Is.. She serious about this? -Callie-

hun smilede sødt til ham, ''jeg bliver ikke nemt sur kun hvis folk skader dem jeg holder af så bliver jeg gal'' sagde hun blidt og så på ham med sine bidt brune øjne og et varmt smil, hun syns om ham han virkede ikke som en idiot som mange andre drenge var hun kunne nævne tre fra den skole hun havde gået på, men det var længe siden nu. hun så op på ham han var jo højer end hende hun var jo kun sølle små 169 høj, hun følte sig altid lav i forhold til de andre, ''hvad har du lyst til at lave nu josh?'' sagde hun..

"Så har vi endnu en ting tilfælles, skad dem jeg holder af, også kan man kun regne med ballade fra min side af," sagde han og nikkede anerkendende til hende, hvor han derefter kiggede rundt for at se om der var nogen som havde fulgt efter dem. Der var intet tegn på liv, udover dem selv og en lille fugl, så han stoppede med at være på vagt og kiggede hen på hende igen, med en gnist i sine brune øjne. "Hmm, Vi kunne.." Han kiggede rundt for at finde noget de kunne lave, men selvom han var lystig og eventyrlysten, så var det ikke det nemmeste at finde på noget sådan et sted som dette. "Øh.. Vi kunne tage på markedet?" Han så spørgende hen på hende.

Callie så på den unge fyr og smilede for sig selv og rødmer meget og ser ned i jorden ''det bestemmer du josh jeg vil bare gerne have en sjov dag og den er begyndt meget godt'' sagde hun blidt og så på ham, hun legede lidt med sit hår og rødmede, han så virklig godt ud og hans personlighed var god, det var alle næsten men der var også mange der havde en dårlig personlighed.

Det fik et smil frem på hans læber, da hun nævnte at den var gået meget godt. Det havde hun faktisk ret i.. det var den.. Bare tanken om hende damen, fik ham til at grine indvendigt, hvor han derefter ville komme i tanke om Callie og kigge hen på hende. Trods alt var det jo hende, som havde mod nok til at løbe væk fra damen, hvilket for ham kun udviklede respekt for hende. Han smilte varmt til hende og syndes det så sødt ud, den måde hun legede med sit hår på.
"Jamen, okay så, lad os tage til markedet," sagde han lystigt og lagde an til at løfte hende igen, inden han endnu engang lettede fra jorden.

callie så på den flotte unge josh og så på ham da han løftede hnde op hun holdte om hans nakke for at sikre hun ikke faldt ned hun halvde sit ansigtig mod hans hals for ikke at se ed da hun var lidt højdeskræk hendes hjerte hamrede afsted og det irreterede hende meget, hun så op på josh..

Han bemærkede godt at hun virkede til at være bange, hvilket han på sin vis også forstod, men han var sikker på at han ikke ville komme til at tabe hende. Men, han skulle nok ikke nævne at han ikke så tit havde fløjet med sine vinger, det ville nok bare gøre hende endnu mere skræmt.
"Jeg lover at jeg ikke taber dig," sagde han med et smil og fløj hen over marker og skove. Selvom hun var højde skræk, så syndes han det var synd at hun skulle gå slip af den smukke udsigt. "Hey," hviskede han til hende. "Prøv at se udsigten og bare lad være med at kigge ned," Han smilte forsigtigt og fortsatte med at flyve..
Til sidst kom de til markedet, hvor han satte hende ned igen..

den smukke udsigt han snakkede om var faktisk smuk men hun gjordet det han sagde hun ikke skulle kiggede ned, hungemte sig ind til ham igen og da hun lavede slap hun ham ''undskyld Josh jeg har det bare ikke så godt med højder'' sagde hun og var flov over den skræk hun havdedet var ikke spor sjovt hun hadet den, det hele var hendes fars skyld, hun så på Josh og bed sig i læben og var bange for han syns hun var alt for tøset..

Endnu engang sagde hun undskyld for noget, som hun slet ikke skulle undskylde for. Der var mange som var bange for højder, det kunne man da ikke gøre for, så det var slet ikke noget som hun skulle undskylde for. Det fik ham blot til at smile og ryste på hovedet, hvor han derefter placerede en finger under hendes hage for at få hende til at kigge ham i øjnene. "Hey, du skal ikke undskylde okay? Det er helt i orden, alle har en frygt," Han slap hendes hage og løftede på sine skuldre. "Så lad være med at undskylde overfor mig," Han smilte venligt til hende og kiggede derefter rundt på markedet. "Lad os finde noget at spise," Hans stemme var munter og lystig.

