Life is a treasure. -Xander!-

Hans hånd der kørte over hendes skulder, gav hende kuldegysninger. Det var rart, gav hende en smule varme. Som var han omsorgsfuld ved hende i det han gjorde det. "Jeg er altid klar på et fort" hun smilte kærligt til ham, inden hun lagde armen under puden.
Hvor hun ville hen under rejsen. "Hjem til dig, som det første, har længe gerne ville se hvordan du boede." Hun smilte kækt til ham.
Hvor hun lagde sig godt til rette, kakao blev der intet af. "Hvad med dig? Noget sted du ønsker at komme?" Hendes store brune øjne fulgte hans, mens det altid så blidt smil var rettet mod ham.

Hun smilte flovt til ham. "Hun er nu meget rar... Nogle gange, hun hjælper også lidt på stedet, ikke meget, hun forstyr enlig mest bare joaquin og flirter en del med kunderne... Men alle mændene er vilde med hende" det sidste blev sagt med en del glæde, som var hun lykkelig over at mændene kunne lide kath!
Da han spurgte ind til hendes bog, rystede hun blidt på hovedet. "Det min dagbog, det ville være underligt hvis du læste den, alle mine tanker og tegninger er i den" hun tog den, hvor hun lagde den bag sig.
"Undskyld, jeg ved godt jeg ikke længere har noget spændende, men... Ja... Idk!" Hun så ned i gulvet, de kunne ikke engang spille ludo længere!!

Ønskede hun virkelig at besøge ham så meget, at det var det første sted hun ønskede at se i hele verden. I så fald gik hun sikkert hen og blev skuffet. Som sagt, det eneste han havde at prale af ved sit hus, var en ret blød og ren seng. Men, det kunne han ikke ligefrem fortælle hende, det ville lyde som en dum score replik. Hvilket han havde fyret af alt for mange gange nu.
Et sted han ønskede at komme? Han fortsatte med at køre sin varme finger langs hendes overarm. "Det første sted jeg ville ønske at se... hmm.." Roligt fjernede han sin hånd. "Jeg ville gerne se porten... der hvor man siger at menneske kom igennem og joined vores verden og den der fantastiske store skov, den skulle være meget smuk." De blå øjne krystaliserede da han så over på hende. "Ønsker du virkelig ikke at se andre steder i verden end mit hjem? Det er ret så rodet mit hus... så jeg har ikke ligefrem noget at prale af," han klukkede kækt og en smule akavet.

Kath? Rar?
Det tvivlede han på. Hun var snarer en træls, belastende, højt røvet succubus. Vent... lyste Rose øjne lige op over, at Kath var ret så god til at lokke mænd frem? Det fik ham til at sætte hovedet en smule på skrå og ligge bogen fra sig. Nok var de i pengenød men, at hun så lysende på Kaths evner til, at lokke, havde han ikke lige set komme. Mon.. hun kendte til Kaths race og i så fald.. kunne han så fortælle om sig selv?
Først nogle sekunder efter, gik det op for ham, at han sad og stirrede en smule på hende, imens tankerne havde fået frit løb. Han opdagede også først nu, at hun havde taget bogen fra ham og forklaret at han ikke måtte læse i den, hvilket var forståeligt nok. Men han var nysgerrig, hvad tænkte hun mon om ham? Og hvorfor var det så vigtigt for ham? Da hun undskyldte, viftede han med hænderne, men sørgede selvfølgelig for at tæppet han havde brugt til at dække sin nøgne krop ikke ville falde ned. "Du skal ikke undskylde! Vi skal nok finde på noget at lave.. bare rolig..." De blå øjne søgte rundt. "Vi kunne... vi kunne... øhm.."
Da han intet kunne finde, så han ned på hendes arm. "Jeg kunne øhm.. forsøge at hjælpe dig... med.. madlavning?"

Hun smilte kærligt, mens han kørte hans blide fingre op og ned af hendes arme. Det var underligt hvor rart det enlig var, og hvordan hans fingre kunne være så bløde på. Hun lukkede blidt øjnene i, hvor hun beholde det kærlige smil på sine læber. "Jo da.. Men af alle steder, ville jeg helst se hvordan du bor." Hun åbnede sine øjne blidt, mens hun krammede sin pude mere indtil sig. "Jeg har altid gerne ville se verden, men af alle folk... Har jeg ikke set dit hjem endnu." Hun fugtede kort sine læber, mens hun så ned på hans kraveben, og derefter op i hans krystalblå øjne.
"Mit hjem er også rodet engang imellem, så jeg ser intet problem." Hun klukkede lavt, hvor hun holde sin pude tæt indtil sig. "Og lidt rod skræmmer mig ikke væk, vil stadigvæk gerne se hvordan du bor." Hun lukkede øjnene blidt i, hvor hun begravede sine læber væk bag pudens mur.

Hun smilte varmt til ham, dog en smule trist var hendes øjne, mens hun så op på ham. Gid jordskælvet aldrig var sket, så havde hun ikke følt sig så magtesløs... Eller, hun følte sig altid svag og til besvær, men her på det sidste var det kun gået mere ned af bakke. Hun sukkede blidt, mens hun så rundt. "Jeg laver ikke mad for tiden, vi spiser de rester som der er, når stedet lukker." Hun så ned i jorden, yup. Da deres hus faldt til afgrunden, mistede der virkelig alt. Det eneste de ikke mistede var enlig det de havde på, og den bog Rose sjovt nok næsten havde givet sit liv, bare for at få fingrene i.
"Men ellers mange tak." Hun så op på ham, og smilte kærligt til ham, hvor hun rødmede lidt. Hvorfor var det lige at Kath havde valgt at fjerne Xanders tøj, og hvorfor var det overhovedet at Rose havde set Xander kys sig selv, måske havde Kath krammet ham, også var havde hun bare være svimmel, nok til at have set Kath som Xander. "Så uhmm... Kender du Kath?" Hun lagde hovedet lidt på skrå, og forsøgte som altid at holde øjenkontakt, hvis hun så rundt, virkede det bare perverst. Da han trods alt ikke havde noget tøj på mere.

