En stor, lykkelig familie //Romeo//

Ramiel brummede nydende over hendes kærtegn. At han var falden var hverken noget han var stolt eller trist over. Det var han bare og det kunne han ikke gøre noget ved.
"Tja, jeg var jo hvid fra top til tå dengang." Han grinede lavt. "Jeg kan bedre lide mig selv nu." Han smilede skævt.
Hendes bid i hans hals fik ham til at sukke nydende og få behagelige kuldegysninger. Han lukkede øjnene, og kærtegnede drillende hendes inderlår. Han nappede hendes øreflip og bed hende så blidt i skulderen.

Hun smilede, hun nød tydeligvis hvad hun gjorde ved ham. Efter et skænderi var det også godt at være lidt ekstra kærlige ved hinanden.
"Jeg elsker dig, uanset hvad."
Hun fik små søde kuldegysninger da han kærtegnede hendes inderlår, og sukkede nydende da han nappede og bed hende. Hun lænede sig ind mod ham, og lod med den ene hånd neglene køre ned af ryggen på ham, og kyssede og bed han samtiddigt på halsen igen.

Det var dejligt de ikke skændtes mere. Lige nu ville han bare være hos hende han elskede og beundrede. Han ville bare være tæt på hende. Og vide hun var hans, og i sikkerhed.
"Jeg elsker også dig, uanset hvad der sker eller er sket."
Han Hviskede det kærligt. Han smilede over hendes suk. Han brummede nydende over at hun kørte med sin ene hånds negle ned af hans ryg. Han kunne ikke lade være.. Han tog fat i begge hendes ben, derved lårene, og løftede hende op så hun kunne have benene om hans liv. På den måde var hun tættere på ham. Han kyssede hende ivrigt og kærligt på læberne.

Hun var lykkelig, uanset hvad, bare han var hos hende. Når han ikke var, så var hun ikke sig selv.
Hun besvarede hans ord med endnu et bid i halsen, lidt hårdere end de tidligere, og da han løftede hende op lagde hun med det samme benene om livet på ham. Hun elskede at være så tæt på ham som muligt. Hun gengældte hans kys, kærligt og lidenskabeligt, og bed ham blidt i underlæben.

Uden Kairi ville han ikke leve. Bare tanken om at miste hende til en anden, se hende være sammen og kysse med en anden, fik ham til at miste lysten til livet.han ville selvfølgelig ikke bare dræbe sig selv, han ville jo stadig have sin anden familie. Og børnene.
Han halvt stønnede halvt sukkede nydende over det lidt hårde bid. Han brummede nydende, og tænkte sig hurtigt om, romeo var ikke hjemme, men hvad med Amy? Han var lysten, men ville ikke gøre noget Amy eventuelt ville opdage?
"Hvad med Amy?" Han Hviskede det lavt mod hendes læber.

Hun nød hans lyde, og blev også selv tændt af det, der foregik. Hun var lige ved at sige noget selv, da han nævnte Amy. Hun lod benene glide ned fra hans hofter igen, og trak sig lidt væk.
"to sekunder, jeg tjekker lige."
Hun gik ind for at se til Amy, der var faldet i søvn midt på gulvet i hendes værelse. Kairi smilede, og lagde at tæppe over sin sovende datter. Hun ville ikke flytte på hende, af risiko for at vække hende. Hun gik ud af værelset igen, og lukkede forsigtigt døren.
"Hun sover tungt. Hun vil ikke opdage noget, hvis bare vi ikke larmer for meget."
Hun smilede frækt, og lagde det ene ben op til hans hofte igen, og kyssede ham intenst og lidenskabeligt.

Ramiel klynkede da hun ikke længere var tæt på ham. Han ville gerne trække hende ind til sig igen, men hun skulle jo tjekke til Amy, og børnene ville altid komme i første række. Han nikkede, og gik ind i stuen. Han betragtede lidt stuen mens han ventede på hun kom hen til ham igen. Han lagde armene over kors og trippede lidt. Det var altså tortur at han skulle vente, men igen. Børnene kom i første række.
Han smilede da hun kom hen til ham igen. Han grinede lavt. Han lagde armene om hende og trak hende tæt ind til sig.
" Hvorhenne?"
Han smilede mod hendes læber og gengældte det begærligt. Han kærtegnede hendes hofter.

Kairi smilede svagt over den magt, hun havde over ham, at han klynkede sådan når hun gik. Hun puttede sig ind til ham, og bed ham så igen i halsen, og kørte fingrene op og ned af hans ryg.
"Du bestemmer."
Lige nu var hun ligeglad, bare hun var hos ham...

Ja, Kairi havde magt over Ramiel. Men det gjorde intet, det viste at han elskede hende. Han hungrede efter bare at kunne se på hende. Hvis han kunne, og måtte, ville han stikke hende under armen og tage hende med overalt hvor han gik.
Han kærtegnede hendes inderlår drillende og pirrende. Han sukkede nydende over hendes bid,
" mhm... Jeg er ligeglad."
Han lukkede øjnene.

