You got to be kidding me? //Delilah//

"Regner da heller ikke med at du vil have sex med mig når jeg er død?"
Alvoren i stemmen var væk, og erstattet af noget mere humorfyldt - Der dog alligevel havde et gran af nysgerrighed i sig. Hun havde aldrig tænkt over det før, mest fordi det virkede småklamt. Men hun kunne ikke dømme på lige præcis sex-punktet. Hun var dronningen af sære lyster. Det overraskede hende at hun ramte, og ville have trukket benet til sig, hvilket hun dog ikke var hurtig nok til. Lyden der kom over hendes læber passede overraskende lidt til situationen da hun pludseligt befandt sig over hans hoved - Latter. Et boblende latter der på ingen måde gav mening.
Da hun ramte bordet gav et stød igennem hendes krop, og et sekund var hendes øjne lukkede, da det brød sammen, igen med den mindst rationelle tanke kørende rundt i sit hoved, da det ødelagte bord ramte jorden.
Er jeg virkelig så tyk?
Så begyndte latteren igen, og hun løftede hovedet, så hendes blik kunne finde ham.
"Det kommer an på hvem der definerer positivt."
Hun skubbede sig op på benene, samtidig med at hun greb fat i et af de afbrækkede stykker af træ der lå omkring, og svingede det imod hans hoved - Dog med det forbehold at spidsen ikke pegede imod ham. Samtidig med dette dukke hun let ned og sparkede imod det modsatte ben af den side hun svingede træstykket imod.

''Her tror jeg det er særligt negativt for dig.''

Han nåede at se det stykke træ hun svang imod hans hoved, hvilket han dukkede sig under, og han forsøgte at hoppe over hendes spark, men han hoppede lige en smule for sent så hans ben blev fejet væk og han landede på gulvet, men rullede straks rundt og greb ud efter hendes ben for at rive hende ned.

''Men helt udduelig er du ikke i en kamp?''

Han grinede lidt. Han fik sig revet på benene igen, og tog lidt afstand, inden han begyndt at lave en masse slag imod hende. Ingen af dem regnede han egentligt med at ramme med, det var mest bare for at tvinge hende lidt tilbage... Hvor han nemlig ville vælte et skab ned over hende.

Han så roligt på hende mens hver eneste slag bevægede sig hårdere og hurtigere mod hende, for at hun kunne fornemme at det ikke var den bedste ide at tage imod slagene. Han stampede i gulvet fordi hans fod føltes sjovt.

Hun holdt endnu fast i stykket med træ da det svang over hans hoved, og lod ligeledes benet fortsætte med at suse rundt da det faktisk ramte ham - Og det lykkedes hende at fælde ham. Hun rejste sig og snurrede omkring, hvorefter hun så på ham med et lille smil i et kvart sekund. I den tid var hendes hår endnu engang gledet ned foran hendes øjne, hvilket faktisk irriterede hende mere end det faktum at det var lykkedes ham at vælte hende.
"Et kompliment? Det var nyt."
Det var det faktisk ikke, men det behøvede hun ikke minde ham om lige nu. Det havde hun heller ikke tid til, for i ét mærkede hun hans fingre imod hendes ben, og sekunder efter hamrede hun kroppen ned i gulvet. Eller halvt, for det lykkedes hende på en eller anden måde at lande halvt oven på ham, hvilket hun hastigt kompenserede for ved at rulle væk og glide op på to ben. Hun snurrede omkring, og så op på Sajro, der lige som hende selv var kommet på benene. Måske var han endda kommet hurtigere på benene end hun - Det ville ikke overraske hende. Hun havde trods alt skulle bruge tid til at snurre først. Eller, hun fortalte i hvert fald sig selv at det var grunden.
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen; Forbandede varulvehastighed.
I ren refleks flyttede hun hovedet let bagud ved det første slag. Da han så fortsatte kunne man høre luften svirpe imellem slagene, hvilket fik hende til automatisk at træde et skridt tilbage. Hun kneb øjnene lidt tilbage, og slyngede træstykket imod ham, med den tanke at det måtte påføre ham bare lidt smerte når hans hånd ramte den i den fart og styrke han havde gang i nu. Samtidig med dette trådte hun et skridt mere tilbage, i tilfælde af at den ville flyve tilbage imod hende når eller hvis han ramte stykket med træ.

Han måtte desværre indse at hun ikke bare blev ved med at undvige og han måtte derfor finde på noget andet end bare at forsøge at skubbe hende bagud. Han kiggede hurtigt rundt, og der kastede hun træet efter ham som ramte ham i brystet og han blev en smule irriteret... han trådte til siden, og så hurtigt frem, hvor han greb den store flækøkse med den ene hånd og slog hårdt efter hendes mave med den anden.

Han brækkede hovedet af øksen ved at slå den i jorden, hvorefter han hurtigt slog ud efter hendes hoved endnu engang. Han vidste ikke om dette ville ende snart, men han kunne ikke lade være med at satse på det snart ville.

''Hvorfor ligger du dig ikke bare ned med spredte ben med det samme?''

Han grinede lidt af hende, mens han slog efter hendes hals og hoved igen og igen med skaftet. Han trådte forkert på den ene fod og han vaklede meget meget kort. Han smilede roligt til hende.

