You got to be kidding me? //Delilah//

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
18:40	Hans hus	Et enkelt træ udenfor huset	Skjorte og bukser af høre, forstærket med læder, skjorten er revet i stykker	Kraftig regn

Sajro havde været på jagt endnu engang det var en typisk ting for ham at gøre når han kedede sig. Han gjorde det næsten dagligt fordi noget skulle han jo give sig til for ikke at sidde derhjemme og længes efter hans afdøde kone. Han sukkede irriteret over at han endnu engang lod hende vandre ind i hans tanker, det var da ligegodt for dumt var det ikke? Han kiggede rundt og så træet ved hans hus.

''Endeligt!''

Han sagde det ret højt, han havde en ulv liggende over hans skuldre og man kunne se på hans bryst at den havde fået sat nogle slag ind på hans krop. Han gik bare med rolige skridt og kiggede rundt. Hans hår sad helt vådt ned over hans hoved og ned til hans skuldre, da han bare sparkede døren op, med foden på håndtaget så den ikke blev ødelagt af det. Det var der jo ikke ligefrem nogen grund til

''Lyss... Delilah!?''

Han lagde så mærke til at Delilah var der, han vidste ærligtalt ikke hvad han skulle sige han havde ikke ligefrem regnet med at hun ville opsøge ham. Han smed ulven på gulvet over ved hans vask, hvor der var et afløb of en fordybning. Han sendte hende et forsigtigt og roligt smil, mens han hev den ødelagte skjorte af, og vaskede det meste af blodet væk.

''jeg har ikke tid til at tilfredstille dig lige nu Delilah... har lige et dyr at patere.''

Påklædning; [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hendes hæl klikkede rytmisk i gulvet, imens hun hypnotiseret betragtede kniven, hendes legende fingre snorede omkring. Hun bemærkede knap nok, at spidsen af kniven langsomt borede et hul i hendes finger. Sølvet glimtede hver gang den drejede en omgang, og spidsen var efterhånden nået dybt nok ned, til at blodet begyndte at dryppe fra hendes pegefinger. Hun blinkede overrasket, og trak kniven væk. Den dybrøde farve smeltede ind i hendes sorte tøj, da det dryppede derned.
Læderbukserne var igen fremme fra skabet, og sad som malet på hendes ben. Det samme var de lange støvler der syntes at smelte sammen med bukserne, men med trøjen havde hun måtte finde en ny metode, inden en ny top blev fundet. En sort skjorte var knappet over hendes BH, men de øverste knapper var ladet stå åbne. Eller måske var de gået op af sig selv. Det første var nok mest sandsynligt.
Hendes tanker syntes at være slettet fra hendes hoved. Hun havde brugt så mange timer på at tænke over hvad hun skulle gøre, hvorfor og om hun overhovedet ville være i stand til det. Så til sidst var tankerne blevet udtømt, og hun havde opsporet hans hus. Taget herud. Sat sig her. Og nu var hun her. Og det var han tilsyneladende også.
Da døren fløj op, fulgte hendes blik eksemplet. Hans hår var vådt, så det måtte regne udenfor. Det havde hun ikke lagt mærke til da hun kom. Hendes eget hår var tørt og bevægede sig let da døren gik op, hvilket betød at det ikke havde gjort det da hun kom - Eller også havde hun bare siddet her længere end hun havde bemærket. Og han havde åbenbart også opdaget hende, for han sagde hans navn. Først da han sagde hendes navn, vågnede hun ordentligt op, kom op på to ben. Da hun rejste sig, skubbede hun hastigt sølvkniven ned i støvlerne.
"Der kan være andre grunde til at jeg er her, Sajro."
Hendes stemme lød imponerende rolig. Hun skubbede døren til med en løs håndbevægelse, og fulgte ham så hen til vasken. Hun stoppede ved ulven, og tøvede let. Hun gled ned på hug, og lod et par fingre løbe igennem den filtrede pels. Endnu engang syntes hun kort at være opslugt af tanker, men så rystede hun hovedet let, som for at ryste dem væk. Hun så op på Sajro.
"Du blev skadet af en ulv? Det overrasker mig."
Hov, det var ikke meningen. Faktisk var hun ikke sikker på hvad der var meningen med at tage herover. Hun skulle have haft en plan inden hun tog afsted, men intet fungerede rigtigt lige nu. Og at smide tøjet virkede bare ikke som den bedste løsning. Og det ville nok alligevel ikke føre til at hendes opgave blev løst. Hvad blev der af hendes beslutsomhed? Sin aftale med hende selv, om at hun under ingen omstændigheder kunne lade være med at udføre opgaven? Den var forsvundet. Og hun kunne ellers godt bruge den nu. Hun blinkede, og fokuserede på ham.
"Øh .. Skal du have hjælp til noget?"
Hun lød lettere forvirret. Hun så ned i jorden, og hev hånden til sig. Den var fuld af hår. Overrasket faldt hendes blik på den klump af hår der var fulgt med hendes hånd væk fra ulven. Hvornår havde hun knyttet hånden? Eller taget fat i hårdene? Hvad fanden var der galt med hende?

''Måske der er andre grunde til det søde... Men vi ved begge godt at tingen ikke altid går som planlagt mellem os... men bare rolig om en lille halv time så er jeg klar til at ordne dig.''

han blinkede til hende, mens han gjorde sig klar til at patere dyret. Han satte sig ned og begyndte at slibe en kniv. Han skulle bare lige have gjort værktøjet klart inden han gik igang med bare at flå og rive i dyrets skind og kød. Han smilede bare roligt til hende da hun kom hen til ham Han forstod godt hun var overrasket. Han havde bare haft hovedet fuldt af Lyssa minde. Det irriterede ham bare når det skete. Han kiggede over på hende. Eller ikke Lyssa, som i hans kone, men Lyssa som den dæmon hun var blevet til.

''Åhhh, ja jeg havde bare en hvis dæmon i tankerne, så jeg var ikke fokuseret.''

At det kunne lyde som om han talte om hende havde han ikke lige tænkt over. Han smilede bare roligt til hende da hun spurgte om hun kunne hjælpe og han nikkede på en kasse der stod på bordet, og han smilede roligt til hende, mens han skar skindet af dyret og flåede det.

