Stop flirting with my students! -Alex (Aigemfarrel) -

P: http://media-cache-ak0.pinimg.com/236x/2e/9b/28/2e9b280320e4038194186417797af0e3.jpg
Vejr: Solskin, ingen skyer på himmelen.
Tidspunkt: ved middagstid.

En enorm port, sort og styrket af jern, gemte på intet mindre end det nogen engle kaldte for 'alle englenes hjem'. Et palæ, smukt og gyldent, fik den varme sommerdag til at virke som et paradis. Det smukke springvand kastede krystalvand op i luften med den smukkeste ynde. Græs, frodigt og grønt som smaragder var lagt som et tæppe udover den smukke have. Rundt omkring løb børn rundt, meget unge engle lærlinge og legede den seneste leg de havde fundet på. Hver uge havde de nærmest en ny leg. Engle i alle aldre var samlet udenfor palæet i det dejlige sommervejr. Der var specielt en ting der kørte rundt på de lidt ældre engle drenges læber. En bestemt pige, en ved navn Alex, som skulle være lige så smuk og sød at se på, som var du i himmelen eller forhekset af en succubus. Der var ikke en af dem som ikke snakkede om denne skønhed.
En dag som denne, gik Josh som alle sine lærlinge og nød vejret, med den luftig skjorte blæsende om sin krop. Ved siden af ham gik den hvide kæmpeulv Ghost. Smuk og se på som altid. Ulven var næsten i stand til at fange alles opmærksomhed. Den hvide pels glitrede som sne i solen, alt imens de gyldne øjne var som smeltet guld..
Josh tog en dyb indånding og strakte sig. Det var en dejlig dag! Der var stille og roligt, lærlinge smilte og der var ingen farer! Da navnet Alex endnu engang forbipasserede en af lærlinges læber, løftede Josh på et øjenbryn og drejede hovedet hen imod dem. Man kunne sige at han små lyttede til deres samtaler. Da der ikke kom mere end formationer end det han allerede vidste, rystede han på hovedet med et svagt smil på læben. Ung kærlighed.
Imens han gik igennem palæets korridor, kunne han ikke lade være med at tænke på denne Alex, alle lærlingene snakkede om. Ingen havde billedet af hende. Hun var smuk sagde de.. og uskyldig, men dog også stærk..
Han løftede på skuldrene og åbnede døren ind til badeværelset.. Et rum med marmor gulve og et stort kar stod nu foran ham.. Imens Ghost luntede rundt på palæet, besluttede Josh sig for at tage sig et karbad. Han smed skjorten og bukserne fra sig, for derefter at stige op i det dampende vand, der fik hele hans krop til at spænde. Inden længe faldt han dog til ro og vendte sig til det varme vand.. Solstrålerne fra det store vindue, ramte svagt hans ansigt da han lænte sig tilbage i karet..

http://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=48011695 PÅKLÆDNING
Den varme sol der havde ståede på, fra morgen studen. Fik ens munde til at skrige efter vand, selv i skyggen, føltes det som en ovn. Fuglenes sang var fantastisk, der var ikke for mange fugle, men heller ikke for lidt. Det var beroligende, og på sådan en dag som denne, kunne det vel ikke blive bedre.
Alex som var kendt omkring palæet, som hun for det meste kaldte, dukse drengens palæ. Drengene var pæne, det var nu ikke det. Men hvis de endelig skulle crime på dette palæ, var det mest af alt, at gå ud og drikke en øl også løbe tilbage, så deres leder eller noget, ikke opdagede at de var væk.
Dagen for hende var begyndt på en lidt anderledes måde. Hun blev vækket med en hånd omkring hendes hals, inden hun kunne nå at reagere på noget som helst, følte hun grebet blive mere og mere fast, da hun endelig forstod alvoren bag dette. Fik hun revede sig fri, ved at sparke og skrige som en lille pige. ”Idioter findes alle steder, kan jeg se.” Hendes stemme var kold, hun rejste sig op i sengen og løb ud.
Da klokken slog 09:12 am var hun tilbage i sin lille hytte. Hun skiftede tøj hurtigst muligt. Da solen gav en frygtelig hede, tog hun selvfølgelig en kjole på, men inden hun kunne nå at tage sko eller noget udstyr på, kunne hun føle en kniv bore sig ind i hendes skulder.
Et skrig, undslap hendes bløde læber. Hendes hånd gled om på sin kommode, hun kastede den nærmest som en fjer ind mod personen. Hvem var det der angreb hende? Kende hun personen, eller var det bare endnu en dusør jæger. Måske en Dæmon?
Hun sprang ud af vinduet og løb væk fra byen, hun fulde en sti, som førte mod et palæ. Hvis det ikke var fordi, hun ikke var udhvilet, kunne hun sagtens komme væk uden problemer. Men denne person, virkede affaren og farlig, en smule stærk. Eller alt for stærk ifølge hende.
Hun nåede til en kæmpe port, hun satte sin venstre hånd på en af stål trammerne. Luft, hun havde brug for luft. Dog kunne hun ikke nå at få det, inden personen(det en dæmon) havde sendt en energi kugle, som fik porten åben og hende til at flyve op i luften. Ikke engang et lavt hvin slap hendes læber, i det hun blev løftet op i luften.
Hun satte sine hænder op foran ansigtet, i håb om at personen ikke ville gå efter hendes ’varemærke’. Hun følte en fod blive placerede i hendes ribben. Hun kunne føle omkring to ribben der knækkede, smagen af blod blev stor. Hendes mørke brune hår dækkede hendes ansigt, da kraften fra sparket fik hende skudt ind i et vindue. Hun mærkede glasset smadre mod hendes ryg.
Da hun endelig åbnede sine øjne igen, kunne hun føle noget bag sig, hvad var det. Hun førte sin arm langsomt om bag sig, en krop. Det var en krop? Hun vende sit hoved om, en mand… i et badekar. Hun var faldet lige ind i denne person/mand/barn som sad midt i sit bad. Det eneste Alex kunne få sig selv til at sige var. ”Oh… Hej der… er du nøgen?” Hun kiggede ned i vandet fra siden af, hendes brune øjne lyste en smule op

I det han troede at han kunne slappe af, piskede glas og et højt kligrende brag pludselig om ørene på ham. Før han overhovedet nåede at reagere hvad der var sket, kunne han mærke en krop tæt på sin egen, der uheldigvis havde formået at daske helt op af ham, så hans krop fik slag ved hovedet og maven. Desværre også ufattelig tæt på en hvis anden ting! Han bed sig hårdt i underlæben for at ignorere smerten. Forskrækket spærret han øjnene op og var overrasket over at se en hvis pige nede i hans kar. Om han var nøgen? Nej da! Han badede da med tøj på! Hendes brune hår kildede ham ned af brystet, da han skubbede hende væk, for derefter hurtigt at rejse sig ud af karet, kun for at finde et håndklæde at smide om sig selv.
"Hvad tror du lige at du har gang i!?" mukkede han irriteret imens han snoede håndklædet om sit liv. "Hvem er du.."
Sætningen blev afbrudt ved at en dæmon kom brasende ind af vinduet.. Josh sukkede dybt. Nåede sagde ham at vagterne holdt fri i dag, siden en DÆMON kunne slippe en igennem porten!
Dæmonen tvivlede ikke med at springe ud efter pigen i karet. Arrigt brølede han som en stor bjørn. Hurtigere end både pigen og dæmonen nåede at blinke, havde Josh fået et greb om dæmonens hals og løftede nu den massive mand fra jorden.. Vredt så han ham i øjnene, imens hans greb blev strammere og strammere.. Dæmonen gispede ivrigt efter vejret..
"Forsvind, øjeblikkeligt!" Inden dæmonen overhovedet nåede at svare, kastede han ham ind i muren.. Ynkeligt trak dæmonen sig tilbage ved at forsvinde ud af vinduet..
Josh tog en ny dyb indånding og kørte en hånd igennem sine brune logger. Derefter så han nu hen på den ny ankommende engel. "Og nu tilbage til dig.. Klarer du dig?" Han gik spørgende hen imod hende. Hun kunne trods alt være såret efter den dæmon der havde været efter hende.

