Alene og forvirret.

Blair gik ud fra den bevægelse han gjorde med munden var et smil, så hun gengældte det. Hans kommentar lod hun dog hænge i luften. Hun mente ikke det var nødvendigt at svare på det, hans næste kommentar ødelagde også lidt det hele.

"Omkring 3 km herfra. Tror jeg."

Blair vidste ikke præcist hvor langt væk det var, vidste hun ikke helt præcist. Blair satte sig op på bænken så hun bedre kunne se ham.

Alian nikkede til hendes svar.
"Okay... Vil du med ud til havet? Jeg kunne vise dig nogen af øerne..." foreslog han.
Der var ikke så meget han kunne når han var i hajformen da han var afhængig af vandet.
Og der skulle gå en time i alt hvor han var i kontakt med vandet.
Så han kunne ikke komme på bedre tanker...

Blair trak på skulderne, hun havde bare lyst til at være sammen med ham, så var det ligegyldigt hvor.

"Hvis jeg er sammen med dig, er alt andet ligegyldigt."

Blair var ligeglad med omgivelser, befolkning og sted. Bare Alianv var der.

Hvis Alian havde været menneske ville han nok omfavne Blair på stedet og kysse hende så meget han kunne.
Hun var så sød overfor ham.
Der var ikke nogen ud over hans ven Chris der havde accepteret hans hajform...
"Fint du kan bare side på mine skuldre... Denne gang går det ikke så stærkt" fortalte han og flød over til kanten af søen.

Blair så smilende på ham, og gik over til ham. Hun satte sig op på ham og fulgte ham. Hun håbede på et eller andet plan han blev menneske igen inden længe, men hun var stadig sammen med ham. Blair aede ham over hovedet mens hun sad der, Blair holdte så utrolig meget af ham, mere end nogen andre. Nogensinde.

Da hun var oppe svømmede begyndte han at svømme langs floden.
Han nød hendes blide berøring på hans hoved.
Så han tog den med ro og sørgede for at hun ikke blev våd.
Der var nu gået omkring 10 minutter så han svømmede videre.
...
Efter en halv times (40min i alt) svømning kom de til en flod der drev forbi Doomsville.
"Er det derinde du bor?" spurgte han så.

Blair sad så stille som muligt, for ikke at gøre det besværligt for ham. Tiden fløj af sted for hende, så hun opdagede slet ikke hvor lang tid der var gået efter hun havde sat sig op. Blair så sig omkring da han spurgte om hun boede der, Blair var ikke så kendt ved flodene, så hun vidste ikke om de egentlig var tæt på hvor hun boede.

"Ja, det tror jeg."

"hmmm okay... Er din lejlighed let at finde?" spurgte han og kikkede ned af gaderne.
Der var en masse bygninger dernede.
Både butikker, lejligheder og nogle restauranter.
Det var nogenlunde fint.
Nok lidt for myldrende efter Alians smag.
Men hvis Blair kunne lide det så var det jo okay.
Hans dør ville altid stå åben for hende hvis hun havde brug for at se ham eller bare komme lidt væk fra det hele.

Blair trak på skulderne, det var vel en smule langt væk, det var et par blokke væk fra gågaden i hvert fald.

"Ved du hvor gyderne er?"

Blair boede på samme gade som gyderne, så det var mere det fattige kvarter hun boede i. Men sådan var det jo, Blair var ikke en person der hørte under betegnelsen rig, tvært i mod,

*Hmmm jo dem er der jo mange af* tænkte han kort.
Gyder er jo bare små passager gennem andre bygninger så det var jo et lidt bredt område.
"Jo sådan cirka... Er det deromkring?" spurgte han nysgerrigt.
Han ville gerne vide hvor hun boede.
Så kunne han jo også komme forbi en gang imellem.

Blair vidste godt at det var meget upræcist, men det var det der kendetegnede det bedst.

"Der er mange der hvor jeg bor, men ja. Der."

Blair hoppede af ham og svømmede over til kanten, det var fint nok at hun var våd, hun døde nok ikke af det. Blair tog sine støvler af og lagde dem ved siden af hende, hun stak fødderne ned i vandet igen.

Alian svømmede over til hendes ben.
Han tog sin ene hånd under hendes fod og hævede den fra vandet mens han lod sine fingre fra den anden hånd glide langsomt ned af benet med blide berøringer.
"Er du sulten?" spurgte han og kikkede op fra hendes ben til hendes øjne.

Blair så smilende på da han blidt rørte ved hendes ben. Hun havde aldrig følt mere betryggende berøringer end hans. Blair havde ikke mærket efter, hun vidste ikke om hun var sulten eller ej.

"Nej, ellers tak."

Blair havde lidt et problem, hun spiste ikke så meget, og ikke ret tit. Men hun ville gøre noget ved det, så snart hun fik råd til det.