''I den kasse er der lidt førstehjælps grej... Du kan tage det og så kan du rense og forbinde mine sår, mens jeg paterer færdigt.''

Han sendte hende et smil, og han begyndte bare at skære dyret op, og flå indvolde og knogler ud af det, og skære det ud i stykker som han smed op på bordet. Han betragtede hende, hun virkede væk.

''Noget galt Deli?''

"En halv time? Det var hurtigt."
Ville det tage længere tid at partere en varulv?
En åndelig stemme klingede i hendes hoved, og det fik hende til omgående at smide blikket opad. En storsmilende skikkelse flimrede let, da han trådte frem. Nu var ikke tidspunktet en drillesyg død idiot skulle gå ind og manipulere med hendes tanker, for noget sagde hende at hun var på nippet til at eksplodere. Under normale omstændigheder havde Sajros kommentar enten fået hende til at tænke på Yue og dermed gjort hende vred, eller på hende selv og dermed gjort hende .. Ja, det kom helt an på tidspunktet. Men nu var hun for langt fra sig selv, til at reagere normalt.
"Fint nok."
Hun så ikke på ham, men fortsatte bare med at stirre på ånden, der pegede svagt på Sajro, endnu med et grin. Hun så hen på varulven, og derefter på ulven. Og så op på førstehjælpskassen. Hun trak sig op i stående stilling, og fik fat i førstehjælpskassen. Et klik blev sparket op i luften da hun trak den åben, og dér gik det galt.
"Nej, slet ikke, jeg ... Okay, vent lige lidt."
Hun slap kassen, der faldt til jorden. Men da den ramte var hun allerede på vej ud af døren, der smækkede hårdt i bag hende. Ude i regnen gik der ikke mange minutter før hun var gennemblødt, men hun ænsede det ikke. Bag hende hørtes de dumpe skridt af ånden der fulgte hende, og hun var ikke mange meter fra huset, da hun snurrede omkring og hvæsede af ham.
"Du holder dig væk Dylan!"
Ellers hvad? Du slår mig ihjel?
Han latter irriterede hende mere end noget andet. Hendes smidighed tillod hende at nå jorden i oprejst tilstand, hvor hun gravede en klump jord med tilhørende sten op. Hun nåede knap at rejse sig op, før stenen blev slynget af sted imod ånden. Han reagerede knap da den fløj igennem ham, samtidig med at jordklumpen blev omdannet til en sky af jord der faldt imod himlen sammen med regnen. Hendes tøj og hår klistrede til kroppen men først nu syntes hun at opdage regnen.
Havde hun lige gjort sig selv sindssyg? Okay, så nu havde hun fundet ud af hvor fantastisk dygtig hun var til at fået et lille problem til at eskalere til et stort. Men det virkede bare så forkert at dræbe én der havde været ude og jage, og kom ind med sår som hun først skulle forbinde, og så gøre større.
Helt ærligt ...
Hun drejede udenom ånden, og var hurtigt inde i huset igen. Døren lukkede sig bag hende, og med ét havde hun forvandlet sig til en person, der var så meget tættere på hendes ægte jeg, end den hun havde været sekundet før.
"Der er intet galt. Hvorfor tror du der er dét?"
Hun blinkede til ham, inden hun svajede forbi, og fik samlet de forskellige redskaber fra førstehjælpskassen op. Der var ingen klud i kassen eller på gulvet, så hun skruede låget af den desinficerende væske og gled igen ned på hug, med en attitude som var hun aldrig gået ud af døren, selvom hendes hår dryppede. Hun lod nogle dråber glide ned i såret, med ordene:
"Sid stille."

Hendes svar var slet ikk normale. Normalt ville de være længere og mere spindende og legende. Men de her svar var korte og de virkede nærmest nervøse som om hun forsøgte at skjule noget, men han lod det bare være i første omgang. Han sad bare stille og paterede det dyr der, hvilket egentligt gik rigtigt stærkt han havde gjort det så mange gange, mens stadig var det virkelig et svinene arvejde.

''Deli... Jo okay jeg skal nok sidde stille, men skal lige...''

han skar lige nogle få steder over og dyret var faktisk blevet pateret det at skære et dyr ud tog ikke en halv timer langt fra endda. Han havde set slagtere der gjorde det så hurtigt at man knap nok kunne forstå hvad det egentligt var der skete der. Han kiggede roligt rundt. Han havde hørt hvad der var sket udenfor men han kunne bare ikke lade det være...

''Deli, hvad er der galt?''

Han vendte sig rundt og han tog fast i hendes håndled. Han så på hende, han så hnede i øjnene og afventede bare svar på hvad pokker der var galt. Han havde hørt hende råbe af nogen men han kunne fornemme at der ikke var nogen derude og han kiggede derfor bare på hende meget roligt.

''Og hvorfor snakker du til luften?''

Han bakkede hende op af en mur og hold hendes arme ind imod muren hvor han så slap hende til sidst og satte sig over på sin seng. Han kiggede på hende. der var virkelig noget galt med hende det var der ikke nogen tvivl om.

''Deli, sig hvad der er galt... og så kan jeg love dig at jeg vil få dig til at glemme det.''