Hun fniste lavt, da han skubbede hende væk. Han svarede ikke på om han var nøgen, men det kunne hun godt regne ud at han var. Hun kørte en hånd gennem sit brune, nu våde hår. Hun rejste sig op fra badekaret langsomt. Følelsen af hendes kjole der klistrede mod hendes hud, var klam. Fugtigheden virkede svampet. Hun kiggede på ham med et forførende smil, mens hun trådte ud af badekaret.
Hun åbnede sin mund for at svare på hans få men hurtige spørgsmål, manden var sur. Hvilket kun var forståeligt, eftersom at hun havde afbrudt hans hyggelige bad. Hendes øjne var blide, men på samme tid trætte. Hun kiggede på hans håndklæde, som var viklet omkring hans hofter.
Inden hun nåede at svare på det ene spørgsmål, kom det andet. Hvem var hun? Så meget nåede hun at forstå, i det Dæmonen brasede ind af vinduet, hun satte sine hænder op. Klar til angrebet, klar til et slag mod hendes spinkle krop.
Dæmonens aura var stor og ret skarp, han var en Drevens Dæmon. Hendes øjne spræng op i det, den fremmede stod mellem hende og Dæmonen, hun sænkede stille sine hænder. Hjalp han hende lige? Hun kiggede mod Dæmonens gispende ansigt. Et smalt smil kom frem på hendes lidt blodige læber. Hun satte sine hænder om bag ryggen og bukkede sig en smule frem, i det manden kastede Dæmonen ind i muren, hvordan kunne denne mand i et håndklæde, bare smide en Drevens Dæmon væk, som om den bare var en bold. Han måtte være stærk, meget stærk.
Den måde Dæmonen langsomt og ynkeligt trak sig væk, fik hende til at grine lavt. Hun satte sin venstre hånd op foran hendes læber, kun for at skjule hendes stille grin. Blod løb ned af hendes Højre skulder, hvor kniven havde siddet. Hun havde nærmest allerede glemt alt smerten derfra, men blodet løb stadigvæk, hurtigt ned af hendes arm.
Hun stoppede med at grine, da hun endnu engang hørte den blide lidt dybe stemme. ”okaii, nummer 1… Det var et uheld at smadre din rude… så jeg betaler den ikke, nummer 2…” Hun viste sine fingre imens hun svarede på hans spørgsmål ”… Mit navn er Alex Hyppernose Von kari, ikke lave grin med mit efternavn.” Hendes stemme var blid, den havde en behagelig klang om den. ”Og nummer 3… jeg er lige blevet kastet gennem dit vindue… så nej, jeg klare mig ikke, jeg er våd, en smule kold og blodig” Hun satte sine hænder ned på hendes kjole og vred den langsomt ”Giv mig dit håndklæde.”

Det lå ikke til at hun var såret. Tvært imod. Hun grinte og havde et smil på sine blodrøde læber. Hendes lille kommentar om ruden, fik ham selv til at grine svagt, en kæk lille latter. Det var nu heller ikke ruden han bekymrede sig om. Dog kunne han se på hende at hun ikke ligefrem havde det alt for godt. Hun var våd og blodig. Følelsen af vådt tøj var noget af det mest irriterende.. Da hun svarede på hans spørgsmål om hvem hun var, nikkede han svagt og begyndte at lede efter håndklæde hun kunne få til at tørre sig med. Kort så han sig over skulderen for at svare på hendes to første spørgsmål.
"1, det var ikke ruden jeg var bekymret om, så det skal du slet ikke tænke på," Han smilte roligt til hende og åbnede et skab med håndklæder. "2, jeg er ikke typen der gør grin med folk," Hurtigt fandt han et håndklæde, blødt og varmt. Han vendte fronten imod hende. "3, indtil du har det bedre så, må du heller blive her," Han kastede håndklædet hen til hende. "I stedet for at få mit håndklæde, får du dit eget!" Et sidste kækt smil blev sendt til hende, før han gik hen til døren og råbte efter sine vagter, der så hurtigt de kunne kom løbende hen til ham. "Sørg for at dæmonen forsvinder helt," beordrede Josh dem. De var hurtige til at nikke og forsvinde igen. Han lukkede døren og vendte sig om imod Alex. Den søde engle aura blandet med mørke, tydede på at hun var en falden engel. "Så, hvordan ender en falden engel som dig her? Og hvad havde du gjort for at tænde dæmonens vrede?"
Han kom i tanke om navnet Alex.. Det var jo det navn lærlinge altid sagde.. Kunne det passe at dette var denne Alex?

Alex kiggede rundt i det lidt rodede badeværelse, glasskår på gulvet. Først nu opdagede hun smerten under hendes fødder, hun klemte sin hænder sammen og kiggede på ham. Følelsen af glasskår der langsomt gravede sig op i hendes fødder var en smule ulidelig, hvordan kunne hun ikke have tænkte sig om inden hun trådte op fra badekaret. ”Så jeg får lov til at blive her, bare sådan der.” Et drilsks smil kom frem på hendes læber, hun gik hen mod ham, den knasende lyd af glasskårene der blev trådt på, var tydelig. Hun stod foran ham i det han var ved at kaste håndklædet, hun satte en hånd på hans brystkasse. ”Du måske ikke bange for at jeg laver ballade?” Hun tog fat i håndklædet og vende ryggen til ham. ”Pff du måske bange for at blotte dig.” Hendes stemme var lav, som om hun ikke ville have han hørte det.
Hun hørte ham råbe, i det hun smed kjolen op på vasken ved toilettet, da vagterne kom, så det meget forkert ud. En pige i undertøj i det samme rum som Josh, som kun var iført et håndklæde om sine hofter, hun bøjede sig halvt over for at tøre sit hår, hendes blik blev placerede på vagterne, mens hun tørrede sit hår. Hendes ansigtsudtryk var blidt, meget neutralt, hendes mund var en smule åben, da hun havde svært ved at trække vejret gennem sin næse, på grund af smerten.
Hendes øjne var blide og en smule foruroligende, der var blod på gulvet, formet som fødder, fra hendes skridt mod Josh. Blodet fra hendes skulder dryppede også ned på gulvet, det lignede lidt at de havde myrdet en person på badeværelset.
Hun rettede sig op og rørrede blodet væk fra hendes arm. Som altid ignorere hun folkene omkring hende, hendes øjne blev en smule tomme, mens hun tørrede sin krop. Hun hørte derefter Josh’s stemme endnu engang. ”Du kan måske mærke på mig at jeg er en Falden engel?” Hun vende sit blik mod ham, et kækt smil kom frem på hendes læber, han var stærk. Hvordan kunne hun ikke føle sig en smule beskyttet af ham ”Jeg har det med at tænde folk” Hun fjernede sit blik fra ham og kiggede på det nu blodige håndklæde, hun vidste at de ord hun nu havde lukket ud, lød forkert. Hun smilte bare varmt, lyden af folk der løb udenfor gangen blev højere og højere. Stemmerne kunne høres, det var Lærlingene der selvfølgelig, havde hørt braget fra det ødelagte vindue og set Dæmonen stikke af, som tænkte de ville checke til Josh. Han kunne jo være kommet til skade, det var jo ikke til at vide.

