You got to be kidding me? //Delilah//

Hans klap havde denne effekt at hun trak sig tættere på, på en måde så det næsten lignede at hans berøring skubbede hende derhen. Det var dog ikke tilfældet, men en god måde at forklæde bevægelsen.
"Hvorfor tror du at du har fortjent en belønning?"
Hun hævede et øjenbryn og smilede flabet, men vidste samtidig at han ikke kunne se det, da hun kunne mærke hans tunge på sårene på hendes hals, samt det blod der løb fra de selvsamme sår. Hun drejede hovedet en smule så hun kunne lade sine læber glide henover hans hals, imens hun lagde en hånd den anden side af hans hals. Da hans negle løb henover hendes ryg, rundede hendes ryg en smule indad, hvorefter hun vred sig let, dog ikke på en måde så det lignede at hun ville væk fra det. Hun løftede sig lidt væk, og betragtede ham.
"Virkelig? Spændende. Og hvad så hvis jeg ikke har lyst til det?"
Igen modsagde hun sine egne ord, da hun lagde sine læber imod hans, og intenst pressede dem tættere på. Hun trak sig lidt væk igen, med et lettere flabet glimt i øjnene. Hun skubbede sit hår til den ene side så det ikke kom i vejen, hvorefter hun lagde læberne imod hans hals, og løb den vandre ned over hans hals, og ned til hans bryst. Så løftede hun igen blikket.
"Er du sikker på at vi kan holde til at gøre det igen?"
Hendes stemme var drillende, og havde en tydelig klang af at hun selv mente at der ikke ville være nogen problemer.

''Fordi jeg har givet dig lyst endnu engang.''

Han grinede legende til hende, mens han stille og roligt nød hendes berøringer, og når han kunne mærke hende rykke sig ned imod ham kunne han ikke lade være med at smile og bide hende lidt mere i halsen. Han grinede lidt for sig selv så det ikke var højt. Han så på hende da hun stillede ham et spørgsmål mere, Han vidste hun havde lyst og selv hvis han sagde at han nok ikke kunne holde til mere så vidste han at det ikke ville stoppe hende.

''Det ved jeg du har frække... det kan jeg mærke...''

Han grinede, og berørte hende lige kort mellem benene for at pointere hvordan han kunne mærke hun havde lyst. Han så roligt på hende mens hun stillede ham det det sidste spørgsmål. Han grinede bare af det. Der skulle godt nok mere til før han mente at han ikke kunne holde til mere når det drejede sig om dette og hende.

''Sagtens da... Du tager bare for dig frække.''

Han grinede lidt til hende mens han bare blev liggende med hende oven på sig og han bed hende så hårdt i halsen mens hans negle borede sig ned i hendes ryg. Han kunne ikke lade hende været, og et stille suk slap hans læber.

"Jeg tager dig på ordet."
Der var et smil i hendes stemme, men hendes læber fra på en eller anden måde landet nede ved hans kraveben hvor de kyssede hulningen imellem hans kraveben og hans hals, så det ville være meget svært for ham at se om hun virkeligt smilede imens hun sagde ordene. Men det var vel egentligt ikke vigtigt om hun smilede. Uden at flytte på hovedet, løftede hun en hånd og lagde den på hans brystkasse, hvorefter hun lod fingrene danse ned ad hans krop.


Hun bankede baghovedet imod gulvet, og sendte dermed et stød af smerte igennem hovedet. Med et hvæs løftede hun overkroppen og snurrede halvt rundt, så hun kunne stirre ondt på gulvet, som hun netop havde ramt. Var hun rullet ud af sengen? Eller havde hun helt simpelt ligget hernede i et stykke tid uden at opdage det? Hendes hånd lagde sig på baghovedet, hvorefter et smil langsomt bredte sig på hendes læber. Derefter gled hendes blik hen til Sajro, hvor hun sigende hævede et øjenbryn, før hun lod blikket finde loftet over sig.
"Jeg tror det var Guds måde at fortælle mig at jeg var færdig."
Det var ikke fordi hun troede på Gud, men det forhindrede hende ikke i at blive ved med at betragte loftet, som forventede hun faktisk at Gud ville bekræfte hendes teori. Hun rykkede sig hen til væggen, hvorefter hun lænede hovedet imod væggen, og flyttede blikket hen til varulven igen. Hvordan kunne de have endt med at gøre dette her igen? Det havde hun tænkt et par gange nu, men det var som om at alle de tanker blev blæst væk så snart de kom nær hinanden. Og hun vidste godt, at han vidste at der ikke skulle meget til før hun fik lyst til hende - Og efter hendes mening udnyttede han det groft. Dog kunne man ikke sige at hun gjorde noget for at stoppe ham i det, hvilket gjorde at det var ligeså meget hendes skyld som det var hans.
Men selvfølgelig, hvis man spurgte hende så ville hun ikke tøve et sekund med at give ham skylden, uden at nævnte sig selv som medskyldig.

''Ja da... Du er færdig... For det næste døgns tid vil jeg tro... VIl du med mig på jagt?''

Han smilede roligt til hende mens han rejste sig op, og trak bukser på. Han smilede stille til hende, mens han gik ind i skabet og fandt noget af Lyssas gamle jagt tøj frem. Han smilede til hende og smed det over til hende med et par trusser og en Bh, der var lavet i stil med en sprts-bh. Han sendte hende et roligt smil...