"Jeg siger dig, intet er galt!"
Hun stødte hurtigt hovedet opad, og så ham bestemt i øjnene. Eller prøvede på - Hun havde tydeligvis opbrugt alt det skuespil der var i hendes krop for en uge da hun talte med Serkan, så hendes øjne skinnede af løgn da hun sagde det, samtidig med at hun forgæves prøvede at rykke hånden fri, og dermed tabte desinficeringsmidlet. Det syntes også at være gået op for Delilah, for hun slog omgående blikket ned, og fortsatte så bevægelsen ved at slå øjenlågene helt ned over hendes øjne, så de lukkede i. Men da han fortalte at han havde hørt hendes tale med Dylan, fór hendes blik op, og hun havde et let overrasket skær i dem.
"Forbandede varulvehørelse ... Det er lige meget. Det betyder ikke noget."
Dét var faktisk en sandhed. Hun havde aldrig fortalt nogen om hendes evner, medmindre der var en super irriterende ånd der havde tvunget hende til at tale med en eller anden de gerne ville have en besked over til. Latterlige døde, der lod følelserne tage over.
Hun væltede næsten da hun skubbede hende bagud, men hun fik hevet sig op fra faldet, og prøvede i samme bevægelse at få ham til at slippe. Det fungerede tydeligvis ikke. Da hendes ryg var presset op imod muren, trak hun vejret tungt, og trak i armene for at trække sig fri - Men varulven var selvfølgelig stærkere end hun, selvom hun var stærkere end et menneske.
"Forbandede varulvestyrke ..."
Hun kæmpede forgæves for at komme fri, men så snart han slap hende bevægede hun sig ikke. Hun tog nogen dybe åndedrag, og fandt ham så med blikket.
"Du vil vide hvad der er galt? Du vil vide hvad der er galt?! Jeg skal fortælle dig hvad der er galt!"
Hun bøjede sig ned, og trak den store sølvkniv ud af støvlen, hvorefter hun snurrede omkring og hamrede den ind i væggen. Den kom dybt nok ind til at den sad fast i væggen, selvom den rystede en smule da hun slap den. Så snurrede hun omkring, og stirrede på ham.
"Problemer er at du er så forbandet god til alting! Hvorfor kunne du ikke bare lade ham vinde lidt? Bare et par gange!? Men nej, du skal vinde i alting! Så faktisk er det her din skyld!"
Hun var kørt af sporet nu, og der var ingen måde hvorpå hun kunne finde tilbage til sporet. Imens hun talte slog hun ud med armene, og først da det sidste ord var ude, gemte hun kort hovedet i hænderne. Så vendte hun sig om, og vrikkede kniven ud af væggen, hvorefter hun hamrede den derind igen.
"Eller du kunne bare have ladet være med at finde mig igen! Så ville det her slet ikke være et problem! Eller Du kunne bare have været en skide irriterende idiot, det ville også virke! Det gør mig fandme sindssyg!"
Hendes hånd hvilede stadig på kniven, og hun havde ikke vendt sig om imod ham igen. Hendes åndedræt var ståkandet da hun vendte sig om, og gled ned af væggen, hvor hun endte nede på jorden. Hun virkede overrasket over sine egne ord - Det irriterede hende tydeligvis mere end selv hun havde opdaget.

''Så god til alt? Hvad snakker du om? Og du ved at du kan lide jeg er god til de ting jeg gør... God til sex, god til at dræbe, god til jagt... Du elsker det forhelvede da kvinde!''

Han greb hendes arme og holdte hende op imod væggen igen da hun havde sluppet kniven. Han kyssede hendes op af halsen. denne vrede og agressivitet lod han spille ud gennem lysten og seksuelle tilnærmelser fordi det var meget nemmere end at være vred og mere sikkert. Han slap hende igen, og så hvad hun gjorde med kniven

''Delilah... Deli... Få den kniv væk! Slip den!''

Han greb ud efter hendes hånd, for at få hende til at slippe den kniv da hun havde hamret den ind i væggen anden gang. Han kunne ikke lide det. Hun bar jo kun rundt på hendes sølvvåben hvis hun skulle dræbe en varulv, og det ville sige hun var der for at dræbe en varulv. Men hun lignede ikke en der havde gjort klar til at skulle videre eller kommet fra en kamp, så han var målet. Han kiggede på hende fattede ikke hvad der skete.

''Du elskede at jeg fandt dig! Du elskede den hede agressive vilde sex vi havde i skoven... Og noget i dig, eller rettere meget i dig vil have det igen og igen ligesom jeg gerne vil det!''

Da hun gled ned af væggen fulgte han efter hende. Han satte sig på hug foran hende og satte sine hænder imod væggen lige over hendes skuldre så hendes hoved var imellem hans hænder. Hans hænder gled så bare ned på hendes skuldre og han rev hurtigt hendes skjorte af hende. Han kyssede så hendes læber lidenskabeligt.

''Men hvis jeg er dit mål hvorfor forførte du mig så ikke fra starten af?''

"Ja! Det er jo forhelvede det, der er mit problem!"
Hun opdagede selv problemerne i det hele, imens hun takt med at ordene kom ud af hendes mund. Der var intet mellemstadie imellem hendes tanker og hendes ord, for de kom ud på samme tid. Hun gispede let da han skubbede hende ind imod væggen, og lænede samtidig hovedet bagud, så han nemmere kunne komme til. Da han slap løftede hun hånden, og greb fat i kniven igen, hvorefter hun trak den ud af væggens andet hul. Hun så ikke engang på den, da hun gjorde en lille bevægelse, som overvejede hun at svinge kniven imod ham, men så snart han fik fat i hendes hånd gled den ud imellem hendes fingre og ramte jorden. Hun greb fat i hans trøje, og trak sig helt tæt på igen.
"Hvis jeg ikke havde elsket det, så havde der ikke været noget galt. Det her er hvad der sker, når jeg elsker noget som helst."
Hun skubbede sig væk fra ham, og faldt tilbage på gulvet. Hun lukkede øjnene i nogle sekunder, og lænede hovedet imod muren bag hende. Da de blev slået op igen, stirrede hun direkte ind i Sajros blik. Uden at tænke over det var hendes hånd landet på kniven ved hendes side, og fingrene lukkede som omkring det kølige sølv. Da han greb fat i hendes skjorte, reagerede hun ikke da lyden af flænset stof nåede hendes øre. Eller, hun reagerede selvfølgelig, men ikke på en dårlig måde. Hun lagde den hånd der ikke holdt om kniven rundt om hans nakke, og gengældte hans kys. Da deres læber skiltes, trak hun sig ikke langt væk.
"Fordi jeg ikke har lyst til at se dig forbløde, på den måde den sindssyge mand ville have dig til. Eller slå dig ihjel overhovedet."
En lille stemme hviskede i hendes indre, at det var første gang hun havde fortalt sit offer at hans død var bestilt. Og første gang hun på nogen måde var brudt sammen på denne her måde - Hvis man ikke talte hendes tid med sin familie med. Pludseligt trak hun sig mere tilbage, og rynkede panden.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Sajro. Enten så dræber jeg dig, eller .. Jeg vil ikke vide hvad han mener med at 'straffe mig'. Jeg er nødt til at tænke lidt."
Hun stirrede ud i luften i nogle sekunder, før hun så ned på kniven hun stadig holdt om. Så lænede hun for tredje gang hovedet tilbage imod muren.
"Ved du godt hvor forbandet svært du gør det for mig Sajro? Jeg har aldrig haft problemer med at dræbe nogen før."