Vagterne havde godt bemærket den akavet stemning i at et kvinde i undertøj stod i det samme rum som deres leder, kun i ført et håndklæde. Josh havde slet ikke lagt mærke til at hun var ved at skifte tøj. Hvis han vidste det, havde han ikke ladet vagterne se dem sådan, eftersom det nok ikke ville give det bedste indblik. Da han vendte sig om imod hende, bemærkede han at hun kun var i undertøj og for at være høflig vendte han ryggen til hende og lod hende tørre sig. Kommentaren om at han var bange for at blotte sig lod han forbipassere. Det havde vidst heller ikke været meningen at han skulle have hørt den. Dog kunne han ikke undgå at hviske lavt for sig selv. "At man ikke blotter sig for fremmede er vel helt normalt," Eller, det var det i hans hoved, det kunne godt være nogen havde andre meninger. Imens han stod med ryggen til hende fortsatte han deres lille snak. "Den søde og mørke aura over dig afslører at du er en falden engel," han løftede på sine skuldre. "Derudover kan man vel også bare kalde mig en heldig gætter," Det sidste kom ud som en drillende lille kommentar.
Ind af døren kom tre drenge lærlinge pludselig ind. De var overrasket over at se blod, Alex i undertøj og deres leder kun i ført håndklæde i det samme rum. En af dem åbnede sin mund på vidt gab. "Hvad er der lige forgået her?" Hurtigt gik han hen imod Alex, tilbød hende hans store hættetrøje at tage på, hvis hun frøs. En anden lærling gik hen til hende og tilbød øjeblikkeligt at heale sårene på hendes fødder.. Den tredje og sidste, spurgte hende konstant om hun var okay og om hvad der var sket.
Josh så på det hele med løftet øjenbryn. Dette måtte være deres elskede Alex de altid snakkede om. Ingen tvivl om det! Han grinte svagt for sig selv. Hvad en kvinde ikke kunne gøre imod en skrøbelig drengesjæl.. Han kunne knap nok få et ord indført.. Til sidst gav han op og gik hen imod sin skjorte.

Et smalt smil kom frem på Alexs læber, i det han vende ryggen til hende. En smule sødt, at han ikke var som de andre. Hun hørte hans lave stemme, normalt var det skam. Normalt ville man blive anholdt, for at blotte sig i offentligheden. Alex vende sine øjne væk og kunne ikke andet end at smile.
"Sjovt, jeg kan aldrig rigtig mærke folks aura, medmindre jeg har været oppe at slås med dem" Hendes stemme var blid, hun kiggede på håndklædet og kørte den endnu engang gennem hendes hår. hun følte vandet dryppe ned fra hendes hår og glide ned af hendes ryg. "Jeg fik aldrig fat i dit navn, nu hvor jeg tænker over det, og hvem er du?" Hun smilte elegant, i det hans tre lærlinge kom ind, hun havde ret ryg og stod, med håndklædet mod hendes spidser.
Hun satte sit hoved på skrå, i det hun så deres overraskede ansigter. hun havde et smukt glimt i øjet, mens den første åbnede munden. Alex lukkede sine øjne og fniste kærligt "Det er ikke som det ser ud. Jeg kom bare gennem vinduet denne ga..." Da hun åbnede sine øjne, kunne man se, hvor overrasket hun blev.
Tilbød han lige hende, hans hættetrøje? virkelig, skete det her virkelig for hende. hun tog fat i den og trak den indtil sig.
"Er du sikker, den kommer til at at stinke sødt" Et kækt smil kom frem på hendes læber, i det hun sagde det kiggede hun halvt på Josh, Men på samme tid på lærlingen. Hun smed håndklædet på gulvet og kørte sin ene hånd gennem hendes filtrede og en smule våde hår.

Hun vende derefter hovedet, da den anden tilbød at heale hende. Hendes ansigtsudtryk blev mere og mere uskyldig, som om hun aldrig havde set høflighed før. hendes kinder blev mere og mere røde, for hvergang de sagde noget til hende. Hun nikkede stille til ham der ville heale hende, hun kunne ikke andet end at smile over det.
"J-Jeg okaii, jeg kom bare op at toppes med en gammel flirt" Hun smilte drilsk til, den mest urolige af dem. En smule nuttet, men det blev for meget for hende, ubehagen kunne nemt ses i hende øjne.
"T-tak for alt hjælpen... men hvis ikke har noget imod det." Hun tog hætte trøjen på da den ene havde healet hende.
"... Så uhmm.." Hun havde besvær med at finde på en grund til at smide dem ud, det var stadigvæk kun middagstid.
Så hun kunne ikke bare sige at hun var træt og gerne ville sove. Hun kiggede op mod Josh, hendes øjne var urolige og
skreg nærmest om hjælp. hun forsøgte at virke rolig, men inderst inde fik hun lyst til at hoppe ud af vinduet igen.
Hun forsøgte dog at være så høfelig som over hovedet mulig, hun rystede på hovedet og tog fat under hagen på ham der gav hende hættetrøjen. Hun kyssede ham blidt på panden og sagde med en kærlig stemme "Tak, du får den tilbage i aften. bare rolig"
Hendes smile var yderst elegant. hun var lige ved at få den gamle Alex frem, men sådan skulle det ikke være. Hævn tørsten skulle ikke dø, bare fordi nogle drenge valgte at være rare ved hende.

