You got to be kidding me? //Delilah//

''Tro mig når jeg skifter har du ikke lyst til at lege med mig mere...''

Han grinede lidt og egentligt vidste han godt at hun sikkert ville have endnu mere lyst til at lege med ham efter han var forvandlet end inden han forvandlede sig. kvinden var jo syg, hun kunne sikkert finde ham sexet og blive tændt af at se ham som varulv af den ene grund at hun vidste hvor farlig han så var. Han så roligt på hende og rystede på hovedet af det hun spurgte om hun ikke måtte være med til at gøre. han havde ikke brug for at have flere med...

''Delilah... virkelig... få det blod væk forhelvede...''

Metallet var begyndt at strække sig og fordi kvinden gjorde det modsatte af hvad han havde bedt hende gik det desværre også helt galt. han kiggede på hende og han kunne ikke længere stå imod. han voksede pludseligt og metallet faldt til jorden... han blev højere bredere og der voksede pels frem samt horn i hans pande og ud af hans ryg. ahn så ned på hende...

Han var nu oppe på at være 2.8 meter høj og vejede i nærheden af de 200 kilo som han stod der foran hende og han bukkede sig ned imod hende og begyndte at dufte til hende... I første omgang virkede han til at acceptere hende men man kunne fornemme at blodet gjorde ham mere dyrisk og han begyndte at virke arrig og anspændt jo nærmere blodet han kom...

''Blod?!''

"Hvorfor tror jeg ikke på det?"
Hendes fingre dansede længere op af metallet, uden at hun fjernede sit blik fra hans. Hendes smil var skrumpet ind til noget underligt der sitrede i hendes mundvig, imens hun med hovedet på skrå ventede. Men hun behøvede ikke vente længe. Da han anden gang påkrævede at hun fik blodet væk, reagerede hun ved at flytte fingrene og rejse sig fra sengen, hvorefter hun langsomt trådte nogle skridt væk fra den. Okay, så det var ikke særlig sødt af hende at tvinge det frem på den måde - Og helt sikkert ikke særligt klogt - men hun havde ikke haft en chance for at stoppe sig selv. Under normale omstændigheder havde hun nok i det mindste taget nogle sikkerhedsregler, eller faktisk vasket det af. Men hun havde for længe fornemmet at noget ikke var som hun havde vidst tidligere, så hun havde helt simpelt ladet nysgerrigheden tage over.
Smilet voksede utroligt langsomt, samtidig med at han gjorde det. Da metallet faldt ned fulgte hendes blik det kun kort, men så snart det med en skramlende lyd erklærede at det havde ramt gulvet, så fandt hendes blik vej op igen. Hun var ikke skræmt, men hun var begyndt at opdage at det havde været en forfærdelig dårlig idé at hun ikke havde adlydt. Hendes smil voksede endnu engang. Da pelsen groede frem fra hans hud trådte hun et skridt tilbage, hvilket forhåbentligt betød at hendes sans for fare endelig var trådt ind til det normale. Men det var ikke til at sige. Delilah var ikke normal på særlig mange punkter - Og det var imponerende hvis man fik støvet noget normalt op.
Derfor veg hun heller ikke mere tilbage, da ... væsnet kiggede ned på hende. Faktisk bevægede hun sig knap nok, men stod bare med nakken lænet bagover, så hun kunne se op i dens øjne.
Jeg får hold i nakken hvis jeg bliver ved med at stå sådan her.
De tidspunkter hvor hun burde tænke mest rationelt eller være mest bange, var lige netop de tidspunkter hvor ulogiske og ligegyldige tanker som dén dukkede frem i hendes sind. Derfor havde den næste lige så lidt relevans som den første.
Han er godt nok høj.
Hun rystede langsomt på hovedet da væsnets hoved nærmede sig hendes, og hun kunne høre de sniffende lyde da den lugtede til hende. Hun bevægede sig ikke. Nok af den fornuftige del af hende var tilbage, til at hun vidste at pludselige bevægelser nok ikke var smart. Eller var det ved dinosaurere at man ikke måtte gøre det? Det var også den fornuftige del der opfangede faren hurtigst - Og som straks gjorde den ufornuftige del opstemt. Hun kunne ikke få smilet af ansigtet, da hun stadig langsomt løftede hånden, og slikkede det nu størknede blod af fingrene, i det forsøg på at få det mere eller mindre til at forsvinde. Så gik noget op for hende.
For fanden.
Hun så ned af sig selv, hvor det størknede blod fra sårene stadig sad fast til hendes krop. Hun så op på væsnet, og trådte nogle skridt tilbage.
"Nej Sajro. Hvis du vil have blod er der masser i badekarret."
Hun løftede en hånd og pegede imod badeværelset, uden at slippe væsnet med øjnene. Hun var egentligt ikke bange for den, men det var endelig gået op for hende at det her nok var en af de farligste situationer hun havde været i indtil videre. Derfor burde hun virkelig tørre smilet af sine læber.

Han så bare på hende, da han kunne se hun begyndte at trække sig væk fra ham da han begyndte at skifte form. Han forstod hende jo egentligt også godt nok når det kom til stykket, han havde jo ikke ligefrem gjort noget for at hun skulle føle sig tryg ved hans nye form, og hun havde så sandelig heller ikke nogen grund til at være tryg ved ham når det kom til stykket. han sendte hende dog stadig et smil med det store ulvehoved.