Et bredt smil oplyste hendes ansigt da det træet slog ind imod hans bryst, inden det dumpede ned på jorden under ham - Det havde udtjent sit formål for nu. Men det havde Sajro tydeligvis ikke, for han greb fat i en stor økse ved hans side. Øksens tilstedeværelse distraherede hende, men alligevel lykkedes det hende at springe langt nok tilbage til at hånden ikke hamrede forfærdeligt hårdt ind i hendes mave, men den ramte alligevel hårdt nok til at hun med et gisp knækkede halvt sammen. Hun rettede dog hurtigt op, og trådte derfor nogle skridt tilbage, for ikke at blive ramt igen.
En økse? Slår han mig så alligevel ihjel. Hm.
Tanken viste ingen tegn på overraskelse eller panik, nærmere noget lettere nøgternt - og lidt som om hun kedede sig, eller det var noget hun havde vist hele tiden. Men nu havde hun selvfølgeligt også lige brugt et godt stykke tid på at tænke igennem hvorfor det ville være meget lettere at blive slået ihjel her og nu, end at skulle vente på at diverse familiemedlemmer skulle støve hende op og torturere hende for at forlade dem - Og så slå hende ihjel. Et lille hug med en økse fra en varulv i vrede, og så var det færdigt. Bum, slut.
Men så gjorde han noget der ikke passede ind i dén tankegang. Han smadrede øksen så hovedet brækkede af. Så blev resten af den hamret imod hendes hoved, men igen lykkedes det hende at trække sig langt nok bagud til at den kun skabte en lang ridse ned over hendes kind. Underligt nok fik det et smil til at lyse på hendes ansigt, som havde hun bare ventet på dette her.
"Jeg ligger med ikke ned før jeg bliver tvunget."
Hun dansede nogle skridt tilbage, men øjnede sin chance da han vaklede en smule. Hun fór frem, greb fat i resterne af øksen og svingede den istedet imod hans hoved. Hvis det ikke lykkedes, så var hun rimeligt fanget her. Det var et sats.

Han blev ikke overrasket over at hun ikke ville ligge sig ned bare sådan. Han så roligt på hende indtil han vaklede lidt, og han nåede kun lige at få en arm op så det var den der tog skraldet fra skaftet så træet brækkede... godt at den var godt og grundigt brugt igennem tiden. Han så så op på hende.

Han greb fast om hendes arm, og kastede hende gennem rummet så hun dumpede ind i væggen over sengen. Han fjernede en splint der sad fast i hans kind, og han så stille på hende mens han slikkede blodet af kinden... Han samlede den ene halvdel af bordet op, og kastede efter ehnde... Det ville ikke kunne knuse hende men nok holde hende ned...

''Giver du op?''

Han så på hende, mens han man kunne se på hans øjne at dyret var ved at tage helt over, og det kunne også svagt anes ved at man kunne se han var blevet en smule højere og hans negle var vokset, hvilket tydede på at forvandlingen var ved at ske.

Smældet der fortalte at træet flækkede fik hende til at se overrasket på det, før den faktisk faldt helt sammen omkring hans arm. Tilbage stod hun nu med et stykke ubrugeligt træ der ikke var meget længere end det stykke af skaftet hun havde fat i. Så gled hendes blik op til ham, og det var stadig det dér let forvirrede udtryk der simrede omkring hendes øjnene. Så fik han fat i hendes arm, og i dét øjeblik gik det op for hende at udenset hvor lidt hun ville indrømme det, så havde hun nu tabt. Hendes skulder ramte væggen først, hvilket fik en dunkende smerte til at fare op igennem den, men hun glemte den hurtigt - Selv hvis det var alvorligt, så betød det ikke noget for hende lige nu.
Hun gled ned af væggen, og nåede netop at løfte hovedet, før halvdelen af det ødelagte bord ramte væggen over hende, og gled ned over hende, så hendes ben nu var fastklemt under stykket. Hun trak med besvær den ene hånd op, og prøvede forgæves at få det væk fra hende. Vægten trak hende ned, og det lykkedes hende at rokke den let op og ned, hvilket kun lykkedes hende på grund af hendes forøgede dæmonstyrke.
Hvorfor helvede er det bord så tungt?!
Hun nægtede at se op på Sajro, fordi det ikke kunne passe at hun ikke kunne rykke et bord fra hende - Men hun var fanget. Istedet skubbede hun håret om bag øret, og lod blikket flakke lidt rundt, før det fangede Sajro. Det faktum at han så ud til at være begyndt at forvandle sig, appellerede kraftigt til at hendes svar på dét spørgsmål var et nej, og at han bare kunne komme an. Hun mærkede nysgerrigheden trække hende retning af dét svar, for der havde været for mange tegn på at hun måske ikke kendte hele sandheden om hvordan han i virkeligheden var som varulv. Havde hun ikke set ham som varulv før? Med ét sprang et billede frem i hendes tanker - Et billede af to horn, ved en sø.
Hvad er han?
Hun så op, og tøvede let. Men på den anden side var hun fanget under et bord, så hvis han virkelig var farlig var det nok ikke det rigtige tidspunkt at udfordre skæbnen. Så lukkede hun øjnene, og lænede hovedet imod væggen bag hende.
"Hvis du fjerner det skide bord fra mig, så gør jeg."