Igen, hun fik ham altid til at smile og lige meget hvor meget han forsøgte, så kunne han ikke tage øjnene fra hende. Hun ønskede rent faktisk at se hans hjem, se hvor han boede og lære mere om ham, i stedet for blot at fokusere på sig selv og hendes behov.
"I så fald, lover jeg at så snart din arm er healet og tingene her er faldet mere på plads, så kommer du med hjem," fortalte han hende og igen skulle han til at læne sig hen imod hende, blot for at give hende et sødt lille kys, men kom i tanke om hendes regel. Så i stedet smilede han varmt til hende. "og bagefter, ser vi resten af verden."

Smilet forsvandt dog en smule ved, at hun fortalte at hun nærmest ikke fik noget at spise. "Jeg kan give jer mad.. seriøst Rose.. det intet problem, lad mig give jer et måltid, bare den her ene gang."
For første gang i sit liv, ønskede han virkelig at hjælpe nogle så brændende, give dem alt hvad de havde behov for, om det så kom til at koste ham meget. Da hun spurgte ind til om han kendte Kath, rystede han på hovedet og trak igen tæppet tættere ind til sig. Hvorfor havde hun overhovedet fjernet det... Han kendte hende ikke.. Nok var hun af egen race, men han havde absolut ingen race om hvem hun var. Ikke at han ønskede at vide det.. "Nej, jeg har først lige mødt hende i dag og indtil videre er jeg ik imponeret af hende," mumlede han og skar en grimasse. Igen, han sad nøgen foran sin forelskelse som ikke engang ønskede at kysse ham, så hvorfor i alverden skulle hun ønske at se ham nøgen!?
Han rødmede svagt.

"Jeg kan sagtens gå rundt med en brækket arm, så det behøver ikke vente." Lød det drillende fra hende, hvor han pludselig rykkede sig en smule tættere på hende, hvilket fik hende til at se ned på hans læber kort. Han valgte dog at stoppe sig selv, hvor hun valgte at smile kærligt til ham. Af en underlig grund, havde hun det altid dårligt når han forsøgte at kysse hende, som følte hun sig skyldig over at hun ikke kyssede ham igen. Ikke at hun ikke havde lyst, vent hvad? Hvad tænkte hun lige på, hun måtte se at få sit hoved ind i kampen igen. "Det ville jeg glæde mig til." Hun smilte kækt til ham.

Hun rystede blidt på hovedet. "Det sødt af dig, men.. Min far og Joaquin arbejder en del, så vi spiser aldrig sammen..." Hun viftede kort med den raske hånd. "Undskyld, men jeg vil helst ikke tage imod det, det virker ikke rigtigt." Hendes stemme var lav, men rar som altid. Hun ønskede som altid ikke at bruge folk, og havde det sædvanlige trælse adfærd med ikke at tage hjælp fra folk.
Hun kørte sit hår væk fra sit ansigt, hvor hun så op på hans smukke blå øjne. "Oh, det var bare siden i kyssede, eller siden hun valgte at klæde dig af." Sagde hun en smule drillende til ham, hvor hun igen så rundt. Måske burde hun spørger om Hendes far eller Joaquin, i det mindste havde undertøj som Xander kunne låne.
Det værste var nok det faktum af at næsten ingen af dem havde særlig meget tøj i huset, det meste var bare to sæt tøj og nattøj, hvor de så vaskede tøj hver eneste aften. Hvor sjovt, at de gik fra at klare alting fint, men endte nu med at spise rester, sove på gulvet og arbejde sig selv ihjel. Hun lagde sin ene arm på hendes bandage.

"Det kan godt være.. men.. lad nu lige vente til at din familie har fundet sig til rette og kommet op at køre igen," kommenterede han og kyssede blidt hendes pande i stedet for læberne. "Bagefter, så smutter vi.. så skal du nok få lov til at se mit rodede hus min elskede Rose," ordene elskede Rose blev selvfølgelig sagt på en drillende måde, så hun ikke skulle gå hen og blive bange for ham.

Hun ville ikke tage imod hans tilbud om, at tage imod mad heller.. var der da slet ikke noget han kunne give hende. Han følte bare for at hjælpe hende, give hende alt, men hun ville ikke have det. Noget sagde ham at han simpelthen blev nød til at give hende det, om hun så ville ende med at tage imod det eller ej. Eller, måske han bare kunne sende tingene til dem i smug, uden hun vidste at det var ham der havde sendt dem en helt frokost buffet.
"Jeg ved ikke hvem hun er og hvorfor hun opføre sig om at vi har haft noget... hvilket vi ikke har," hurtigt rystede han med hænderne, så han glemte, at han var nød til at holde tæppet op. Hele overkroppen blev nu vist frem for Roses øjesyn. Hurtigt trak han det op igen, normalt ønskede han ikke at skjule sin krop, men alting virkede så akavet. Hvorfor valgte Kath lige også at gøre det på denne måde.. Det var akavet! "Så uhm.. jeg øh.." han rødmede svagt.
Han vidste ikke hvad han skulle sige..

Hun smilte varmt til ham, hvor hun klukkede af hans ord. "Fint... Selvom det kommer til at tage langtid, at slå sig ned i et nyt sted. Især nu hvor vi ikke alle har vores eget værelse." Hun så endnu engang rundt, hvor kysset på hendes pande, fik hende til at smile varmt til ham.

Han blev stille efter hun havde takket nej til hans mad, hun ønskede ikke at bruge ham på den måde. Han betød meget for hende, men deres forhold var ikke til det punkt, hvor de gav hinanden ting. Da han viftede med hænderne, og tæppet faldt ned. Var Rose hurtig til at dreje hovedet og se den anden vej, hvor hun kærligt klukkede. "Okaii, det kunne bare sagtens være. At siden, i to jo kyssede." Hun så kort mod ham igen, da han trak tæppet op igen. "Er du nervøs? Den store stærke Xander, med den overvældende selvtillid, er genert." Hun lo kærligt, hvor hun viftede med hånden. "Det lidt sødt." Hun lagde hovedet på skrå, hvor hendes mave lavede en stor knurren.
Roligt placerede hun sin hånd på sin mave, hvor hun lo kærligt. "Undskyld." Lød det blidt fra hende, mens en smal rødmen havde spredt sig over hendes kinder.

