Is.. She serious about this? -Callie-

hun lod sit blik så op på ham, han havde sku nok ret med det var en dårlig ide at tænke den tanke, hun lod blikket glide hen på sin sofa hvor noget af hendes undertøj lå hun skyndte sig at smide det til vask for at han ikke så det, hun rødmer over det var pinligt hvis han havde set hendes undertøj hvilket hun håbede han ikke havde. hun lod sin jakke blive hængt o og tog imod hans jakke og hang det op, ''følg dig endelig hjemme'' sagde hun blidt og så rundt i huset..

Han havde alt for travlt med at bemærke alle de andre ting, til at han lod mærke til hendes undertøj og hvis han havde set det, havde han alligevel skyndt sig at kigge væk, for ikke at snage. Det ville jo være pinligt for alle på en mærkelig måde. Heldigvis havde han ikke set det, da han bemærkede alle de fine pyntegenstande hun havde til at stå. Alt fra billeder på væggene, til måske bare en enkelt vase med blomster. Han lod hende tage hans jakke og sendte hende et smil.
"mange tak, her er fantastisk!"

Callie smilede mod josh og vidste ham ind på sit sov værelse ''det er lidt tøset håber du kan overleve'' sagde hun,
hun grinede sødt og vidste ham gæste værelset, hun vidste ham også ud på wc'et hun elskede det hun boede der, hun tog en halskæde frem, det var en fra hendes mor hun tog den på, hun smilede for sig selv..

Halskæden: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han kunne ikke lade være med at komme med en lille latter, da hun håbede på at han kunne overleve at det var en smule tøset. Det kunne han vel sagtens, det var jo ikke jordens undergang. Trods alt, havde han levet med en flok kvinder i 8 år, så han var vel van til at der kunne være en smule tøset omkring ham. Desuden, havde han ikke selv et hjem, så han skulle da ikke kritisere en andens.
"jeg overlever nok ja," sagde han med et kækt smil på læben og betragtede den halskæde hun tog om sin hals. "Den er smuk, hvor har du den fra?" han så nysgerrigt på hende.

Den unge smukke ulv kom med et sødt smil og smuk kærlig latter "min far og mor gav mig den på min fødeselsdag, det alt jeg har med fra dem og den betyder meget fordi så ved jeg at godt nok er jeg ikke sammen med dem men de vil altid være" sagde hun blidt hun hadet sine forældre men engang i mellem var det rart med et minde fra dem de havde trods alt reddet hende flere gange og hjulpet hende gennem svære tider...

Han forstod det godt og kunne ikke lade være med at smile, da hun fortalte om halskæden. Det var nu godt at selvom de havde forlovet hende væk, så ønskede hun stadig at have en lille del af dem hos hende.. Det ville han egentlig også ønske at han havde fra sin mor, men han havde ingenting fra hende, desværre og hans far var han fuldstændig ligeglad med! Aldrig skulle han have et mine om den forfærdelige mand på sig! Aldrig!
"Det er altid godt at have et minde om dem man holder af," sagde han med et skævt smil på læben og kiggede hende i øjnene.

Callie smilede ''er du sulten?'' spurte hun ham blidt for det var hun i hver til faldt, så hun var på vej ud mod det ret fine køkken, hun så mod ham for at se om han kom ud og holdte hende med selvskab hviket hun håbde på han gjorder så hun ikke sad alene..

Om han var sulten? Ja da, han kunne altid spise, drenge var jo blandt andet kendt for deres appetit! Han nikkede til hende, fulgte med hende ud i køkkenet og kiggede nysgerrigt rundt, for at se om han kunne gætte sig frem til hvad det var hun ønskede at lave til dem og om han kunne være med til det. Han havde intet imod at skulle lave mad, selvom han ikke rigtigt havde prøvet det før.
"Så, hvad skal vi lave?" spurgte han og så spørgende hen på hende, med sine brune øjne.

Callie smielde gad over han vill hjælpe hun vaskede hænder, ''først skal du vaske hænder søde josh, men tænkte du kunne vaske og skære grønsagerne også ordner jeg kødet'' sagde hun kærligt og stilte en gryde til ham... som grønsagerne skulle op i.. hun tog kødet og gav ham en grønsags kniv og tog en kødkniv til sig selv og smilede for sig selv..

Vaske hænder og skærer grøntsager, det var da til at finde ud af. Han smilte stort til hende, for derefter at gå hen og vaske sine hænder. Det føltes på en måde godt at stå i et køkken og bare gøre sig klar til at lave, det var noget han kun havde gjort sammen med Jacob og det var ved at være længe siden. Da han var færdig, tørrede han dem af i et håndklæde og gik hen til grøntsagerne, tog imod kniven og begyndte at skærer dem i små skive. Nogen af dem blev større end de andre stykker, men nu var han jo heller ikke en professionel kok. Langt fra!
"Hvordan går det med kødet callie?" spurgte han hende og kiggede sig over skulderen.

Calli skar sig i fingren ''arr'' sagde hun og satte den under kold vand og sukkede ''det sker altid, indtil jeg skar mig gik det fint kødet var næsten færdig'' sagde hun blidt og roligt og slapper af og tænker på en masse og smiler..
hun lod t blik glide over mod josh og smilede ''jeg finder lige et plaster'' sagde hun blidt og tog et plaster frem...

Det gav et lille spjæt i ham, da han pludselig udstødte et lille klagsråb, som når man skar sig på et eller andet. Hurtigt var han fokuseret på at hjælpe, men det så ud til at hun klarede den fint selv, så i stedet sendte han hende et smil, der kunne forstås som et: Pas nu bedre på. Han klukkede kort for sig selv, inden han gik hen ved siden af hende og kiggede ned på såret, med en lille grimasse.
"Klarer du den?" spurgte han forsigtigt og sendte hende et forsigtigt smil.