Hun grinede lidt, og gispede nydende da han kærtegnede hendes inderlår. Hun satte forsigtigt neglene i hans ryg, og kørte dem op og ned langs rygsøglen, mens hun drillende nappede ham i halsen.
Hun trak sig derefter lidt ud fra ham, for at hive hans trøje af ham, og gik så over til sofabordet og stillede sig i en drillende, lokkende, fræk position og så på ham med et lokkende blik. Hun vidste nøjagtig, hvad hun skulle gøre for at virke fuldstændigt uimodståelig overfor Ramiel, og hun nød at se hans reaktion når hun gjorde det.

Ramiel åbnede øjnene, og smilede over hendes nydende gisp. Han kærtegnede hendes inderlår lidt længere oppe. Han fik behagelige kuldegysninger over hun satte neglene i hans ryg. Han sukkede nydende, og trak vejret mere gispende af nydelse. Han nød det hun gjorde, og havde svært ved ikke at holde et lille støn inde. Han klynkede kort da hun trak sig lidt væk fra ham. Han grinede lavt og fik trukket trøjen over hovedet og smidt et eller andet sted hen. Han vendte sig om og så på hende. Den postiton gjorde ham blot mere lysten. Han grinede lavt. Kairi vidste da også bare hvordan man bedst kunne få gjort Ramiel lysten og sindssyg efter hende. Han gik hen til hende, og kyssede hende langsomt op af halsen, mens han trak lidt op i hendes kjole. Han bed hende lidt hårdt i halsen.

Hun smilede da han kom hen til hende, og lukkede øjnene da han kyssede hende på halsen. Hun gav et lille nydende suk fra sig da han bed hende i halsen, og trak hendes kjole op. Hun rejste sig lidt op, og knappede langsomt og drillende hans bukser op, mens hun så på ham med et frækt blik og drillende smil.

Ramiel elskede hvert sekund sammen med hende. Han ville være så tæt på hende som overhovedet muligt. Følelsen af at mærke hendes bløde hud mod hans egen var noget af det fantatiske han nogensinde ville opleve i sit evige liv... Hvilket igen fik hjertet til at synke. Kairi var Shapeshifter, hun levede ikke evigt. Han ville en dag miste hende, til mord eller alderdom.
Han kunne ikke holde ventetiden ud. Han ville have hende nu! Desperat trak han i kjolen for at finde ud af hvordan man fik den af hende. Hurtigt fik han den af hende. Han nappede hendes kraveben og kærtegnede hendes mave med den ene hånd mens den anden kærtegnede hendes ryg mellem skulderbladene. Han brummede nydende.
Og nød det hele.

~tidsspring~

Ramiel slog øjnene op. De lå på gulvet med et tæppe over sig. Ramiel havde ikke sovet, bare hvilet. Han så på Kairi og smilede skævt. Han kyssede hendes pande blidt da hendes ansigt var vendt mod ham. Hendes overkrop var vendt mod ham.
"Sover du?" Hviskede han spørgende.

Hun nød alt ved han gjorde ved hende, og sukkede og gispede af hans kærtegn. Hun elskede ham mere end nogen anden, og ville ønske hun kunne leve evigt ligsom han. Det kunne hun bare ikke, men hun kunne i det mindste så nyde den tid, hun hade, med ham og børnene.

Hun hørte svagt at han hviskede, og brummede lidt. Hun lå på gulvet, under et tæppe, og halvsov.
"Mmmmhhh..."
Brummede hun, og åbnede ikke øjnene. Hun var træt, og ville gerne bare blive liggende.

Ramiel grinede lavmælt over hende, og nussede hendes hofte. Han kyssede hendes kind. Den eneste måde at Kairi kunne leve evigt på var at hun blev vampyr.. Og det ville han ikke have hun blev. Både fordi hun skulle leve af blod, og Shapeshifter blod var noget af det lækreste for en vampyr. Og så fordi at det ikke skulle være så rart at være vampyr. Han smilede kærligt over hende og nappede drillende hendes kraveben.
"Tid til at stå op." Hviskede han kærligt. "Romeo kommer snart hjem."

Kairi strakte sig, brummede lidt utilfredst, og smilede så. Hun åbnede øjnene og så på ham, og rakte sig så frem og kyssede ham.
"mmmh, men jeg ligger lige så godt."
Hendes stemme var mild og drillende, og hun smilede til ham, inden hun rejste sig op, og kiggede rundt efter sin kjole. Hun fandt den liggende lidt derfra, og kravlede over og tog den på.

Ramiel smilede blidt over hende, og grinede kærligt. Han gengældte blidt kysset mod hendes bløde fristende læber. Han elskede at være tæt på hende, og mærke hendes vidunderlige læber mod hans. Han smilede skævt.
"Beklager, men det går ikke at Romeo opdager os."
Hans stemme var drillende. Han rejste sig op, og tog sit tøj på igen da han havde fundet det. Han kiggede på hende og grinede lavt da han hørte da døren gik op.