Dette var bare ydmygende, specielt nu hvor hun rent faktisk bemærkede, at han var en smule genert omkring hende. Han havde kun et tæppe til at dække sig og normalt ville han intet have imod, at stå nøgen, men det at det var Rose gjorde det en smule mere akavet. Af en grund begyndte han at danne tankerne: Hvad nu hvis hun ikke fandt ham tiltrækkende, hvis nu han var for tyk eller tynd, ikke havde muskler nok eller måske havde for mange.
"Th.. sødt?" mumlede han og trak igen tæppet tættere om sin nøgne krop. "Det er snarer en smule ydmygende.. det var ikke meningen at du skulle se mig sådan her på noget tidspunkt overhovedet.." Han så hen på hende, noget af tæppet havde han trukket en smule op til sit ansigt også. "Normalt er jeg ligeglad med at være nøgen.. men.. du.." Han rystede på hovedet og ville skifte emne, hvilket hendes mave hjalp ham med. Den søde latter hun kom med, forsøgte at skjule, at hun var rigtig sulten og han kunne ikke hjælpe hende. Eller, det kunne han, men hun ønskede ikke den hjælp. Forsigtigt gik han hen imod hende, stillede sig nær hende og så ned på hende. "Lad mig nu give jer noget mad, du skylder mig intet, jeg gør det fordi jeg bekymre mig om dig og holder af dig.. bare denne ene gang.. og bagefter skal du nok få lov til at stå på egen fødder.." Han så hende i øjnene. "Be be Rose, lad mig fodre dig og din skøre familie."

Hun smilte kærligt til ham, hvor hun lagde hovedet en smule til venstre. "Undskyld, det var ikke for at fornærme dig." Hun lukkede øjnene i, hvor hun trak sine ben lidt til sig. "Undskyld, hvis jeg gør det lidt akavet." Hun kløede sig akavet i nakken, inden hun trak sin arm lidt væk. Da han endnu engang valgte at tilbyde hende mad, rystede hun blidt på hovedet.
"undskyld, jeg... Du forstår ikke, det er spild af mad." Hun så kort ned i jorden, hvor hun så op på ham og smilte det sædvanlige smil. "Vi har ikke længere penge til medicinen, hvilket gør at jeg kaster op næsten hver eneste gang jeg spiser.... og jeg kan ikke holde til at gå rundt særlig længe før jeg besvimer, så.." Gud hvor var det grænse overskridende at skulle fortælle ham dette. "Min tilstand er blevet værre, og lægen har sagt at jeg sikkert ikke kommer til at overleve resten af måneden." Hun så den anden vej, hvor hun kløede sig op af den brækket arm. "Så det er spild af penge, da jeg ikke rigtig fortære maden og alligevel..." Hun rettede blikket op mod ham igen, hvor hun tvang et kærligt smil frem på sine fyldige læber.
"Undskyld... Men hvis du er sulten, så skal du være velkommen til at spise, eller tage noget at drikke..." Hvordan kunne hun lige skifte emne fra dette, hun ønskede at skifte emne. Men hun var hoppet hen i den mørke zone, hun kunne ikke skifte emne. FUCK! Hun kunne altid fortælle ham om Ethan, men hvor meget glæde ville dette lige bringe ham.

Der var bare nogen ord man ikke ønskede at høre og dem Rose lukkede ud nu, var nogen af dem han ikke ville høre og ikke ønskede at indse var sande. Hans hjerte gjorde ondt. Hun kunne intet spise, blot fordi den lorte læge havde fortalt hende, at hun sikkert ikke overlevede måneden ud og medicinen.. de havde ikke råd til den. Det skulle være løgn skulle det, han havde ikke i sinde at miste hende, hun fik ikke lov til at forsvinde fra ham, aldrig. Før hun kunne nå at sige mere, trak han hende ind i et kram, gemte sit ansigt ned i hendes skulder og havde ikke lyst til at give slip på hende. Hvis han gjorde, frygtede han bare, at hun ville forsvinde, blive til støv og være en drøm for ham. En alt for sød drøm.
"Lad mig give dig medicin i denne omgang så.." Hans stemme var pludselig gået hen og blevet en smule rystende. "Jeg vil... Rose.. Jeg vil ikke miste dig.." Han fortsatte med at gemme sit ansigt væk. For første gang kunne mærke nogle få tårer var på vej. "Du må ikke... please.." En smule hårdt krammede han hende, trykkede hende kun ind til sin tæppe belagt krop.

Hans pludselige kram, fik hende til at spærre øjnene op og se en smule på ham. Hun lagde sin ene hånd på hans ryg, hvor hun kørte den kærligt op og ned. "Men... Det dyrt, meget dyrt. Og med alt ødelæggelsen, ved jeg ikke om medicinen er blevet dyre, eller om man overhovedet kan få alt den medicin jeg skal have." Hun knib sine øjne en smule sammen, da han krammede hende tættere indtil sig.
Det begyndte at gøre en smule ondt, men hun ønskede ikke at bede ham om at stoppe. "rolig, rolig.." Hun lod sin hånd køre ned af hans ryg og hen på hans bryst, hvor hun trak ham lidt væk fra sig. Hun placerede sin pande mod hans, hvor hun kørte sin hånd op på hans kind. "Okaii, men kun denne ene gang... okaii?" Hun smilte blidt, mens hun nussede hans kind.

To dage gik, hvor Xander selvfølgelig altid skulle hjem og sove, da de ikke længere havde plads til at han kunne sove der længere. Dog, da han kom tilbage, var Rose ikke længere at se med forbinding på armen, forbindingen var væk, og hun havde et stort smil på sine læber. Mens hun gik rundt og arbejdede, tog imod bestillinger og grinte sammen med nogle af kunderne.
Hun var endnu engang fyldt med energi, som var hun ikke syg længere. Hun var iført en kjole som var lang bagved, men ikke foran. Håret var sat op i en knold, mens faren løb lidt rundt med mad til folk. Stedet var næsten fyldt til randen, og der var ikke rigtig tid til at snakke eller hænge ud sammen.

((kjolen [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ))

Dyrt? Han var ligeglad med hvor meget det kom til at koste ham. Hvis det kunne beholde hende i live, så var alle pengene det værd. Følelsen af hendes hånd der beroligende kørte op og ned af hans ryg, fik ham til, at trække vejret en smule roligere og lige i øjeblikket hun trak sig ud af krammet, for at ligge en hånd på hans kind, var han begyndt at give en smule slip på hende. Hun strøg ham ned af kinderne og gav ham lov til at betale for medicinen, denne ene gang. Ja, som om, hvis hun havde brug for mere, men ikke havde råd til det, ville han betale det igen. Dog nikkede han bare og smilede varmt til hende. At hun nussede hans kind føltes fantastisk. Han lænede blidt sin pande imod hendes. "Tak," hviskede han.