''Hvilken mand?''

Han holdt hendes hoved og han flyttede sit hoved helt tæt på, så tæt at deres næser lige akurat berørte hinanden, og han kunne mærke hendes lettere stakåndede åndedrat der faldt på hans læber ofte. Han smilede bare roligt til hende, og stjal endnu et kys fra hendes læber. Dette var ved at blive en vane. Specielt den del med at ødelægge hendes tøj, men det var bare den nemmeste måde at fjerne det fra hende på jo.

''Deli for helvede... Vi er måske ikke direkte kollegaer mere, men du kan altid bede mig om hjælp hvis det er nødvendigt! Både til de mere basale behov... Og den slags her.''

Han blinkede drillende til hende fordi de vidst begge vidste hvad han mente når han snakkede om basale behov, fordi de ahvde dem begge og når de var sammen var det vidste bare mere alvorligt et behov end ellers. Han holdt hende op imod muren hvor han kyssede hende ned af halsen til hendes kavalergang.

''Det er måske fordi du ved at jeg ikke er risikoen værd... At risikere at dø, og at du hvis du lykkes med at dræbe mig så skulle leve uden den hede sex du kan få hos mig..''

Han nappede hende i halsen, mens han bare så på hende. Han smilede legende. Han kunne ikke lade være med at forsøge på sex endnu engang det lagde i kortene der var spillet til dem.

"Ham der .."
Nej!
Hendes indre stemme fik hendes læber til at lukke sammen, så man næsten kunne fornemme hvordan hendes tænder klappede sammen, centimeter fra hendes tunge. Alting var i forvejen så underligt og så forkert, at det ikke ville passe sig at gøre det endnu mere langt ude. Aldrig havde hun givet en arbejdsgiver op, og på et eller andet punkt havde hun vel aflagt en slags fortrolighedserklæring da hun sagde ja til opgaven. Hendes blik flakkede kort væk, inden det faldt tilbage på Sajro, med et lille smil, på de lukkede læber, der først åbnede sig igen i dét øjeblik.
"Jeg ved ikke hvad du snakker om."
Flot. Flot, dét var måden at lade være med at bryde sin egen selvopfundne ed på. Smide verdens dårligste løgn på bordet, og satse på at personen foran dig ikke opdagede det var løgn. Og chancen for dét var lig nul. Det blev dog lidt sværere at opretholde løgnen da han nærmede sig, og især da hans læber i et kort sekund rørte hendes, var hun på tyndest is. Men hun skøjtede igennem, dog en smule klodset. I hendes hånd begyndte hendes fingre at rotere kniven.
"Sajro, jeg vil ikke have hjælp. Jeg er ikke typen der render til andre for at få hjælp. Og af alle personer, er jeg ret sikker på at det her problem ikke kan løses af lige netop dig. Dog kan du godt hjælpe mig med det basale ..."
Hun hævede et øjenbryn, og trak nåede lige at trække ham tættere på, før han skubbede hende op af væggen. Hun gispede næsten uhørligt ved hans berøring.
"En risiko for at dø, er som en risiko for at spilde vand. Jeg er ligeglad. Jeg dør nok alligevel snart. Hvis han vil slå mig ihjel, så kan jeg vælge at vente, eller slå igen. Gæt hvad jeg vælger?"
Hendes latter var let, legende som en killing der så en mus for første gang. Så lagde hun hænderne på hans skuldre, og lænede sig endnu mere ind imod ham, hvilket egentligt var ret svært i den stilling hun havde. Men det lykkedes.

''JAmen hvis jeg kan hjælpe dig med det Delilah, så tro mig så skal jeg hjælpe dig med det.''

Han grinede legende og hev ehnde med sig over i sengen. han elskede hendes krop, og hendes personlighed, og dette var virkeligt det der gjorde at han kunne blive ved med at være sammen med hende. det her var skønt og lige det han havde brug for for at glemme Lyssa.


Han lagde forpustet ved hendes side på gulvet. de var stadig begge nøgne da de kun lige var blevet færdige. Han smilede mod hende som hun lagde der ved hans side, han nappede hende endnu engang i halsen før han smilede roligt til hende. Han var en smule udmattet...

''Delilah... Det var skønt... Skal jeg bare skrive dig i kalenderen til næste gang?''

Han smilede legende og drillende, mens han fik sig kæmpet op og sidde. Han kiggede på hende og ned af hendes stadig nøgne krop mens han kiggede rundt, og det han så var at alt deres tøj var blevet revet i stykker for at komme deril hvor det var de var nu...

''Og hey undskyld tøjet... Kan forsøge at finde noget til dig om lidt.''

Han grinede legende.

