I'm all alone - Sajro.

Han blev meget overrasket over at hun valgte at tage fast om hans arm, hvilket fik ham til at kigge væk han smilede for sig selv glad og tilfreds. Han kiggede ned på hende.

''Det ville jeg ikke, men jeg ved ikke om dette er smart jeg kan ikke altid styre mig jo...''

Han sukkede han følte sig så dum og ubrugelig selvom hun holdte hans arm som fik ham til at føle at han var holdt af og han faktisk kunne være noget værd.

''Du er så sød ved mig...''

Malou trak blidt på skulderne. Hun ville gerne tage en chance og være sammen med ham. "Jeg ved det. Men jeg tager chancen." Hun så ud af hulen og begyndte at gå, hun regnede med at han ville gå med, ellers ville hendes arm bare glide ud af hans. Han måtte gerne blive hvis han ønskede det. "Jeg forstår dig og jeg føler at du forstår mig. Den følelse har jeg manglet. Jeg har manglet forståelse, det giver du mig." Hun smilede, det var meningen at det skulle være for hende selv, men det var tydeligt for ham.

''Du er tosset.''

Han smilede og rystede på hovedet mens et stille grin slap ud mellem hans læber fordi han ikke var sikker på om han kunne leve med sig selv hvis han sårede hende, men han gik bare stille og roligt med hende fordi han ikke rigtigt kunne finde på andet.

''Det er jeg virkeligt glad for.''

Han smilede roligt til hende.

Malou formede et o med hendes mund for at se fornærmet ud. Hun var da slet ikke tosset. "Det er jeg i hvert fald ikke. Jeg er bare modig." Hun mente selv at det var modigt at gå udenfor og så med en der var næsten fremmede. Hun gik ud mod skoven hvor hun havde været tidligere, Sajro havde fået hende til at tro på hun kunne finde noget derude, noget der ville blive vigtigt for hende. Hun vidste ikke hvad hun skulle lede efter, men hun ønskede mest bare at finde det og tage tilbage til hendes hule hvor hun var tryg. Men livet handlede om at tage chancer, hun levede ikke længe nok til ikke at tage chancer. Hun blev nød til at leve livet fuldt ud, hun havde allerede brugt seks år alene, hun ville ikke bruge flere. Hun smilede til ham og rystede på hovedet. "Det er mig der skal være glad."

''Du er stadig også lettere tosset.''

Han grinede til hende, mens han med rolige skridt bare fulgte med hende, han kunne ikke lade være med at smile hver gang han kiggede ned på hende. Han vidste ikke ligefrem hvad han ellers skulle gøre end bare at smile.

''Ja men jeg er stadig glad for at du tør dette.''

Han smilede roligt til hende, og det varede ikke længe efter de var tæt på skoven så fangede han lugten af et dyr... Han vidste det kunne blive et problem...

Malou trådte et skridt til siden og viklede hendes arm ud af hans før hun begyndte at danse noget der mindede om en indianer der dansede, hun sagde endda også nogle lyde der var med til at vise hvor tosset hun var. Så kunne hun lige så godt te sig tosset hvis han mente hun var så tosset. Hun gik imens hun dansede, så hun ikke sakkede bagud. "Jeg er ikke bange for dig. Så jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle turde det." Malou opfangede også hurtigt duften af et dyr, men det generede hende ikke. Hun vidste ikke om han havde det på samme måde.

''Nej og det er jeg da glad for men også en smule forvirret, du burde være bange for mig grundet hvad jeg er og at du jo ved at jeg har fortalt dig at jeg ikke altid kan styre det...''

Han sukkede han opfangede så noget andet et sted i nærheden lugten af blod, men det var ikke fra et dyr det kunne han sige nok nærmere et menneske og der var meget så det var et såret menneske...

Han begyndte bare at gå i den rening med stille og rolige skridt. Han kiggede sig lidt omkring.

Malou trak på skulderne. "Hvis tingene går galt løber jeg." Der var ikke andre udveje, hun kunne ikke hamle op med hans styrke, så hun blev nød til at løbe hvis hun ville væk derfra i sikkerhed. Hun så undrende på ham da han begyndte at gå i en anden retning, hun strakte halsen så hendes ansigt var vendt mod himlen, hun snusede ind for at finde ud af om han havde fanget en duft. Noget med en svag metallisk duft, blod. Hun gik straks ud fra han ikke ville kunne stå imod. Malou gik hen foran ham og lagde en hånd på hans brystkasse. "Gå væk fra det Sajro, du behøver ikke blive fristet af det. Bare gå væk."

I det hun valgte at stille sig i vejen for ham ændrede hans personlighed sig halvvejs, det var nu kampen mellem mand og dyr skulle stå det var nu han skulle se om han kunne holde dyret i ave, Han blev dog bare ved emnd at gå mens han så på hend emed øjne der glødede dyrisk...

''Nej jeg er nød til de... argh...''

Han krummede ryggen da forvandlingen begyndte at træde ind, det var et kompromis, han fik lov at beholde noget at styringen ved at dyret trådte frem i det fysiske.