To dage var gået, det havde lykkedes ham, at finde hendes medicin og han var parat til at gå hen til dem endnu engang for at give det til hende. Synet han blev mødt af, gjorde ham både glad og en smule forvirret på samme tid. Roses arm var helt fin, hun rendte rundt som om intet var hændt hende og selv gløden i hendes øjne var banebrydende. Hver gang han forsøgte at snakke med hende, kom der noget i vejen, stedet var fyldt og de var alle i godt humør. Hvor kom de alle sammen så pludseligt fra? Han så rundt, satte sig oppe i baren, med medicinen godt gemt i sin lomme. Lige nu måtte spørgsmålene vente, også selvom der rejste sig et nyt nærmest hvert minut. Det glædede ham, at hun havde det godt, men hvordan var det sket så hurtigt? Han bestilte noget at drikke og så fortsat nysgerrig rundt omkring.

Han var kær som altid, hun havde valgt at smide et problem på ham. Men på den anden side, ville hun have følt sig så forfærdelig, hvis hun bare havde ladt sig selv dø, mens han troede at hun var i fin form. Så var det ondt af hende, at hun sagde det, eller var det rart at hun sagde det til ham. Hun smilte varmt til ham, hvor hun lukkede sine øjne i. "Undskyld, jeg skal nok betale dig tilbage... når jeg har penge til det." Lød det lavt fra hende.
For hende var det bare så forkert for hende, at hun valgte at lade ham betale for hendes medicin, ikke at hun følte sig utilpas. Mest det at hun endnu engang havde brug for flere folk til at støtte hende, og ikke kun sin familie længere. Hun hadede lidt den del ved sig selv.

Rose så kort Xander, hvor hun sendte ham et varmt smil, inden hun måtte putte sin opmærksomhed mod kunderne igen. Hun snakkede som altid med kunderne, og forsøgte at få alle til at have det hyggeligt, og i det mindste føle sig tilpas. Kath derimod, stod i baren. Så da han bad om noget at drikke, gav hun ham det og lænede sig lidt frem.
"Hey basse mand.. Hvad laver du nu her igen?" Hun smilte drillende til ham, hvor så mod Rose. "Det sjovt, pigen havde brækket en arm i fem dage. Hvor denne underlige pige pludselig kommer ind, med katte øre og hale. Alt Rose gjorde, var at give hende mad og lod hende sove på hende seng. Rose sjovt nok besvimede." Hun så kort mod en kunde, hvor hun hælde whiskey op i et glas, inden hun rakte det til ham. Hun gik derefter tilbage til Xander. "Pigen fik så stort et chok, at hun af en eller anden grund healede Rose. Så, hendes arm er healet. Og her i morges, fortalte lægen ligefrem, at det lignede at hendes helbred var blevet som for to år siden... De tror hun er ved at rask igen, men.. Hvis det trods alt stadigvæk er der, og katten er skylden i det, bliver det jo bare værre igen." Hun kørte sin hånd igennem sit hår. "Sjovt, hvad en person der kan heale, kan gøre..." Lød det lavt fra hende, hvor hun lænede sig ind over disken.
"Anyways, sagde Rose noget til vore lille kys?" Hun blinkede kækt til ham.

Så snart hun begyndte at snakke om, at hun nok skulle betale ham tilbage, rystede han på hovedet og kyssede hendes pande endnu engang. "Tænk ikke på det, okay? Lige nu er dit helbred det vigtigste, ikke mine penge," fortalte han hende og lød overbevisende. Ikke tale om, at hun skulle gå og bekymre sig om, at hun skyldte hende penge. Det var slet ikke det, det handlede om og som sådan manglede Xander ikke ligefrem penge. Når man var klanleder, tjente man ret så godt. Men, det kunne han stadig ikke fortælle hende, ikke endnu i hvert fald.

Det kom som en overraskelse for ham, at det var den såkaldte Kath der stod bag baren. "Sjovt, jeg skulle lige til at spørge dig om det samme.. Jeg er her for at give Roses hendes medicin.. Hvad laver du her?" spurgte han og tog en tår af sin drink. Ud af sin øjenkrog holdt han øje med Rose, imens Kath fortalte om kattepigen og hvordan hun havde endt med at heale Rose, så hun havde det ligeså godt som hun havde det for 2 år siden. Det fik tankerne til at vandre. Hvad var denne kattepige ellers i stand til? Hvis de nu på en måde kunne få hende til at heale Rose fuldstændigt.. kunne det mon lade sig gøre og hvor meget skulle hun have for det? Penge var ikke problemet for Xander..
Følelsen af, at Kath pludselig lænede sig imod ham, hen over baren og sikkert forsøgte at drille ham med sine succubus evner. "I så fald, skal den tøs findes og have et tilbud hun ikke kan sige nej til," Forklarede han Kath. Da hun spurgte ind til kysset, klukkede han og lænede sig tættere på hende, lagde armene på kors over bardisken. "Hun så bare mig kysse mig selv.. Intet andet, med andre ord.. hun ser mig når evnen er i brug.. det er bevis nok for mig," Han lænede sig væk igen, tog drinken op til sine læber. "Jeg forstår ikke hvad du forsøger at plotte med at kysse mig og fjerne alt mit tøj."

Hun smilte varmt over hans ord. Inden hun trådte væk fra ham, hun kørte sin hånd ned af hans kind, inden hun trak den til sig igen.