Han gik med tunge truende skridt hen mod hende, men i det hun sagde at hun ville give op, så blev han pludseligt meget mere afslappet og han virkede ikke som om han var ved at forvandle sig. Han gik dog først hen til et skab og fandt nogle læderremme frem før han fjernede bordet...


Sajro rejste sig fra sengen hvor Delilah stadig lagde bundet. Han smilede roligt til hende, mens han fik fundet et par bukser og tog dem på. Han så roligt på hende, mens han trak dem på, og kiggede ned på hende som hun lagde der bundet på sengen. Hvordan mon hun ville reagere på det næste?

''Lægger du godt søde?''

Han grinede lidt, mens hans ene negl blev til en klo og han lod den glide fra mellem hendes bryst og ned imod hendes skridt hvor han langsomt lod neglen glide længere og længere ned i hendes hud så der begyndte at flyde blod da han nåede hendes negl.

''Kan du lide det?''

Læderet var egentligt ret behageligt, selvom det skar sig ind i hendes håndled. Måske var det lige netop derfor det var behageligt. Da han rejste sig fra sengen lettede den en smule, og det var først dér at det gik op for hende at han havde trukket den ned. På den anden side havde det ikke været sengen hun havde fokuseret for på noget tidspunkt i de sidste .. Hvor mange timer det var vidste hun ikke. Det var heller ikke så vigtigt. Hun løftede hovedet, og kastede med det for at få flyttet det hår der på et eller andet tidspunkt var landet direkte i hendes ansigt, og som hun stadig ikke havde chancen for at få flyttet. Det lykkedes kun halvt. Dér gav hun op, og drejede hovedet så hun kunne se Sajro tog bukser på.
Har han tænkt sig at binde mig op, overhovedet?
Det havde han tilsyneladende ikke, for kort efter kunne hun halvt mærke hvordan vægten på sengen trak den en smule ned, og halvt skimte gennem mængderne af hår at han satte sig ned ved hendes side.
"Selv hvis jeg sagde nej, ville du så løsne mig?
Hun hævede et øjenbryn og sendte ham et flabet smil, men hun var også ret sikker på at man ikke rigtigt kunne se det igennem hendes slør af rodet hår. Alligevel kunne hun se hvordan hans negl groede. Hun fulgte den med blikket, indtil den ramte hendes hud og begyndte at glide. Hendes tænder fangede hendes underlæbe i farten, og jo dybere den gled ned i hendes hud, jo hårdere bed hendes tænder sammen om hendes underlæbe, for at sørge for at der ikke slap en eneste lyd hen over dem. Til sidst gav hun op, for det var ikke længere muligt at se på neglens gang uden at reagere ordentligt, så hun lod hovedet dumpe ned på sengen.
Men alligevel lykkedes det hende ikke at undetrykke det rigtigt, og endnu engang gav hun op - Denne gang på ikke at reagere. Hun vred sig let, og trak luft ind mellem de sammenbidte tænder, da hun mærkede hendes eget blod på sin hud, og hvordan smerten gravede sig dybere i samme takt som neglen gjorde det.
Hun lukkede øjnene.
Hun behøvede ikke svare, for den lyd der kom ud gennem hendes læber da hun løsnede tænderne fra læben, var et helt tydeligt ja. Istedet prøvede hun forgæves at trække sig fra af læderremmene, for at få lov at gøre noget - Hvad som helst. Men præcis som hun ikke havde haft held til at gøre det tidligere, havde hun endnu ikke held til det.

Han smilede bare roligt ned til den kvinde der lagde under ham. Han kiggede ned på hende, og mens han skar i hendes hud slikkede han langsomt blodet i sig, og han kiggede på hende. Han kunne ikke lade være med at grine lidt indvendigt, og han skar så med den anden hånd en enkelt af hendes hænder fri, men han greb hendes hånd traks og kiggede på hende, hvorefter han bare holdt hendes hånd fast ned imod sengen. Han så på hende, og han prikkede til hendes sår flere gange... Han fjerende hendes hår fra hendes ansigt.

''Nurh din lille stakkel... Du vil jo have mere? Vil du virkelig have mig til at fylde dig endnu engang?''

Han grinede lidt, mens han lige prikkede hende en smule hårdere inden alle hans negle blev til klør og han trak dem ned af hendes lår så der var sår fra hendes hofte og hele vejen ned til hendes knæ. Han rejste sig så fra sengen og slap endelig hendes hånd, mens han stod og kiggede ud over rummet med ryggen til hende.

''Nu gør du ikke noget dumt vel smukke?''

Han smilede bare for sig selv. Han afventede at høre hende springe på ham eller noget andet. Han vidste jo ikke hvad pokker hun kunne finde på at gøre for at kommer af med det der foregik.

