where... Who... Why...? ~ Sean

Hendes pupiller var helt udvidede, da hun endelig trak sig væk fra manden. hun støttede sig med ryggen op af Seans væg, som var tættest på hende.
Havde hu haft et hjerte havde man kunne hører det hamre af sted.
hun så hen på Sean, taknemmeligt, men også skæv af blodet.
Føltes det altid sådan? Som stoffer...
Hun havde brug for noget rent tøj. Hun kunne mærke blodet klistrer sig til hendes hud, til tøjet.
Hun smilede, til Sean. Så han altid så godt ud, eller var det blodet der drillede hende?

hun tog sig til hovedet, helt mundlam. Hun kunne mærke hendes krop sitre, ekstremt. Hele hendes krop emmede, dirrede.

Han så lidt på hende. De sidste små dråber blod gled ud af halsen og ned over manden, han fik lidt på sin skjorte selv. han lod liget af manden falde, han landede på gulvet med en bump. Han trak lidt ud i skjorten og trak svagt på den ene skulder, da han uden at tænke over det knappede op og trak skjorten af, smed den oven på manden.
"Blod er ikke til at få af." han stod nu i bar overkrop. Det var som om huden var for lille til ham, spændt til bristepunktet for at holde musklerne inde. Der ud over var der ar hist og her, nogle fra knive, enkelte for piske, andre for forskellige våben og endda bid. Han lod blikket glide over Neph et øjeblik.
"Draconianernes blod er ofte mere...som en ild, nærmest. inde i en." sagde han. Hun lignede en der var høj på et eller andet...interessant. Han trådte over den døde mand og rakte en arm ud efter hende. han følte sig overrasket tiltrukket af hende lige nu, som det monster hun enlig lige havde været...Måske kunne de starte forfra?
"Kom. Ovenpå har jeg noget nyt tøj?" smilte han roligt, hans mørke øjen så på hende. De mørke øjne, som lige nu rummede varme og mystik på samme tid.
"Jeg får nogle andre til at tage sig af...ham" han nikkede kort ned mod liget.

hun tog imod hans hånd uden at tøve.
Hun havde det varmt, men om det var på grund af ham eller blodet havde hun ingen anelse om.
Han så godt ud, ingen tvivl der. Hans hud, spændstig og stram over de markerede muskler, og hans øjne, som nærmest indbudte hende til at være tæt på ham.
Manden hun lige havde tømt, var fortid nu. Hun skænkede ham ikke en tanke.

Han duftede godt, Sean. Af en duft hun ikke kunne genkende, men den var god. Vild, krydret, mystisk...

Hans mærkede hendes hud mod sin. Det var som om varmen krøb ind i hendes hud og gjorde hende lidt varmere end normalt. Han trak hende med ud af rummet og over mod trappen, samtidig som en tjener kom gående ned af den. Hun havde sikkert ryddet op et eller andet sted.
"Sig til Sigmund der er oprydning i opholdsstuen. En...C" smilte han. Tjeneren nikkede, hun var van til der koder for ting i huset.
Da de kom ovenpå gik han ned mod sit eget private rum, han åbnede døren.
De, eller i hvert fald ham, trådte ind i et rum er ikke rigtig passede til resten af huset. Dette rum var meget mere rodet, med papirer over alt. nogle bøger der lå hist og her og faktisk også en anelse vasketøj han endnu ikke havde samlet sammen. Der var nogle store reoler fuld af bøger, et skrivebord overdynget med papirer og enkelte, underlige genstande. En stor dobbeltseng, som dog var redt. En dobbeltdør, af glas, ud til en terrasse, hvor to store, mørkerøde gardiner var trukket for, så rummet var badet i et svagt lys fra nogle krystaller der hang på væggene. Han havde et skab derind, med sit tøj i. Hans mest hemmelige ting lå inder sengen i en låst kiste, en kiste ingen kendte til.
"Beklager rodet. Der plejer ikke at være andre her og jeg har forbudt andre at rydde op her" han gik direkte over til skabet og åbnede det, afslørede en masse forskelligt tøj der var stablet. Han fandt hurtigt en sort skjorte, som han tog over sig, selv om han ikke knappede den. Så fandt en trøje af en slags frem og holdt den frem mod Neph.
"Denne er vist endnu en af de små jeg har. En af dem jeg er vokset fra" smilte han kort. Ritualet havde ændret ham på mange måder og han havde været nød til at skaffe nyt tøj efter det.

Hun så rundt, da hun kom ind på værelset.
Rodet virkede mindre ordnet, end resten af huset - ikke at det gjorde hende noget.
Hun sukkede indvendigt, da hun egentlig hellere så ham uden trøje på.
Hun tog imod trøjen, men smed ikke den hun havde på.