Imens både lærlinge og Alex havde travlt med at 'snakke' med hinanden, gik han op bag et form for gardin, for hurtigt at tørre sin krop og tage sit tøj på igen. Lærlingens ivrige form for at vise Alex kærlighed fik ham til at grine svagt. Der var ingen tvivl om at de var vild med hende! Han håbet ikke at hun forurenede deres hoveder for meget. Det kunne trods alt lade sig gøre. Da han havde knappet den sidste knap i sin skjorte, kom han frem bag gardinet igen og da han løftede hovedet, bemærkede han med det samme det blik Alex sendte ham. Det var et blik der skreg efter hjælp. Brød hun sig ikke om lærlinges opmærksomhed? Det var som om hun ikke turde at tage imod den.. Han rystede svagt på hovedet. Roligt gik han hen imod lærlingene og lagde sin hånd på den enes skulder.
"Giv hende lidt plads, hun trænger bare til lidt fred," sagde han bestemt til dem og gav ikke slip på drengens skulder, før han nikkede forstående og trådte et skridt væk fra Alex. De andre gjorde forsigtigt det samme. For at bryde den akavede stilhed, gjorde han et nik til Alex om at hun skulle følge med ham ud af badeværelset.
Da de var kommet ud derfra, grinte han svagt og så ned på hende med sine mandelfarvede øjne. "Så, du er den berømte Alex? Mine lærlinge snakker konstant om dig." Han puttede hænderne i sine bukselommer. Korridorene på palæet var lange og ens. Det kunne gøre en helt forvirret om hvor man var henne. Lys kom der kun oppefra fra ovenlys vinduerne. Da de kom til en dør, brun og lakeret, åbnede han den for hende og præsenterede hende for det der var hendes værelse indtil hun fik det bedre. "Du kan være her indtil du får det bedre.. Mangler du noget, så bare spørg mig okay?" Han smilede varmt til hende og skulle til at lukke døren, da en af lærlinge pigerne kom hen imod både ham og Alex. Skiftevis så hun på dem med sine smaragd øjne. "Hvem er hun Josh?" Hun så på Josh med et kærligt blik. "Hvad skal hun på mit værelse?".
"Hun skal bare lige være her kort indtil hun får det bedre," fortalte Josh med en rolig stemme. Da pigen skulle til at sige noget, løftede han spørgende og kækt på et øjenbryn, hvilket med det samme fik hende til at lukke munden i og smile til ham i stedet. "Okay," Hun forsvandt ind på det værelse, der nu også tilhørte Alex for en stund.
Josh så en sidste gang på et Alex med et roligt blik, før han vendte ryggen til hende, for at finde sit eget værelse.

Alex bemærkede ikke da Josh sneg som om bag et gardin, de få lærlinge holde hendes selvfølgelig beskæftiget. da han dog kom ud igen og mødte hendes utrykke blik, kunne hun ikke andet end at smile lidt forarvet. Han hjalp hende virkelig, hende som mest regnede med at han ville drille hende.
efter nogle få sekunders stilhed, nikkede den ene af lærlingene. hun smilte varmt i det de rykkede sig væk. hun bukked blid til dem "Mange tak, for jeres besvær. jeg håber ikke jeg var for besværlig at heale." Efter hun havde sagt det, fulgte hun efter Josh. hendes hoved drejede skiftevis til hver side.
Var det ikke besværligt at have så ens gange, farede mange af lærlingene ikke vild? hun havde så mange spørgsmål, men kunne ikke få sig selv til at stille dem.
Hun stirrede engang i mellem på Joshs brede ryg, han var en pæn mand. høj, muskuløs og for at sætte jordbæret på toppen af kagen, havde han også en fantastisk beroligende stemme.
Da de nåde til en brun dør, kiggede hun forvirrede rundt. et lille panik anfald om hvordan hun skulle reagere da han åbnede døren. hun forsøgte at smile elegant, men endte med at lave et ansigtsudtryk, der fik hende til at ligne en druknede rotte. hun drejede hurtigt sit hoved i det hun hørte en feminin stemme. Alexs øjne lyste op, så der er piger på dette palæ. hvergang hun havde været der, havde hun mest kun set drenge og små børn løbe rundt.
Hun så hvordan pigen lukkede munden i det Josh smilte til hende. forelsket?
Da Josh var ved at lukke døren, greb Alex fat i hans arm. hendes øjne var en smule urolige "Kan jeg ikke sove hos dig?" Hendes stemme var blid, hun gad end ikke sove med en tøs. hun ville heller sove med ham.

Før han kunne nå at gå ret langt, tog Alex fat i hans arm og fik ham til at se sig over skulderen. Det overraskede både ham og pigen på værelset over det hun spurgte om. Sove ved ham? Hvad var forskellen ved at sove ved hende også ham? De var vel begge fremmede ikke sandt? Dog var dog noget over det urolige blik der fik ham til at tænke meget over sit svar. Han så på pigen til Alex og tog derefter en dyb indånding. "Lad gå, kom med mig," Han gjorde endnu engang et nik til at hun skulle følge med ham.
Tilbage stod pigen i døren og kunne ikke tro hvad hun lige havde set. Havde den nyankommende tøs lige fået lov til at sove hos lederen? Hun var hurtigt ude af værelset igen, kun for at sige det videre til sine veninder, der var ligeså overrasket som hun var.
Josh åbnede døren ind til sit værelse. Derefter lukkede han i igen med en rolige bevægelse..

Værelset: http://bossluxury.files.wordpress.com/2012/10/tumblr_m2c3lesgym1qdk4eio1_1280.jpg?w=863&h=521&crop=1 (uden alt det tekniske selvfølgelig)

Josh værelse var nok et af de smukkeste værelser i palæet. Med en udsigt udover Doomsville var der ikke rigtig noget at klage over. Med et svagt smil på læben, gjorde Josh en håndbevægelse hen imod sin seng. "Der, du kan bare lægge dig til at sove, jeg vil gå igen, jeg har nogen ting jeg skal ordne. Igen, mangler du noget så sig til," Han smilede roligt til hende og regnede med at hun ville lægge sig på sengen. Medmindre der var andet hun ville, var han på vej ud af døren igen for at gå på kontoret og ordne papirarbejde.

Hendes øjne var blide, hun kunne nemt se på hans ansigtsudtryk at han tænkte over det. Hendes greb om hans arm blev langsomt mere fast, frygten for at han ville lade hende sove hos en person. Det værste var hendes ukendte grund til hvorfor hun ville sove hos Josh.
Da han svarede på det, kunne man nemt se hendes ansigt lyse op af glæde. Hvem ville ikke gerne sove med Josh? Han virkede som en kvindes drøm.
Hun kiggede tilbage på pigen og nikkede blidt til hende, som et farvel. Hun fulgte efter ham til hans værelse, det virkede ikke som om der gik langtid før de var der. Da hun så værelset åbnede hendes mund sig lidt. ”Hvor er her smukt.” Hendes stemme var lav og forbløffet, hun gik mod vinduet. Udsigten var fantastisk. Mørket havde langsomt dalet sig ned over doomsville. ”Hvor er her fantastisks” Lysende fra byen, gav et genskær i hendes øjne. Hun kørte sin hånd gennem sit hår og vende hovedet mod Josh.
”Virkelig… må jeg sove i sengen?” Hun smilte kærligt til Josh og satte sit hoved på skrå. Da han gik mod døren, viftede hun med hånden, som et tegn på farvel. Da døren lukkede bag ham, vende hun sig om.
”Hvor er her fantastisk, jeg er helt målløs” Hun grinte lavt og begyndte at tjekke hans skabe. Hun kiggede på nogle af hans trøjer, hun greb fat i en blå skjorte. Tog hættetrøjen af og lagde den sengen, mens hun tog skjorten på.
Hun kiggede derefter på nogle få bøger han havde liggende, hun smilte blidt og tog fat i nogle af dem. Hun satte sig derefter hen foran vinduet og læste.

http://userimages-akm.imvu.com/userdata/96/74/38/01/userpics/Snap_168080549050ba78a3b9a2b.jpg
(Hun ser sådan ud XD når han kommer igen)

Det glædede ham at hun kunne lide værelset. Egentlig forstod han ikke hvorfor han lod hende sove der. Hun var en fremmede og ikke nok med det, hun var også en falden. Det burde dog ikke altid ændre synet på en. Han havde selv været en falden... Uden egentlig rigtig at have gjort noget for at blive det. Vingerne blev bare rykket af og BUM han var en falden. Han lukkede døren efter sig og rystede blidt på hovedet. Der var noget inde i ham der brød sig om denne Alex og noget der skreg, vær på vagt! Nu måtte tiden vise hvad denne falden engel havde at byde på..