''Du kan vælge at tage med mig ud og jage, eller ligge på gulvet nøgen og med spredte ben når jeg kommer tilbage?''

han så bare drilsk på hende som han virkeligt mente det, og han lavede et lille nik med hovedet over imod sengen hvor der stadig sad læderremme sådan at hun vidste at han ikke ville være nervøs for at binde hende som han sagde. Han grinede bare mens han stille fandt en anden økse frem.

''Kommer du Delilah eller skal jeg virkeligt binde dig?''

Han grinede lidt, mens han gik over imod døren, øksen hang hen over hans skulder som han kiggede roligt på hende.

"Med dig på jagt?"
Spørgsmålet kom bag på hende. Begge hendes øjenbryn hævede sig en lille smule, hvilket også fik det lettere forvirrede udtryk til at blive vist på hendes ansigt, og ikke kun i hendes stemme. Hun havde derfor heller ikke svaret inden han forsvandt ud på badeværelset. Så snart hun ikke længere kunne se hans ryg skubbede hun sig en smule ud fra væggen, og trak sig en smule op at stå. Derfor fik hun også tøjet i hovedet i stedet for at gribe det, da det pludseligt kom flyvende. Hun mistede balancen og faldt tilbage på jorden, hvorefter hendes blik kort flakkede imellem tøjet og Sajro.
Så greb hun fat i tøjet, og fik det hevet på. Hun skubbede sig op i stående stilling, men stod endnu tæt nok op af væggen til at det lignede at hun lænede sig op af den.
"Det er et svært valg. Begge dele er fristende."
Der var et strejf af flabet ironi i hendes stemme, men ellers lykkedes det hendes faktisk at opretholde en facade af noget let overvejende, som tænkte hun over hvorvidt hun skulle vælge det ene eller andet. Men selvfølgelig var der ingen overvejelse - Udenset for fristende det var at sidde helt alene herinde og vente på at han kom tilbage imens man kedsommeligt stirrede ud i luften, så var det langt mere interessant at tage med ham ud på jagt. Mest fordi hun ikke havde regnet med at han ville tage hendes med - Men der var sket rimeligt mange ting i løbet af dagen hun ikke havde regnet med. Eller, hun havde ikke regnet med at det ville ske så mange gange.
"Lad os overlade remmene til senere, ikke?"
På vej ud af døren snuppede hun den BH hun havde haft på da hun kom, og gravede hurtigt et par fingre ned i det lille hulrum nogle af de piger der havde det dårligt med deres krop brugte til at opbevare push-up - Og fiskede en elastik op. Derefter dumpede BH'en tilbage på gulvet, hvor den blev efterladt da hun forsvandt efter Sajro ud af døren.
Hun samlede i farten håret til en hestehale, og nåede op på siden af ham - Helt simpelt fordi hun nægtede at gå bagerst. Der var et eller andet ved at gå bagerst, der bare skreg at man ikke havde lige så meget magt som den der gik forrest. Det kunne selvfølgelig også være fordi at hun altid havde fået at vide at hun skulle gå bagerst i sin barndom, fordi hun ikke var lige så vigtig som dem der gik oppe foran.
Hun satsede hårdt på at han havde et eller andet bestemt han gjorde, for hun jagede aldrig et bytte - Medmindre det var et overnaturligt væsen hun havde fået penge for at slagte. Hun regnede ikke med at det var det samme, men hvem vidste? De fleste overnaturlige begyndte at opføre sig som forskræmte dyr efter et stykke tid, hvis hun legede nok med dem. Måske var der alligevel ikke så meget forskel.

Han smilede bare stille til hende, og han nikkede så bare til hende da hun snakkede om at de kunne lade remmene vente til de kom tilbage eller senere. Han grinede lidt og da de var kommet lidt ind i skoven. Kiggede han om på hende og vendte sig rundt så han bare fortsatte med at gå baglæns og undveg både grene og rødder der stak op af jorden behændigt.

''Jeg skal jo også have fyldt badekarret igen ikke sandt?''

Han smilede, og han vidste ikke lige hvad han egentligt havde lyst til at jage. SKulle det være nemt eller skulle det være et rovdyr? En bjørn eller ulv var nok det sjoveste, men måske hun ikke orkede en lang jagt hvor der var en risiko for at kunne komme til skade? Han grinede lidt ved tanken om det.

''Vil du jage et rovdyr eller noget andet?''

Han grinede lidt. Han havde tænkt sig hun skulle hjælpe enten som lokkedue eller til at skræmme dyret. Men i begge dele skulle hun få dyret hen til ham. Det var der ikke nogen tvivl om i hans tanker.