Callie smiler mod ham og nikker ''jeg har det fint'' sagde hun kærligt og slapper af og ser ned i jorden og skat kødet færdig ud og svitser det af på panden og ligger det op i gryde med grønsager og smiler mod ham.. hun var glad for at have josh som sin ven han var en hun kunne grine sammen med og have det sjovt med...

"Godt så," sagde han med et smil, da det så ud til at hun havde det fint. Nu var det vel også kun et lille sår, eller skulle hun ikke regne med at hun kunne slippe så let, for så havde han gjort hvad han kunne for at få det til at stoppe med at bløde, det var han helt sikker på. Nysgerrigheden for hvordan hun lavde maden, kom til ham, så snart hun lagde kødet og grøntsagerne på panden. Duften af kød fik hans mave til at rumle, heldigvis da ikke højlydt, selvom det nok ikke gjorde Callie noget. Han grinte kærligt til Callie, inden han uglede hendes hår for at drille en smule.

Callie grinede og uglede ham og smiler for sig selv og rødmr meget og ser på hende og smiler for sig selv og slapper af og ser på dem og ser mod ham og grinede mod ham, ''josh opfør dig ordenligt'' sagde hun og fandt en skål frem og hældte det op og smielde...

Han løftede uskyldigt op på sine arme, men kunne ikke skjule det drilske smil der voksede og blev til et drillende glimt i de chokoladebrune øjne. "Hvad mener du med det kære callie? jeg opfør mig da altid ordenligt?" Han så stadig på hende med et drillende blik, der også indholdte spor af uskyld, så godt han nu kunne. En enkelt klukken kom fra ham, inden han kiggede til kødet på panden og lod den dejlige duft af mad oversvømme ham. Han kunne aldrig blive træt af et dejligt stykke kød.. Han så hen på callie med et smil.

''kan du dække bor eller skal jeg også gøre det?'' spurte hun kærligt og smiler, hun lod som om han var t lille barn for han opførte sig som et lige nu hun drilede ham og smilede for sig selv og så på ham og fandt tingene frem og gav ham det og smilede ærligt til ham og smiler..

Han elskede at drille andre, det havde han altid gjort og det ville han nok altid gøre. Dog var han godt klar over hvilke situtationer han skulle tage alvorligt og dem som han sagtens kunne lave en lille smule sjov med. I denne her situtation virkede det til at de sagtens kunne være fjollede, uden nogen så ned på dem. Han grinte kort for sig selv, inden han tog imod tingene og dækkede bordet som hun bad ham om.
"Selvfølgelig kan jeg dække et bord," mumlede han for sig selv med et smil på læben. Da han var færdig, vendte han sig om imod hende igen.

Callie kom ind med maden og sætte den på bordet og skækede mad til ham og smiler for sig selv og smilede "hversko og spise lille josh" dagde hun drillende og så på ham og smiler hun å påham og smilede glad for hun havde en ven som ham. Han var der for hende...

//undskyld for dårligt svar josh :-( //

//Går nok ^^//

Lille Josh.. Folk havde vist en vane med at kalde ham lille, knægt eller stump for den sags skyld.. Hvorfor gjorde de egentlig det, havde han bare et eller andet hængende over sig som sagde at han var ung? Trods alt var han jo ikke lille, han var 17 år gammel og kunne sagtens klarer sig selv.. Det var meget mærkeligt.. Men, Callie mente det kærligt, så det gjorde egentlig ikke så meget. Han rækkede drilsk tunge af hende, inden han begyndte at spise af maden. Så snart han havde tykket af munden, smilte han stort til hende.
"Det smager jo skønt Callie!"

callie lod sit søde smil komem frem og var glad for han kunne lide hendes madlavning ''jeg er glad for du kan lide min madlavning josh'' sagde hun sødt og krammede ham og satte sig ned og spiste og så åp ham..

Han klukkede kort for sig selv, inden han spiste videre og lod kort sine tanker være et helt andet sted henne. Han tænkte på alt, lige fra de ting som gjorde ham glad, til de ting som fik hans hjerte til at falde ned i et mørkt hul. Så snart hans tanker strejfede et billed af hans mor, kom han tilbage til virkeligheden, for ikke at skulle gå hen og blive vred overfor en dejlige person som Callie. Han sendte Callie et stort smil, som et tegn på at der intet var galt og at hun ikke skulle spørge til det.
"Det kunne være rart hvis du ville lærer mig at lave mad en dag," sagde han med et smil på læben.

Callie mærkede et smil vrede sig og rørte hans kind ''tjo det kan da godt vær jeg kan det, hvis du køber ind til det men så bliver du også et par dage'' sagde hun kærligt og smiler for sig selv og slapper af og ser på hende..

Han kiggede kort spørgende på hende, da hun bad ham om at blive et par dage, ikke at han ville have noget imod det, men det var bare mere det om der overhovedet var plads til ham. Han ville jo ikke være til besvær og stå i vejen, desuden, hvis han skulle have lov til at blive i hendes hus, så skulle han også gøre noget for at fortjene at være der. Forsigtigt adskilte han sine læber, for at sige noget til hende.
"Er du sikker? Jeg vil ikke være til for meget besvær,"

Callie kom til at grine sødt til ham ''josh jeg vil elske at have dig boende så har jg selvskab og er ikke alene'' sagde hun blidt og så på ham og tog og roede ham i hårede og grinede for sig selv og slapper af med et smil..
hun lod sig spise lidt mere af maden hun var sulten, hun så ned i jorden og tænkte på en familie og slapper af og sukker og ser ned i jorden lidt efter..