Der gik noget tid, men han var endelig færdig med alt papirarbejdet med forspørgelser fra engle og vigtige adelsmænd. Det var ikke altid nemt at være leder. Der var ufattelig mange ting der skulle gøres! Og mange af dem var ikke altid det nemmeste og sjoveste.
Han gabte og strakte sig udenfor sin dør. Kort kiggede han sig omkring, før han åbnede døren ind til og fik et svagt smil på læben, ved synet af Alex med en af hans skjorter på. Kunne man se mere uskyldig ud? Træt gned han sig øjnene. "Jeg troede du var gået i seng," mumlede han svagt og strakte sige endnu engang. Med en træt bevægelse, satte han sig ned på sengen og tog sine sko af. "Nå, nu når du har fået min seng, finder jeg lige en madras at sove på," Han smilede venligt til hende og gik ind i et andet rum. Få minutter efter kom han slæbende ud med en madras og lod den falde med et bump til jorden. Som en kludedukke faldt han om på madrassen og stønnede af udmattet-hed.

Bogen havde helt opslugt hende, det var svært for hende at stoppe efter den første time. Hendes øjne gled gennem hver linje. Han havde en fantastisk smag i bøger, hun gik poser under øjnene da klokken var blevet mange.
Hun fjernede sit hår fra øjnene, da hun hørte døren åbne sig. Lukkede hun bogen og pressede den indtil sig, hun vende sit hoved og smilte træt til Josh. ”Undskyld, jeg fandt bogen her, de-den tog alt min opmærksomhed.” hun så ham gå forbi hende. Mens han hentede madressen, rejste hun sig op langsomt op. Hun satte bogen på plads, præcis hvor hun fandt den.
”Vil du have hjælp ell…” hun stoppede, i det han smed sig på madressen, hun fniste lavt. Klokken var mange og selvfølgelig var de begge trætte. Hun tog fat i dynen og smed den over ham. ”Du fortalte mig aldrig dit navn” Hun vende sig om mod sengen og hoppede ind på midten af den, hun havde taget tæppet som var på en af stolene og lagde det over sig.
Dette var første gang, hun ikke havde dræbt eller tvunget en person til at lade hende blive hos dem.

Han kunne mærke sine øjenlåg blive tungere og tungere. Først da hun kastede en dyne over ham, åbnede han dem helt op og så op på hende. Han lod hovedet hvile i sin ene håndflade, imens han så op på hende.
"Det okay, du læser bare lige det du har lyst til," Det var underligt for ham at se en anden sove i hans seng, meeen, det gik lige. Desuden, han var så træt at han kunne have faldt i søvn på gulvet, hvis det havde været på den måde. Han puttede sig ind i dynen og lod kort hovedet forsvinde ned i puden. Lyden af hendes varme stemme, fik ham til at løfte hovedet og endnu engang se hen på hende. En trækning i mundvigen blev hurtigt til et nyt varmt og venligt smil. Det afslørede også de små smilehuller. "Mit navn er Josh," Han lagde hovedet ned på puden igen. Dog så han stadig op på hende. "Og du er den Alex alle snakker om her på stedet. I morgen er du nød til at fortælle mig hvad du har gjort imod deres uskyldige hjerner," Han grinte svagt. En sød lille klukkende latter.
Derefter forsvandt han igen under dynen og hovedet lod sig begrave i den dejlige dyne. Han lukkede sine øjne i. Langsomt blev hans vejtrækninger tungere og inden længe sov han. Kun rolige åndedræt slap nu ud imellem hans læber. Da døren stod på klem, kunne det lige lykkedes Ghost at snige sig ind og da han opdagede sin ejer på gulvet, lagde han sig ved siden af ham og var som en stor bamse..

Hans udmattende stemme, smittede stille af på ham. ”Heh, tak for alt… sov godt.” Hun trak dynen over hendes skuldre og vende sig med ryggentil ham. Hun gabte blidt, kun efter få sekunder følte hun trætheden sprænge over hende. Hendes øjne blev tunge, hun blinkede nogle få gange inden hun faldt i søvn.
Hans lave latter, fik hende til at smile. Hvorfor følte hun sig så varm indeni, det var en sær følelse og gav hende kun gåsehud. Hun hørte nogle små forsigtige skridt fra Ghost. Hun vende sig langsomt om, kun for at få et lille glimt af den rene hvide pels. Hun satte sig op i sengen og kiggede ned på Ghost.
Hun rejste sig op langsomt fra sengen af, langsomt og med tunge skridt gik hun hentil døren. Hun kiggede ud på gangen og stod der i lidt tid, som om noget stod foran hende. Hun stirrede bare ud i luften, trætheden fik hende til at stå stille. Hun rystede blidt på hovedet og lukkede døren. Hun vende sig langsomt om, for at gå tilbage til sengen. Hun lagde sig stille ned endnu engang.
Da solen langsomt stod op igen, lyste rummet op. Lyset ramte Alexs øjne, det fik hende til at vende sig om. Da hun vende sig, røg hun over sengekanten og ned på gulvet. Hendes øjne åbnede og et hvin kom fra hendes læber.
Hun slog hovedet ned i Joshs brystkasse, hun ende med at lave et lavt hvin da hun faldt. Hun satte sig langsomt op, med en hånd på hendes pande "Gaaah" Hun klemte sine øjne sammen, det gjorde ikke rigtig ondt, det var mere chokket der fik det til at gøre ondt. Alex åbnede sine øjne stille. "Hvorfor faldt jeg?" Hendes stemme var lav og træt.
Hun havde helt glemt at hun havde sovet et sted andet sted end skoven. da hendes blik endte på Josh, rødmede hun. hvem var han?! hvorfor var han der.
Hun greb fat i hans trøjes krave og løftede ham halt op, hendes øjne var en smule forvirret og vrede. hun knyttede sin hånd og skulle til at slå ham. Var hun kidnappet?! for så ville han komme til at fortryde det!
Hun kiggede ham ind i øjnene, med lidt sammen klemte øjne. "Du...." Hun kom tættere på ham, deres læber mødtes næsten, i det hun kiggede på ham. Hun slap ham hurtigt og kiggede rundt, nu huskede hun! hun kløede sig i baghovedet og grinte svagt. "Undskyld, jeg... Havde helt uhmm... lige meget" Hun rejste sig hurtigt op og trådte væk fra ham.