"Lad mig gætte - Jeg må alligevel ikke bade i det?"
Hendes stemme var let, og hoppede hen over diverse rødder i samme takt som hun gjorde, hvilket gav sætningen nogle malplacerede afbrydelser som dog ikke var specielt tydelige i selve helheden. Hun vidste godt at det ikke var en god idé, og havde egentligt heller ikke tænkt sig at gøre det - Især ikke efter hun havde set ham slubre blodet i badekarret til sig uden problemer. Men det kunne selvfølgelig være meget sjovt; Dybrødt blod der klistrede til hver centimeter af hendes krop, og dryppede ned under hende. Som tyktflydende vand.
Du er syg.
Hun gav den stemme hun var begyndt at tro var en ånd der permanent fulgte og kommenterede hende ret, uden tøven. Det var selv hun begyndt at syntes at hun var, men det betød ikke at det var en dårlig ting. Eller, det handlede om hvordan man definerede dårlig.
"Rovdyr."
Der var ikke en strejf af tvivl i hendes stemme. Ikke engang tæt på. Hun var helt sikker på at det var hvad der var bedst. Hun havde aldrig forstået det sjove i at være en jæger, hvis der ikke var risiko i det. Og selvfølgelig var der ikke megen risiko i at gå efter fugle og rådyr, medmindre man havde en eller anden form for fobi overfor dyr - Så troede man sikkert det var virkelig uhyggeligt. Men af uransagelige grunde troede hun ikke at Sajro havde en fobi overfor dyr. Men nu kunne man jo aldrig være sikker.
Og selvfølgelig var det dér hun valgte at vade direkte ind i en gren. Den pressede et sekund hårdt imod hendes mave, hvorefter den flækkede med et smæld over den kraft hun havde påført den med at gå ufortrødent videre. Hun smækkede en hånd op foran læberne for ikke at lade de forbandelser der svirrede i hendes tanker bruse ud af hendes læber. Derfor var det eneste der kom ud en syrlig hvisken:
"Forbandede træer."

''Jeg bestemmer vel egentligt ikke om du må... Men jeg kan lige så godt sige det at så tager dyret over og tager dig... Og jeg kan ikke garantere for at det ikke skifter form... Og den bliver ved til den ikke kan mere, hvilket jeg ikke engang ved hvor lang tid det er...''

Han så roligt på hende og nikkede så til at hun gerne ville have de skulle jage et rovdyr han havde jo også regnet med det fordi det virkede mest som hendes stil at gå efter noget der kunne give noget modstand. Han smilede bare skævt til hende mens han gik videre, stadig baglæns. Han kiggede ned af hendes krop.

''Du skal være lokkedue så...''

Han sagde det var helt koldt og neutralt lige netop fordi han var helt alvorlig omkring det. Han havde ikke bare sagt det for sjov eller for at skræmme hende men fordi det var det han mente. Han kiggede på hende ganske stille og roligt, mens han kiggede lidt omkring og snuste lidt i luften...

''Der er bjørne der... Og ulve der...''

Han pejede i to retninger og lod det så ellers være op til Delilah hvilket dyr hun helst ville lege med. Bjørnen var enlig farligere end en ulv, men ulvene kunne være farligere som flok da de også var hurtigere han kiggede bare stille på hende mens han afventede hendes reaktion.

"Hvilket svært valg."
Sarkasmen stod som et skær fra hendes stemme, og farvede ligeledes hendes ansigt med det. Hendes ene øjenbryn var løftet let, men hendes mund afslørede at hun alligevel fandt morskab i det selv. Hun vidste godt selv at hun ikke kunne finde på at gøre sådan noget foran Sajro - Mest grundet de ting han netop selv havde nævnt - men i alle andre tilfælde ville det måske være meget sjovt. Men det var ikke sandt da hun sagde at det var et svært valg, for der var selvfølgeligt ikke noget valg. Godt nok var hun lettere sindssyg lige nu, men det betød ikke at hun havde tænkt sig at bade i blod foran en varulv. På den anden side ...
Nej.
Hun adlød sig selv, og skubbede tanken væk. Det var ikke smart og ville aldrig blive det. Ikke fordi hun var vant til kun at gøre hvad der var smart, men ved nogle ting blev der alligevel sat en grænse. Som her.
"Lokkedue? Perfekt."
Hendes ansigtsudtryk ændrede sig ved det sidste ord. En skygge faldt over hendes ansigt, og hendes blik fandt jorden under hendes fødder. Sidste gang hun havde været lokkedue var det i en helt anden situation. Hun havde fået til opgave at slå en af hendes tidligere venner ihjel. På det tidspunkt havde hun desperat haft brug for penge, så hun var gået til en anden lejemorder for hjælp. Derefter havde hun lokket vennen ud i et mere øde område, hvorefter den anden lejemorder havde gjort opgaven færdig, kun med minimal hjælp for hende selv. Hun havde aldrig tilgivet sig selv for det, og det var nok derfor hun ikke engang havde været tæt på at prøve at slå Sajro ihjel.
Et kort sekund kunne man skimte at nogle helt forkerte minder blev læsset over på hende, i hendes ansigt, men så var alle sporene væk og et smil gled frem på hendes ansigt, dog lettere anstrengt. Hendse blik faldt op til Sajro igen, imens hun ihærdigt slettede alle spor om ubehageligheder fra sine tanker, og fokuserede på hvad han sagde istedet. Det var nemmere at forholde sig til.
Da han holdt om med at tale stod hun blot og betragtede ham lidt, inden det gik op for hende at det var meningen at det var hende der skulle bestemme hvilket af de to muligheder de skulle gå efter.
"Øh .."
Hendes blik flakkede kort fra den ene side til den anden, før hun håbløst trak på skuldrene og lod blikket falde på Sajro igen.
"Bjørn?"
Det lød mest som et spørgsmål.

Han forstod hende sgu ikke lige fordi han fangede ikke sarkasmen i første omgang og derfor troede han at hun faktisk overvejede at ville gøre det. Han smilede bare ganske stille til hende fordi han vidste ikke hvordan han lige skulle grie hende an denne gang. hun havde jo en tendes til ikke at være helt logisk omkring de fleste ting. Han kiggede stille rundt for at se om han forstod noget som helst.

''Ja at lokke med tng er du vidst vant til, men Delilah dyrene har nok ikke ligefrem lyst til at have sex med dig så gør dem sure på dig istedet.''