"Jeg arbejder sjovt nok, Joaquin har sagt at vi kunne forsøge at have sex et lidt mere offentligt sted, hvis jeg hjalp til i dag." Hun smilte kækt til ham. "Måske du kan black maile Rose, til at have sex med dig, hvis du hjælper til på stedet." Hun blinkede drillende til ham. "Medicin, du kan ligge det op på hendes værelse, så du ikke ender med at tabe det her." Hun så kort mod Joaquin, der også lallede rundt og ordnede tingene her.
"Det skal nok blive svært, jeg aner ikke helt hvordan hun så ud, jeg fik det hele at vide af Joaquin.. Så jeg aner ikke engang hvordan hun helt præcis ser ud" Hun lagde hovedet en smule på skrå, da han lænede sig frem mod hende. "Hvis hun så dig... Hvorfor er det så at du ikke har snuppet hende endnu, hvis hun ser dig... Og du ønsker at være et par med hende, så gør dog noget for at få jeres forhold til at køre lidt mere frem." Lød det drillende fra hende, inden hun så sig over skulderen. "Oh det med tøjet, jeg følte for at drille dig. Det er trods alt ikke hverdag, man møder en af sine egne." Hun blinkede forførende til ham, inden hun strakte sig og måtte servere mere drikkelse til folkene omkring sig.
omkring fire timer gik, før Rose kunne få lov at gå, hun gik selvfølgelig hen til Xander, hvor hun smilte kærligt til ham. "Vil du med op på værelset? Jeg har fri nu, og vi lukker alligevel om lidt." Hun kørte en lille tot hår om bag sit øre, inden hun trådte lidt mod trappen. Ventede selvfølgelig på at han sagde ja til at gå med op.

De vidste ikke hvordan hun så ud... Det var ikke til den store hjælp. Eller, Kath vidste det ikke, men det gjorde Rose helt sikkert. Hun havde en ret så god hukommelse, samt hvem vil ikke huske hvordan den person der healede ens brækkede arm så ud. Igen fik han øje på hans Rose, der gik rundt og strålede en smule med sit gyldne hår og fine kjole, der gav ham en lille lyst til at trække hende ind til sig, kysse hende dybt og... Han blev hevet ud af tankerne, da Kath spurgte ham om hvorfor han endnu ikke havde gjort noget ved deres forhold, nu hvor han vidste at hun så ham i det han brugte sin evne. "Hvis bare det var så nemt.. Jeg tror ærligtalt ikke at hun som sådan har lyst til at være andet end venner," mumlede han lavt for sig selv. Nogen gange blev han nød til at sige det til sig selv, bare for at komme ud af tankerne om, at han kunne gå hen og kysse hende. Hurtigt rystede han tankerne væk, lige i tide nok til, at blive mødt af et forførende blink fra Kath. Hun havde ret, det var ikke hver dag man mødte sin egen race, så det må have været interessant, men det betød ikke at hun bare sådan skulle trække tøjet af ham. "ahhh... du ønskede at se hvordan en incubus så ud nøgen.. det giver mening," sagde han drillende.
Tiden blev endelig til at Rose havde fri, efter fire timers lange ventetid. Han nikkede med et smil på læben, hvorpå han fulgte med hende op af trappen, stadig med medicinen godt klemt og passet på i sine hænder. Så snart de var inde på værelset, rakte han hende medicinen og så på hende, de blå øjne lyste svagt op. Det gjorde underligt altid når han kunne hjælpe hende. "Her, som lovede...medicinen," sagde han og gik nu hen for at sætte sig på gulvet. "Du virker virkelig frisk... Kath fortalte mig om kattepigen.. husker du hvordan hun så ud?"

Hans måde at se bedende på Rose på, som var han i en anden form for hypnose, irriterede af en underlig grund Kath. Måske fordi hun ikke fik hans opmærksomhed, eller det faktum af at et uduligt menneske, havde fået en fra hendes race til at falde for sig. Måske ville hun stikke ham ned, så snart hun fandt ud af hvad han skulle gøre for at få mad, eller i det hele taget når hun fandt ud af at han var en dæmon. På den anden side, hang hun selv meget ud med Joaquin, dog mest for at få sex. Så... Som om Joaquin ville lade Rose slå Xander ihjel, eller nok mere, det faktum af at en uduelig pige som Rose, næppe ville kunne slå Xander ihjel.
"Pff, ingen kvinder ønsker kun at være venner, med den fyr de finder tiltrækkende." Hun lagde albuerne på skanken. "Du burde hive hende ned, og kysse hende, så snart hun forsøger at trække væk, så pres hende ned i sengen, brug din vægt til at holde hende nede." Hun smilte drillende til ham. "Hvis hun bliver ved med at forsøge at skubbe dig væk, så ønsker hun kun at være din ven, men hvis ikke..." Hun blinkede forførende til ham.
"Pff, ja. Lad os sige, at jeg ønskede at se dig nøgen." Hun rettede sig op, hvor hun slog sit hår væk. "Hvis du ønsker at se mig nøgen, siger du bare til." Hun blinkede forførende til ham, hvor hun skænkede noget alkohol op og stilte det på bordet foran ham. Tja, han skulle vente i noget tid, han kunne i det mindste hygge lidt med en drink.

Rose smilte varmt til ham, da han gik med op på hendes værelse. Hun lod sine læber adskille sig fra hinanden, men blev stoppet i at sige noget, da han rakte hende medicinen. Hun så en smule forbavset på ham, tænk at det havde lykkes ham at finde medicinen, også i alt denne form for kaos. Hun tog forsigtigt imod det, hvor hun lod sit hoved glide på en smule til venstre, hvor et bedårende smil formede sig på hendes letter pinke læber. "Tak." Hun så op på ham, hvor hendes øjne fulgte ham, da han satte sig på gulvet, eller retter sagt på madressen.
Da hun satte sig ned, lod hun medicinen gemmes under hendes pude. "Oh, hun umm." Hun så kort ned i jorden, inden hun rettede blikket mod ham igen. "Hun lignede lidt en kat, sorte katteøre, og en hvid hale... Uhm, hun havde sort hår, gyldne øjne, var iført noget lettere beskidt tøj, men var utrolig køn. Hun havde ar på hendes kinder, der fik det til at ligne at hun havde knor hår." Hun smilte kærligt til ham, mens lyden af larmende mennesker, under dem endelig var ved at blive fortyndet ud.

