okay jamen så syntes jeg bare vi skal skynde os at få købt dig den rustning og så komme videre. Jeg ønsker ikke at spendere mere tid end højst nødvendigt i denne by". Hun kiggede på ham og gengældte hans skæve smil. Alane var usikker på om han ville få brug for mere af hendes blod undervejs men det ville han nok, hans rustning havde jo været speciel og smeden havde næppe sådan en til ham, det ville overraske hende meget. Men ellers måtte han overleve i sin udøde form, han kunne ikke tage for meget af hendes blod. De grønne øjne gled over ham og hun kunne ikke lade være med at grine en smule over den måde hvordan han lignede den skinnende ridder på den hvide hest, dog manglede han den hvide hest. Alane hjalp ham i den store rustning og spændte den de steder hvor den nu engang skulle spændes. Efter hun blev færdig med det satte hun straks kursen mod byens udgang, hendes øjne gled vagtsomt omkring, hun skulle ikke nyde flere kidnapninger eller andet i den dur. Skørtet hun bar svajede i takt med hendes hofter og gav dem en form for sensuel vuggen, ikke at det var bevidst.