Hun opdagede ikke hvad der skete, før hendes hånd pludseligt blev presset imod sengen. Hun slog øjnene op, og løftede igen hovedet, for at prøve at få øje på hvad der var sket. Det lykkedes dog først da han skubbede hendes hår til side, så det lagde sig under hendes løftede hende, istedet for oven på det. Halvdelen af hendes sind hvæsede at det var på tide at han gjorde det, imens den anden del overrasket spurgte hvorfor han gjorde det. Da hun mærkede et pres imod hendes sår, gispede hun og prøvede at trække armen til sig. Og da hendes forsøg var forgæves, så forbandede hun for tusinde(måske nærmere tredje) gang den dag hans varulvestyrke, der gjorde at han var stærkere end hende - på trods af hendes egen forbedrede dæmonstyrke. På den anden side, var det også sådan hun bedst kunne lide det.
"Er ikke lille."
Det lød egentligt mest som et hvæs, men det var fordi hun ikke havde luft til andet på dette tidspunkt. Selve sætningen i sig selv havde et barnligt strejf, som var hun en lille pige der stædigt påpegede at hun ikke længere var et barn, og at hun derfor godt måtte lege med den pæne barbiedukke istedet for den den grimme. Selvfølgelig var det ikke nogen nær det eksempel hun mente med den sætning. Faktisk var hun ikke engang selv sikker på hvad hun mente, det var bare den sætning der automatisk var blevet udløst da hun skulle sige noget. For et svar skulle der komme, også selvom det ikke gav mening. Hvilket det tydeligvis ikke gjorde.
Hun lukkede øjnene i igen, da han pressede hårdt ned imod hendes sår, og fik fat i læben der allerede blødte en smule. Men da han snittede et langt sår hen over hendes ben, løsnede tænderne sig endnu engang fra læben og lod et gisp springe ud derfra.
Presset fra hendes hånd og presset på sengen forsvandt nogenlunde samtidig, men der gik nogle sekunder før det gik op for hende. Hun åbnede langsomt øjnene, og drejede hovedet, så hun kunne se hans ryg.
"Hvornår gør jeg ikke noget dumt?"
Hun trak sig halvt op og sidde, så hun kunne løsne hendes andet håndled, hvorefter hun svingede benene ud over sengekanten. Hun behøvede ikke se ned af sig selv, for at regne ud af det højst sandsynligt blødte fra forskellige steder på hendes krop. Det betød egentligt heller ikke så meget for hende lige nu. Hun kom op foran ham, så hun stod ansigt til ansigt med ham. Hun betragtede ham i nogle få sekunder, før hun lænede sig frem og pressede læberne imod hans. Hendes hænder pressede insisterende på hans ryg og baghoved, for nu hvor hun havde chancen for at gøre noget - overhovedet - så havde hun ikke tænkt sig at forspilde den. Hun pressede sig hårdt op af ham, uden at tænke over det.
Og han havde sikkert godt vidst at det var den reaktion sårene ville frembringe.

''Det kan da diskuteres Delilah... på hvisse punkter er du en smule lille... Næsten som en der aldrig har fået noget før...''

han smilede bare grinende til hende. Han vidste godt at hun alt for ofte gjorde ting der ikke var alt for smarte. Specielt ikke når hun havde hvisse muligheder. Han grinede roligt da hun stillede sig foran ham, men hendes iver og hendes styrke i det hun gjorde kom en smule bag på ham, da hun lod deres læber mødes men han gengældte det dog bare, men han lod samtidigt sine negle bore sig ind i hendes ryg.

''delilah doh... Du drypper på gulvet...''

Han sagde det som kommentar til hvordan hun virkede til at være ekstremt lysten, men også til det faktum at en smule af det blod der var på hendes krop rent faktisk dryppede ned på gulvet. Han fik sig rykket lidt bagud så han kunne kigge på hende. han så roligt på hende, mens han stille bukkede sig ned, bed hende i øret og hviskede blidt og sensuelt til hende.

''Desværre Delilah... Der er vist ikke nogen chance for at du kan få den op at stå igen... Så du får ikke mere.''

Han nappede hende igen, og grinede legende. Han vidste det var løgn. Men det ville hun sgu nok finde ud af hvis hun var stædig nok, men desværre plejede hun jo ikke ligefrem at være den der gav op alt for hurtigt.

"Du har bare at være ironisk!"
Hendes læber flyttede sig ikke mange centimeter imens hun sagde ordene, for de fandt tilbage til hans, og genoptog deres beskæftigelse. En eller anden stemme bagerst i hendes hoved spurgte hviskende hvad fanden det var hun lavede, men hun ignorerede den bravt, og skubbede den så langt væk at der ikke gik lang tid før hun havde glemt dens eksistens. På den anden side havde hun glemt de fleste tings eksistens på nuværende tidspunkt. Smerten da hans negle borede sig ind i hendes ryg gjorde på ingen måde hendes iver mindre, men fik hende i stedet til at holde bedre fast i ham.
"Hvis du ikke vil have der kommer blod på dit gulv, så skulle du ikke lave lange rifter i mig."
Hun behøvede ikke se ned af sig selv, for at vide at han faktisk havde ret i at hun dryppede. Hun kunne mærke blodet løbe ned af hendes ben, og klistre sig fast til hvad det ramte på vejen ned. Alligevel lod hun blikket falde nedad, hvorefter hun lod et par fingre glide langs et lille stykke af såret, så hun opsamlede en smule blod på fingerspidserne. Hun betragtede det kort, hvorefter hun igen på op på ham, denne gang helt uden så meget som en antydning af et smil på hendes læber.
"Ti nu bare stille."
Hun trak sig igen ind til ham, og lod sine læber møde hans, imens hun bravt ignorerede hans tidligere hentydninger til at det ikke nyttede noget. Men hvis han virkelig mente at hun ikke burde gøre dette her, så kunne han have ladet være med at påføre hende smerte. Han kendte hende godt nok til at vide hvordan det ville få hende til at opføre sig.

''Det er aldrig godt at vide.''