Ikke at han ønskede at tage imod hendes råd, men han lyttede alligevel til hvad hun havde at sige og fandt på den måde ud af, at det sikkert var sådan hun gjorde imod Joaquin, hvis han nu ikke lige ønskede at have sex med hende. Hvis det da nogensinde ville komme til at ske. Han klukkede svagt ved sig selv.
"Du får det til at lyde som om at jeg skal presse hende ud i det," sagde han og hældte noget nyt alkohol op til sig selv. "Jeg ønsker ikke at presse hende ud i det.. hun skal gå frivilligt med til det.. lige meget, hvorfor snakker jeg overhovedet om det her med dig.." det kom ud som en underlig klukken. "Jeg skal nok huske på tilbudet om at se dig nøgen," pegede han nu i stedet ud, med en drillende og forførende stemme, der smeltede de fleste hjerter. Man var jo ikke incubus for ingenting. Det varede jo sikkert noget tid inden Rose fik fri, han kunne ligeså godt nyde lidt alkohol, samt få en snak med denne såkaldte succubus der allerede havde fået kysset ham og trukket tøjet af ham på mindre end en time. Hvor underligt det så end måtte lyde.

Der var ingen tvivl om, at hvis han så denne kattepige var han ikke i tvivl om, at det var hende, eftersom beskrivelsen af hende ikke ligefrem lød som noget han havde set før. Han nikkede til det hun sagde og gav sig nu til, at betragte hendes påklædning, der rent faktisk viste hvordan hendes krop så ud og ganske som han havde haft forestillet sig, var den blød og kurvet. Hendes hud... var garanteret blød og smagefuld. Duften af hende var altid eksotisk, noget han kunne gå hen og blive ret så afhængig af og det var vidst allerede sket. Kunne hun ikke bare give efter for ham, lade ham kysse hende denne enkelt gang... og måske flere gange i løbet af dagene. Fuldkommen opslugt i sine tanker, var det ikke gået op for ham, at han rykket tættere på hende, hans læber kun få centimter væk fra hendes.

Kath himlede kort med øjnene. "Selvfølgelig skal du presse hende ud i det, hvis du ikke gør... Tror jeg næppe du kommer nogle vegne med hende." Hun så mod Joaquin, som lallede rundt som en anden tjener blandt bordene. Hvorfor ditchede han ikke bare dette sted, og i stedet tog ud og rejste med hende. Idk, hun havde endnu ikke fået gjort det ved en strand, mest fordi der var så langt til en strand, så det gjorde alting nederen. Men Joaquin, kunne altid teleportere sig hentil stranden. Hun smilte kort for sig selv, mens hun så på ham.
"Rose er frivillig til mange ting, og jeg siger ikke du skal hive tøjet af hende, bare blive ved med at kysse hende." Hun rettede blikket mod Xander. "Er du måske ikke, ved at give op på hende... Jeg forstår dig godt, hvis du gør, men stadigvæk... Du kunne altid have det lidt sjovt inden da." Hun hælde endnu engang alkohol op i Xanders glas. "Tsk, jeg står til rådighed, til at smide tøjet foran dig. Så snart du beder om det... Dog med lidt betaling også." Hendes bevægelser, samt de forførende øjne, fik nærmest stedet til at forsvinde. Typisk Succubuser/incubuser, der havde denne form for evne, til at virke så tiltrækkende, og opmærksomheds krævende.

Tøjet omfavnede hendes former, samt det at kjolen på ingen måder dækkede hendes skuldre, normalt havde hun et sjal over dem, men ikke denne gang. Denne gang, var det handsker, og en hel del kavalergang. Hun følte sig ikke tilpas i kjolen, ikke på nogle måder, men hun havde fået den af Kath. Som af en eller anden grund, havde en kjole præcis i hendes størrelse. Hvilket var underligt, Kath var så meget højere end hende, samt havde større bryster.
Da Xander rykkede sig tættere på hende, så hun kort på hans læber og derefter op i hans øjne. Hun rykkede sig ikke langt tilbage, og tøvede skam en smule. Vent! Hvorfor tøvede hun, ønskede hun måske at kysse ham? Kunne det ske, at hun virkelig var ved at have svært ved at holde sig tilbage. Hendes kinder blev en smule røde, hvor hun kort rykkede sig selv tættere på ham, som var han en magnet...
Dog inden der overhovedet skete noget, blev døren slået op, og her stod James. "Joaquin kaster op!.." Rose Rejste sig hurtigt op, hvor hun løb mod døren. "Undskyld mig." Sagde hun selvfølgelig til Xander, mens hun løb neden under. Her stod Kath og lo, med en vodka flaske i hånden, som var tom. "Eh, hva.." Kath så mod Rose. "Shh, jeg gav ham bare lidt at drikke, han snakkede om at han ikke rigtig havde drukket før, så i stedet for at give ham den cola han ønskede. Fik han cola, med ekstra sukker og meget vodka.. Sukkeren, for at overdøve vodkaen, men han kunne tydeligvis ikke holde det i sig." Hun lo højt. "Han drak kun en flaske, og en enkelte moritto." Hun viftede lidt med flasken.
Rose himlede kort med øjnene, inden hun hentede et glas vand, og en spand. Hun rakte spanden til Joaquin, og stillede vandet på en af bordene. "Jeg stiller vandet her." Hun satte sig på hug ved hans side, hvor hun blidt klappede ham på ryggen.

Nok var det ikke meningen at nogle skulle have opdaget det, men han bemærkede skam godt den måde Kath så imod Joaquin på. Nok mente hun ikke at det var noget, men Xander kunne fornemme det en smule. Hun kunne få sex alle mulige steder fra og alligevel blev hun ved med at komme tilbage til Joaquin. Drillende satte han hovedet på skrå.
"Jeg skal nok forsøge Kath.. og fortælle dig hvordan det går," endte han bare med at sige til hende, så hun ikke længere skulle give ham råd omkring hende, for tydeligvis var det ikke de helt rigtige råd. Ikke når det var en pige som Rose, hvis det havde været Alex på den anden side, ville det have passet perfekt. Hun elskede at blive domineret, hvilket hun nok aldrig blev af Josh, stakkels hende.
"Nok om mig og Rose... hvorfor bliver du ved med at komme tilbage til Joaquin?" spurgte han og pegede på hende, med den hånd der holdt drinken oppe. "Du kan jo få sex alle mulige andre steder fra.. men alligevel kommer du tilbage til ham."