Det var en stille og rolig nat. Udenfor sang vinden med sit tuden. Josh sov hele natten og lod ikke mærke til at Alex kort forlod sin seng. Kun Ghost løftede spørgende hovedet og så på hende med de gyldne øjne. De øjne lå på hende indtil hun igen lagde sig sengen. Ulven vippede kort med ørene, før den lagde hovedet ned og lukkede øjnene.
Næste morgen blev både Ghost og Josh vækket, på en måde de ikke liiige havde regnet med. En krop imod sin egen, var det der fik Josh til at åbnede øjnene med et sæt og Ghost til at komme på benene, hurtigere end et lyn slog ned. En svag rødmen bredte sig på Josh kinder, da det gik op for ham, at Alex lå ovenpå ham. Før han kunne nå at sige noget, tog hun fat i hans skjortes krave og trak ham tættere på hende, så han kunne mærke hendes ånde kilde ham hen ad læberne. Hun knyttede en af sine næver og fik Ghost til at knurre. For at berolige ulven, løftede Josh sin egen hånd og gav den tegn til, at den ikke skulle angribe. Ghost stoppede med at knurre men var fortsat på spring.
Alex trak Josh tættere på sig. Deres læber rørte næsten hinanden! Han spærrede forvirret øjnene op. Forsøgte hun at kysse ham!?
Et blink med øjet og hun havde igen sluppet ham. Hvad havde alt det dog gået ud på? Da hun havde rejst sig, rejste han sig selv op og rettede den krøllede skjorte til. "Det går nok... Hvad gik det lige ud på? Havde du glemt hvor du var henne?" Han så spørgende hen på hende, imens hans hænder fortsat arbejdede med nogle knapper i skjorten.
Han kørte en hånd igennem sit morgenhår. "Så... Har du det bedre?" Af en eller anden grund, tog han sig i, at sende hende et kækt smil. "Eller, har du brug for mere heale tid?"
Imens han gav hende tid til at svare, gik han hen til sit tøjskab, for at finde en ny trøje at finde på. Med ryggen vendt til hende, tog han skjorten over hovedet og beklædte sig nu i stedet i en sort t-shirt. Da han havde trøje på igen, så han sig spørgende over skulderen, fortsat ventende på et svar. "Og, hvis du er sulten, kan vi sagtens gå ned og finde noget mad til dig," Han smilede venligt til hende.

Alexs øjne lyste i det han rejste sig op, hun kiggede på Ghost og derefter op på Josh. var hun virkelig lige ved at slå en person der havde hjulpet hende, hun rystede på hovedet på en blid måde, hendes hår stod ud til alle side. hun bukkede dybt og lukkede sine øjne "Undskyld... Josh" Hun skulle lige huske hans navn igen, da han først havde fortalt hende det, da hun halvsov. "Jeg havde sovet det ud, alt virkede som en drøm i går. så jeg havde glemt det, som man glemmer en drøm" Hendes stemme var blid.
Hun rettede sig op og kiggede på ham, hun smilte lusket til ham og krydsede sine arme "Og hvis jeg ikke så helt forkert, rødmede du lidt." Hun satte sin hånd uskyldigt op foran sine læber og fniste. Hendes øjne var lukkede, til han kørte sin hånd gennem sit hår. da hun åbnede sine øjne gik hun mod Ghost, hun satte sig på hug over for Ghost og rakte sin hånd ud, så hun end ikke virkede for truende, hun gjorde det så den kunne snuse til hende. hun smilte varmt til Ghost og satte sit hoved på skrå "Undskyld jeg vækkede dig." Hun snakkede til Ghost.
Hun hørte Joshs stemme bag sig og svarede med et smil på læben "Jeg har det fint, dine Lærlingene er gode. til at Heale, det må have taget masser af deres kræfter at heale så dybe sår." Hun rykkede sig stille hen mod Ghost og langsomt klappede den på hovedet, hun var forsigtig, hvis nu Ghost ikke kunne lide hende. kunne han sagtens rykke sig væk.
Hun kløede Ghost bag øret og rejste sig. "Jeg er en smule sulten" Hun strakte sig og vende sig om. hun var kun iført Joshs skjorte, så i det hun strakte sig kunne man se hende hvide trusser og halvdelen af hendes mave, hun gabte blidt og kørte en hånd gennem håret.
"Oh, og mange tak fordi jeg måtte sove i din seng." Hun bukkede sit hoved blidt, hun havde mange Japanske træk, når hun bukkede sig, var det for at vise sin taknemlighed og for at vise respekt.  Hun kørte sit hår bag sit ene øre og kiggede rundt. "Oh by the way, hvor langtid må jeg blive her?" hendes blink lande på Josh i det hun spurgte, hun holde sit hår bag hendes ene øre og smilte kærligt. Normalt var hun ikke så rar, Josh var nok den første der havde set hende på den måde, han havde dog også set hendes anden lidt barske side.

(Da hun jo forsøgte at slå ham, fik han et glimt af hendes lidt mere barske side.)

Alex gik langsomt mod ham, mens hun ventede på et svar. Kunne hun tæve denne person? hvis nu han ville smide hende ud, kunne hun så tage stedet med magt?
Hendes øjne virkede en smule kolde, om morgen blev hun altid dyster. Hendes smil blev stille dystert, mens hun ventede på svaret.

Hun undskyldte og fik ham til at smile. Det gik nok. Det var jo ikke fordi, at der var nået at ske noget. At hun kommenterede på hans rødmen, fik ham bare til at ryste drilsk på hovedet og samt sende hende et kækt og drillende smil. Et smil der helt tydeligt afslørede de store smilehuller i mundvigen. "Du kan aldrig bevise det," Han gik op til hende. Automatisk kørte han en hånd igennem Ghost hvide pels. Ghost derimod havde alt for travlt med at se på Alex. Man kunne sige at han var ved at teste hende. Første gang hun forsøgte at ae ham, trak den store ulv sig en smule og så derefter spørgende op på Josh. Hvis ejeren ikke var tryg ved hende, så var han heller ikke! Det var først da Josh begyndte at snakke til Alex igen, at ulven automatisk gik hen til hende og lod hende ae ham. For at vise han nød det, lod han endda sine gyldne øjne lukke i. Da hun rejste sig, så ulven op på hende og satte hovedet på skrå. Nu var han lige i gang med at nyde det, også stoppede hun bare?
Josh kiggede høfligt væk fra hende, da han bemærkede at man kunne se lidt af hendes trusser. En smule akavet kløede han sig i nakken. "Jamen, så få noget tøj og lad os gå ned og finde noget at spise," Han gjorde et nik imod hendes skjorte. Ligesom hende, strakte han sig og gabte på samme tid. At blive vækket på den måde var ikke noget han var van til. Det gik først op for ham, at hun var på vej hen imod, da han stoppede med at strække sig. Hvor langtid hun måtte blive der? Tøvende bankede han sig på underlæben med en finger. Derefter sendte han hende et stort smil.
"Tjah, jeg gætter på at du må blive så længe du vil, så længe du opføre dig pænt," Han blinkede drilsk til hende.
Med Ghost ved sin side, begyndte han at gå hen imod døren og lige før han åbnede den, så han om på hende og sendte et venligt smil. "Jeg finder lige noget tøj til dig, og bagefter kommer du bare ud, så finder vi noget at spise," Han forsvandt ud af døren.
Få minutter kom han kort ind af den, lagde en kjole på sengen og sendte hende et kort smil, før han endnu engang forlod værelset. Tålmodigt stod han og ventede på hende udenfor døren.