Alian så lidt bekymret på hende.
Han havde jo set hendes tynde krop så bare hun nu fik mad nok.
Ikke at der var noget i vejen med den men han ville jo bare have at hun havde det godt.
"Er du sikker? Jeg vil gerne skaffe noget..." sagde han roligt.
Han skulle alligevel selv have noget selv da frisk blod hang sammen med hans forvandling.

Blair trak på skulderne, hun behøvede ikke, hun ville ikke have han skulle gøre en hel masse for hende.

"Du behøver altså ikke, men du må gerne."

Blair ville ikke have han skulle gøre noget, bare for at gøre noget godt for hende.

Alian slap hende og flød bagud.
Der var kun 5minutter tilbage af tiden.
"Jeg er tilbage før du aner det" sagde han og sank ned i vandet.

Blair så på ham, hun vidste ikke hvor lang tid der var gået, siden han forvandlede sig. Blair så på ham med et smil.

"Jeg venter."

Blair så på ham, mens han forsvandt under vandet, hun vidste ikke hvordan det foregik, så hun vidste ikke helt om hun skulle være bekymret, eller tålmodig. Hun måtte bare vente.

Soul River floden var meget dyb.
Alian svømmede ned mod bunden hvor der kunne ses nogle fisk.
Da han var nede ved dem greb han den største der kunne ses med munden.
Fiskens blod flød ind i munden på ham og hans forvandling begyndte at aftage.
Alian svømmede med høj fart mod overfladen.
Lige inden han nåede overfladen var han menneske igen.
Han fløj op af vandet som en delfin med en baglæns saltomortale og landede ved siden af Blair.
Fisken var stadig i han mund så han tog den ud.
"Undskyld jeg kan godt lide at blære mig i vandet" sagde han og smilede til hende.
Alian var kun iført hans badebukser (som nu var lidt halv-slidte) nu da hans skjorte var blevet revet i stykker af hans forvandling.

Blair så igen efter ham, da han forsvandt i dybet, da han kom tilbage og udførte en baglæns saltomortale, blev Blair endnu mere imponeret. Blair lagde straks armene om ham da han var ved siden af hende igen. Han var altså bedst som menneske.

"Det er også forståeligt, jeg ville have gjort det samme."

Blair var ikke så god til at svømme, men i andre tilfælde ville hun sikkert blære sig.

Alian grinede svagt og kyssede hende stille på munden.
"Er du sikker på at du ikke vil have noget?" sagde han og holdte fisken op.
Der kunne ses et stort bidemærke på ryggen af den.
"Jeg kan tilberede den for dig" sagde han sidst og smilede til hende.

Blair gengældte kysset. Hun var ikke den største fan af fisk, så hun ville finde noget senere.

"Jeg er ikke så vild med fisk."

Blair lagde sig ind til Alian, hun havde aldrig følt sådan før, ikke engang for hendes ekskæreste, der skulle forstille at være hendes største kærlighed.

"Når okay så" sagde han og smed fisken ud i vandet.
Han skulle ikke bruge andet end blodet fra den så han kunne blive sig selv igen.
Alian tog hånden ned i lommen og fandt et sidste mynteblad fra den have han var i inden han fandt Blair.
Han puttede det i munden og lod saften friske lugten af rå fisk ud af munden på ham.
Efter kort tid spyttede han det ud igen.
"Bor du langt væk herfra?" spurgte han så og lod sin hånd glide ind i hendes.

Blair fulgte hans bevægelser, hvordan kunne hun lade vær? Hun var helt væk i ham. Men alligevel kunne hun ikke altid lade andre være, det var som om en klap slog for hendes følelser, og hun så bare brugte hendes tiltrækning. Hendes standarder var lave, så der var sjældent nogle der ikke levede op til dem. Alian overgik dem.

"Ja, det tager ikke så langt tid at gå derhen herfra."

Blair vidste ikke helt om hun havde lyst til at vise Alian hvor hun boede, det var knap nok et hjem.

Alian kikkede dybt i hendes øjne.
Han havde en bagtanke om at hun nok ville være svær at holde på.
Men den udfordring tog han gerne op.
Dog håbede han ikke at hun var så flirtende overfor de andre drenge når hun nu havde ham.
"Okay... Må jeg have æren af at følge dig hjem?" spurgte han så og kyssede hende blidt på læberne.

Blair forsvandt ind i hans øjne, han kunne virkelig tryllebinde hende. Hun blev nød til at gå imod hendes flirtende side og være tro mod Alian, det skyldte hun ham. Blair rejste sig, og holdte ham fortsat i hånden.

"Okay"

Blair blev nød til at vise ham lejeligheden før eller siden. Så hun kunne lige så godt få det overstået.