Han smilede bare og han lod hende bare kysse ham intenst og lidenskabeligt. Nogle gange havde han lidt svært ved at regne ud om hun kunne lide ham, eller blot hans krop. Han endte dog altid med at blive enig om at det kun var kroppen, og så måske dyret i ham hun kunne lide. fordi de ting var det farlige og det der kunne give hende nydelse.

''Okay,''

Det var ahns eneste kommentar til at hun bad ham om at holde mund, og han smilede bare lidt i hendes kys. Han kunne sagtens mærke hun ville have mere og at hun ikke havde tænkt sig at give op. Hans hænder gled ned af hendes krop og med hænderne plantet på hendes røv holdt han hende tæt imod sig, og hans klør sank en smule ind i hendes ene balle.

Han var ikke bange for at hun kunne finde på at gøre noget, og han smilede bare inden han nappede hende i læben og så kom med en kommentar mere. Han grinede lidt mens han sagde det fordi han vidste at det måske ikke var helt så pænt sagt.

''Så må du jo forsøge om du kan styre mig?!''

Hun kunne godt mærke at han smilede under hendes kys, men hun lod som ingenting for så længe det ikke havde nogen indflydelse på hendes aktivitet, så var det ikke vigtigt. Ligeledes reagerede hun ikke da hun mærkede hans hænder glide ned af hendes ryg, men da noget skarpt borede sig ind i hendes balle, gispede hun overrasket og løftede hovedet en smule bagud, men flyttede ikke kroppen, så hun stadig stod presset op ad ham. Samtidig med dette løftede hun en hånd og lagde den imod hans kind i en hastighed så det godt kunne opfattes som at hun slog ham, selvom det ikke var særligt hårdt. Hun lod kort øjnene glide over hans, før et smil langsomt sitrede i hendes mundvige, og hun igen lænede sig fremad. Derfor var hendes læber kun få millimeter fra hans da hun svarede på hans kommentar.
"Var det en udfordring?"
Hun så op, så hun kunne se ham i øjnene. Hendes øjenbryn hævede sig, og hendes hendes smil var stadig tæt på at sætte sig ordentligt fast på hende læber, men alligevel så det ikke ud som om det havde en chance. Hun var stadig tæt nok på til at hun selv kunne mærke hvordan hendes egen ånde varmede afstanden imellem dem op. Hun ignorerede bevidst det faktum at sidste gang de konkurrerede så tabte hun. Men det var selvfølgelig endt på en mere eller mindre god måde, alt efter hvem man spurgte, så det var en god grund til at lade som ingenting.
Hun trak sig tilbage, og trådte så væk så hun stod et par skridt væk fra ham, hvorefter hun svang hænderne over brystet i et kors. Så tiltede hun hovedet en smule til siden, endnu med et hævet øjenbryn.
"Er du sikker på at du vil have mig til at styre dig? Jeg har jo noget at hævne mig på."
Et eller andet glimtede igennem hendes øjne da hun snakkede om at hævne sig, samtidig med at smilet på hendes læber bredte sig. Det var jo ikke løgn. Blodet var efterhånden begyndt at størkne på hendes ben over mave.

''Er alting her i verden ikke en udfordring set med dine øjne?''

Han blinkede stille til hende, mens han rev hende rundt. Han kunne så småt mærke at han havde fået lysten igen. han havde absolut ikke noget imod at have noget med hende endnu engang. han var ikke nervøs for at der kunne ske noget. han var vildt frisk på endnu en tur.

''Men tror du, du kan kontrollere mig? Være dominant nok søde?''

Han grinede roligt til hende, mens han smilede roligt til hende. han så på hende, mens han ikke kunne lade være med at stramme sit greb omkring hendes baller, og han trak hende tættere på sig. han så på hende roligt, mens han kyssede hende igen...

''Men du er jo velkommen til at forsøge min snut.''

Han grinede lidt mens han trykkede hende op af væggen. han kunne ikke lade være med at synes dette var meget morsomt at opleve. denne kamp de hele tiden havde med hinanden.

"Alt undtagen de ynkelige mænd nede på barene. De er alt for .. Nemme."
Hendes øjenbryn var aldrig blevet sænket, men hendes anisgtsudtryk blev lettere .. Hånligt. Ikke imod ham, men imod de drenge der faldt over deres egne ben for at købe hende en drink. De var ikke spændende, når de ikke gjorde modstand - Der var ingen fare ved dem, ingen kant. Ingenting overhovedet. Det betød selvfølgelig ikke altid at det var dem hun endte med at finde et værelse med, men det var meget sjovere når det var nogen hun ikke kunne køre rundt med, uden begrænsninger. Måske var det lige netop derfor hun var her, lige nu? Fordi hun ikke kunne køre rundt med Sajro som det passede hende?
Fordi hun var igang med denne lange tankerække, opdagede hun heller ikke hvad der skete før hun pludseligt blev trukket afsted. Hun var næsten ved at vælte da hun ikke havde noget andet valg end at følge med, og lige netop derfor var det måske ikke det mest passende tidspunkt hun valgte at smide hendes næste sætning ind.
"Selvfølgelig. Især hvis jeg får lov at snyde, ligesom du gjorde."
Hun sendte et blik i retning af den læderremmene, med et lille smil.
"På den anden side kunne du nok godt komme fri af dem .."
Det sidste var mest henvendt til hende selv, og fulgte en let trækning i hendes pande, der var den der altid kom frem når hun tænkte over noget. Hun vågnede dog hurtigt op, da han klemte. Hun blinkede let, og lagde så armene om halsen på ham, og mødte hans kys. Ved hans ord forsøgte hun kort at komme fri, men det gik hurtigt op for hende at han havde fanget hende op af væggen - Igen.
Hvordan gør han det dér!?
Med den ene hånd holdt hun stadig omkring hans hals, mens hun med den anden skubbede til hans bryst for at få ham til at flytte sig. Det var en underlig blanding, for hendes ene arm holdt ham fast, imens den anden skubbede ham væk. Hun knyttede næven på den hånd der skubbede, og slog ham halvhjertet i brystet.
".. Det er meget svært når du står i vejen."
Hendes stemme havde undertrykt morskab i sig, og det var tydeligt at hun godt selv kunne se det latterlige i det hun sagde, sammen med det hun lige havde sagt. Men selvfølgelig valgte hun at give ham skylden for det, for der var ingen andre at skylde skyden på. Ud over hendes selv, men det galt ikke rigtigt - For det ville virkeligt imponere hende hvis det lykkedes ham at få hende selv til at tage skylden for noget som helst. Men det ville ikke ske.