Hun vendte ham ryggen, så han kun så hendes bare ryg, da hun langsomt trak trøjen af. Selvom hun stod med ryggen til ham, kunne man se hvor langt nede hendes bukser sad - og at hun intet undertøj havde på.
Hun lod den blodige trøje glide ned på gulvet, inden hun fumlede - ret langtrukkent - med at få trøjen på

Han kunne ikke lade være...Han havde faktisk lovet sig selv at kigge væk og lade hende være, i håb om hun måske kunne komme videre, starte forfra og være...Neph igen. Men hun var for tiltrækkende og han for meget et hankønsvæsen til at lade være. Hans øjne gled over hendes krop som han kendte den, omend lidt mere forslået. Men det bemærkede han næsten ikke.
Lidt efter stod han helt oppe bag hende, hans hænder fulgte hendes former, men uden at røre huden direkte. Lidt efter lagde han dog sine varme hænder mod hendes hofter, næsten samtidig som hans læber rørte hende på halsen.

Hun hev vejret ind, som var hun ved at drukne. Hans hænder var varme, næsten som ild mod hendes hud. Han havde ikke stået der i mere end et par sekunder, før hun havde vendt sig om, og kyssede ham dybt. Hun var tøvende, da hun trak sig væk.
Hun havde dog ikke mere end skilt sine læber fra hans, inden hun kyssede ham ned af halsen.

Hun havde ingen top på, så hun stod nu med bar overkrop mod hans halvt beklædte brystkasse.
Var dette en god ide? Ville han fortryde det? Ville hun?
Hun skubbede tankerne fra sig, inden hun var på vej med læberne op mod hans læber igen

Han trykkede sin krop mod hendes et øjeblik. Hendes løber rørte hans og lidt efter var han hvirvlet ind i et kys, der virkede mere dybt og intimt end nogen af de andre de havde haft, hvis man spurgte ham. åh gud, han håbede virkelig ikke han var ved at skabe sig selv flere problemer!
Hans hænder gled over hendes ryg, passede på ikke at trykke på nogle sår som kunne gøre ondt. Da hendes læber gled fra hans, havde han bare lyst til endnu mere. Endnu mere.
Hans skjorte faldt til gulvet.
Hendes læber mødte hans igen og han trak hende ind til sig og gjorde sine kys mere krævende, men ikke uden at gøre dem behageligt også.

Hun trykkede sin krop mod sin, mens hun gengældte det krævende kys.
Hun lagde armene om live på ham, ved hans buksekant.
Hvad end han fandte på nu, ville hun være mere end villig. Langt mere...

Hun kunne mærke hvor forsigtig han var, med ikke at ramme hendes sår.
Var han altid så betænksom?
Hun fik dem bakket hen mod sengen, en smule tøvende.
Ville han overhovedet det her?

Han lod hende styre dem hen mod sengen. Hun plejede altid være glad nok for, villig nok, til sådan noget her. Men var det forkert at gøre det, når hun ikke kunne huske de andre gange? Når hun ikke huskede noget som helst...
Men måske var dette den eneste gang han ville få muligheden, måske var dette sidste gang han overhoved var sammen med hende, men viste jo aldrig. hendes humør skiftede tit og han viste sjældent hvor han havde hende. så hellere bare nyde det. Hans ene hånd gled ned over hendes røv, mens den anden havde travlt med at en af hendes bryster og massere det.
Han mærkede snart sengen mod sine ben og lod sig blidt glide ned at side, og derfra ned at ligge, mens han hev hende med sig...

hun fulgte med ned, og kyssede ham, mens hun lod ham lege.
Hun nød det, ekstremt. Nød hans hænder, hans seng, hans små lyde når deres læbe ramte hinanden.
Hun sad ind over ham, smilende, mens hun kyssede ham endnu mere.
Hun lod sit skød glide mod hans lem, med kun deres tøjs stof imellem dem.

Hvor ville hun ønske at det tøj der var mellem dem var væk.
Som resultat på sit eget ønske, fumlede hun med at åbne hans bukser.

Han lod hende. Han ville ikke stoppe hende, han også styret mere af sine lyster end fornuft nu. Han var allerede klar til at præstere sit, kunne han mærke. Var dette at snyde? Var dette ondt imod Alane, som han endelig var begyndt at have det godt med igen? Nej, de var jo ikke sammen som sådan...Ikke endnu. Måske aldrig. I et øjeblik ønskede han at Neph ville være Alane, men så gled tankerne væk igen, da hans bukser åbnede sig og han hjalp med at få dem af, med benene. Hans hænder gled ned over hendes bukser, som hun havde lånt. De var løse, men blev dog siddende. Han åbnede dem og hans hænder gled ind under stoffet og lagde sig over hendes røv, tog om dem og nød at mærke dem. Hans hænder var næsten alle steder på en gang, undersøgte og ville røre det hele. Hans vejrtrækning var en anelse overfladisk, han øjne var åbne så han kunne nyde synet.