Alex grinte lavt, i det Josh sagde at det ikke kunne bevises. Det var jo sandt, hun kunne ikke bare vise et billede af ham eller noget. ”Pfff, pas på, måske får jeg dig til at rødme igen” Hun sagde det på en drilsk måde, men måske var det jo sandt, måske ville hun gøre noget akavet ved ham.
Hun kiggede ned på Ghost, som så lidt misfornøjet ud. Fordi hun nu var stoppet med at ae ham, hun smilte og satte hendes hænder på den kinder ”Awww nu ikke være sur hehe” Hun sad på hug overfor Ghost og begyndte at klø ham bag øret, det var en fantastisk blød pels, hun smilte varmt og fniste en smule. Hun stoppede med at klø ham bag øret, da Josh var ved at gå. Hun nikkede blidt og smilte varmt ”Okaii, tak og held og lykke med at finde en hehe” Hun kunne kun se hvor sært det måtte være at spørger en af lærlingene om han måtte låne nået af deres tøj, hun rejste sig op da både Ghost og Josh gik.
Hun gik hen mod vinduet og satte stille sin hånd på det, Doomsville var pænere oppe fra, end hun huskede. Hun lavede et smalt smil, mens hun ventede. Da hun hørte døren gå op vende hun sig om, hun smilte kærligt og kiggede på Josh mens han lagde den på sengen. ”Taaak~” Sagde hun med en blid stemme.
Da han gik ud af døren for at vente på hende, løftede hun kjolen op, den var hvid. Dette ville næsten være første gang hun havde gået i noget der var hvid, da hun jo boede i en skov. Ville en hvid kjole hurtigt blive brun.

http://www.iphotoscrap.com/Image/083/1224432891-m.jpg <-- sådan ser hun ud nu XD

Hun tog skjorten af og kjolen på, hun snurrede rundt i den, mest for at mærke hvordan den var at have på. ”Den er behagelig at have på.” Sagde hun med en lav stemme.
Hun åbnede døren og gik ud, hun kiggede rundt og smilte varmt til Josh ”Tak, fordi du fandt noget tøj til mig.” Hun kiggede ned på Ghost og pustede sine kinder op, for at lave et sjovt ansigt til Ghost. Hun fniste bagefter, da hun ikke kunne holde masken.
"Hvilken vej til maden?" Hun vende sit hoved mod Josh i det hun spurgte. hun var sulten, ikke meget, men sulten var der.

Tålmodigt stod han og ventede udenfor døren. De tre drenge lærlinge fra dagen før, kom med store smil på læben hen imod ham og stoppede op da de fik øje på ham.
"Godmorgen, er Alex her stadig?" hans stemme lød håbefuld. Nærmest som et barn der ventede på at julemanden kom. Josh kunne ikke andet end at smile. "ja, hun kommer ned til morgenmaden, i kan snakke med hende dernede, men husk at give hende lidt plads,"
Lærlinge nikkede og forsvandt ned af gangen. Deres latter rungede i hele korridoren. Med et rysten på hovedet, så Josh nu hen imod døren der blev åbnet og ud trådte Alex. Nuttet at se på som altid. Ghost luntede troværdigt hen til hende. Da hun lavede det fjollede ansigt, satte han forvirret hovedet på skrå og så derefter op på Josh, der også blot løftede forvirret på skulderene.
"Det var da så lidt," Han gjorde an til at hun skulle følge efter mad. De kom til en massiv trappe med hvide trappetrin, der var dækket til at rødt tæppe, der var varmt at se på. Da de var kommet ned for den trappe af, drejede Josh til venstre og åbnede et stort rum for hende. I midten af det store rum, stod der et langt bord med en masse forskellige madvare. Lige fra koldt til varmt. Rundt omkring i spisesalen, sad lærlinge, unge som lidt ældre og snakkede sammen. Teenagers pigerne sad for det meste altid over i deres egen lille klicke. En mørkegrøn sofa nær et vindue, der havde den smukkeste udsigt ud til haven. Josh sendte Alex et svagt smil. "tag bare for dig," han åbnede armene hen imod bordet. Hun kunne tage hvad hun ville.
Derefter så han lidt rundt. Som altid blev han mødt af smil og høflige nik fra lærlingene. Den første der gik han hen til ham, var ingen andre end Caleeb, bedste ven og højre hånd. Langsomt begyndte de to at snakke..
Ghost fulgte nysgerrigt med Alex.

Alex kunne høre stemmerne udenfor døren, hun ventede til de var gået, inden hun kom ud. Ikke fordi hun ikke ville møde dem, men af en sær grund følte hun sig en smule pinlig berørt. Hvorfor følte hun at hendes hjerte lige stoppede, hun klemte sine øjne sammen og rystede på hovedet. Hun var sikkert bare en smule træt stadigvæk.
I det Josh nikkede til hende, som i at hun skulle følge efter hende, lavede hun et lille hop og begyndte at gå, hun kiggede endnu engang rundt som et lille barn, der skulle til at møde julemanden. Hun havde et yndigt smil på sine røde læber, hun kiggede engang i mellem op på Josh også ned i gulvet. Hun satte sine hænder om bag på sin ryg, engang i mellem kiggede hun også på Ghost. Den hvide pels der engang i mellem bevægede sig på en så elegant måde, at man næsten fik lyst til at røre ved den.
Da de nåede til det røde tæppe, kiggede Alex på tæppet inden hun trådte på det. Hvorfor havde de et rødt tæppe på gulvet, det virkede en smule sjovt. Men også lidt cool, Alex trådte forsigtigt op på det. Hun stod nu bag Josh, mens han åbnede døren.
Hun kiggede rundt i salen, for første gang så hun hvor mange folk der lige var på denne skole, hun kunne ikke andet end at smile en smule genert, hvilket kun fik hende til at se mere nuttet ud. Da Josh åbnede sine arme mod maden, nikkede hun blidt.
Hun klappede blidt Ghost inden hun gik, i håb om at Ghost ville følge med, da hun ville gå. Kom hun vil et uheld til at slå sin skulder ind i Caleebs skulder, hun vende sig om hurtigt og kørte sit hår om bag hendes venstre øre, med en blid stemme undskylde hun og gik hurtigt væk igen.

Hvem kunne lave så meget mad? Det var fantastisk, men Alex havde altid haft svært ved at spise noget, hun tog kun et æble og en bolle intet andet. Hun kiggede rundt, for et sted hvor hun måske kunne sætte sig.
Hun mødte nogle af pigernes blikke, mange af dem virkede for arvet over det de fik at vide den sidste nat. Om at hun havde Sovet ved Josh, hvad var sket mellem dem. Engle er som mennesker, nogle er rare andre er bitches. Alex kiggede ned på Ghost som var gået med hende, hun smilte varmt til ham og tog en bid af bollen.