''Det var da ikke snyd... jeg havde vundet det!''

Han grinede mens han bare mærkede hende foran ham og bag ham. Han kunne godt lide det her, det var så hyggeligt at være sammen med denne kvinde specielt fordi hun var den eneste der kunne udfordre ham seksuelt. Han elskede det faktum. han morede sig faktisk ved det at være sammen med hende fordi hun var som hun var.

''Skal jeg lade dig dominere da?''

Han grinede, og han rev sig fri fra hende, og trak sig væk fra hende, og han lod sig dumpe ned på en stol. Han satte sig bare og kiggede på hende. han sad roligt der og kiggede på hende, med et legende dyrisk blik i hans øjne som han sad der og kiggede på hende med roligt

''Du kommer bare og tager det hvis du kan?''

Han grinede, og legende sad han bare og kiggede roligt på hende.Han vidste ikke lige om hun kunne finde på at gøre noget. Han sad bare og kiggede roligt på hende. Han blinkede til hende.

"... Toucé."
Hun havde allerede givet op på at prøve at skubbe ham væk, så havde istedet snoet armen omkring hans hals endnu engang. Som hun stod dér begyndte et eller andet at dæmre i hendes tanker - Et eller andet hun ville spørge ham om. Det havde noget med den egentligt grund til at hun var mødt op her at gøre, men det hvad end det var, så slap det væk fra hende hver gang hun forsøgte at gribe fat i det. Derfor gik der heller ikke lang tid før hun gav op, og lod det slippe væk fra hende. Hvis hun ikke kunne huske det, var det ikke vigtigt.
"Lade mig!?"
Hun fnøs, og lød lettere fornærmet.
" .. Ja."
Fornærmelsen var ligesom forsvundet i farten. Hendes greb om han blev brudt da han trådte bagud, og gjorde som hun faktisk havde sagt han skulle. Hun hævede et øjenbryn.
"Hvis jeg kan?"
Det var helt sikkert en udfordring. Smilet der krøb frem på hendes læber var svaret på den udfordring.


Hun gispede, greb fat i et eller andet og hev sig op og stå. Hendes åndedræt var tungt, men hun syntes ikke at have et stort problem med det. Hendes blik flakkede kort rundt, hvorefter det fangede noget i hendes hånd - En ødelagt læderrem. Hendes blik udtrykte helt tydelig forvirring.
Hvornår fik jeg fat i den? Og hvordan blev den ødelagt?
Hun vendte omkring, og satte en hånd i siden, hvorefter hun lod remmen dingle fra hendes hånd lidt fremme. Et lettere legesygt smil sad på hendes læber, idet hun hævede et øjenbryn og så på varulven.
"Ødelagde du denne her? Eller var det mig?"
Hun slap den så den ramte jorden, og vippede derefter hovedet til siden.
"Hvornår fortjener jeg at få tøj på igen?"
Under normale omstændigheder havde hun selv hentet tøj, men .. Det hun vidste hvor var, var revet i stykker. Selvfølgelig ville det ikke tage så lang tid at gennemsøge huset her, men derfor var det alligevel nemmere at få ham til at gøre det. Hun gjorde en hurtig håndbevægelse rundt i rummet - Hun mente selv at det nok snart var på tide. Hun havde trods alt været nøgen i .. Hvor mange timer siden var det at han vandt deres kamp? Mange.

Han smilede bare roligt da hun blev mere og mere tændt, og han lod hende bare få styringen. Hun havde nok også godt af at tage den en gang imellem. Hna smilede roligt. han rev læderremmene af hans fødder også. Og den ene sad stadig fastbundet til hans håndled da han satte sig op på sengen. Han kiggede roligt på hende og han grinede ved hendes spørgsmål.

''Er det en god ide med tøj? Det ender jo med at vi skal fjerne det igen og jeg har altså ikke uendelige mængder af tøj...''

Han så drillende på hende og legende. ahn havde endnu engang haft en hård tur med hende. det her blev da bare værre og værre med dem. De kunne ikke holde sig fra hinanden ret længere af gangen og hvem vidste om det var godt eller skidt? Alså han nød det, og hun nød det så det var vel alt i alt meget godt.