''Blod!?''

Han fulgte hendes arm og han vadede ind på badeværelset og begyndte at drikke af blodet der var i karet. han var gået rundt om karet sådan at han ikke havde rygge imod døren. han var stadig et dyr og han vidste at han ikke skulle blotte sig selv på nogen måde det ville være meget dumt...

''Ahhh...''

Han sagde det da han var blevet sig selv igen efter at have drukket en hel del af det blod der havde været i karet. han elskede blodet og dyret i ham elskede det mere end nogen anden næsten... Han så så stille på Delilah som om han forventede at se hende løbe skrigende væk. han betragtede hende stille og valgte så endeligt at fortælle hvad det var han var.

''Jeg er en Nightcan.''

Da Delilah syntes at kunne skimte noget der lignede et smil, ændrede hele hendes holdning sig fuldstændigt. Måske var det den gentagne tale om blod der gjorde at der ikke længere var noget forbehold, men at interessen havde overtaget i hendes tanker. Så da den traskede ud på badeværelset tiltede hun hovedet let, og fulgte den med blikket. Der gik dog ikke mange sekunder før hun også trådte henimod badeværelset. Hun stoppede op i døråbningen, og denne gang var det hendes tur til at læne sig op imod dørkarmen, imens hun så ind i lokalet. Hun lænede siden af hovedet imod karmen, imens hun betragtede ulven der drak af blodet. Først da den var færdig, åbnede hun munden.
"Dér røg chancen for at bade i det."
Hun smilede drilsk, samtidig med en underlig trang til at klappe ulven begyndte at simre i hendes tanker. Uden de største kraftanstrengelser lykkedes det hende dog at undetrykke den trang, for selv hun vidste at det på ingen måde ville være særlig smart. Og dog? Længere nåede hun ikke i dén tankegang, før ulven ændrede sig tilbage til Sajro igen. Hun hævede øjenbrynet med et lille smil, og trådte hun ind i lokalet, dog endnu med langsomme skridt. Ved hans ord stoppede hun op, og rynkede tænksomt panden. Hendes blik gled væk fra hende, og ned i karret.
"Nightcan ... Hvordan?"
Ordet fik et eller andet til at dæmre i hendes sind - Men hun havde ikke en chance for at finde ud af hvad der dæmrede. Hun trådte igen nærmere, og lod så blikket falde op på ham. Af en eller anden grund troede hun ikke at han havde ønsket at slå hende ihjel - Hvis det skete ved et uheld, så var dét hvad det var. Hendes overlevelsesinstinkt havde aldrig fungeret særlig godt alligevel. Hvis det havde, var hun aldrig kommet i denne her situation. Hun scannede rummet med blikket, før hun fik fat i en skjorte og trak den på, hvorefter hun knappede den uden at se på ham. Så drejede hun hovedet, og betragtede ham.
"Hvordan er det - At være en ulv?"

''Altså du kan bare sige hvis du gerne vil voldtages, siden du gerne vil bade i blod i min nærhed så må du jo nærmest ønske det?''

Han sagde det roligt til hende efter han var levet sig selv igen. Han havde stadig blod løbende ned af kroppen fordi han ikke lige havde tørret det væk fra sig. HVorfor an ikke havde fjernet det vidste han ikke lige fordi normalt gjorde han det. Han greb dog et håndklæde fjernede blodet og svøbte det om sig så hans skridt var dækket til igen. da det ikke var fedt hvis det blev vist til alt og alle jo.

''Jeg er en Nightcan... Det har jeg altid været min kære, noget tid har det bare været undertrykt.''

Han så roligt på hende mens han langsomt gik hen til hende. han så kort på hende før han bare gik forbi hende ud i stuen igen. han kiggede roligt rundt, og som altid gled hans blik ned af hendes krop, og fangede hver en kurve ved hendes krop. Han kunne ikke lade være det var jo overlevelses instinktet i hans krop der søgte en mage, det var dyret.

''Det er en god ting i mine øjne. Det gør mig fysisk overlegen... Forvandlingen gjorde ondt engang men ikke længere...''

Han så roligt på hende, gad vide om hun kunne blive gravid? Han kunne ikke lade være med at tænke på det, fordi han var godt nok blevet gjort steril med magi, men hvad hvis den fejlede eller hendes dæmoniske aura kunne omstøde det?

''Er du steril Delilah?''