Delilah pustede et hår væk fra ansigtet, og kom halvt op på benene. Hun blinkede smilende til ham, og lænede sig så ind over hans brystkasse, sidelæns. Hun hævede et øjenbryn, før hun lagde et kys på hans læber, og trak sig lidt væk igen. Hendes åndedræt var tungt og en smule hurtigere end normalt, men alligevel opførte hun sig ikke lige så udkørt som hendes muskler følte sig. Hendes hår brusede ned over hendes skuldre, og ramte hans brystkasse kort, før hun flyttede sig bagud, så hun sad ved siden af ham.
"Det lyder som en idé. På den anden side er spontanitet en god idé."
Hun tænkte ikke over det da drejede overkroppen nok til at hun kunne strække armen bagud, og få fat i hendes BH, som hun automatisk fik taget på, hvorefter hun hentede de få stumper af hendes tøj der var tilbage. Dette var egentligt kun undertøjet, læderbukserne og den af skoene hvis hæl ikke var knækket. Hvordan de havde knækket den, havde Delilah ingen erindring om. Med søgende blik fandt hun frem til den manglende hæl, der var endt flere meter fra skoen. Da hun fiskede den op, og holdt den op foran hendes blik hævede hun et øjenbryn.
"Gør du det."
Da den ramte jorden igen, havde hun sat sig på sengen. I en normal situation ville hun allerede være på vej ud af døren, men der var to problemer med dét. For det første ville det tiltrække sig meget opmærksomhed at gå ud i offentlighed uden en trøje, en BH hvis ene strop var ødelagt .. På den anden side var dét måske ikke så slemt igen. For det andet, så havde hun endnu ikke fundet ud af om hun skulle slå ham ihjel eller ej. Det første ville helt sikkert være smartest, men af en eller anden grund virkede det bare ikke som noget der var specielt oplagt hele nu.
Det var hurtigt du kom tilbage på det emne
Hun skubbede det væk, og skubbede derefter til den ødelagte strop på hendes BH istedet.
"Jeg er imponeret over hvor meget vi kan ødelægge. Jeg kan ikke rigtig huske hvornår halvdelen blev ødelagt."

''Så hvad siger du til i morgen igen? Du kan bare blive natten over det gør det hele nemmere... Samt så har du mig stadig inden for radius hvis du vil forsøge at dræbe mig... Men du ved godt at hvis du fejler så tager jeg dig så hårdt på gulvet at du ikke kan gå bagefter af bare nydelse.''

han blinkede til hende, mens han gik over til nogle af skabene og han fandt frem til noget af Lyssas tøj. Han kom tilbage med en bh og nogle trusser samt en figursyet skjorte og nogle stramme bukser. Han smilede roligt til hende, da han gik over til hende og skiftede det hun havde taget på med det nye og rene...

''Her jeg er ret sikker på at det her passer dig.''

Han gav hende tøjet og han regnede med at det passede hende af den grund at hun havde nogenlunde samme krop som Lyssa havde haft da hun var i live, hvilket bare var med til at han ikke kunne lade være med at være endnu mere tiltrukket af Delilah end han var i forvejen.

''Ja jeg er bare glad for at møblerne ikke blev smadret... Men jeg kan nu huske en del, nemlig der var du flåede mine bukser i stykker med dine tænder.''

Han grinede stille, mens han fik fundet et par bukser at tage på og han tog dem på inden han satte sig på en stol og han smilede stille og roligt til hende. Han sad bare der, mens han lige kiggede ned af sig selv...

''Delilah forhelvede... jeg havde kun et sår fra ulven, kan du ikke lade være med at kradse mig til blods hver gang?''

"I så fald, skulle jeg måske prøve at dræbe dig. Bare for at se om du gør alvor af den trussel."
Sætningen havde noget drilsk i sig, og et strejf af noget der tydede på at hun overvejede det, og var nysgerrig. Men på den anden side kunne alt dette bare være en del af det tonefald hun automatisk satte op når hun ville sige noget, der ikke helt var normalt. Hun betragtede ham med et halvt smil da hun fandt tøj til hende, uden at kommentere på det. Da han trak hendes tøj af hende igen, lagde hun automatisk hænderne på hans skuldre. Utroligt nok passede det tøj han kom med næsten helt perfekt. De stramme bukser forlængede og slankede hendes ben på samme måde som læderbukserne, og den figursyede skjorte kunne næsten have været én hun selv havde købt .. Eller fået af tidligere kærester eller elskere. Netop da skjorten var blevet knappet op, trak hun håret fri af skjortens åbning, så det blev skubbet om på ryggen.
Da han mindede hende om hvordan det var lykkedes hende at ødelægge hans bukser, gled et stort grin frem på hendes ansigt. Hun hævede et øjenbryn, og fandt de ødelagte bukser med øjnene, hvilket bare fik hendes smil til at vokse. Det var faktisk lykkedes hende at lave nogle ret imponerende ødelæggelser, uden hun selv huskede det.
"Jeg måtte jo have noget at bide i!"
Hendes stemme sagde at det var en selvfølge at hun skulle det. Samtidig slog hun ud med armene, som om hun ville sige at det egentligt ikke var hendes skyld, for han kunne da bare have ladet være med at give hende en grund til at bide i noget som helst. Eller at han måske skulle være glad for at hun havde valgt dét at bide i. Hun trådte fremad, og bøjede sig en smule ned, idet han var en smule lavere end hun når han sad ned. Hun lagde en finger på en af de rifter hun havde efterladt, endnu imens hun så ham i øjnene med det samme halve smil som der hele tiden havde siddet på hendes ansigt.
"Det er en del af pakken."
Hun pressede i under et sekund på riften, med et glimt i øjet, og rettede så ryggen. Riften var ikke stor nok til det rigtigt kunne gøre ondt, men det var nok til at det ikke var sødt gjort. Og det syntes at gøre hende tilfreds, at det ikke var det. Venlighed var ikke noget der lå i hendes natur. Hun snurrede omkring, og så over imod køkkenet.
"Jeg håber ikke du satser på at jeg laver mad. Jeg er verdens værste kok."

''Jeg vil da ikke stoppe dig, men er du nu sikker på du kan holde til det... Jeg skulle jo nødig ødelægge mine muligheder for fremtidige fornøjelser.''

Han blinkede bare til hende, mens han grinede over hendes kommentar og han var da også glad for at hun ikke havde bidt i andet end hans bukser, selvom han måtte sige at hans krop måtte hun da godt bide i, selvom der selvfølgelig var et vidst område han ikke ville tillade hende at bide i, da det ikke var sådan fandens til sjovt. Han så bare på hende.

''Du kunne da bare have bidt mig i halsen, hvis du ønskede det...''

Han smilede legende og drillende til hende, og da hun lænede sig frem mod hende, kunne han ikke lade være med at se på hendes kavalergang siden den trådte så kraftigt frem når hun stod fremlænet. Han grinede lidt da hun prikkede til ham, men det blev erstattet med et lavt nydende suk grundet han elskede smerte jo. Han kiggede på hende, og rev hende tæt mod sig og bed hende i halsen...