Han grinede og han stod bare og kiggede da hun endelig kom med et forslag til hvilket dyr hun gerne ville have de skulle fange pejede han i den ene retning og gav hende et klap i røven for t sende hende den vej. Han kiggede bare ganske roligt på hende inden hn endnu engang talte igen.

''bare smut den vej, jeg følger med indtil jeg ved hvor bjørnen er helt præcist...''

Han smilede og han kunne ikke beslutte sig for om han skulle vælge at stå så han kunne dræbe bjørnen med et slag eller om han skulle vælge at gå i en mod en kamp med den i stedet? Han så på hende og lod hende vælge...

''Hvad vil du helst se? mig kæmpe med den i nærkamp eller mig gøre kort proces med dens nakke med denne?''

Han grinede og slikkede æggen af hans økse.

"Jeg kunne nok godt få dem til at have sex med mig, hvis jeg greb det rigtigt an. Men hvad vil du have mig til at gøre? Prikke til dem med en pind?"
Hendes stemme var letsindig, og havde et strejf af morskab i sig, som syntes selv hun at det lød latterligt. Men han havde ret da han sagde at hun ikke vidste noget om at lokke noget som helst frem, hvis hun ikke brugte enten sin egen krop, trusler eller materialer som guld eller andet værdifuldt. Var der overhovedet andre måder at lokke på? Men dyr var selvfølgelig ikke så kloge, så det kunne man nok godt på trods af alt. Hun kunne bare ikke forestille sig det.
Da han pegede igennem skovens træer, fulgte hun fingeren med blikket, men kunne egentligt bare se rækken af træer der fortsatte i hvad der syntes at være det uendelige. Automatisk lagde hun armene over kors og skød hoften til side, da det gik op for hende at det sikkert var hans varulvesanser der gjorde at han kunne vide hvor de var. Det irriterede hende grusomt at hun ikke anede hvorvidt han havde ret eller ej.
"Jeg aner ikke hvor jeg er på vej hen, det ved du godt ikke?"
Hun greb fat i en gren for støtte, da hun balancerede hen over en gren. Derefter gik hun i et mere eller mindre normalt tempo i den retning han pegede, dog med mere svingende hofter end normalt, for det var måden hun holdt balancen på - Ved at svaje med hofterne. Delilah gik tit i skovene, men hun holdt sig mest i udkanten af alle skove, hvilket også betød at der enten var noget der mindede om dyrestier, eller sørget for at der ikke lå træstykker, grene og diverse buskadser alle steder. Så enten var de dybere i skoven end hun plejede at være, eller også var det her bare ikke et særligt besøgt sted.
Hun snublede kun en enkelt gang, og fik i det samme rettet sig op på ret køl igen. Mest af stædighed fortsatte hun ligeud i et raskt tempo, idet hun efterhånden havde startet en lille konkurrence med sig selv - Hun nægtede at gå langsomt, medmindre hun var nødt til det. Men da han spurgte hende snurrede hun med det samme omkring, og snuppede øksen ud af hånden på ham.
"Du får ikke brug for den her."
Hun sendte ham et stort smil da hun holdt den. Der var ingen tvivl i hendes sind om at hun helst ville se ham kæmpe uden økse.

''Virke truende, som om du trænger ind på deres område, forskræk dem pludseligt så skal du nok få deres oppmærksomhed.''

Han grinede lidt men han var jo stadig helt seriøs omkring det. Han sendte hende et drillende smil inden han bare kubbede hende videre selvom hun snakkede om at hun ikke vidste hvor de skulle gå hende men han vr da egentigt ligeglad han vidste jo at de var på vej hen det rigtige sted.

''Gå nu bare gider du?''

Han grinede og lod hende bare gå mens han bare smed øksen fra sig op af et træ og han gik roligt med hende indtil han opfangede lugten af en bjørn lidt længere fremme og han stoppede op mens han bare gjorde tegn til at hun skulle are gå videre... Han stillede sig klar bag et træ hvor han ville vente på at hun ville komme farende med dyret...

''Bare gå videre...''

"Så .. Ingen pind?"
Hun lød lettere skuffet, men alligevel var det tydeligt at skuffelsen blot var en del af den overflade der fungerede til at bevise at ordene var en joke. Under overfladen simrede en undertrykt latter. Da hun mærkede hans hænder skubbe hende fremad, adlød hun helt simpelt på trods af at hun næsten faldt ved hans skub. Alligevel vendte hun sig ikke om og kommenterede på dig som hun ellers ville gøre, men snoede sig istedet udenom en gren der stak hen imod hende, og fortsatte henad hvad der på ingen måde kunne kaldes en sti.
"Jeg går, jeg går!"
Hun hørte et dump bag sig da noget blev lagt på jorden, men hun vendte sig ikke for at se hvad der var blevet smidt, eller om Sajro fulgte med hende. Hun vidste så godt som ingen at han sagtens kunne følge med hendes tempo, for selvom det var overraskende hurtigt i forhold til omgivelserne, så var hun mere vant til at skulle sørge for at være lydløs i stedet for at være hurtig. Den eneste grund til at hun ikke listede afsted som hun ville have gjort på en jagt efter et overnaturligt væsen, var at hun havde en indre kamp kørende, som hun efterhånden nægtede at opgive. Indtil han sagde noget til hende.
Hun reagerede ikke på hans ord, men adlød alligevel ved ikke at reagere - Hun blev ved med at gå. Hendes skridt fortsatte et godt stykke frem, før hun kunne skimte det store væsen igennem træerne. Hun fortsatte alligevel ufortrødent videre. Hendes overlevelsesinstinkt var åbenbart udmattet for at have skreget af hende hele dagen, så det syntes at være faldet i søvn i hendes sind. Hun kunne ikke mærke det. Alligevel krusede et smil om hendes læber.
Hun var endnu mange meter fra bjørnen, da hun langsomt begyndte at blive varsom. Hendes tanker var efterhånden blevet en smule irrationelle, men det var mest fordi hun faktisk syntes dette var utroligt sjovt.
Jeg sagde jeg ville bruge en pind.
Der var ikke mange meter igen, så hun stoppede op og lagde hænderne om en pind. Den knækkede af med et stort smæld, og fik omgående bjørnen til at fokusere på den. Netop da den så op kom pinden flyvende og ramte den, hvilket på ingen måde gjorde skade på den - Hun ville bare have pinden med.
Kort efter dukkede hun sig under grenen, med en bjørn i hælende. Hun var underligt nok endnu mere elegant når hun i løb flygtede fra en bjørn, end hun ellers var - Selv når hun gik helt normalt. Hestehalen svingede bag hende som et pendul, og hendes bevægelser var endnu længere og mere glidende end de ellers var. Hun bed sig hårdt i læben for ikke at lukke et grin ud, da hun passerede stedet hvor hun vidste Sajro stod.