"Jeg ville foretrække selv at være aktiv, men man må jo tage hvad man kan få?"
Der var latter i hendes stemme. Det lykkedes hende at holdet sine egne øjne rettet imod hans, istedet for at betragte blodet på hans krop. Derfor kommenterede hun heller ikke på at han trak et håndklæde på - også fordi hun netop selv havde taget en trøje på, så de var vel kvit nu. Hun satte en hånd i siden, og vippede hoften let ud, imens hun kneb øjnene let sammen, hvilket skabte en forvirrende blanding af signaler. Men det var vel ikke noget nyt?
"Vent, er du født Nightcan? Er du ikke født menneske?"
Hendes stemme havde et strejf af forvirring, som ikke kunne drives helt derudfra, selvom hun tydeligt prøvede hårdt. Hun erindrede ikke at hendes forældre havde fortalt hende om forskellige slags varulve. Eller at man kunne være født en forskellig slags varulv. På den anden side havde hendes forældre straffet hende vær gang hun så meget som så på en varulv, så der var ikke noget at sige til at de ikke havde forklaret hende alting om den. Nu hun tænkte over det, så havde de næsten ikke sagt noget overhovedet. Det kunne selvfølgelig også være at hun ikke forstod hvad han sagde. Det var mindst ligeså sandsynligt, men hun skulle bare holde fanen høj så det lignede hun vidste hvad hun snakkede om.
Da han begyndte at gå fremad fulgte hun ham med blikket, og drejede hovedet da han gik forbi hende, endnu imens hun fulgte ham med blikket. Det gjorde hun dog kun i under et sekund, før hun lod blikket glide på karret igen. Med et lettere hævet øjenbryn rystede hun på hovedet, før hun vendte omkring og fulgte ham tilbage. Hun lod sig glide ned på sengen, hvor hun satte sig.
"Fysisk overlegen .. Ja, det er godt nok irriterende!"
Hun havde ment det hver gang hun havde forbandet hans styrke eller hastighed. Varulve var både stærkere og hurtigere end dæmoner, og afstanden blev ikke gjort mindre af deres forskel på køn. Det gjorde også at hun ikke havde en chance i direkte kamp - Ikke fordi det ændrede på at hun ville forsøge. Selve kampen var altid sjov, også selvom man tabte.
"Steril?"
Spørgsmålet kom bag på hende, fordi hun aldrig havde tænkt over det før. Hun havde ikke fået nogen operationer, men på den anden side havde hun været i seng med virkelig mange igennem tiden, og hun var endnu ikke blevet gravid.
"Det ved jeg ikke. Men jeg har endnu ikke været gravid, selvom jeg har haft mange chancer?"
Hun rynkede panden. Hvorfor havde hun ikke tænkt på det før? Det var et ret vigtigt spørgsmål.

''Så du ville faktisk foretrække at det var dig der voldtog mig istedet for?''

Han smilede grinende til hende. Han regnede ikke med mere sex lige forløbigt, men hvem vidste. Han kunne jo ikke sige hvad hun havde i tankerne. hun var jo en smule forskruet når det kom var det man så på. Hun elskede sex mere end han gjorde og det sagde ikke så lidt. Det faktum at hun lod til at elske det endnu mere når det var med ham gjorde ham så sandelig ikke noget.

''Jeg er skam født menneske... Men det er normalt man fødes Nightcan... jeg er blevet det gennem et ritual... Blev trænet specifikt til at blive det, fra jeg var 5 til jeg blev 14.''

Han sendte hende et roligt smil. Det var jo ikke underligt at han var som han var. At han havde så meget styr på det her med at være varulv og skifte form. Han var blevet forberedt på det lige siden han havde kunnet forstå en ordre. Han kiggede på hende som hun smed sig på sengen, og han lagde sig ned over hende... SOm om han ville noget, men han ville bare drille... Han så hende direkte i øjnene.

''Det må da være noget så frækt for dig? At jeg kan rive dig rundt, og egentligt kunne rive hovedet af din krop?''

Han grinede. Det overraskede hende at hun aldrig havde tænkt over det. Som Succubus knaldede hun jo med mangt og mange. SÅ der var jo en rimelig stor risiko. Han kunne bare huske noget magikeren havde sagt om Dæmoner men ikke rigtigt hvad det var.

''Det ville da bare slå dig ud hvis du blev gravid?''

"Det er ret svært at gøre uden du kan lide det, ikke? Det ville ikke fungere."
Selv hvis hun ønskede at gøre det, ville det være noget nær umuligt. Hvilket ikke var fair, for folk af mandligt køn kunne sagtens voldtage, imens kvinder næsten ikke havde en chance. Godt nok var det måske ikke noget særlig mange kvinder ønskede, og det var heller ikke fordi hun selv drømte om det, men det var da på et eller andet plan unfair over for kvinderne. Eller var det bare hende der var sindssyg nu?
Det er bare dig der er sindssyg.
Hun lænede hovedet til siden, og fik den lille tænksomme rynke i panden, da han forklarede. Hun prøvede rent faktisk at forstå det.
"Trænet til det? Jamen .. Hvordan vidste dine forældre at du ville blive en varulv?"
Hun rettede ryggen og så i et kort øjeblik væk, hvorefter hun blev skubbet omkuld. Hun kunne mærke ham lægge sig på hende, hvorefter hendes blik fandt ham - Over hende. Hun løftede den armene og lagde hænderne på hans bryst, hvorefter hun halvhjertet skubbede til ham, som kunne hun ikke helt bestemme sig for om hun var helt okay med at han lå dér, eller om han skulle hoppe af. Nok mest det første. Især ikke efter hans ord, som gjorde det meget sværere at skubbe.
"Sajro! Det er ikke fair! Du ved jeg ikke kan modstå det dér!"
Hun slog ham igen på brystet, denne gang lidt hårdere, men med et legesygt smil på læben. Hun lod endnu et par slag ramme ham, inden hun helt tydeligt gav op, og snoede armene omkring hans hals. Hun trak sig kort op og lod sine læber berøre hans, før hun igen dumpede ned på sengen.
"Ikke før jeg begyndte at ligne en tyk ko. På dét tidspunkt ville jeg nok holde op."
Hun grinede, selvom hun faktisk mente det. Hun kunne sikkert godt finde nogle mænd på en bar der ville have hende selvom hun var højgravid, men medmindre det var nogen hun kendte i forvejen, så skulle de ikke tænde på gravide, fremmede kvinder. På den anden side var hun ligeglad med det?