''Mad? Jeg laver ikke mad, jeg spiser kødet råt og det burde du da have lært efterhånden...''

Han grinede lidt og rejste sig op, bare for sjovt løftede han hende lidt op og smed hende på sengen. Han kiggede så roligt rundt og gik over og tog en bøf som han bare spiste.

"Var det en udfordring Sajro?"
Hun hævede et øjenbryn idet hun trak hendes blik ind i hans, og smækkede hænderne over kors. Men hun virkede på ingen måde vred, snarere som om hun morede sig. Det samme smil havde stadig ikke forladt hendes læber, og så ikke ud til at have nogen planer om at forlade dem. Ubevidst lagde hun et par fingre på sin hals da han sagde de næste ord.
"Det er noteret."
Hun lagde ikke mærke til at hans blik gled ned til hendes kavalergang. Det gjorde hun sjældent. Hvad hun dog lagde mærke til, var da hans tænder gled ind i hendes hals. Et gisp slap igennem hendes mund, og hun trak ham automatisk tættere ind til sig da smerten kom, hvilket for de fleste havde været den mindst logiske løsning der var på smerte. Men for det første var det ikke med vilje, men helt simpelt fordi hun elskede smerte på samme måde som hun havde et helt specielt(og helt sindssygt) forhold til fare og hvad der kunne slå hende ihjel. For det andet så vidste hun at en af de få personer der forstod hendes besættelse af alt hvad der var forkert, måtte være Sajro. Så derfor var det hverken underligt eller forkert for andre end normale personer.
Og så trak han sig væk.
"Ved du godt hvor meget mere tiltrækkende det gør dig?"
Som sagt havde hun det underligste forhold til ting der var forkerte, farlige, smertefulde .. Og det hørte helt sikkert under kategorien, hvilket automatisk gjorde at det tiltrak hende. Da hun landede på sengen, havde hun ikke gjort specielt meget modstand på at blive løftet, for det kunne alligevel ikke hjælpe noget. Men hun blev der ikke så længe. Da hun lå ret tæt på kanten rullede hun rundt en enkelt gang, og kom dermed på benene. I nogle få skridt var hun henne ved ham, og tog fat i resten af bøffen i hånden. Hun pressede kort sine læber imod hans, hvorefter hun lagde bøffen tilbage i hans hånd.
"Som sagt, tiltrækkende. Du må gerne spise resten nu."
Hun trådte nogle skridt tilbage, og lod sig dumpe ned i den nærmeste stol, med en holdning som en doven kat.

''Delilah hvad er ikke en udfordring for os når det har noget med sex, og fare at gøre?''

Han smilede bare legende, og han elskede det faktum at hun kunne lide at han bed hende. Hun var lige hans type og pige, ikke at et forhold nogensinde ville være smart da ingen af dem ville kunne holde sig til hinanden, eller måske var det lige netop derfor de faktisk egnede sig til at date hinanden? han slog tankerne ud af hovede, specielt fordi hun pludseligt tog hans bøf og kyssede ham lidenskabeligt... Han gengældte det og slugte bøffen bagefter...

''Delilah dog... Nu har jeg jo fået en træng til at motionere...''

Han grinede og skubbede hende ned at ligge i sengen. Han smilede drillende mens han kravlede over og satte sig over hende, som om han havde tænkt sig at have sex, han lagde sig dog også ned over hende og bed hende i halsen, men så nappede han hende i øret og hviskede roligt til hende.

''Så hvordan vil du det? sex eller en kamp...''

Han bed hende lidt i halsen igen inden han hviskede videre.

''...efter fulgt af sex?''

Han nappede hende og han rejste sig roligt op fra sengen og kiggede roligt på hende.

"Det er selvfølgelig rigtigt nok."
Hendes hoved blev tiltet til siden så det var skråt, og hendes hår faldt til siden. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig til kort lettere tænksomt, men det kunne ikke holde sig sådan særligt længe, så det ændrede sig hurtigt. Med et glimt i øjet voksede et smil på hendes læber, der udstrålede legesyg måde, der ville vise sig om var god eller dårlig. Men hvis man kendte Delilah bare en smule, så kunne man godt regne ud at det var meget usandsynligt at det var en god måde hun kunne være legesyg på. Eller, det handlede selvfølgeligt om hvordan man tolkede legesyg.
"Motionere? Jeg ved ikke med dig, men jeg har ikke en trang til at løbe en tur .. Så vi må jo prøve med noget andet."
Det så ikke ud til at overraske hende at han væltede hende ned i sengen igen. Istedet greb han fat i hans arm da han imponerende hurtigt var oven på hende, og lod så hånden glide op på hans hals. Da hans tænder ramte hendes hals, nåede hendes læber på en eller anden måde hans. Hun opdagede faktisk ikke engang selv at de blev lagt der, før efter det var for sent. Ikke fordi at det var et problem for hende. Da hans hviskende ord fandt ved til hendes ører, fik hendes fortænder fat i hendes underlæbe. Og så var han væk.
"Tror du virkeligt vi kan undgå nogen af delene? Det handler bare om rækkefølgen."
Hun drejede hovedet og trak sig op på armene. Kort efter var hun kommet ned på jorden, og stod endnu engang på to ben. Hun trådte hen lidt ham, og lagde en hånd omkring hans nakke. Så hævede hun et øjenbryn.
"Og det handler om hvem der vinder i sidste ende."
Hendes fingre gled langsomt hen over hans hud, hvorefter hun hurtigt flyttede hånden og trådte nogle skridt tilbage. Så blev hånden sat i siden på hende, og hoften skudt lidt ud til siden. Hun så ikke længere på ham, men lod blikket finde de forskellige objekter der var placeret rundt omkring i huset. Blikket hvilede en smule længere på nogle af de ejendele der tilhørte(eller havde tilhørt) hende, hvoraf størstedelen på en eller anden måde havde et hul. Et lille smil strejfede hendes læbe i et kort sekund, for hun fandt kniven.
Den lille rynke der viste utilfredshed dukkede frem ved hendes mundvige, men ud over dette næsten utydelige signal var der ingen tegn på at noget havde ændret sig i hendes ansigt eller psykisk. Hurtigt var hun derhenne, og satte sig på hug, hvorefter hun fik fat i kniven. Hendes eget blod var størknet i enden, med ud over det skinnede den så skarpt som den hele tiden havde gjort. Hun rejste sig op, og målte den tænksomt i hånden. Hun så ikke på ham, og gjorde ikke mine til på nogen måde at overveje at bruge den imod ham, men stod bare og betragtede den.
Det kan ikke være så svært.
Men det kunne det. Skade ham lidt havde hun ingen problemer med - Det skete nærmest hele tiden under deres sex - men ligefrem at slå ham ihjel? Det virkede så voldsomt. Unødvendigt. På den anden side havde hun hele dagen .. Eller, natten til at overveje hvad hun ville gøre. Men af en eller anden grund kunne hun godt regne ud hvad det endelige resultat ville være. Som sagt var døden intet problem for hende personligt, så det gjorde hende ikke noget.
Hun vendte sig omkring, og så op på ham, endnu med kniven i sin hånd.