''Men hvis det er vigtigt så er der i skabet på badeværelset.''

Han smilede bare roligt til hende. Han kiggede efter hende og gjorde ikke tegn til at hente noget. badeværelset var ret stort med et stort badekar i midten og ingen bruser afunderlige grunde... Han smilede roligt mens han rejste sgi...

''Pas på karet!''

Han råbte det fordi han ofte brugte det til at dræbe dyr i, så der var ofte en del blod i det og det var der også denne gang.

"Du har en pointe. Men jeg kan vel altid købe noget nyt senere?"
Sætningen var kun halvt en sandhed. Hun kunne i princippet sagtens købe nyt tøj, for hvis hun ville indrømme det, så væltede hun sig i penge. Hun kunne bo i et slot, have mange slaver og have møbler af guld - I princippet. Hendes forældre var utroligt rige, og de havde derfor givet hende store mængder guld før i tiden. Hun havde det selvfølgelig ikke på sig, men vidste præcis hvor det var. Men alligevel boede hun i en smadret lejlighed og havde knap nok penge til tøj og mad. Og hvorfor? Der var en grund til at hun ikke boede hos sine familie længere - Hvilket også var grunden til at hun nægtede at bruge de penge hun ikke selv tjente.
Psykisk rystede hun tankerne ud af hovedet, og fokuserede på nuet. Nuet var langt mere behageligt end fortiden, så hvad var pointen ved at dvæle? Hun sagde ikke noget, men stod bare med det samme, legesyge smil på læberne, og et hævet øjenbryn imens hun tålmodigt ventede på at han fortalte hvor det var han havde det. Han ville da ikke have noget problem med at sige det? Han kunne jo altid få det af igen - Tøj var ikke så svært at ødelægge.
"Jeg henter det. Til mig selv"
Hun lod hurtigt et blik glide hen over ham, før hun smilende snurrede omkring. Med de ubevidste svajende hofter forsvandt hun ind på badeværelset. Hun tænkte ikke specielt over badekarret, og derfor forvirrede det hende også kort da han råbte op bag hende. Hun drejede hovedet, hvilket også medførte til at hun kort mistede balancen, og faldt forover. Hendes hænder greb fat i det nærmeste hun kunne mærke, og hendes fingre klemte om kanten på badekarret, som åbenbart havde været det hun havde været tæt på at falde i. Hun stirrede direkte ned i .. Var det blod?
"Jeg fandt badekarret."
Der var et smil i hendes stemme. Hun undlod at fortælle at hun havde været tæt på at finde sig selv nede i badekarret. Hun rettede sig op, og fik fundet og påklædt sig en BH og et par trusser. Andet behøvede hun ikke lige nu, så hun vendte tilbage til at undersøge det blodige badekar. Hun gik på hug, hvorefter hun nysgerrigt lod et par fingre ramme blodoverfladen, så fingerspidserne blev farvet røde. Hun løftede dem op igen, og betragtede dem kort, inden hun slikkede det af igen.
Helt sikkert blod.
Hun farvede igen fingrene røde af blod, hvorefter hun vendte omkring og trådte frem så hun kunne se Sajro.
"Blod? I badekarret? Du har de underligste badevaner."

''Nu faldt du ikke i det vel?''

Han sad bare og kiggede på hende, og han kunne ikke lade være med at rejse sig og gå ud til hende ganske stille og roligt. Han stoppede op i dørkarmen og kiggede roligt på hende med et stille smil på læberne. Egentligt var det nok meget heldigt at hun ikke var faldet i da det uden tvivl ville have vækket dyret i ham og det havde sgu ikke været særligt sundt for hende når deet kom til stykket.

''Men det er nu fordi jeg ofte slagter dyr i det... Det sviner mindre end hvis jeg gør det på gulvet i køkkenet... Men man kan sikkert bade i det, du kan da prøve?''

Han sendte hende et legende og drillende blik da han sagde det. Bare det at han var tæt på blodet gjorde at man så småt kunne se at han langsomt begyndte at skifte form så han vendte sig også om og gik ind imod sengen hvor han smed sig igen... han forsøgte ikke at skifte form...

''Men hvad vil du så nu Delilah?''

Han spurgte hende ganske stille og roligt mens han så over imod døren til badeværelset. Han vidste jo ikke lige hvad han mere skulle sige eller spørge hende om når det kom til stykket.