Der kom ingen hånd op foran hans læber, han kunne rent faktisk mærke, at han var ved at være tæt på hendes læber. Den søde duft var nu nærmere ham.. han var så tæt på. Han kunne næsten mærke dem.. Og BAM! Øjeblikket blev ødelagt ved, at James kom ind og fortalte at Joaquin nu var så fuld, at han lå og brækkede sig nedenunder. Og som den bekymrede søster Rose var, suste hun selvfølgelig ned efter ham, men undskyldte først til Xander. Hurtigt rejste Xander sig også op og gik nedenunder. Det kom ikke bag på ham, at det var Kaths skyld, at Joaquin nu lå med hovedet nede i brækspanden.
"Det må være første gang hans krop indtager så meget," kommenterede Xander, hvorpå han allerede var på vej i køkkenet, for at finde en klud og spand, hvor brækket kunne komme op i.
Joaquin derimod sad med hovedet nede i spanden, brokkede sig og kom mukkende lyde engang imellem. Til tider kiggede han op, men stak bare hovedet ned endnu engang. Xander var gået i gang med at tørre brækket op de forskellige steder.

Kath smilte drillende til ham, mens hun så mod ham. Hans næste ord, eller rettere spørgsmål omkring hende og Joaquin, fik hende dog til at se drillende mod ham og derefter mod Joaquin. "Fordi, Jeg kan hverken spise Joaquins sjæl, og så er han bedre i sengen, end jeg lige havde regnet med." Hun lagde hænderne på skanken. "Jeg har skam sex med mange andre end ham, både for mad og ikke for mad. Men, ved ham, behøver jeg ikke holde mig tilbage. Hos ham, kan jeg næppe æde ham, uanset hvor meget jeg forsøger... Plus, han er stor." Hun hentydede skam til det Joaquin havde i bukserne, hvor hun rettede blikket mod Xander igen.

James løb lidt rundt og undskyldte til kunderne, hvor han fulgte de forskellige menneske ud. Nu hvor Joaquin var så fuld, at han kastede op, følte James dog for at lukke ned. Han havde det med at skulle holde øje med folk når de drak, Rose havde aldrig drukket alkohol før, hvilket gjorde at han næppe var helt vantil at andre end ham brækkede sig. Hvilket kunne gøre ham lidt mere bekymret, end man lige skulle tro. Rose kørte sin hånd op og ned af Joaquins ryg, mens hendes hjerte nærmest forsøgte at springe ud af hendes bryst.
Havde hun lige været tæt på at kysse Xander, betød det at hun virkelig var ved at falde helt for ham. Det skulle nok blive et stort problem, hun burde sikkert fortælle om Ethan. Hun sukkede blidt. "Skal jeg hjælpe dig op på værelset?" Hun smilede nærmest moderligt til Joaquin, hvor hun drejede hovedet mod Xander. "Eh, je-Jeg skal nok gøre rent efter det, du behøver ikke." Det var jo ikke ligefrem noget man fik sin gæst til at gøre rent, samt det at han var på besøg. Han skulle aldeles ikke være her og tørre op, efter Joaquin. James, svang Joaquins ene arm over hans skulder, hvor han fik ham op på benene igen. "Opse dasie, Så det i seng..." Kath himlede endnu engang med øjnene, hvor hun rettede blikket mod Xander. "Jeg burde nok også tage hjem." Hun ville næppe få sex, når Joaquin lå der og kastede op, samt det at James sikkert ville sove inde hos Joaquin, nu hvor han kastede op, så han kunne holde øje med sin søn. Hun gik ud af døren, som hun lukkede efter sig.
Rose sad en smule forvirret tilbage, hvor hun trak sine handsker af sig, inden hun tog en klud og hjalp med at tørre brækket op. Det var klamt, men ikke nok til at hun ville få det dårligt af det. Uanset hvad, var hendes tanker nok også mere på Xander.

Så hun havde en skam form for afhængighed af Joaquin, det var bare snarer hans krop og evne i sengen hun var blevet fanget af og ikke hendes selskab, som Xander var blevet af Rose, samt så meget andet. Han smilede kækt over det hun sagde. Forsøgte hun, at få ham til at føle sig mindre nede i bukserne, i så fald virkede det ikke, blot ved at hun fortalte hvor stor Joaquin var. Eller også, var det bare en detalje hun ønskede at dele med ham. Han tog en tår af sin drink. "Så... hvad gør du den dag han finder en han rent faktisk ønsker at danne et forhold med og ikke bare sex.. Det er nok ikke noget problem, du fortsætter vel bare med det du lavede inden du mødte ham," spurgte han og konstaterede han på samme tid.

Xander fortsatte skam med at hjælpe med rengøringen, selvom Rose sagde at han ikke skulle. "Det okay.. jeg er van til værre ting end opkast, så det her er barneleg," forklarede han hende og så ikke op på hende. I stedet blev han bare ved med at gøre rent. De rent faktisk været tæt på at kysse.. det virkede nærmest uvirkeligt. Uvirkeligt og rart på samme tid.
Joaquin lod sig blive hjulpet op af sin far, der også førte ham op på værelset, hvor han kunne få den søvn der nu skulle til for, at få alt den alkohol ud af ham. Desværre for ham, bemærkede han heller ikke, at Kath smuttede.
Da Kath rettede sit blik på Xander, kunne han mærke det stærke blik fra succubusen og så derfor op, hvor det grå og blå mødtes. "Pas på dig selv derude," sagde han efter hende, lige i det døren blev lukket i og ham og Rose var nu efterladt med brækket. Så snart hun begyndte at hjælpe, drejede han hovedet og så på hende, et svagt og skævt smil voksede på læberne. "Jeg klare det her Rose.. gå heller op og skift så der ikke sker noget med kjolen," sagde han og så ned igen.
Eller før jeg overfalder dig med kys overalt på de bare skuldre, tænkte han videre i sit hoved.

Kath løftede det højre øjenbryn, over Xanders måde at snakke på. Virkelig, hvad skulle hun gøre hvis Joaquin fik en kæreste. "Så er han utro, det ikke helt mit problem... Man slipper ikke så let af med mig igen." Hun blinkede kækt til ham. "Hvad gør du den dag, Rose får en kæreste på?" Hun smilte drillende til ham.