"I gætter aldrig hvad jeg lige har fundet!!!" Lød Romeos glade stemme.

Ramiel smilede blidt over hende, og grinede kærligt. Han gengældte blidt kysset mod hendes bløde fristende læber. Han elskede at være tæt på hende, og mærke hendes vidunderlige læber mod hans. Han smilede skævt.
"Beklager, men det går ikke at Romeo opdager os."
Hans stemme var drillende. Han rejste sig op, og tog sit tøj på igen da han havde fundet det. Han kiggede på hende og grinede lavt da han hørte da døren gik op.

"I gætter aldrig hvad jeg lige har fundet!!!" Lød Romeos glade stemme.

Kairi grinede og rystede på hovedet.
"Nej det har du ret i."
Hun gik over og kyssede Ramiel blidt, lagde tæppet sammen og lagde det på plads igen. Hun vendte sig da hun hørte Romeos stemme, og smilede til ham.
"Hvad har du fundet min skat?"

RAmiel grinede lavmælt, foldede hænderne bag nakken, og strakte sig kort. Han smilede blidt mod hendes læber og gengældte kærligt kysset. Han kiggede på Romeo.
Romeo havde stadig sin jakke på. Han havde hænderne foldet lidt sammen og åbnede så hænderne, dog stadig så... En mus kunne sidde på hans håndflader.
"Jeg fandt en sød skovmus." Romeo smilede stolt. Lige nu lignede Romeo en på de 12 år. "Må jeg beholde ham?" Han så bedende på Ramiel og Kairi.

Ramiel bed sig i underlæben. "Det bestemmer mor." Et drillende smil foldede sig om Ramiels læber og han klappede drillende Kairi på hovedet.

Kairi så spændt på Romeo da han åbnede hænderne. En mus, hvor sødt! Hun var ikke som andre kvinder, der typisk var bange for mus. Grundet at hun var shapeshifter og havde levet noget af sit liv i skoven, holdt hun af alle dyr, store som små. Hun smilede derfor bare, og så på Romeo.
"Hvordan har du fanget ham? Var det ikke svært?"
Hun så på Ramiel og gengældte hans drilske smil.
"Hvis vi kan finde et bur eller en kasse eller noget til ham, så han har et sted at sove og ikke løber væk, så må du gerne."
Hun gik hen mod Romeo, og rakte forsigtigt en finger ud og aede blidt den lille mus over ryggen.

Den brune mus snusede nysgerrigt til Romeos hænder, og kiggede derefter på Kairi og Ramiel. Ramiel havde ingen problemer med at Romeo fik en mus, tvært imod. Det ville være dejligt for Romeo at have sådan en ven. Romeo havde jo ingen venner på to ben.
"Nej, for han sad fast i en slags tråd." Romeos ansigt blev alvorligt. "Jeg hader de jægere. Fælden var beregnet til ulve! Men denne stakkels mus fik lov til at få tråden omkring sig... bare rolig, der er ikke sket ham noget, han har det fint." Romeos ansigt blev igen håbefuldt og glad.
Ramiel smilede uskyldigt, foldede hænderne bag nakken, og strakte sig.
"Tak!" Romeo smilede glad. Musens fine skinnende øjne landede på Kairi. Den fik rejst sig lidt op, for at snuse til Kairis finger. Ramiel grinede lavt.

Kairi så på Romeo, og nikkede da han fortalte hvordan han havde reddet den lille mus. Hun smilede og så over på Ramiel.
"Hørte du det skat, vores søn er en rigtig lille helt."
Hun smilede kærligt, og så så ned på musen, der snusede til hendes fingre.
"Hvad skal han hedde, synes du?"
Hun så op på Romeo, og smilede igen til ham.

Romeo rankede sig stolt over kairis ord. En helt! Romeo rødmede faktisk lidt da han blev så stolt og glad. Ramiel grinede lavt og lagde armene over kors.
"Jep, før vi ved af det, så har han allerede fået sin første kæreste." Ramiel smilede uskyldigt og inden nogen kunne nå at sige noget, var ramiel gået ud i køkkenet.
Romeo rødmede svagt over hans fars ord og så efter ham. Romeo så op på sin mor og smilede stort.
"Brownie." Svarede romeo stolt.
Musen så nysgerrig på romeo og derefter på Kairi.
"Eller er det et dumt navn?" Romeo bed sig nervøst i underlæben.

Kairi smilede lidt af Ramiel, og rullede så øjne af ham da han forsvandt ud i køkkenet. Hun så på Romeo og smilede.
"Jeg synes det er et sødt navn."
Hun aede igen blidt den lille mus over ryggen, og vendte så igen sin opmærksomhed mod Romeo.
"Nå, skal vi finde noget han kan bo i?"
Hun så smilende på sin søn, og afventede hans reaktion-