"Nej, jeg kan da godt holde balancen!"
Måske skulle hun ikke fortælle ham at det faktisk havde været rigtig tæt på. Det overraskede hende faktisk at han var kommet ind til hende, så da hun fik øje på ham virkede hun et kort sekund rimeligt overrasket. Så forsvandt overraskelsen og blev erstattet af et lille nik.
"Det kan være jeg gør det på et tidspunkt. Men hvor tager du så bad hende? Der er ikke andet?"
Hun skannede rummet med øjnene da hun sagde det, og da hun så op på ham igen, bemærkede hun noget der straks interesserede hende - Han så ud til at være ved at skifte. Hendes blik gled hurtigt ned til blodet i karret, hvorefter det fandt vej tilbage til ham. Og så gik han væk. Hendes tænder greb fat i hendes læbe, da hun endnu engang forspildte en chance for at få at se hvad der var med ham. Hun fulgte langsomt efter ham, med den lille rynke i panden der viste at hun tænkte over noget. Hun stillede sig ikke langt fra sengen, med hovedet let på skrå, imens hun betragtede ham overvejende.
"Du vil ikke skifte form? Hvorfor?"
Hun havde lagt mærke til at han havde undgået at skifte form de få gange hvor det havde været tæt på, og det var nok derfor hun nu var så nysgerrig. Den samme lille stemme som tidligere havde irriteret hende, hvæsede nu at hun skulle holde op med at prøve at få ham til at skifte. At det kunne være farligt. Men det var lige præcis derfor hun var nysgerrig. Hun blinkede, og kom pludseligt i tanke om noget.
Farlig ..
Hvad var det Serkan havde sagt? At han var farlig. Og hvad var det Serkan havde givet hende? Hun snurrede omkring og fik fat i hendes ene sko, hvorefter hun fiskede en sammenrullet plakat ud derfra. Hun vendte omkring, og kastede den til Sajro.
"Hvad har du lavet?"
Hun sagde det med et lille smil, der mest tydede på at hun syntes det var en smule sjovt. Hun nærmede sig igen, og lod sig dumpe ned på sengen, hvorefter hun betragtede ham.

''Fordi hvis jeg skifter er jeg ikke bare farlig... jeg er en destruktiv naturkræft så...''

Han så roligt på hende. han lavede en bevægelse med hånden som til at hun skulle følge med i hvad der nu ville ske. at hun skulle være meget opmærksom på hvad det var der nu ville ske. Han greb fast i sengen som var lavet af metal og han lod sin ene evne tage over og hans krop blev omgivet af metallet som en rustning der dækkede alt undtagen mund og øjne... Ned langs hans ryg formede metalet sig om to horn der lagde ned af hans ryg og et samme med hans hoved der var der også noget der lignede to liggende horn...

''Bare det faktum at jeg kæmper imod Sakref, og næsten slog lederen af hans private lejemorderklan ihjel det er skam ikke noget særligt min kære.''

Han smilede bare roligt til hende ud igennem rustningen der nu omgav hans krop. han kunne svagt lugte blodet der sad på hendes fingre og han smilede bare roligt til hende, og var så nød til at bede hende om at vaske hende fingre fordi de var lige ved at få ham til at skifte...

''er du ikke sød at vaske blodet af dig?''

"Er du?"
Hun lød kælen, som smøg hendes stemme sig rundt i lokalet. Det var ikke med vilje, men den reaktion der helt naturligt blev frembragt når der blev snakket om fare. Hun trådte et skridt nærmere, før det gik op for hendes hvad hun lavede, og stoppede op. Hendes hoved vippede til siden, og betragtede nærgående hvad der skete. Hun viste ingen tegn på nogen reaktion da metallet trak sig sammen om hans krop som et skjold. Hendes øjne fulgte hornenes vinkel, samtidig med at minderne om hornene i en tidligere situation skyllede tilbage til hende. Hun havde ikke set syner. Det var selvfølgelig dén tanke hun lagde mærke til, hvilket ikke gav mening da det burde være helt andre tanker der dominerede.
For det første burde hun være skræmt. Istedet følte hun et underligt rus af sejr, som om hun havde vundet ved at få at vide, at han var langt farligere end først antaget. For det andet burde hun få fat i den sølvkniv der ikke lå langt væk, så hun kunne forsvare sig. I stedet trådte hun langsomt et skridt tættere på, endnu imens hun studerede metallet indgående. For det tredje burde hun snart overveje at der var en grund til at fuldføre den opdage, der var helt blæst ud af hendes sind. Men hvorfor gøre det, når det sjove lige var startet?
Du er sindssyg Delilah. Virkelig.
Om det var en ånd eller hende selv der gav sig selv en kommentar, vidste hun ikke. Og var egentligt ligeglad, for stemmen betød ikke noget.
"Imponerende. Næste gang inviterer du mig med, ikke?"
Hun sendte ham dét smil en lille pige sendte sin mor, når hun spurgte om hun ikke nok måtte få en ekstra dessert. Smilet virkede helt unaturligt på hendes læber, for hendes ansigtsudtryk var aldrig sødt. Men det var det nu - Sukkersødt.For sødt.
Da han kommenterede på blodet på hendes fingre, så fandt hendes blik det med et let overrasket skær. Hun havde allerede glemt alt om fingrene der var mere eller mindre dyppet i blod. Et glimt af noget nysgerrigt gled igen frem i hendes blik, hvorefter hun så op på ham igen.
Væk med det Delilah. Seriøst. Få det væk.
Måske var det hendes overlevelsesinstinkt der havde snakket hele aftenen? Det ville give mening. Godt hun havde brugt mange år på at ignorere det fuldstændigt. Hun trådte igen nærmere ham, endnu imens det nysgerrige blik blev bevaret. Hun løftede de blodige fingre og lod dem løbe hen over metallet, uden at svare ham - Men det var blevet tydeligt at hun ikke havde nogen intentioner om at gøre hvad han sagde.
"Hvad er du?"
Hun så op på ham, uden rigtigt at forvente svar. Ordene lød mest som talte hun til sig selv, spurgte sig selv hvad han var. Hendes fingre gled længere op imod hans ansigt, uden at hun så på dem.