The cold, cold feeling of leaving this world... (Sargonis)

hun rystede på hovedet, hurtigt.

''slapper jeg af, er jeg sårbar.'' sagde hun stille.

Han kyssede hende på panden...

"sä er jeg her til at beskytte dig...''

han aede hende over skulder og hals...

''og hvis det er dig jeg ikke vil være sårbar overfor?'' hun så ned stille.

"hvorfor skulle jeg ønske at skade dig?"

han så alvorligt på hende...

"jeg elsker dig jo..."

hun så sammenbidt ned.
hun kunne ikke modsige ham. hun kunne ikke sige at han løj..

Han lagde armene om hende og knugede hende ind til sig om hun ville eller ej...

''jeg vil gøre alt for dig så længe det er noget du virkelig vil have mig til...''

han løsnede grebet lidt...

hun krøb forsigtigt ud af hans greb, mens hun prøvede at undgå at sårer ham

Han lod hende bare kravle ud af hans greb... han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv... Han elskede hende men var meget bange for at hun ikke længere elskede ham...

Han kyssede hende kort på panden, før han satte sig ned... Han kiggede bare på hende...

hun så ned, tavs.

hun vidste ikke hvad hun ville, ikke længere.

Han satte sig ved siden af hende... Og uden at tænke over det lod han sin hånd ligge sig på hendes lår... Han regnede med at hun flyttede den da han opdagede han havde gjort det...

Han vidste godt hvad han ville, og det var at have hende... Ikke seksuelt men bare romantisk...

Han så ned og viskede ned i jorden...

''Jeg elsker dig jo Lyssa...''

hun så på ham.

så så hun ned igen, tavs. hun kunne ikke svare ham..

Han flyttede selv sin hånd og lagde den om hende og trak hende forsigtigt ind til sig...

Han så på hende... Han ville sige alt til hende nu... Han havde brug for at komme ud med det...

''Lyssa du skal vide hvor meget jeg elsker dig... Du må snart have lært at jeg hellere vil dø end at leve uden dig, og hellere dø end at se dig såret eller skadet... Det med barnet, er blot fordi jeg ikke er klar og ikke helt ved hvordan jeg skal bearbejde den frygt med at skulle risikere du blev skadet eller såret...''

En lille tåre gled ned af hans kind...

''Jeg kan ikke klare mit liv uden dig... Jeg er blot en skygge af mig selv når du har været væk i længere tid... Jeg vil lade dig gør det hvornår end du vil... Så længe jeg kender grunden...''

hun så på ham, en smule sammenbidt. hvordan kunne han sige det?

''jeg er kun en skygge af migselv når jeg er med dig... ikke at jeg har noget imod det.. men jeg har brug for at kunne trække vejret frit en gang imellem..'' mumlede hun så, og så ned.

Han så på hende, både lettet og lidt såret... Hvorfor havde hun dog ikke bare sagt at hun havde brug for at være sig selv nogle gange... Hvis hun bare sagde det var det jo intet problem for ham...

''Lyssa så sig til mig du har brug for noget tid alene... Så ville jeg lade dig gå... Men når du bare stikker af blive jeg bange...''

Han lagde sine hænder på hendes kinder og kiggede hende ind i øjnene...

''Lyssa jeg elsker dig men vil ikke holde dig fanget... Det har jeg aldrig villet...''

hun så nu ned.

''du holder mig ikke fanget, men det er som om du prøver...'' hviskede hun stille

Han kiggede på hende... Det havde aldrig været hans plan at gøre det... Han blev bare bange når hun stak af på den måde...

''Undskyld... Men når du forsvinder uden jeg kender grunden bliver jeg bare bange... Hvis jeg vidste grunden ville jeg lade dig...''

Han så på hende...

''Jeg vil ikke have noget imod at du er væk halvdelen af dagen... Hellere det end at du er væk lang perioder af gangen... Men det vil jeg også lade dig hvis du har brug for det...''

''jeg ved det...'' hun så ned, tavs nu.

''Lyssa elsker du mig faktisk?''

Han vidste det ikke helt men han var nød til at spørge hende om det, han var nød til at vide det... Han var bange... Han vidste han ikke ville have noget at leve for hvis hun forlod ham... Han vidste at han ville ende med selvmord grundet det...

''jeg elsker dig... og det har jeg gjort siden dengang vi mødtes... jeg kan bare ikke håndterer så meget lige nu..'' hun så ned, og bed sig i læben

''Jeg forstår søde... Men du skal vide at jeg vil gerne være der for dig altid... Jeg vil støtte dig hvis du har brug for det, og vil lade mig...''

Han så på hende... Han havde næsten lyst til at fortælle hende at han ikke levede for andet end hende lige for tiden... Og at han ville dø hvis hun forlod ham... han ville først dø psykisk men derefter ville han enten begå selvmord eller lade sin krop forgå...

hun så ned. hun kunne ikke forlade ham, ikke længere.
han var hendes et og alt...

Han holdt hende ind til sig han elskede hende, og han var virkelig glad for hende, og hun var hendes et og alt...

''Elsker dig meget... Men det er vigtigere at du ahr det godt...''

Han kyssede hendes hår...

hun så ned, lyttede bare.

Hun havde ikke lyst til at fortælle ham det.. At hun ville tilbage til det liv hun havde levet før.
Rejst, været alene, kunne myrde som det passede hende..

Hun så ned, lyttede til hans hjerteslag. Hun sukkede inden hun kyssede ham blidt på halsen.

Han ville nok både gerne vide det og så alligevel ikke... Han ville gerne have hun stolede nok på ham til det... Men han havde heller ikke lyst til at miste hende...

Han var nød til at spørge om noget, men ville helst ikke give hende en fornemmelse af at han ville af med hende...

''Søde hvad kan der gøres for at vores liv sammen bliver bedre for dig?''

Han nød hendes kys, og kyssede hendes hår igen...

''det er ligemeget..'' hviskede hun mod hans hals.
''egentlig, så kan det ikke blive et bedre liv, vel?'' hun lukkede øjnene.

''jeg savner bare den jeg var før...'' hviskede hun stille, alt for lavt til at man normalt ville kunne høre hende