Han kiggede roligt på hende, da hun bare ganske stie og roligt gik videre frem imod hende. Han vidste ikke om hu havde noget imod dette men han stoppede bare og ventede på at hun kunne komme farende forbi ham med bjørnen. Han så hende komme og da bjørnen så kom farende forbi ham også sprang han ud fra sit skjul og han lukkede armene om bjørnen som han rullede rundt sammen med...

''Hej igen...''

Han grinede og sjovt nok talte han ikke til Delilah men nærmere til bjørnen som også havde et sår ned over øjet og kinden. Han kiggede på bjørnen selvom dn faktisk ikke helt lignede en bjørn da dens hoved var mere som en ulvs, mens kroppen var som en bjørns...

''Du ved godt du dør denne gang ikke gamle?''

Han grinede til dyret, mens de stod med deres ''hænder'' på hinandens skuldre som et par brydere.

Hun kunne høre Sajro gribe fat om bjørnen bag sig, netop som hun greb fat i en tyk gren der stoppede hendes fremdrift. Den holdt ikke ved hendes vægt, og knækkede under presset. Et smæld hamrede ud i luften, hvorefter hun lå og rodede rundt på jorden, oven på en gren på størrelse med hendes arm. Hun holdt fast i den da hun kom på benene. Hun snurrede omkring, og vidste godt at hun ikke skulle svare ham da han begyndte at snakke - Til bjørnen. Det var noget hun selv kunne finde på at gøre, og derfor var der intet ved det der havde et strejf af noget mærkeligt for hende. Hvad hun dog fandt en smule mærkeligt var at han sagde ting der fik hende til at tro at han kendte den - Hvilket han højst sandsynligt gjorde, for ellers var han mere sindssyg end hun var.
Hendes blik flakkede kort fra grenen i hendes hånd til bjørnen, og derefter til Sajro. Han havde godt nok sagt at han ville kæmpe og at hun skulle lokke den til, men det betød ikke at hun havde tænkt sig at adlyde ham. Hvis han ville have en der adlød ham med herud, så havde han valgt den forkerte. Hun lod hurtigt en finger glide henover den skarpe spids der var blevet skabt for enden af træstykket da den var knækket.
"Jeg sagde jeg ville prikke til den med en pind."
Hun smilede let til sig selv idet sætningen egentligt mest var henvendt til sig selv på samme måde som Sajros ord var henvendt til bjørnen, hvorefter hun greb fat om grenen med begge hænder. Hun rystede kort hovedet, og strammede grebet om grenen. Derefter løftede hun begge hænder, og stødte grenens spids ned imod bjørnens krop - Uden rigtigt at tjekke om hun ville ramme maveregionen eller benene. Ubevidst vendte hun spidsen væk fra Sajro, sådan at den ikke ville andet end strejfe ham hvis den missede bjørnen.

Han vendte sig en smule irriteret rundt, mens hun forsøgte at spidde dyret, og han slap dyret som hurtigt slog ud efter Delilah. Han grinede lidt da han så poten være afsted mod Deiah, af to grnde et han gad godt se hende blive slynget væk og to at han fik en god åbning som han brugte til at vælte dyret ned på ryggen, og med føderne som blev til poter rev han dens mave op, og flåede dens tarme ud som han smed på jorden og dyret skreg og vred sig mens den slog ham på ryggen, og han begyndte bare at spise af dens bryst, hvor han lige rev pelsen og skindet væk...

''Jeg sagde det jo til dig du gamle...''

han grinede mens han endte fik flået hjertet ud af dyret og det stoppede med at beklage sig. Han rejste sig op med hjertet i sine ene hånd og kiggede på Delilah. Han smilede ganske stille til hende med blodet ud over ham, men det gjorde ikke noget ved dyret mere... Han begyndte at trække dyret med sig hen imod hans hytte...

''Kommer du Delilah?''