Han smilede bare roligt og han nikkede lidt til hende hun havde vel egentligt ret han ville elske det hvis hun tog ham og havde sex med ham mod han vilje. Hvilket jo igen ikke ville være imod hans vilje. Hna smilede bare ganske stille og roligt til hende, mens han ikke vidste hvordan han skulle sige det han havde tnkt sig.

''Men hvad så med de kvinder der stikker ting op i mænd... Det bryder de færreste sig da om.''

Han grinede lidt og han kunne godt lide at sidde sådan her hen over hende. Han smilede bare forsigtigt til hende og han fandt det morsomt hvordan hun lidt af tiden faktisk virkede til at ville af med ham, men så alligevel ikke da hun gav op og kyssede hende lidenskabeligt men dog stadig ret kort.

''Ja jeg skal da med glæde give dig lidt... Du kan jo altid bare sidde på alle fire så kan maven ikke ses.''

Han grinede stille og roligt. han havde stadig mere at sige til hende,fordi han ville ikke bare lade det oprindelige emne ligge han havde dog bare udskudt det ret så længe. Han smilede roligt til den kvinde der lagde under ham.

''Jeg har været en del af en kult der tilbad Nightcans, fra jeg var fem år, derfor blev jeg trænet...''

han smilede roligt, og han bed hende i halsen.

Hun skar ansigt ved hans ord. Det havde hun ikke tænkt over.
"Okay, det kan jeg godt se. Men det er alligevel nemmest for mænd!"
Hun hævede et øjenbryn, og ventede på et svar. Den sidste sætning havde været overflødig, men hun havde alligevel tilføjet den, da hun egentligt bare ville vinde diskussionen. Det var sjældent hun havde tabt så mange ting i træk som hun havde tabt med Sajro, og derfor ville det måske være bedst at vinde nu. Men alligevel var det måske en af de grunde til at det ikke var blevet mindre spændende at være omkring ham? Fordi hun lige netop ikke kunne vinde ved at knipse med fingrene eller kaste med håret. Selvfølgelig kom det an på hvad man mente med at vinde, men ifølge hendes målestok, så var det ikke nok til at vinde her.
"Hvis jeg er højgravid? Det kan vi godt sige er en aftale."
Hendes smil var meget tæt på at falde sammen om en latter, men hun holdt den stædigt sammen. Dette medførte også at hun bed fast om hendes læbe, der snart så ud til at være blevet hærget rimeligt meget i de sidste timer. Men hendes læbe skulle nok overleve dette her også, nu hvor den havde overlevet så meget andet. Hendes arme holdt stadig fast om hans hals, selvom det nok nærmere lignede at hun holdt sig selv i hånden over hans nakke. Hun rystede hovedet let for at få et par hår væk fra ansigtet, hvorefter hun gjorde hvad der havde været at ligge hovedet til siden, hvis hun havde været i stående stilling. Men det havde samme effekt.
"En kult? Der tilbeder Nightcans? Det lyder voldsomt. Og dine forældre var med i sådan en kult?"
Da hun mærkede hans tænder grave sig ind i hendes hals, gispede hun og hev ham automatisk tættere på. Hun kunne vel godt stoppe sig selv hvis hun ønskede det, men der var intet der tydede på at hun havde den vildeste lyst til at lægge bånd på sig selv.

''Det har du vel ret i... Vi skal ikke have noget med os herhen.''

Han smilede bare stille og roligt til hende. Han vidste ikke om hun havde det godt med at være nederst lige nu. Han kunne bare godt lide lige at have noget magt over hende. han så på hende som hun var ved at grine over det med at han stadig ville have sex med hende mens hun var højgravid. Han smilede bare roligt.

''Ja jeg skal vel passe på den den kunne bære mit barn...''

Han grinede ganske stille og roligt til hende. Han så på hende og han smilede roligt. Han stoppede med at bide hende da hun virkede til at blive mere og mere lysten af det. det var jo ikke planen han var bare ikke så god til at lade være med at bide i andre der var tætte på ham.

''Så så Delilah... Du kan vel ikke blive ved med at holde til det...''

Han grinede lidt. Han trak på skuldrende inden han valgte ganske stille og roligt at forklare det med hvordan ahns familie fungerede med hans familie og kulten.

''Min far var, han tog mig med til den da jeg var fem mod min mors vilje.''