Malou vidste ikke hvordan hun skulle holde dyret nede. Men noget måtte hun gøre for at sørge for der ikke skete noget. Hun tog en dyb indånding. "Sajro, træk vejret stille og roligt, lad det ikke få kontrol. Slap af, husk hvordan du havde det i hulen, føl det igen."Om det var det rigtige at gøre var hun ikke klar over. Hun prøvede at gøre det bedste hun kunne for at holde situationen sikker, men hvis det syn hun havde var senere den samme dag, så ville det ikke lykkedes hende. Hun var bare ikke sikker. Hvordan skulle man få kontrol over et dyr?

Grundet dette var en kamp foregik forvandlingenn meget langsommere og langt mere smertefuldt end ellers han kiggede på hende med de dyriske øjne som også var ret så bedende, mens de lange horn brød ud af hans ryg og det samme med dem i hans pande, og hans hoved ændrede form til en ulvs, mens pels brød ud over alt...

''Smut nu!!!''

Han håbede hun lyttede til ham da hans krop næsten var færdig med at ændre sig han begyndte at vokse og hans tøj blev ødelagt af det....

Malou trådte tilbage da han begyndte at ændre form, hun løb hen til det nærmeste træ og kravlede så langt om hun kunne, det gik hurtigt fordi hun klatrede meget i sin fritid. Hun kunne ikke forlade ham sådan uden videre, så hun sad bare og holdte øje med ham oppe hvor han forhåbentligt ikke kunne nå hende. Hun var stadig ikke bange for ham, men hun havde sine forholdsregler, hun havde ikke tænkt sig at være tæt på ham når han blev forvandlet, hun var klar til at forvandle sig så hurtigt som muligt, hvis det blev nødvendigt at beskytte sig selv.

NU kom det næste problem for ham, da forvandlingen var fuldendt havde han stadig styringen dog en smule påvirket af dyret men modsat at være påvirket af en blodtørstig ulv var det mer en hvalp... Men grundet han ikke havde gjort det frivilligt kunne han ikke tale...

Han vendte sig imod hende og forsægte at fortælle hende det ikke var farligt og hun kunne komme frem men det blev bare til gøen og hylen af hende. han kiggede på hende og gik så over imod hende med lange og hurtige skridt...

*For helvede*

Malou gispede da han begyndte at hyle og gø af hende, hun gik straks ud fra hun var i fare, hun overvejede længe om hun skulle forvandle sig og kæmpe imod, eller om hun bare skulle se at komme væk. Hun kravlede en smule ned af og prøvede at hoppe så langt væk fra ham hun kunne før hun satte i løb og nåede længere ind i skoven. Malou så sig ikke tilbage, hun var så sikker på at hun var død hvis hun ikke forsøgte at komme væk. Hendes instinkter havde taget over, så alle de tillidsfølelser hun havde haft for Sajro havde ikke noget at sige længere, hendes instinkter sagde at hun skulle løbe.

Inden i var han virkeligt såret, men han jagtede hende bare med det samme fordi han ville forsøge at overbevise hende om at det ikke var farligt. Han jagtede hende indtil han fik hende tvunget frem til den sårede mand, som han så gik snusende frem imod...

Han gøede lidt fordi han faktisk forsøgte at spørge manden om han havde brug for hjælp. Han kiggede sig så stille rundt mens han igen gøede og hylede lidt til hende fordi han ville ahve ehnde til at komme og hjælpe med manden...

Malou stoppede op da hun så at der lå en såret mand. Hun vendte sig om imod Sajro og overvejede hvordan hun skulle få ham væk fra den sårede. Hun trådte hen til ham og skubbede til ham i et forsøg på at få ham til at gå tilbage. Hun ville ikke risikere noget. Malou gik hen til manden og så på hans sår. "Er du okay? Har du brug for hjælp?" Blodet stank langt væk, men det var ikke en lugt der ikke var til at overkomme, hun så afventende på ham og prøvede at ignorere den kæmpe ulv der stod ved hendes side. Det var svært at se det som Sajro, men hun vidste at dyret ikke havde kontrol over kroppen. Ellers ville han ikke bare stå der og se på. Det var hun næsten sikker på.

Han blev overrasket over at hun skubbede til ham og i et forsøg på at fortælle hende at han forsøgte at hjælpe knurrede han af hende og gøede han vidste ikke lige hvordan han mere skulle reagere overhovedet. han kiggede på hende kort og begyndte så at gå rundt om hende som en ulv om sit bytte...

Malou kunne ikke håndtere begge dele på en gang, hun blev nød til at få Sajro væk derfra. Hun måtte kunne gøre et eller andet der vil lede hans opmærksomhed væk. Hun trådte væk fra manden og så direkte på Sajro, det havde hun ikke gjort mens han var ulv tidligere. Hun prøvede at tage det roligt, men hun var frustreret over han distraherede hende og behandlede hende som et bytte. Hun så ikke andre udveje end at forvandle sig og hoppe på ham, uden at skade ham. Malou begyndte at forvandle sig, hun kravlede hurtigt ned på fire og så resterne af hendes tøj falde ned på jorden. Da hun var fuldt forvandlet knurrede hun først af ham og løftede overlæben for at vise sine skarpe tænder. Hun satte i løb og sprang på ham.