Callie havde røde kinder efter han havde løftet hendes hage så de så hinanden i øjnene det var en smule pinligt syns hun men det gav en krildren i maven da han gjorder hun havde det sjovt og godt i hans selv skab, hun smilede da han sagde de skulle ha noget mad, det var hun helt enig i, hun ville gerne have noget at spise hun var meget sulten idag af en eller anden grund, hun sprang ind foran ham og grinede sødt ''hvor har du lyst til at spise henne?'' spurte hun kærligt og sødt mod ham..

Han kiggede rundt på de forskellige boder, for at finde et sted, hvor de muligvis solgte noget mad som var nogenlunde til at spise. Han sendte hende et sødt smil og lagde sine arme bag hovedet. "Hmm, hvad med et sted hvor de sælger god mad?" Han grinte kærligt og kiggede stadig rundt efter et sted, der bare ville skrige: hey, her sælger vi mad som rent faktisk kan spises. For, han skulle nødig prøve at få noget dårligt mad igen.. Føj for den lede.. Til sidst så han en bod og pegede hen på den, for at vise den til callie. "Hvad siger du til den?" Han så spørgende på hende. "Kan vi spise der, jeg ved ikke hvad de sælger, men det dufter skam skønt,"

Callie så hen på den bod han pagede på hun smilede det var fint med hende, ''det kan vi sagten'' sagde hun blidt og roligt, hun så på ham han gjorder hende i godt humør af en eller anden grundt og det var dejligt at føle den sådan, hun så på den, hun tog hans hånd og gik der over med ham og slap den hurtigt hun glemte lige at det ikke var familie med ham..

Han fulgte med hende over til boden, og lod hende tage hans hånd, da han ikke så noget galt i det. Trods alt var det bare at tage en andens hånd, ikke at kysse hinanden eller andre former for berøringer. Da de kom hen til boden, lod han den dejlige duft af mad overfalde hans næse, inden han lod sine øjne vudere hvert et stykke mad. Der var alt fra bøf, kylling, varm brød og endda øl. Josh kunne ikke tage øjnene fra kyllingen og bøffen, han havde altid haft en for kærlighed for mad, men det havde de fleste drenge vel.
"Hvad vil du helst have af det?" spurgte han hende og sendte hende et venligt smil.

Callie kunne ikke fatte at hun havde kunne vælge af alt det fantastiske mad der var, hun så på kyllingen og bøffen, hun kunne ikke vælg ''jeg ved ikke hvilket jeg skal vælge der ser så lækkert ud alt sammen'' sagde hun blidt og roligt og så på ham og smilede kærligt til ham, ''hvad vil du ha?'' spurte hun blidt og sendte ham et sødt grin for at se nuttede ud....

Han havde præcis det samme problem som hende, han kunne ikke vælge imellem alt det dejlige mad! Det var alt for forvirrende, især fordi de begge to smagte vidunderligt. Det var da rart at han ikke var den eneste som grublede over sådan et underligt problem, men alle havde vel svært ved at bestemme sig. Hendes søde grin fik ham til at smile endnu større og finde hende nuttet, uviden om at det var det hun prøvede på. "Hmm, lad os bare tage bøffen," Han sendte hende et smil og betalte for bøffen, hvor han derefter skyndte sig væk fra butikken, inden han ombestemte sig.

Callie besilte en kylling og smilede sødt mod ham der havde boden hun betalte for den og sagde tak inden hun gik væk fra boden og over til sin ven og smilede kærligt ''du må gerne smage min kylling hvis du vil'' sagde hun blidt til ham så han kunne smage hvis han ville, hun så et bord de kunne sætte sig ned ''skal vi sætte os der?'' spurte hun ham blidt og roligt og tog en bid..

Han kiggede hen på bordet med et smil på læben og et hurtigt nik. Han kunne mærke hvordan hans mave hungrede efter den duftende bøf på hans tallerken. Bordet stod tomt, udover et par væsner der sad i nærheden ved andre borde. Men, det var jo også et sted hvor alle kunne være hvor det passede dem.
"Ja, lad os det," sagde han og smilte til hende, hvor han derefter gik hen til bordet, stillede sin tallerken på bordet, for at kunne trække stolen ud for hende. Da den var trukket ud, satte han sig på sin egen stol ved siden af og kiggede rundt på markedet. Der var ikke det helt store at se, men det var hyggeligt på sin egen måde. Især når børnene tumlede rundt.. "Forresten, det med kyllingen, tak, du må også smage min bøf hvis det er," han kiggede hen på hende med et smil.