"Hvis jeg bliver gravid med dit barn Sajro, så har du bare at have sex med mig - Selv når jeg er højgravid."
Hun lød faktisk halvseriøs. Ikke fordi hun regnede med at hun hverken var er blev gravid lige foreløbig, men hvis det enten var eller ville ske og det var Sajros, så mente hun hvad hun sagde. Alligevel sagde hun det med en let tone, så hun ikke virkede underlig. Som sagt troede hun ikke selv på at der var sket noget, og ville nok ikke have tænkt over det før, hvis han ikke var kommet ind på emnet. Hvorfor havde hun egentligt aldrig tænkt over det før? Nok fordi det helt simpelt aldrig havde været aktuelt, selvom man skulle tro at det faktum at hun var en succubus sørgede for at det var aktuelt virkeligt tit - Men hun havde trods alt aldrig været gravid. Var hun steril? Det var hun da ikke, var hun?
Hun blinkede kort, og skubbede tankerne væk. Det var ikke vigtigt før det var sket - Og så ville det tilgengæld være forfærdeligt vigtigt. Især fordi dæmonbørn var så fandens svære at opdrage - Det vidste hun fra sig selv. Og så vidt hun kunne gætte sig til så var dæmonpiger sværere at opdrage - For ellers så hun ingen grund til at hun var blevet behandlet så meget værre end sin bror. Da hans tænder slap hendes hud, drejede hun hovedet så hun kunne se ham i øjnene.
"Jeg ved ikke om jeg kan holde til det. Men hvis du bliver ved med at bide mig, så er jeg nødt til at teste det."
Hun hævede et øjenbryn, med en udfordring i stemmen. Ikke en udfordring nogen kunne vinde, men en udfordring til at vælge hvorvidt hun skulle teste det nu. Hvis han bed hende, så vidste hun selv at hun ikke kunne holde sig selv i skindet, på trods af at hun faktisk var lidt udmattet. Hvis han ikke gjorde, så ville hun kunne klare det. Hun lod et par fingre glide igennem hans hår.
"Så din far var en varulv? Eller mente han bare at det bedste der kunne ske for hans søn var at blive én?"
Hun var faktisk lettere nysgerrig på at høre om hans fortid, for det var faktisk et overraskende spændende emne. Og så var det også behageligt at snakke om det. Så ændrede hendes ansigtsudtryk sig.
Vent, imod din mors vilje? Hvad fanden er der galt med familier!? Hvorfor er kvinder bare ingenting?"
Hun tænkte ikke over at hun sagde ordene højt, men i dét sekund hun sagde det, var hendes blik et kort øjeblik ikke tilstede. Under hendes hud skummede vreden der var blevet opbygget af mange års kvindeundetrykkelse fra hendes egen familie. Så var det tilbage, og hun lukkede øjnene hurtigt, for at åbne dem igen ikke lang tid efter, som havde hun lige haft brug for at få hold på sig selv.
"Bare .. Glem det jeg lige sagde. Jeg mente ikke at der var noget galt med din familie."

''Rolig nu... Jeg skal nok sørge for at have sex med dig til du ikke kan andet end at ligge og stønne... indtil du føder...''

Han grinede lidt og han syntes egentligt det kunne være forfærdeligt hvis hun blev gravid, men samtidigt så ville det være fantastisk at få et barn. Han var jo en varulv og derfor var der noget i ham, dyret, der gerne ville have afkom og det sidste var jo ikke ligefrem blevet videre godt når det kom til stykket. Så han var nød til at forsøge endnu engang.

''Så det her er forkert?''

han bed hende ret hårdt i stykket mellem hendes hals og hendes skulder og kiggede på hende. Han kunne ikke lade være med det. Han så på hende ganske stille og roligt mens han lyttede til hvad hun sagde omkring hans familie og han smilede bare da hun sagde at hun ikke mente hans familie var der noget galt med.

''Men det mener jeg, min far tvang mig til at være medlem af en kult og glemte min mor som han efterlod... Ja han var varulv, og jeg skulle gøres til kultens beskytter så jeg blev nightcan så dræbte jeg dem alle, og så blev jeg lejemorder.''

Han smilede roligt og så på hende.

Hun grinede af hans kommentar.
"Jeg tager dig på ordet, det ved du godt ikke?"
Hun sendte ham et stort smil. Det værste ved at få et barn for hende, ville egentligt være at hun ikke helt ville vide hvad hun skulle gøre med det. Den eneste opdragelsesmetode hun kendte til var at slå børn og straffe dem, men hun ville gøre alt for at hun ikke blev ligesom sine forældre - Så den metode ville ikke fungere. Så hvad andet var der hun kunne gøre? At efterlade et barn virkede mindst lige så forkert. Hun ville nok være en forfærdelig mor. Hvis hun ikke var dét, så var det fordi hun havde et moderinstinkt i hende, som hun aldrig havde set før. Hvem vidste det? Det kunne da godt være at hun havde det. Måske. Eller, der var en lille chance for det.
Da han bed hende igen, bed hun hårdt fat om hendes læbe for ikke at sige noget, hvorefter hun et kort øjeblik pressede på hans baghoved og hals, for at få ham tættere på. Derefter skubbede hun ham nok væk til at hun kunne finde hans læber med sine egne. Denne gang var kysset ikke kort, og lettere insisterende. Til sidst trak hun sig gispende væk.
"Ja!"
Hun lukkede øjnene for at holde hovedet koldt, så hun kunne fortsætte en helt normal samtale. Det lykkedes kun halvt, så da hun igen åbnede munden rystede hendes stemme let.
"Du skulle være deres beskytter? Var du bare meget dårlig til jobbet siden du slog dem alle ihjel, eller var det bare for at straffe dem?"
Og så blev han lejemorder. Ja, det vidste hun alt om. Det var dér de havde mødtes første gang - Eller teknisk set var den første gang de havde mødtes på en gang, og derefter på et værelse. Hun havde en svag erindring om at en hel masse var blevet smadret dér. Var det ikke dér hun havde fået at vide at hun aldrig kunne bo igen? Men efter det, så var det dér de havde mødtes igen.
Hendes ene hånd gled om på hans ryg, imens hun kæmpede med sig selv for ikke at fortsætte hvad hun netop havde afbrudt sig selv i. Men hun kunne stadig mærke aftrykket fra tænderne i halsen, hvilket gjorde det meget svært.