Han kiggede bare fraværende på hende da hun kom springende imod ham. Han reagerede ikke rigtigt da han bare med begge hænder skubbede til hendes sider da hun hang i luften. Han gik så med roligt skridt hen imod den sårede mand.

Han bukkede sig ned imod manden og begyndte at slikke hans sår. Han drak bare blodet med hans tunge ganske stille og roligt. Han gjorde ikke an til at bide ham eller på anden måde skade manden, udover at han selvfølgelig tappede ham ganske ganske langsomt for blod...

Malou ramte jorden og blev forvandlet tilbage fordi hun blev overrasket over han så let som ingenting skubbede hende hun væk. Hun rejste sig og så over mod Sajro og den anden. Hun var hurtigt der over og skubbede Sajro væk. Det hjalp ikke at han begyndte at drikke hans blod. Hun satte sig på knæ foran den sårede mand og prøvede ihærdigt på at ignorere det faktum at hun var nøgen. Men hun var slet ikke tryg ved at sidde i en skov nøgen. Men hun blev nød til at hjælpe den sårede først. Malou prøvede at lukke Sajro ude og håbe på han ikke gjorde noget for at spolere det mere for hende, han stod i vejen for at hun kunne hjælpe ham her. Malou tjekkede efter hans puls og prøvede at stoppe blødningen på de forskellige sår.

Sajro kiggede bare på hende da hun forsøgte at skubbe ham væk, men han blev ikke bare rykket med det samme og da hun endelig fik ham væk gik han bare tilbage igen og slikkede blodet af manden endnu engang. Han kiggede ganske stille og roligt op på hende, og efter lidt tid så han på hende og satte af...

Han greb om hendes skuldre og skubbede hende at lægge på jorden, men ikke hårdt faktisk så sørgede han for at han ikke landede på hende og spdan at hun ikke landede hårdt. Han begyndte bare at slikke hende i ansigtet og skuldrende...

Malou sukkede da han bare kom tilbage, hun kendte godt følelsen af at have lyst til noget. Men det kunne ikke tage hensyn til når var nogen i fare. Før hun vidste af det skete det hun havde set i hendes syn, han angreb hende, Malou prøvede at komme fri af hans greb ved at sparke ud med benene og bevæge sig som hun nu kunne. Da han begyndte at slikke hende begyndte hun at bevæge sig voldsommere. Malou kæmpede bravt for at komme fri af hans greb, men hun kunne lige så godt give op. Hun ville aldrig kunne vinde over ham når det kom til styrke. Malou stoppede med at bevæge sig og blev helt slap i kroppen og lod ham gøre hvad han nu ville gøre.

Han blev bare ved med at slikke hendes ansigt og skuldre, gjorde ikke andet end det overhovedet, Han gjorde ikke an til at skade hende eller noget. Han gjorde intet for at skade hende men pludseligt blev han til sig selv igen, og han landede ned oven på hende... her rødmede han så helt vildt...

''Øhm... Undskyld... jeg øhhh.... jaa...''

Han rejste sig hurtigt op, og kiggede rundt havde de virkelig ikke noget de kunne dække sig med, han kunne ikke engang finde noget desværre. Ha kiggede på manden.

''Nå hvad gør vi?''

Malou var anspændt imens han slikkede hende, hun brød sig slet ikke om det. Da han landede ovenpå hende som menneske fik hun et chok, hun havde ikke regnet med det ville slutte sådan. Men det var bestemt en forbedring i forhold til hvad hun havde frygtet. Malou kravlede straks tilbage da han rejste sig fra hende. Hun var ikke genert over hvad der var sket, hun anede bare ikke hvordan hun skulle forholde sig til det. Hun så sig nærmest panisk omkring og prøvede at finde noget de kunne bruge som påklædning. Malou så over på ham og trak på skuldrene. Hun prøvede så vidt muligt at skjule sig for ham. Hun havde aldrig været nøgen over for andet end familie, så hun var meget ubekvem ved hele situationen.

''Skal vi forbinde ham med det tøj du har der er gået i stykker?''

Han kiggede på hende, mens han gik over han fandt noget af hendes tøj, kiggede lidt på det og fik lavet en hurtigt forbinding af det og noget af det fik han også bundet sammen sådan at hun kunne dækkes lidt til igen... Han kastede det over til hnede.

''Her, det burde kunne dække det værste.''

Han smilede roligt mens han med langsomme skridt gik over imod manden som han så gav sig til at forbinde med den forbinding han havde lavet, før han rejste sig op råbte meget højt for at få opmærksomhed på dem så andre måske kunne finde manden.

''Skal vi gå tilbage?''