Black Roses -NPC(I), Camille, Tristan, Og Akuma

Griff forstod ikke hvorfor tigeren pluseligt så på ham, som var han en klump kød.. well.. han var en klump kød, men ikke på den måde. Griff havde dog ingen ide om hvordan man reageret på det, da den jo havde reddet ham, så at gribe til våben var nok en underlig reaktion, så han kiggede bare på den, og da an fik spørgsmålet forstod han nu det hele, og det lyd som en fantastisk ide.. væk fra dragen.. hjemme i den gemte landsby.. også kunne hekse dokteren hjælpe pigen.. jo, var en god ide. Griff nikkede, og peget mod nord, der førte længere ind i skoven. "Mit folk er den vej. der kan byens lærde tage sig af sig af pigen." han sagde ikke mere, og gik over mod Tristan for at hjælpe ham med at løfte Camille, da han ikke regnet med hun ligefrem kunne gå selv, og han ville gerne hjælpe, da de nok skulle være to, hvis hun skulle være så vild hele vejen.

For Camille, var skyggerne stadig så solide som før, og Tristans stemme var stadig så diamant klar for hende, som var han det eneste i verden. og lige nu, var det sådan set også. hun var mere eller mindre gemt væk i mørket, og ingen andre lyde end Tristan var der, og da han havde snakket færdig kunne man se, hvordan skyggerne igen. tog form som en tornado foran hende, og denne gang, kom et væsen, en menneske skikkelse af ren skygge. der ikke tog form, men bare lignet et standard symbol på en menneske kvinde, bare helt sort, og uden følelser i ansigtet. hun åbnet ikke munden med hendes stemme var klar. "Camille. kan du huske mig?" det bliv sagt med en lille uskyldig stemme, men pluseligt bliv det næste råbt i vrede og desperation "DU! din lille luder unge. DIN smatso af en kvinde. DIN.... ihhh... hjælp os.. please.." skyggerne fortræk sig, og Camille kunne nu se og høre igen, mens hun kunne se skyggerne flyve langs skovbunden, og væk.

Camille koncentrerede sig om lyden af Tristans stemme, den var det eneste der holdte hende fra at bryde helt sammen.De mørke skygger omklamrende hende og gjore at hun havde svært ved at trække vejret, udover at være blind.
" Tristan...der er noget helt galt....noget er i en slem ubalance...." Hun hørte hans rolige bydende stemme, og forsøgte slappe af.
Hun vidste ikke- endnu- hvad der var årsagen, dette hun først finde ud af langt senere.
Det næste syn dukkede op, og det var her hun fik bare en lille smule kampgejst indplanteret i sin krop igen.Hvem fanden var lille tøs der vovede...der vovede at tale sådan til hende! Ludertøs?? For helvede det var jo årets joke skyggepigen slyngede ud, og hvis hun ikke lærte at lukke, at skulle Camille sku nok losse hendes lille skyggelegme lige ind til anatomiskinstitut og så kunne de muntre sig med hende derinde.
Men- så begyndte skyggen at klage....og Camille begyndte så småt igen at kunne se....og mærke. Hun så Akuma et stykke foran hende...han var i bevægelse...hvor skulle han he? Og så opdagede hun at Tristan og Griff bar hende og hun begyndte højlydt at protesterer.." ned...sæt mig ned , tak...jeg kan godt gå selv!" hvor meget sandhed den påstand indeholdte vidste hun ikke, men fandme nej om de skulle slæbe hende afsted, hun ville ikke være en byrde. Hun kiggede sig omkring....var der ro eller??
" Akuma...hvad ved du om skygger der er efter en ?" slyngede hun ud pludselig.

Han kikkede over på hende igen.
Der kom en svag latter fra ham.
"At man ikke kan stikke af..."
Og slet ikke fra denne magt som hvilede inde i pigebarnet.

Disse skygger som hun omtalte og hendes øjne var fyldt med.
De var lavet med noget andet end smerte?
Eller måske både smerte og så noget mere.
Alt i alt så vidste Akuma kun noget om sin egen skygge.
Og den var fremkaldet med smerte.

Akumas blik faldte nu på jorden.
"You can run, but not hide..."
Han snakkede mere for sig selv lige nu end til de andre.

Men det situationen morede ham nu alligevel en smule.
Den stakkels lille Wonder der var så bekymret for om hans lille pigeven skulle byrde sammen.
Og den lille røvslikker der kaldte sig selv for Griff som jo gerne ville dø under en kamp mod dragerne.

Hvis bare den lille tiger ikke havde taget fejl af et spyd og en 'aportpin' så ville den lille røvslikker ikke være i blandt dem nu.

Nu kikkede Akuma så op på den lyse drage igen.
"Jeg kan se at pigebarnet har skabt sig færdig, carrot-top har modtaget beskeden om ikke at hjælpe og røvslikkeren alligevel ikke har tænkt sig at lytte til deres nåde... Vil de informere mig om denne mission som Dolix sagde jeg skulle hjælpe dem med?"