''Jaaa, nu ved jeg jo at sidst vi var oppe at slås så endte det vidst lidt hårdt for dig? Du klagede ihvertfald lidt nydende...''

Han grinede legende og drillende til hende, mens han så på hende da hun begyndte at kigge rundt i rummet. Han kendte det blik, hun søgte noget og scannede sikkert også rummet for at finde ud af hvad der kunne bruges til en kamp. Sajro havde en langt mere instinktiv tilgang til det hele. Han ville ikke bruge våben da han jo ikke ville andet end at passificere hende for bagefter at gøre med hende, som han ville og som hun ville elske... Han grinede.

''Det er sandt... Hvad med at du bare ligger kniven og så holder vi os til at gøre dette uden våben?''

Han smilede legende. han vidste godt at hun havde tanker om at slå ham ihjel stadig. Det havde han ikke engang nogen tvivl om. Han stillede sig bare klar til at slås med hende. men grunden til dette var også at han ville lave et vædemål med hende. Han vidste lidt om hende gennem tiden i seng med hende... Så hans forslag var deromkring...

''Vinderen kan få lov til at binde den anden, og dominere seksuelt... Hvad siger du? Tør du tage chancen for at skulle være nederst?''

Han smilede drilsk og legende til hende. Han stod bare og så på hende for at se om hun var klar på et raskt lille væddemål. Det kunne da være meget hyggeligt, eller var det kun ham der syntes det kunne være det?

"Ja, det var jeg da ikke den eneste der gjorde!"
Hendes oplyste smil var rettet imod gulvet, men alligevel var det tydeligt at det ikke var fordi hun var genert. Eller ikke ville se på ham. Det var mere som måden en lille pige fnisede imod jorden, når hun huskede et minde der fik et smil på hendes læber. Hendes hoved løftedes en smule, og så fandt hun hans blik med hendes eget. Hendes tænder blev kort synlige, da hendes læber blev skilt. Med de fingre der ikke holdt om kniven, purede hun skødesløst op i sit hår, hvorefter hun lod det falde ned over den trøje hun havde lånt af Sajro.
"Nå? Er du bange for at jeg skader dig med kniven?"
Hun smilede flabet, og hævede samtidig et øjenbryn, og så på ingen måde ud til at ville slippe kniven. Hun smækkede armene over kors henover brystet, og roterede dovent kniven mellem pege- og tommelfingeren. Hun troede ikke selv på at han var bange for kniven, men hun forstod godt at han ikke ville have den på sig. Hun kendte alt til hvad den kunne gøre imod en varulv. Hun rystede hovedet let, så lokkerne fløj omkring, og lod så kniven glide ud mellem sine fingre. Den landede på gulvet, kun et lille stykke foran hende. Så trådte hun henover kniven, og nærmede sig dermed varulven.
"Om jeg tør? Spørgsmålet er om din dovenskab rækker til at du kan være øverst?"
Hendes smil var indbydende, og havde en særlig sødhed over sig ... Den sødhed som små piger viste overfor deres forældre, når de havde gjort noget som de håbede aldrig ville blive oplyst af forældrenes blik. Det var dén sødhed en ung pige brugte når hun ville have lov til at gøre noget, hun ikke burde have lov til af nogen eller noget. Den sødhed der smagte af sukker, men lød som torden i baggrunden. Hun trådte endnu et skridt fremad.
"Jeg er på."
Endnu et skridt. Hun var ikke langt fra ham mere. Hun løftede en hånd, og syntes helt spontant at knappe de øverste knapper op, hvorefter hun lod hånden falde ned igen. Så vippede hun vægten over på den anden fod, holdt sit eget blik fast til hans.

''Ja men det var da ikke min skyld at naboen kom hen og bankede på døren.''

Han smilede flabet til hende. Han elskede at drille hende med den slags ting, der måske kunne få hende til at føle hun havde dummet sig og efterladt sig i en position der ikke var så smart da den kunne have givet ham eller en anden muligheden for at dræbe hende. Han smilede bare drilsk mens hun snakkede om om han var bange for kniven. Han rystede lidt på hovedet.

''Smerten kan jeg halvt klare men det der sker efter ved jeg ikke om det ville være sundt for dig.''

Han grinede roligt til hende, mens han kiggede på hende der endelig smed kniven fra sig, hvilket han egentligt var ret så glad for, fordi ellers havde de jo pludseligt et lidt større monster hun skulle have styr på en bare ham, og det ville næsten være synd for hende.

''Det var godt.''

Så snart hun havde sagt hun var på faldt en hvis dyrisk gnist ned over ham, og han kiggede smilende på hende. Han grinede lidt mens han kiggede på hende, og han lagde kort mærke til hvad hun gjorde med trøjen og hans blik gled da også ned og hvilede på hendes bryst lidt tid, da hun jo sikkert havde regnet med det, men samtidig stillede han sig klar og hævede sine næver lidt.