''Det er helt okay... jeg ville sgu knalde dig selvom du lagde lam på skadestuen...''

Han sagde det grinende. Han kunne ikke lade være med det. Det var mest i sjov han sagde det, men han vidste ikke om der var nogen særlig grund til at han syntes det var sjovt hvis han havde sex med hende mens hun var lam. Nok ikke men hey han kunne da bruge hende stadig for sig selv... han grinede og så på hende. han gengældte hendes kys lige så længe hun gerne ville have det

''NUrh din stakkel?''

han smilede legende til hende. Han kunne ikke lade være med at lave et kort lille tryk med hans underliv mod hendes. Bare for at drille hende lidt. Han kunne ikke lade være med det, men der var jo ikke nogen grund til det mere end bare at drille hende ganske blidt og sjovt.

''Ja jeg skulle, og det var mit valg... de skal sgu ikke bestemme over mig. så jeg tog deres liv som straf ja... De havde jo skabt mig så de måtte lære at de havde lavet en stor fejl.''

Han nappede hende i underlæben.

"Jamen dog, det varmer mit hjerte."
Hun hævede et øjenbryn, men kunne faktisk ikke lade være med at smile til det selv. Det var selvfølgelig rigtigt at hvis hun var lam, så ville det være ret trist at hun ikke kunne have sex. Det ville løse en hel masse problemer i at være lam. Men hun kunne skam godt regne ud at han ikke var seriøs - Og hun satsede også meget hårdt på aldrig at blive lam. Hvis hun en dag blev lam, så ville hun langt hellere blive skubbet ud over en kløft eller blive skudt, end at forblive lam resten af sit liv. Hvad var det fede i at leve, hvis man ikke kunne gøre noget? Ingen spænding. Ingen reaktion. Intet overhovedet. Så var det næsten sjovere at dø - Eller, det var nok sjovere at dø.
"Jeg er ikke en stakkel!"
Hun flyttede igen en af sine hænder og slog ham på brystet, men effekten døde lidt da hun stadig beholdt den anden hånd på hans ryg, og ville højst sandsynligt prøve at holde ham nede hvis han rejste sig. Det forhindrede hende dog ikke i at slå en knytnæve ind på hans brystkasse et par gange, for at udtrykke sin pointe helt klart. Da hun mærkede hans bevægelse stivnede hun kort, hvorefter hun genoptog sin slåen, denne gang lidt hårdere.
Det holdt dog ikke ved i mange sekunder før hendes hånd bremsede på hans bryst, og gled om på hans baghoved igen, så hun kunne trykke ham tættere på. Hun løftede igen løberne og pressede dem imod hans, og da hun denne gang slap han, flyttede hun dem kun få centimeter væk fra hans.
"Jeg overfalder dig snart."
Det var en konstatering. Der var intet spørgsmål i sætningen, og intet der tydede på at hun prøvede at fortælle ham at han skulle gøre noget. Det var fakta. Hvis han ikke stoppede, så ville hun heller ikke stoppe sig selv. Og så kunne det egentligt være ligmeget at hun lå under ham, og ikke rigtigt kunne komme væk. Hun strejfede hans læber med sine egne, før hun igen trak sig væk, i et seriøst forsøg på at stoppe sig selv.
"Man lærer så længe man lever. Det er derfor man ikke skal bestemme over nogen der ikke vil tæmmes."
Hun kunne faktisk genkende træk fra sin egen historie i hans - De træk der fik hende til at mindes den sætning hun netop sagde. Det var en sætning hun havde fortalt sig selv for lang tid siden, da hun retfærdiggjorde sine egne handlinger overfor sig selv. Og hun kunne genkende nogle af de følelser og grunde til handlinger i hans fortid som i hun også huskede fra sin egen.

''Jo du er... Du er en lille liderlig stakkel...''

Han grinede bare af det hun sagde med at hun snart ville overfalde ham og som svar på det bed han bare fast i hendes hals. Han kunne ikke lade være med det. Hendes hud var så god at bide i og den lette smag af hende og den smule blod der kom frem var fantastisk. Han smilede bare roligt til hende, da han slap hendes hals.

''Det har du da ret i man ikke skal...''

Han greb fast i hendes håndled og holdt dem fast ned imod sengen, mens han bed hende i halsen igen og igen. Han kunne ikke lade være mere og slet ikke når ham vidste hvad det kunne bringe. han så ned imod hende mens han bagefter kyssede hende intenst og lidenskabeligt...

''Vi burde ikke være tæt på hinanden... og slet ikke få et barn tænk på hvor ofte det ikke vil finde dig siddende nøgen oven på mig?!''

Han grinede drilsk...