Hun havde ikke regnet med at Sajro ville slippe bjørnen, og var derfor ikke forberedt på den store lap der pludseligt kom fløjende med kurs imod hendes hoved. Det var kun på grund af hendes indlærte reflekser at den ikke skubbede hendes omkuld, men hun fik svajet ryggen en smule bagover og skubbet hovedet lidt væk, så selve poten ikke ramte hendes kind. Dog kom hun ikke langt nok væk til at bjørnen missede hende helt, og mærkede dermed en næsten ubetydelig smerte i hendes kind, da kloen skar et tyndt - næsten usynligt - sår fra hendes mundvige og næsten helt hen til hendes øre. Hun lagde et par fingre op imod såret, men da der ikke var spor af blod på fingrene da hun fjernede dem igen, så virkede hun ikke interesseret i det.
Hendes øjne fandt derfor hurtigt tilbage til kampen med bjørnen, som hun var langt mere interesseret i en i hendes sårede kind - Hvilket var underligt, fordi hun normalt var utrolig opmærksom på sår på hendes krop. Istedet klistrede hendes blik fascineret til bjørnen, hvis mave blev flået op. Hendes ansigtsudtryk ændredes ikke, og hun bevægede sig ligeledes ikke var dyrets skrig gennemtrængte luften, og det så ikke ud til at røre hende at det var i voldsom smerte. Istedet dansede et smil tæt på hendes læber, som kunne det ikke helt bestemme sig om det skulle sætte sig fast eller blot være en flygtig besøgende. Smerten i dyret blev tydeligt værre, hvilket fik hendes til at smække en hånd op for læberne, men det var ikke af forargelse som man skulle tro - Det var for at holde en latter inde.
Da hjertet blev revet direkte ud af bjørnens bryst, var hendes hænder igen blevet lagt over kors. Så snart han vendte sig fulgte hendes blik blodsporet ned af hans krop, uden at møde hans blik før hendes eget havde været en tur oppe og nede af ham en gang. Så tiltede hun hovedet en smule til siden, og hævede spørgende et øjenbryn, selvom hendes læber stadig tydede på at hun var tæt på at bryde ud i latter. Det samme kunne høres i hendes stemme.
"Nå så du er færdig? Gik der lidt for meget leg i det?"
Denne gang fulgte hun ham, og syntes ikke rigtigt at tænke over at hun gik bagerst længere. Hun nåede et par skridt frem før hun snurrede omkring, og greb fat i den gren hun stædigt havde kaldt en pind, og brugt til at 'prikke til den', som hun selv sagde. Derefter fik hun hurtigt vundet op på den afstand Sajro og bjørnen(med en smule hjælp fra Sajro) havde tilbagelagt.

''Nej egentligt ikke, det er blot et form for ritual... En værdig død til et så prægtigt et dyr... Det havde da været synd hvis jeg bare havde drabt den ved at brække dens nakke og så slæbe den med videre?''

Han smilede ganske stille og roligt til hende mens han kiggede på hende mens han ganske langsomt gik videre mens han slæbte på bjørnen. Han havde ikke rigtigt nogen anden grund til at gøre mere. Han kiggede ppå hende da hun kom op til ham og han kunne langsomt se hytten der kom tættere på. Han så roligt på hende.

''er du frisk på at tage dig af at ordne dyret? Eller er du bange for at d ikke kan finde ud af det?''

Han smilede og han smed bare dyret en meter udenfor hytten og han gik så roligt ind i hytten uden bjørnen og han kiggede bare roligt på hende og ventede på hendes svar. Han regnede ikke med at hun ville sige nej til hans halve udfordring.

''Jeg tror du ikke kan!''

han grinede.

"Jeg tror den havde syntes det var sjovere bare at brække nakken?"
Hendes smil blev tydeligt vist i hendes stemme, mere end det kunne spores på hendes ansigt. Hun spejdede igennem træernes krogede fingre, og det lykkedes hende at undgå at støde ind i dem alle sammen imens hun gik - mere eller mindre. De gik et godt stykke før hun begyndte at kunne skimte huset igennem træerne. Hun satte automatisk farten op, ligesom de fleste personer automatisk ville når de vidste at de var ved at nå bestemmelsessteddet.
"Bange? Ser jeg bange ud, Sajro?"
Hun hævede kort et øjenbryn og rettede blikket imod ham, hvorefter øjenbrynet faldt på plads og hendes blik faldt på hytten foran dem - Uden at ændre det lille smil der aldrig havde forladt hendes læber igennem hele turen igennem skoven. Hun så ikke engang på bjørnen da han smed den, men fulgte ham kun halvt ind i huset. Hun blev stående i døråbningen, med den ene hånd placeret på døren for at holde den åben, og den anden hånd sat i siden, imens hun betragtede ham.
"Udfordrer du mig virkelig? Virkelig?"
Hun snurrede omkring, og stod kort efter ude ved bjørnen. Det eneste problem med den lille optræden hun netop havde præsteret, var at hun rent faktisk ikke anede hvordan man gjorde. Hun huskede svagt at hun havde set Sajro gøre det for .. Mange timer siden, men hun havde ikke ligefrem fokuseret på teknikken. Hun havde været alt for fokuseret på at bebrejde sig selv for at have taget den opgave der gjorde at hun egentligt burde ...
Stille! Du flipper bare ud hvis du fortsætter den sætning.
Pointen var, at hun ikke havde nogen idé om hvad fanden hun skulle gøre. Men ville hun vise Sajro at hun famlede i blinde, og under alle omstændigheder ville tabe stort i den udfordring hun havde været dum nok til at tage når hun godt vidste at hun ville tabe? Selvfølgelig ikke. Derfor strøg hun direkte ind i huset, og greb fat i den store sølvkniv der endnu lå hvor hun havde smidt den. Så snart hun rørte det kolde sølv gled hendes blik automatisk op på varulven, hvor det blev fastholdt i nogle sekunder.
Derefter snurrede hun omkring og vendte tilbage til bjørnen. Idet han allerede havde flået dens skind og pels af, satte hun sig på hug og skar en lang strimmel af dens kød ud - Endnu uden nogen idé om hvorvidt hun gjorde det rigtigt eller ej.