Ghost fulgte nysgerrigt med Alex rundt. Alle de piger som gloede efter hende med deres knivstikkende øjne, fik et par skarpe ulve øjne efter sig, der advarede dem om at træde varsomt. Imens Alex stod og spiste af bollen, satte Ghost sig nær hende og så rundt. Ingen skulle komme på tværs af Alex!
Caleeb kiggede kort hen på Alex med et smil. Derefter lænede han sig hen imod Josh. "Er det den Alex alle går og snakker om?". Der var intet hånligt over Caleebs halvmørke hæse stemme.
Josh nikkede. "Jep, det er det," Han så hen på Alex med et blidt glimt i sine øjne. Der var noget over den Alex han brød sig om. Hun var langt fra som han havde regnet med, at hun ville være. Da det gik op for ham, at hun virkede lidt utilpas ved bordet, gik han hen til hende og puffede kort til hende med sin hofte. Et blidt puf. "Så, smager maden godt?" Han så hen imod pige lærlingene og bemærkede godt de hårde blikke de sendte hende. "Tag dig ikke af dem," hviskede han nær hendes øre. "De er ik' altid lige flinke imod andre nye piger, men, de vender sig hurtigt til dig," Han lænte sig væk fra hendes øre igen og sendte hende et venligt smil.

Alex kiggede rundt omkring alle bordene, mens hun spiste sin bolle. Hun kiggede derefter ned på Ghost med et varmt blik. Hvorfor følte hun sig nu så anderledes, hvad var der sket med den lidt mere drabelige side af hende. Den side der ønskede at dræbe alle, se deres indvolde som løb ud af deres kroppe. Hvad er der sket med den person?

Hun bemærkede, pigernes stikkende blikke og kunne ikke andet end at smile til dem, en smule hånligt. Hun  vidste ikke grunden til deres blikke, men af en grund irriterede det hende ikke. Hun skulle til at vende sit hoved, da hun mærkede et skub. Hun tog få skridt til side og kiggede op på Josh, hun smilte kærligt og satte sit hoved på skrå ”Ja, jeres boller er sygt gode” Hendes stemme var en smule drilsk, hun lukkede sine øjne, mens hun fniste lidt. Hendes kinder blev en smule røde, i det hun mærkede hans blide ånde tæt på hendes øre. Hun åbnede sine øjne, hendes ansigtsudtryk var fantastisk imens han snakkede. Nogle af drengene ved bordene rejste sig op, de så hvor tæt Josh var på hende. Og hendes ansigtsudtryk så for uskyldigt ud til at virke normalt.
”Det går nok, jeg synes det er en smule sjovt. Deres måde at skule på en person på, du kan se på deres øjnebryn hvordan de anstrenger sit ansigt på stadigvæk at se pæne ud.” Hun sagde det med en lav stemme.
En af drengene smed en arm om Josh og fik ham til at bukke sig lidt ned, hvor efter han fik gnubbet sin hoved bund. ”Jeg høre du sov med Alex, Josh!” Hans stemme var dyb og drilsk, selvfølgelig var han ikke truende mod Josh, han drillede ham mere og ødelagde hans frisure. "Hvad skal det betyde Josh, jeg troede ikke piger måtte sove på drenge værelser!" Han grinte og gnubbede hans hoved bund en smule hårdere. som om han nærmest var sur på Josh, hans øjne var placerede på Josh det meste af tiden dog.

Alex tog endnu en bid af bollen og trådte et skridt væk, fra Josh og lærlingne. flere og flere af drengene gik op mod Josh, efter de havde hørt at Alex og Josh havde sovet sammen, de begyndte at snakke i munden på hinanden, selv Ghost var blevet omringet af drengene. Alex kunne dog ikke andet end at smile over det lidt komiske billede af Josh der var omringet af drenge.
Da hun var færdig med bollen tog hun en bid af det rubin røde æble, den syrlige saft fik hende til at knibe sine øjne en smule sammen. Hun rødmede lidt og rystede hovedet, så syrlig et æble havde hun ikke fået i langtid. Hun begyndte at gå ind gennem nogle af de forskellige døre, da Josh virkede en smule optaget.
Inderst inde ville hun enlig gerne se hvordan haven så ud, nu hvor hun havde set lidt af den fra vinduet af. Hun tog endnu en bid af æblet og lukkede døren bag sig, de krid hvide vægge virkede en smule kolde i den lange gang. hun havde et uskyldigt blik i sine øjne mens hun gik en smule utrygt rundt, måske var dette en dum ide.
Da hun vende sig om, virkede alle dørene ens igen. hun sukkede blidt og begyndte at gå rund. men hver gang virkede som den samme. Hun satte æblet på gulvet, i håb om måske at kunne kende hvilken gang hun havde gået i. Problemet var bare, at hun hurtigt fandt ud af, at hun gik i ring. for fjerde gang gik hun hentil æblet.
"Fuck it!!" Hun kiggede rundt efter nogle vinduer, hun samlede æblet op og gik mod en af de lidt større vinduer. Da hun åbnede det kom et kæmpe gennem træk. hun holde sin kjole nede og lukkede sine øjne.

Før han kunne nå at sige mere til hende, var han pludselig tvunget til at se ned i jorden, mens en hård knor kørte hen ad hans hovedbund. Rygtet om at Josh havde haft sagt ja til, at Alex kunne sove hos ham, havde vidst spredt sig hurtigere end han troede. Da han kunne mærke at han pludselig var omringet, snurret han sig ud af lærlingenes greb og så nu rundt på den drenge flok, der som piratfisk havde omringet ham. Det lignede endda, at de kunne æde ham med deres nysgerrige og stikkende øjne. At hans hår sad ud til alle sider faldt ham ikke ind. Det var nu heller ikke det han fokuserede på lige nu. Han rømmede sig ned i sine hænder. "Ja, jeg lod hende sove på mit værelse, med andre ord, der skete ikke noget imellem os. Jeg kan nemlig regne ud, at det er det i tænker på," Han sendte dem et drilsk smil. "Bare rolig, jeg har ikke rørt jeres dyrebare Alex,".
Det skøre var, at han kunne se lettelse og skuffelse i deres øjne på samme tid. Alle i spisesalen så nu hen imod dem. De var alle interesseret i samtalen om, hvad der var sket imellem Alex og Josh. At de blev skuffet, var en helt anden ting. Nogle blev dog også lettet. Den spændte stemning i lokalet forsvandt ligeså hurtigt som den var kommet.
Josh åndet en anelse lettet ud. Han kørte en hånd igennem det pjuskede hår og så sig derefter rundt efter Alex. Til hans overraskelse, var hun væk og ikke til at finde i salen.

Imellem tiden, havde en af pige lærlinge fundet Alex. Hun kom slentrende hen imod hende. De smalle hofter viftede fra side til side. Hendes kjole dansede perfekt om hendes lange ben. Med et kækt smil på læben, stillede hun sig op af væggen ved siden af Alex og så nu på hende, med et par øjne der strålede som rav. "Sååå, du er Alex huh? Jeg har skam hørt rygtet. Af alle de drenge lærlingene du kan have, vælger du at gå efter vores leder?" Hun løftede spørgende på sit øjenbryn. "Meen, hvordan var det så?" Der var ingen tvivl om, at hun hentydede til aftenene med Josh. Hun vidste intet om, at der intet var sket imellem dem.