Callie var glad hun satte sig ned på stolen ved siden af ham og smielde for sig selv, hun så på den unge engel, han smiler for mod ham, hun rødmer meget han var fantastisk, hun smilede og slappede af og tog n bid af sin mad og så på ham, ''tak skal nok sige til hvis jeg får lyst'' sagde hun blidt og så på ham med sine smukke store brune øjne...

Han tog en bid af sin bøf og sendte hende et skævt smil. Lydene fra markedet var dejlige rolige, fuglene sang, væsnerne snakkede sammen og børnene tumlede rundt om deres forældre, indtil de ikke gad mere og gav sig til at plage om en is i stedet. Et kort øjeblik lukkede han sine øjne i og lyttede til omgivelserne, inden han kiggede hen på hende og beundrede de store brune øjne hun havde, hvilket fik ham til at smile genert og fokusere på sin bøf.
"Så.. Har du nogensinde været på markedet?" spurgte han og kiggede på hende, mens han lod sine kniv skærer lidt rundt i bøffen.

hun lavde dem ikke store de var bare store uden noget grund, hun syns det var en dårlig ting for nogle troede hun bare var nuttede i stedet for sexede... hun smilede sødt til ham ''nej det har jeg ikke jg går kun ud med mine veninder og sådan'' sagde hun blidt og så på hans ansigtig og smilede og gav sig til at tage en bid mere,

Han lyttede til hvad hun sagde og tog en bid af sin bøf, mens hun svarede på spørgsmålet. Hendes veninder, det måtte være skønt at have sine venner i nærheden, han savnede på en måde sine, selvom de ikke havde været rigtige venner.. Det gik op for ham for ikke så længe siden, de lavede nemlig ikke andet end at lede ham ud i problemer, for derefter at lade ham i stikken.
"Dine veninder?" sagde han spørgende og så på hende. "Hvordan er de så? Undskyld, jeg er desværre ret så nysgerrig,"

hun grinede sødt til hende og smilede for sig selv, ''det helt okay, de er søde og sjove, had med dig kommer du meget på market Josh?'' spurte hun blidt og roligt og smilede for sig selv, hun tog en bid mere og så der var en bid tilbage ''vil du ha min sidste stygge Josh?'' spurte hun blidt og roligt..

søde, sjove.. Det lød som om at det var et par rigtige venner. Hvis han skulle beskrive sine, ville det lyde som: Dumme, vovehalse, problem skabere.. Han rystede på hovedet over tanken og tog en ny bid af sin mad, alt imens han lyttede til hvad hun sagde til ham om sine venner og det gik op for ham, at hun faktisk havde spurgt ham om noget. Han slugte sin mad og åbnede munden for at svarer hende.
"Ja, jeg kommer lidt rundt omkring," fortalte han og kiggede på hende med blide øjne, efterfulgt af en blid rysten på hovedet. "Nej, spis du det bare, jeg er ved at være mæt," Han grinte kærligt.

den unge kvinde så på den ung flotte mand ved hendes side, hun sad sammen med ham og tænkte på ham uden rigtig at det var med vilje men han var sød ved hende og det var længe siden nogle drenge havde været sød ved hende eller noget i den stil, hun så på ham og smilede ''okay'' sagde hun og tog den sidste bid hun havde været sylten hun havde ikke spist så meget her på det sidste hun havde ikke kunne få noget mad ned uden det kom op det meste af det..

Han smilte til hende og kiggede en sidste gang ud på markedet, mens det sidste stykke bøf blev tykket på. Det var dejligt med lidt selvskab, hun virkede til at være en man kunne snakke med og sådan en manglede Josh. En som ville lytte til ham og ikke bare forlade ham, så snart de havde chancen for det. Han slugte det sidste stykke, efterfulgt af en hånd der kørte igennem det brune hår. Et kort suk undslap også hans læber, inden han kiggede hen på hende med et smil.
"Det var dejligt med lidt at spise," sagde han og nikkede til hende.
Pludselig begyndte der at vokse en urolig stemning igennem markedet og en mand kom løbende, efterfulgt af en flok andre mænd.

Callie så på manden, ''hvad sker der?'' syurte hun og så så på Josh og undrede sig over hvad fanden der skulle ske, hun rejste sig op og så på josh og var ikke helt tryg ved den stemning der var på markede hun så på josh hun ville løbe af en eller anden grund men hun ville ikke kunne efterlade josh han havde hjulpet hende..