Hun kunne se at han nød det, og hun nød det i den grad også selv - så hvorfor stoppe??
Hun lod ham rage på hende, som han lystede. I mellemtiden, begyndte hun at kysse ham ned af halsen og ned på brystkassen.
Måske var det, fordi det var en del af instinkterne ved hendes race, men automatisk bed hun ham drillende i halsen, uden at bide hul.

Var dette ikke forkert? At hun - uden at vide hvem Sean egentlig var - bare lod ham kaste sig over hende, og hun gengældte det? Det ville mange nok sige... Mange ville sige, at hun var en anelse sociopatisk for at være så løssluppen med det. Men havde han ikke sagt, at de havde gjort det før? Så var det måske ikke så forkert endda.

Hun trykkede igen sit skød mod hans, en forespørgsel såvel som en invitation

Han havde lyst, guderne vide han havde virkelig lyst...
Men følelsen af det var forkert voksede sig større og større samtidig. Neph huskede ham jo ikek engang! Nok var han normalt ligeglad, nok også fordi de fleste faktisk var hans mad, men dette var forkert. Han kunne ikke. Eller hans krop kunne godt, men mentalt havde han faktisk ikke lyst. Han tog fat i hende og væltede hende til siden, lagde sig over hende og holdt sig op i armene. Han kyssede hende dybt, inderligt, men afbrød så kysset. Samtidig som han stoppede det, trak han sig tilbage. Han stod der, kun iført bokseshorts og med en tydelig stiv pik, trak sig væk fra en stort set nøgen og tiltrækkende krop foran sig...Han troede aldrig han faktisk ville gøre det her.
"Det er forkert, Neph...Du husker ikke engang hvem jeg er..." hans stemme var en smule hæs og han rømmede sig.

Man skulle tro at hun ville været blevet vred. Men i stedet trak hun sig sammen.
Som om hun skjulte sin krop.
En afvisning. Ja hvad havde hun forventet? Når hun selv troede det var forkert, så var det jo tydeligt at han vidste det.
''o-okay..'' hviskede hun, og så lidt ned, for ikke at se ham i øjnene.
Hun kunne ikke tillade sig at være skuffet. Langtfra.

Han følte sig blød indeni. Alt for blød...åh, disse kvinder havde virkelig krøbet sig ind under hans hud! Hvorfor havde samfundet dog vænnet dem til at have flere kvinder var en dårlig ting...
Han satte sig på sengen, før han lagde sig ved siden af hende. Han så lidt på hende med et svagt smil.
"Nephthys..." hans stemme var blid. Ikke for blid, men alligevel.
"..du er en fantastisk kvinde på mange områder. Jeg ønsker bare ikke flere problemer mellem os, især ikke når du ikek ser ud til at huske noget. Jeg vil ikek senere høre jeg har misbrugt dig. Desuden er der en anden kvinde, som mit hjerte tilhøre. Jeg vil ikke udsætte dig for nar. Kom ikke og sig at sex er uforpligtende."

Hun rystede stille på hovedet og rejste sig.
Det var ikke til at vide, om hun faktisk var såret, eller om hun bare ikke vidste hvad hun skulle sige... Måske begge dele?
Hun fik taget den anden trøje på, den uden blodet på, inden hun samlede den blodige op, og gik hen mod døren i soveværelset.

han så efter hende.
"Neph?!" helt ærligt, hvad var der nu galt? hun kunne jo ikke huske hun havde elsket ham, hun havde jo ikke længere de følelser, så hvorfor opførte hun sig sådan? Som et stort barn, hvis sut var blevet taget fra det...
Faktisk troede han kvinder satte pris på en mand der ville være tro mod sin kvinde. Eller...okay, hun var jo ikke helt hans...
"Hvad er der nu galt?" i et øjeblik havde han fundet hende tiltrækkende, så dyrisk...Men nu forstod han slet ikke hvor den følelse var kommet fra.

''der er ikke noget galt... jeg trænger bare lige til lidt tid til at køle ned...'' svarede hun inden hun så på ham.
Hendes ord havde været så velovervejede som muligt.
Så... monotone. Strippet for enhver følelse.
Blodet havde fået hende til at slippe, for at lade tingene ske.
Hun kunne se nu, at havde Sean ikke stoppet det, var tingene blevet meget værre.
Hellere at han stoppede hende nu, end fortalte hende at han slet ikke ville når det allerede var sket.