Tristan nikkede til Griff som tak for hjælpen. Endelig lød det også til at Camille var begyndt at finde til ro og blive sig selv igen. Da hun begyndte at protestere himlede han bare med øjnene og svang hende helt op over sin egen skulder.
"Stop så, nu lader du mig bære dig" Svarede han bare.
Luck synes bare roligt at lunte med. Han havde ikke rigtig noget at tilføje, men kiggede bare iagtsomt omkring, og fulgte med.
Da Akuma snakkede til Thefi vente Tristan sig rundt, stadig med Camille over skulderen. Hun prøvede sikkert at komme fri, men selvom hun så gjorde, så holdt Tristan bare fat og prøvede at høre hvad Thefi sagde. Det var nok en meget god ide at have et indblik i hvad Akuma havde gang i. Han virkede god nok et sted, men han virkede også som typen der slet ikke ville indrømme overfor sig selv eller andre om han var god nok.

Thefi var meget meget meget tolerant, iforhold til de andre drager, men nu var Thefis grænse snart gået over for idag. den respektløse tone, som kom fra alle andre end Mr Wonder, det var som at rprikke til stolheden i Thefi, med hvert eneste ord i sætningen. og hvis det havde været alle andre end de tre, havde en drage ikke svaret, medmindre den var korrekt tiltalt, men dragerne skulle jo vise lidt respekt mod Mr Wonders bekendte, og skulle direkte behandle Mr Wonder som en drage, og heldigvis for drager som Dolix, vidste Mr Wonder ikke helt hvad det indebar.

Thefi tog en dyb indånding, og sagde så til Akuma "Mr Wonder har fået opgaven formuleret. spørg Mr Wonder" Thefi så pluseligt ud til at have meget travlt, og foldede vingerne ud, for derefter at flyve væk, den modsatte side af Griffs landsby.

" Aii..come ooon Tristan, det gør du bare ikke!" klagede hun da hun blev slynget over hans skulder.
Hun sprællede lidt i starten, imens de gik og et par eder faldt gavmildt fra hendes læber også...men efter lidt tid, faldt hun til ro, og prøvede istedet at hendes krop føld sammen med hans og ikke var så tung.
" Var det ikke noget med vi skulle finde en mand...og se om hans liv skulle skånes eller tages?" hun så efter Théfi der lettede og tof afsted.
Det lød fint nok at komme hen et sted hvor der var en lejer....og efter lidt vandren, kunne man ane røg og lys i det fjerne...og en summen af stemmer vandrede mellem træerne.
" du kan sætte mig nu" hun trak blidt i Tristans trøje.Han kunne jo trods alt ikke bære hende der lige til de skulle sove.Og nu lå lejeren for deres fødder.
Hun kaldte til Akuma " Du...shadowboy, vi er enige om at vi er gæster der, gæster derr opfører os...ordenligt, ik?"

Han fnøs lidt da dragen bare fløj uden at give de bedste informationer.
*Tænk at jeg finder mig i det her*
Da han nu igen hørte pigebarnet beklage sig så vente han sig om og gik efter dem.
Under det meste af turen gik han bare bag dem med hænderne i lommen.

Den her dag var snart spildt.
Men han havde sin opgave at tænke på.

Akuma gik nu og lod skyggerne kredse om sig selv.
Det var bare lidt tidsfordriv...
Indtil blondinen nu snakkede til ham.
"Så længe du selv kan styre dig blondi" sagde han med et lettere grin i stemmen.

Han luntede nu op ved siden af Wonder og gik fortsat ved siden af ham.
"Mr. Wonder... Jeg har fået ordren af at følge dig og hjælpe dig på din fær'... Tror du at jeg kunne få at vide hvad du skal? Du slipper ikke for mig uanset hvad du gør da jeg har min loyalitet..."

Akuma så forventningsfuldt på ham...
Hvis han nu bare for en gangs skyld kunne få lidt information da dragerne ikke var til nogen hjælp.

Et øjeblik synes Tristan næsten at have glemt planen Thefi havde givet dem, men som et lyn fra en klar hoved hørte han Thefis stemme i sit hoved som et minde af hvad hun havde sagt og nikkede til Camille og svarede med et skævt smil og blink: "Du har fat i noget der" Så satte han hende forsigtigt ned på fødderne igen.
Luck luntede videre forbi Tristan og hen til Camille da Tristan gik hen for at gå ved siden af Akuma da han sagde noget.

"Du kan bare kalde mig Tristan" Sagde han først og stak hånden frem da det gik op for ham at han ikke helt havde hilst ordenligt på Akuma uden at mundhugges med ham.
"Tristan Cambell Wonder" Gentog han og sendte fyren et smil.

"Hvorfor skulle jeg ville gøre noget for at komme af med dig? Jo flere forkæmpere vi har jo bedre. Vi skal tage til et eller andet bjerg og finde en magiker. Alt efter hvad vi føler for om magikeren er på vores side eller ej skal vi enten dræbe ham, eller udføre en opgave for ham." Forklarede han videre imens de gik.

// indsamler emner * haps*