"Jeg er ikke en stakkel."
Hun gentog sig selv, og denne gang undlod hun tydeligvis at benægte resten af hans sætning. Hvorfor benægte noget der var så tydeligt? Men hendes stemme var næsten uhørlig, for den var efterhånden svundet ind til en hvisken. Men hun vidste at han kunne høre hende, for han var for tæt på til at han kunne undgå at høre det. Da han bed hende i halsen igen lukkede hun luft ud af læberne i et støn - Luft hun ikke vidste hun havde tilbageholdt. Hun greb fat i hans hår, og hev ham så tæt på som hun kunne gøre. Da han slap hende igen holdt hun endnu fast i hans hår, og ville ikke have at han trak sig væk. Men det havde hun selvfølgelig ikke særlig meget indflydelse på.
Hun svarede ikke på hans svar, for selv hvis hun havde et svar parat, havde hun ikke tid til at sige det, før hun blev tvunget til at glemme det igen. Da hendes hænder blev presset ned imod sengen prøvede hun i første omgang at rive sig fri, men fik intet ud af det, og opgav derfor hurtigt. Men så snart han bed hendes igen, trak hun i sine arme for at få dem fri. For hver gang hans tænder ramte hende hud rev hun hårdere i sine arme og vred hele kroppen let for at få lov til at gøre noget.
Endnu engang forbandede hun at han var stærkere end hende - Men alligevel så måtte hun indrømme at han havde ret når han sagde at hun faktisk også kunne lide det.
Hun længes efter at få lov til at trække ham tættere på da han kyssede hende, men måtte nøjes med at gengælde kysset efter bedste evne, uden at bruge andre dele af kroppen end munden.
"Jo vi burde være tæt på hinanden!"
Hun tøvede ikke et sekund med sætningen, og fik ikke engang tid til at tænke den igennem. Som det var nu ville hun bare have ham tættere på igen. Hun vidste godt at han legede med hende lige nu, men som det så ud nu ville han også vinde legen.
"Barnet ville lære at leve med det. Og hvis det var en succubus ville den lære noget af det."

Han smilede bare. Han kunne ikke lade være med at lade hende trække sig fri efter lidt tid. Han smilede ganske forsigtigt til hende da hun nu var fri. Han kunne jo heller ikke lade hende være nederst og passiv for længe. Han kiggede roligt ned på hende. Gad vide hvad hun havde tænkt sig at gøre ved det her nu?

''Så du synes du skal ligge under mig nøgen hele tiden mens jeg bare sørger for at du skriger og stønner?''

Han smilede legende og han kunne ikke lade være med at få ondt af det barn de måske kunne gå hen og få en dag. Det ville være synd for det at dets mor og far ikke kunne holde fingrene fra hinanden ret længe af gangen. Han smilede roligt til hende...

''Er du seriøs? Du synes slet ikke det ville være synd at det skulle høre på dig stønne og skrige hele tiden... Og bede om mere og mere hele tiden...''

Han grinede.

Da hun endelig fik trukket sig fri lagde hun armene om ham, og trak sig helt tæt på. Hendes kys var insisterende og stædigt, for nu hvor hun endelig havde fået lov at komme fri, så ville hun ikke lade chancen gå passiv forbi. Da hun til sidst lod sig selv slippe ham igen, var hendes åndedræt en smule tungere end tidligere.
"Nej. Du skal rulle ned og lade mig overtage føringen!"
Det lød mest som en kommando, men det blev brudt en smule af at hendes åndedræt endnu ikke var kommet i ro, så sætningen blev splittet op i forskellige brudstykker. Men pointen i sætningen var tydelig nok, og den insisterende klang i hendes stemme var ligeså tydelig som den havde været i hendes kys. Hun tøvede lidt med at svare på hans spørgsmål.
"Okay, så det får en babysitter?"
Hun hævede et øjenbryn som et spørgsmål til om det var en okay løsning, imens hendes åndedræt var begyndt at komme i ro igen. Hun kunne ikke lade være med at smile let. Det var en surrealistisk samtale de havde. Men han havde da ret i at det nok ville give barnet skader for resten af livet. Hun holdt stadig godt fat om hans hals, og nægtede tilsyneladende at slippe igen.
"Sådan lidt permanent. De skal jo gerne kunne komme virkelig hurtigt."
Hendes hentydning var rettet imod det faktum at de tilsyneladende impulsivt endte med at have det præcis som det var nu - Og havde været et par gange i løbet af den sidste dag. Hun lod kort sine læber møde hans, endnu uden at slippe ham.

''Snakkede vi ikke lige om at man ikke skulle bestemme over noget der ikke kunne tæmmes?''

Han grinede lidt over samtalen. den gav ikke rigtigt mening på nogen måde. De snakkede om børn mens hun blev mere og mere liderlig. Det her var noget af det mest underlige han nogensinde havde oplevet. Han så ned på hende mens hun snakkede videre. Han kiggede ned af hendes krop, og med hans negle som klør skar han tøjet af hende.

''Tænk på det hvis vi fik et barn ville jeg hænge omkring dig næsten hele tiden... Du ville ikke rigtigt få lov til andet end at ride...''

Han grinede lidt mens han så ned på hende, og han vendte sig så rundt så han lagde ned på ryggen og så op på hende. Gad vide hvad hun havde tænkt sig at gøre nu ville hun gøre noget eller bare lege...

''Så fik du din vilje.''