Hendes smil var nok svar til den første kommentar, for dét smil sagde alt om det. Det vidste minder og let morskab, samt meget mere der ikke rigtigt kunne identificeres. Det var sjældent at smil der overhovedet sagde noget andet end hån eller morskab kom nær hendes læber(pånær når det var andres læber der var på hendes selvfølgelig, men det mente hun ikke selv galt), fordi hun var bare ikke den type person der sagde noget med et smil. Hun havde helt andre metoder at sige noget med, og de involverede ikke altid snak. Og efter hendes egen mening, og adskillige mænds der havde gjort udtryk for det samme gennem årene, så var hendes løsning langt bedre end et simpelt smil. Men hun brugte smilets metode netop nu.
"Være sundt for mig? Hvem siger jeg bekymrer mig om min sundhed? Hvis jeg gjorde det, ville jeg så være her?"
Hun hævede et øjenbryn samtidig med at hendes smil forvandlede sig til noget der var meget mere ligesom hendes eget - Legesygt, drilsk og med hentydninger til hvad en succubus gjorde bedst. Hun kunne selvfølgeligt godt regne ud at han med 'sundt for hende' nok ikke mente det samme som at spise noget dårligt eller se en film med for meget vold. Måske især fordi noget dårligt i manges øjne ville være noget af det hun spiste, og at en film med for meget vold var en af de eneste slags hun ville overleve at se. Men hun vidste godt at han højst sandsynligt mente noget der var rimeligt skadeligt for hendes fysiske helbred, men Sajro kendte hende også godt nok til at vide at fysisk skade ikke gjorde hende noget. Medmindre det var fysisk skade som i at få flået en arm af, hvilket også kunne være hvad han mente. Hun kunne jo selvfølgelig teste det senere ud på aftenen - Af ren nysgerrighed?
Og denne tanke blev kun forstærket af det dyriske blik der strejfede hans øjne, og viste at han var farlig. Hun vidste at sølvet ville gøre ham farlig .. Og hvem kunne ikke lide en smule fare en gang i mellem? Det skulle hun have testet på et tidspunkt. Men måske ikke lige under en falsk kamp. Og apropo kamp ..
Hvor fanden har jeg lagt mit våbenbælte?
Den tanke nåede kun lige at gå igennem hendes hoved, før hun svingede en knytnæve imod Sajro, uden rigtigt at regne med at ramme - Man ramte sjældent med det første slag.

''Nej men tro mig det her ville ikke bare være almindeligt usundt som normalt for dig... Det her ville være usundt som at det ikke ville være sikkert at du ville slippe levende fra det.''

Han så roligt på hende. han var ikke bange for hende, han vidste hun havde muligheden for at skaffe sølv og skade ham med, men han regnede ikke med at hun ville gøre det lige nu. Han havde jo aldrig være typen der var sådan rigtigt bange for folk. Han smilede bare roligt, mens han betragtede hende og vidste at hun ligesom ham sikkert var begyndt at overveje hvordan kampen bedst kunne vindes selvom hun nok tænkte mere end ham...

Han betragtede roligt hende, da hun slog ud efter ham. Han kiggede bare roligt på hende, og flyttede sig først fra slaget da det var ved at være der henne af at det måske var ved at være en smule for sent. Mens han flyttede sig slog han efter albuen på hendes slagarm, og sparkede efter benet i den samme side. Han havde på ingen måde forventet at hun ville kaste sig ud i at lave det første angreb. Hun plejede mere at være den der ventede på at modstanderen laved edet først angreb.

''Du overrasker søde.''

"Og ville det være et problem?"
Hendes smil havde samme skarpe kant som tidligere, men denne gang var hendes stemme udfordrende, som udfordrede hun ham til at slå hende ihjel. Måske ville det ikke være så slemt at blive slået ihjel her - Helst så overraskende som muligt. Det ville være bedre end at blive tortureret ihjel af en eller anden tilfældig lejemorder, ikke sandt? Eller af hendes bror? Hun ville dø snarest under alle omstændigheder. Måske ville det være nemmest hvis han gjorde det.
Længere nåede hun ikke i den tydeligvis forskruede diskussion med sig selv om hvornår og hvordan hun skulle dø, før han afværgede hendes forfærdelige slag, og ramte hendes albue, der med det samme knækkede sammen. Det lykkedes hende dog at snurre halvt omkring så hans ben ikke ramte hende, hvilket samtidig gav hende muligheden for at snurre hele vejen rundt og sende et spark i retning af ham.
"Hvornår gør jeg ikke det? Det er en del af pakken."
Hun svingede hovedet let op ad for at flytte håret der var faldet ned i hendes øjne midt i det hele, hvilket også fik hende til at forbande sig selv for at have glemt en elastik. Hvornår havde man ikke brug for en elastik?
Når du slår ihjel eller bliver slået ihjel.
Sætningen der kom i hendes sind var faktisk løgn, hvilket var en af de rigtig mange grunde til at hun så høfligt bad stemmen om at skride til helvede og aldrig komme tilbage igen. Hun dansede nogle skridt tilbage for at afværge et slag der eventuelt(højst sandsynligt, regnede hun med) ville komme som svar på hendes spark.

//OOC: Sorry for det korte svar. Der er ikke så mange beskrivelser i sådan et indlæg ...

''Jeg er måske lidt særlig med hensyn til mine seksuelle lyster men jeg er ikke til døde væsner søde.''

Han smilede roligt til hende, og han blev overrasket over at han faktisk ramte hende, og hans første tanke var derfor at hun lod ham ramme for at han skulle blive uopmærksom. Han smilede derfor rolig, og han så så hvordan hun svang sit ben imod ham, og han lod det ramme, krummede sig kort sammen mens han greb fast i benet.

''Men det er absolut ikke på nogen positiv måde søde.''

Han greb godt fast om hendes ben, og rev til så hun kom op over hans hoved og blev svunget ned på det store tunge bord de tidligere havde været udsat for andre ting, det nok havde været mere glad for da man nu kunne høre hvordan det knagede da hun ramte det og til sidst knækkede midt over...

Han trak sig så tilbage.

''Kom så søde...''