''tak fordi du var ærlig.'' sagde hun, inden hun bnede døren

hun takkede ham måske, men den måde hun gik på og de ting hun sagde...Hun kunne lige så godt have tæsket ham med en stegepande og efter det ville han endda nok have det bedre, end han havde det nu. Han sagde dog ikke mere, men rejste sig og tog tøj på igen. bukserne, skjorten, som han nu gav sig tid til at knappe. Selv om Neph tydeligvis var berørt over et eller andet, skuffelse eller noget måske, fortrød han stadig ikke at han havde stoppet det. Hvilket faktisk var en stor bedrift, da han sjældent sagde nej til sex og Neph var jo en ganske god partner på det område...

Hun havde forladt værelset inden han havde rejst sig.
På ét eller andet punkt - ja hun var såret... Hun var blevet fejet af banen, hurtigere end en pil mod sit mål.
Men sådan var det jo nok bare? Hun havde ikke lyst til at se ham i øjnene, og indrømme at hun følte sig direkte snydt. Faktisk, var det måske netop bedst at hun ikke viste ham hvordan hun havde det? At hun bare, simpelt, glemte det. Glemte de følelser, som hun kunne mærke, krøb ind under hendes hud når hun s ham i øjnene.
Hun var nødt til at stoppe, nødt til at forblive kold... Nødt til at forblive død...
Hun gik lidt rådvild gennem de mange gange. Hun kendte ikke huset. Hun endte nede i den store entre, hvor den massive hoveddør tilbød hende at gå. At forsvinde ud af hans hus, og holde op med at nasse på hans gæstfrihed.

Hun kunne mærke en klump vokse i halsen, og det var ikke tørst.
Hun gled ned og sidde på det sidste trappetrin i entreen og stirrede ned på sine fødderne, mens de små blodtårer plettede stoffet på de bukser hun havde lånt. Lige nu, var hun lidt ligeglad.

En følelse af, ikke at være god nok, væltede ind over hende.
En velkendt følelse. Hun havde følt den før.
Hun sukkede og gned tårerne væk fra hendes kinder, hvilket resulterede i blod på både hænder, bukser og ansigt.

Hans hånd gled gennem håret, da han trak gardinet fra og så ud på solen, som var på vej ned. Noget der normalt ville være flot, men som nu bredte en følelse af ensomhed i ham. Han havde ikke lyst til at gå ud til hende, konfrontere hende på nogen måde. Han ønskede mere end noget andet at hun bare ville være hans ven og de igen ville have det godt med hinanden, grine sammen, bare snakke sammen. Men det ville aldrig ske. Det viste han godt nu. Selv når hun intet huskede, ville hun ikke. Det var åbenbart umuligt at have dem begge fredeligt i sit liv. I princippet kunne man jo sige han slet ingen venner havde og kun beundre. Hvorfor følte han sig så ensom over det? Så...ødelagt? Var det ikke netop denne ensomme følelse han havde krammet og omfavnet de sidste mange hundred år? kunne et par år med nogle personer omkring sig virkelig ændre det så meget...Alane havde jo også kun nævnt venskab og intet mere...

//wow! o.O Er blevet D-rang!//

Hun rejste sig, og fandt hen til det nærmeste badværelse.
Efter at have vasket blodet af hænder og ansigt, så hun nu lidt mere normal ud. Bare lidt.

Hun fandt derefter op til hans værelse, efter der var gået en halv times tid siden hun havde forladt det, og bankede stille på.
Hun havde reageret uretfærdigt Det vidste hun godt. Han havde sagt sandheden. Og det foretrak hun også. Hun ville være blevet så såret hvis han havde haft sex med hende men slet ikke havde ønsket det.

Han overvejede om det var sigmund, der bankede på. Eller en tjener. For at fortælle opgaven var fuldført eller for at sige Neph var gået. Han stod nu ude på terrassen, hvor mørket lagde sig roligt omkring ham, efterhånden som solen forsvandt. En frisk brise kølede omgivelserne af efter solens varme og den var faktisk ganske opkvikkende.
"Ja?" sagde han højt nok til at dem ved døren normalt hørte ham.

Hun åbnede døren tøvende, og lukkede den efter sig da hun var trådt ind.
Hun lignede lidt en hundehvalp, der vidste at den havde lavet problemer men prøvede at undskylde.

''jeg var ikke fair før...'' sagde hun, men holdte en vis afstand til ham.
Hun ville ikke være for stor en fristels for ham.