''Selvfølgelig udfordrer jeg dig Delilah... Jeg kan da ikke lade være med at gøre det kan jeg?''

Han grinede stille til hende. Han havde ikke ret meget at sige så han smed sig bare på sengen og kiggede på hende. Han kunne godt kort fornemme at hun ikke var sikker på hvad hun skulle gøre ved dyret, og han kune også sagtens se det da hun gik i gang at hun ikke havde nogen anelse om hvad hun lavede hvis man skulle være ærlig.

''Delilah fjern alle indvode først.''

Han smilede roligt mens han sagde det. han klukkede lidt over at se hvor fortabt hun var omkring det med at ordne et dyr. Hun gik bare igang med at skære kødet af, hvor man normalt ville fjerne indvolde og så skære dyret ud ved at bruge knoglerne til at dele det med.

''Bagefter så deler du dyret ved dens led søde.''

Han grinede mens han bare lagde på sengen og smilede flabet til hende.

Da han forklarede hvordan man gjorde, steg en svag rødmen op i hendes kinder. Havde hun virkelig set så fortabt ud? Så hendes skuespil havde tydeligvis ikke forbedret sig på det seneste, men det betød ikke at hun havde tænkt sig at give fuldstændigt op. Så hun fik hurtigt styr på ansigtsudtrykket, og snurrede omkring så hun kunne se ham. Han lå på sengen - Hvornår havde han lagt sig der? Hendes ansigtsudtryk havde kun et strejf af selvsikkerhed, hvilket ikke var nok til at understøtte hendes stemme der sydede af det.
"Det ved jeg godt man normalt gør. Jeg prøver bare noget nyt."
Hun kunne godt selv høre på hendes stemme, at det var en løgn hun frembragte, men alligevel opretholdt hun det forfærdeligt dårlige skuespil. Hun lod blikket falde tilbage på bjørnen, hvorefter hun dumpede kniven ned ved hendes side. Derefter greb hun fat om indvoldene. De klistrede og havde en ubehagelig konsistens, men det rørte hende ikke. Hun vidste at mange kvinder - også mænd, for den sags skyld - ville have haft et eller andet imod at hive indvolde ud af et dødt dyr. Men hun havde altid været meget langt fra den normale person, og fik igen det mærkelige, lille smil der sad i hendes mundvige, som noget der burde være ubehageligt men faktisk var ret sjovt altid frembragte i hendes mundvige, og dermed karakteriserede hende - For hun lavede næsten konstant noget der burde være helt forfærdeligt.
"Men hvis du gerne vil have at jeg gør det sådan, så gør jeg det sådan."
Da først hun havde fjernet indvoldene, var hun igen blank. Hun havde ingen anelse om hvordan man gjorde hvad han netop havde sagt man skulle gøre. Dele den ved dens led? Hendes blik flakkede ned til kniven, hvor hun kort overvejede bare at hakke lidt i den, for at se om det fungerede. Men der gik ikke lang tid før hun havde opgivet dén tanke, for noget sagde hende at han bare ville syntes det var endnu sjovere hvis hun kvajede sig mere. Så hun valgte at gøre noget hun meget sjældent gjorde - Hun gav op.
".. Ikke fordi jeg ikke kan, men jeg tror at du ville gøre det hurtigere."
Oversat betød det 'Jeg aner ikke hvad jeg laver, vær sød at gør det for mig'. Hun kom op i stående stilling, hvorefter hun vendte blikket imod ham igen. Selvfølgelig udtrykte hendes ansigt ikke at hun havde tabt noget, men det lyste ud af hendes øjne med et skær som selv hun vidste at de frembragte imens hun stod dér.
Jeg hader at tabe.

''Men Delilah dog er der en grnd til at man gør det på den måde, og det er for at man ikke pludseligt skærer i indvoldende mens man skærer i kødet, fordi så ender man bare med at ødelægge kødet jo.''

Han så bare roigt på hende og han smilede lidt over hende da hun gjorde som han sagde, men det han mest smilede af var hvordan hun stadig forsøgte at holde modet oppe og ikke tabe masken selvom hun havde indset for sig selv at hun faktisk ikke kunne finde ud af det han havde sat hende til. Han så roligt på hende og da hun til sidst gav op rejste han sig og gik ned til hende...

''Se nu her... tag et ben og find hasen, det er et led så brækker du ledet og skærer ned imellem ledet og skiller benet ad ved leddet.''

Han vidste det ved at tage et ben brække det ved hasen og så skære den over der og vride benet af og smed det til sidse han så så på hende sådan at hun skulle vide at han nu forventede at hun ville gøre ham kunsten efter det han lige havde gjort.