"Det gælder ikke."
Hun nåede knap nok at bevæge øjnene nedad, før den flænsende lyd fortalte hende at endnu et sæt tøj var ødelagt. Hun fulgte kløernes gang da det skar tøjet op, uden at kommentere på det. Så havde han alligevel fået ret - Der havde ikke været nogen pointe i at tage tøjet på, når det alligevel blev ødelagt. Men det betød ikke at hun på nogen måde havde tænkt sig at minde ham om at han havde haft ret. Istedet løsnede hun faktisk grebet om hans hals, for at lægge den ene på hans bryst og skubbe let til, som en påmindelse om hvad hun havde sagt han skulle gøre.
"Kun ride? Det ville da blive hårdt i længden."
Og så lå hun pludseligt oven på ham. Han havde faktisk gjort hvad hun sagde han skulle gøre. Hun satte sig på maven af ham, og skubbede håret om på ryggen, så det ikke ville falde fremover. Det virkede dog ikke, for så snart hun lænede sig fremover gled det ned sammen med hendes ansigt. Alligevel ignorerede hun håret, og pressede sine læber imod hans.
"Får jeg ikke altid min vilje?"
Hun lod igen sin læber blive trykket imod hans, og lagde en hånd bag han nakke, hvorefter hun trykkede sig hårdt ned imod ham. Men da hun så slap ham, gjorde hun noget der ikke passede ind. Hun gled af hans mave, og rejste sig op. Hun stod godt nok lige ned siden af sengen, da hun vippede hovedet til siden med et lille smil og betragtede ham. Hun lagde hurtigt armene over kors, og vippede derefter hoften til siden, for hun sagde noget.
"Sig ikke at det ikke irriterede dig bare lidt at jeg gjorde det?"
Hun bevægede sig ikke, og hun viste ikke hvorfor hun havde gjort det. Men hun vippede lettere utålmodigt med foden, som ville hun gerne have et svar rigtig hurtigt.

''Nej kære du får ikke altid din vilje og det ved godt... Så havde jeg jo været død engang...''

Han grinede lidt. Han smilede op til hende da hun satte sig på ham. Det havde han regnet med. egentligt overraskede det ham på ingen måde men han blev en smule overrasket over det med at hun trak sig væk fra ham, Specielt efter at hun jo nærmest bare svinede ham til ved at sidde på ham. Han smilede roligt til hende...

''Se nu min mave...''

Han grinede og han var hurtigt til at rive hende ned til sig igen, og han bed hende så i halsen som han havde hevet hende ned til ham. Det var snart ved at være en ret gennemtygget hals hun havde og hun blødte også fra den nu. Det var o egentligt ret synd Når det kom til stykket. Han slikkede blodet af ehndes hals og jo klørene i ryggen på hende som han havde hende på sig...

''Men jo... ret irriterende... men heldigvis er du til at gøre liderlig.''

"Hvem siger at det ikke var min vilje at du ikke skulle dø?"
Hun hævede et øjenbryn, og lod et par fingre glide igennem hendes eget hår, der efterhånden var blevet ret uglet. Siden hendes race var succubus havde hun et naturligt instinkt til at sørge for at hun så godt ud på et eller andet plan, hvilket aktiverede hendes fingre i at prøve at rede de filtrede klumper ud. Det lykkedes kun halvt, så der gik ikke lang tid før hun gav op og igen lagde armene over kors.
"Ja, det er din skyld! Det er hvad der sker når du bider."
Hun lod et par fingre strejfe bidemærkerne på hendes hals. Der ville nok være nogle sår efter dem i et par dage, men sår havde aldrig gjort at mænd på barer havde sagt nej til hende. Nogle syntes det var ophidsende. Og siden det ville hele på et tidspunkt bekymrede det hende på ingen måde - Selvom det nok heller ikke ville bekymre hende at de var der hvis de aldrig ville hele. Hun levede i nuet. Til dels.
Hun gjorde derfor ikke modstand da hun blev hevet ned i sengen igen, og hun mærkede hans tænder finde vej til hendes hals igen. Med et lille smil gispede hun da hun mærkede noget vådt løbe ned af halsen, uden at være i tvivl om at hun var begyndt at bløde.
Igen?
Havde hun noget imod at hun begyndte at bløde - Igen? Nej. Nærmere tværtimod. Hun løftede hovedet let, endnu med et smil, da hun mærkede kløerne bore sig ind i hendes ryg, hvorefter hun lagde hænderne på sengen, så hun endnu blev holdt en smule oppe.
"Det er ikke fairplay, Sajro!"

''Det siger jeg!''

Han grinede roligt over det. Han kunne ikke lade være med at finde det en smule morsomt at hun ville virke til at have styr på alt, selvom hun desværre ikke rigtigt havde det. Det vidste han lige så godt som hende at hun ikke have. Han så på hende da hun begyndte at skælde ham halvt ud for at bide hende. Han grinede... Han så på hende og gav hende et klask i røven.

''Så det er min skyld? Så giv mig da min belønning... Du vil jo gerne have det selv... Mærke mig i dig endnu engang...''

Han sagde det mens han stille drak en lille smule af hendes blod, og så slikkede han det sidste af hendes blod af hendes hals og plantede et kys på hendes hals der hvor hun blødte fra. Han kradsede hende ned af ryggen dog uden at lave direkte sår. Han smilede legende op til hende...

''Du bør nok gøre det, ellers så tager dyret over...''