"Det sagde folk også til Columbus! Altså, ikke at det ville ødelægge kødet, men du ved hvad jeg mener."
Hendes stemme døde ud, og hun rynkede panden let imens hun prøvede at komme i tanke om hvordan de to tilfælde på nogen måde lignede hinanden. Hendes blik var rettet imod den lettere maltrakterede bjørn, og hendes hænder bevægede sig omkring hinanden i en dans, imens hendes fingre gled over det klæbrige stads der var blevet overført fra bjørnen da hun første gang greb fat i indvoldene. Da hendes blik igen fandt Sajro, kunne hun tydeligt se at han fandt det her virkelig morsomt - Og det irriterede hende grænseløst. Især da han rejste sig op for at vise hende det, idet det frembragte et par korsoverlagte arme og et hævet øjenbryn, som troede hun egentligt ikke på at han kunne gøre det.
Men selvfølgelig kunne han det.
Hun betragtede knoglen da han skar det op, og brækkede det i takt med at hans ord fremførte måden så det blev mere forståeligt. Af en eller anden grund mindede det hende om en lærer der omhyggeligt forklarede et barn hvordan man lagde to og to sammen, ved at tælle på fingrene.
"En, to fingre plus en, to fingre er en, to, tre, fire fingre."
Hun mumlede det næsten uhørligt til sig selv, imens hun betragtede hvordan det behændigt blev behandlet. Så fik hun selv fat i et tilsvarende ben, og stod et par sekunder og vejede det i hånden, hvorefter hun brækkede det som han beskrev og viste det, og fulgte derefter resten af anvisningerne nøje - skar og skilte. Til sidst stod hun med næsten det samme som han havde stået med kort før. Selvom det faktisk lykkedes hende at skjule det mere eller mindre, var hun ret stolt af sig selv. Hun vidste naturligvis godt hvordan man brækkede og skar i knogler, så resultatet var faktisk rimeligt godt.
"Jeg sagde jo at jeg kunne."
Det var faktisk ret pinligt, men hun valgte at ignorere det så godt hun kunne. Istedet lod hun et par fingre løbe langs resultatet af hendes arbejde, og lagde den derefter lidt mere blidt ned på jorden, i forhold til hvad han havde gjort. Da hun rejste sig op, fandt hendes blik igen Sajro.

''Ja men modsat med ccolumbus har folk forsøgt på andre måder end at fjerne indvoldende først, og man har fundet ud af mere går til spilde ved ikke at gjerne det først.''

Han så bare roigt på hende og han grinede. han trak sig væk fra dyret ganske stille da hun viste at hun faktisk godt kunne find ud af det. Han kiggede roligt på hende og bare for at drille hende klappede han i hans hænder som om hun var en lille pige der lige var gået på toilet helt selv. Han grinede lidt af hende da han godt kunne fornemme svagt at hun var en smue stolt over sig selv...

''Nurh kunne du faktisk finde ud af det...''

Han grinede mens han smed sig over på sengen igen og han lagde bare og betragtede hende for at finde ud af om hun mon havde fundet ud af hvad hun så skulle gøre bagfter hun havde odnet benene...

''Hvad vil du så gøre nu?''

"Derfor kunne jeg godt finde en bedre måde. Rent teoretisk."
Hun fiskede efter løse ender hun kunne gribe fat i, og holdt krampeagtigt fast i dem der på nogen måde så ud til at kunne komme - Hun vidste godt hvor latterlig hun højst sandsynligt så ud nu. Ikke rent fysisk, for hendes race gjorde det nærmest umuligt for hende ikke at se bare en smule godt ud hele tiden. Dog var hun ret sikker på at hendes opsatte hår var fuld af små klumper og diverse grene, og at hun var smurt ind i blod, men siden der ikke var et spejl i nærheden var det kun gisninger. Hvad hun vidste var, at hendes opførsel sikkert så latterlig ud, og det var fordi hun nægtede at give op når de begge vidste at hun for længst havde tabt.
"Selvfølgelig kunne jeg det!"
Hun bed ham af, men det var mest fordi han så tydeligt morede sig over det. Det var den forsvarsmekanisme hendes krop aktiverede når hun blev irriteret over noget, og lige nu irriterede det hende helt forfærdeligt hvor meget hun jokkede i spinaten - Hele tiden. Så da han klappede af hende fuldførte han hendes 'lærer-og-barn' forestilling, hvilket automatisk fik hende til at slå ud efter ham. Hendes fingerspidser strejfede ham knap, og det ville ikke være underligt hvis han ikke engang opdagede hendes slag - Han var allerede på vej væk.
Lader ham mig prøve selv?
Så snart det gik op for hende at han havde tænkt sig at se om hun kunne gøre det næste, gled hendes blik ned til jorden, hvor det klistrede sig fast i nogle sekunder. Hendes tænder flåede ubarmhjertigt i hendes underlæbe, inden hun fangede bjørnen med blikket. Hvad fanden skulle hun så gøre nu? Og han vidste godt at hun havde mindst ligeså lidt viden om hvordan man parterede resten af den - Det var hun sikker på - og derfor kunne han kun gøre det for at grine af hende.
"Ærligt talt?"
Hun vendte sig om, så hun kunne se ham.
"Jeg er meget tæt på at smide indvoldene i hovedet på dig. Kom og hjælp mig!"
Okay, så hun havde helt tydeligt givet op nu. Men hvor der havde været nogle idéer til hvordan man måske kunne gøre noget ved det andet, var det eneste hun kunne tænke på at skære den ud nu - Hvilket højst sandsynligt var forkert. Hun gled ned på hug, og greb fat i en klump af indvoldene, hvorefter hun vendte sig imod Sajro, og løftede hånden.
Hvis han ikke kom, så ville hun smide den efter ham.