Hvad var Xander lige vantil at gøre rent, det virkede lidt underligt det han sagde. Hvad var værre end bræk, måske tis, eller lort... Men hvorfor skulle han dog have gjort det rent? Hun smilte drillende til ham. "Hvad plejere du lige at tørre op, fra gulvet af?" Lød det drillende fra Rose, hun kunne virkelig ikke helt forstå det han lige lukkede ud, hun fik bare underlige ord ind i hovedet af det.
Kath viftede med hånden, da Xander råbte til hende. Hun ville hjem, eller måske have lidt at spise, så hun havde et varmt sted at sove, samt fik lidt penge på lommen, inden hun skulle ud og lede efter arbejde igen. Rose derimod forsatte med at tørre brækket op, det var underligt at det lige var Joaquin der skulle have kastet op, nu når det normalt var hendes fader. Et blidt suk slap hendes læber, hvor Xander pludselig snakkede til hende, i den ellers rare akavet stilhed!
"Eh, oh.. Yea, men er du sikker på det er ok... Har det lidt dårligt, med at det lige præcis er dig der gør gulvet rent." Hun så på ham, med blide øjne, mens det lyse hår der var sat op med en rose i siden, var gået lidt op. Hun rejste sig roligt op fra gulvet, hvor hun vaskede kluden i sin hånd og sine hænder, inden hun gik ovenpå. Gad vide hvorfor han ønskede at hun skulle skifte tøj? Sikkert fordi han frygtede at hun skulle blive syg igen, hvilket han havde ret i. Hun havde så nemt ved at blive syg, så hun burde virkelig ikke gå rundt forlænge i dette tøj. Hun så sig kort omkring, hvor hun dog måtte gå ind til hendes far, i håb om at han ville lyne hende op, han måtte dog sige nej. Da Joaquin, den fantastiske fyr, havde valgte at tabe spanden ud over James, også derefter brækket sig, hvor James i ren panik havde dannet en skål med sine hænder, i håb om at gribe alt brækket. Hvilket gjorde det hele besværligt, han måtte derfor i bad først.
Hun sukkede blidt, hvor hun i stedet tog tingene ud af sit hår, og placerede tingene på vaskens kant, hvor hun tørrede læbestiften af sine læber. Inden hun kom ned igen. Hvis Xander ikke var færdig med at gøre rent, ville hun endnu engang hjælpe ham, ellers ville hun pakke tingene væk, og smide kludende til vask.

Så hun lod ham rent faktisk ikke gå, selvom han sikkert endte med at få kæreste på. Hun sagde bare, at han sikkert endte med at være utro i stedet. Men, hvad nu hvis han nægtede det og var loyal. Hun kunne umuligt tvinge ham til det.. Kunne hun? I stedet for at kommentere det, rystede han bare på hovedet og fortsatte med, at drikke til det endelig spørgsmålet blev stillet.
"Så kysser jeg hende så meget jeg vil, for den kæreste ender med at være mig," svarede han kækt og bundet sit glas. Det var en ting der var sikkert, han blev hendes kæreste til sidst, det måtte han da blive.

At hun spurgte ind til hvad normalt var van til at gøre rent, generede ham som sådan ikke, for ham var det nu helt normalt, at han skulle til at fortælle hende at han var van til at gøre sine våben rene fra døde væsners indvolde og hjernestykker.
"De levende døde jeg slår ihjel, de griser ret meget min våben til og det er som sagt blod.. hjerne.. indvolde og alt det der," forklarede han helt neutralt, som var det, det mest normale i verden, for ikke at sige åbenlyse. "For ikke at nævne når Alex lille lort til barn vælger at brække sig eller andre klamme ting på mit gulv."
Han sagde ikke noget til, at hun havde det dårligt med, at lade ham gøre gulvet rent. Det var jo blevet valgt af ham selv, så i følge ham skulle hun ikke føle nogen former for skyld omkring det. Det overraskede ham en smule, at hun kom ned stadig iført i kjolen. Var hun ikke bange for at den blev alt for grisset til? Men det kunne være lige meget nu, han var alligevel færdig og var ved at skylle det hele ud i vasken. Hurtigt vasket han sine hænder, hvor han derefter gik hen til hende og så op og ned af hende. "Du fik ikke kjolen af ser jeg.."
Igen, de skuldre... det var så fristende bare, at tage hende ind i sine arme og kysse den varme hud. For ikke at lade det ske, rystede han det af sig og lagde i stedet armene på kors over sit bryst. "Skal... du have hjælp med den eller?" Han spurgte så roligt han nu kunne.

Hun så på ham, og lo højt. Han mente altså, at hvis Rose fik nogle former for kæreste, ville det blive ham. Ikke at det var usandsynligt, indtil videre havde Rose endnu ikke haft nogle hjemme, udover Xander, så han var sikkert hendes eneste ven. Hvilket betød, at Xander enlig kun konkurrerede mod sig selv. Fair play, fair play. "Jamen, så håber jeg at du er bedre til at være i et forhold, end alle os andre fra denne race." Hun kørte en hånd forførende igennem sit hår.

Oh yea, han boede ved en masse af de levende døde. Hvilket kun kunne betyde, at han måtte gøre rent. Af en grund havde hun det ikke dårligt med at disse former for væsner døde, da de på ingen måder havde følelser, samt det at hvis man ikke slog dem ihjel slog de alle andre ihjel. Så var der også det faktum af at de i forvejen var døde, og ikke døde som Vampyr, de var rådne og lugtede klamt. I følge de bøger hun havde læst, i hvert fald. Hun nikkede til hans ord. "Oh, havde helt glemt du boede i det område." Hun smilte varmt til ham, da han pludselig snakkede omkring Alex og hendes baby.
Tja, babyer var ulækre på den måde, men hun elskede stadigvæk børn. Så hun havde ikke så meget at sige til det, da Xander på ingen måder ville være enig med hende, hun havde sådan set fået fat i at han ikke var så glad for børn. Selvom hun selv mente at de var noget så kære, og at man kun kunne få gode oplevelser med dem.
Da hun kom ned igen, var han allerede færdig med rengøringen, hvilket fik hende til at se lidt rundt. Hun rødmede lidt, da han kommenterede kjolen. Det var sandt, hun kunne ikke få den af, hun var nu fanget i en kjole der viste for meget hud! Hvilket mareridt hun var endt ud i! "Yup, lynlåsen sidder for højt oppe, og er for hård til at jeg kan hive den ned." Hun lo uskyldigt af sine ord, det var lidt pinligt. Især når hun stod foran Xander i denne påklædning, come on, han måtte føle sig utilpas. Han var trods alt foran en, der viste alt for meget af sin barm, ben, og arme! Hun rettede endnu engang blikket mod ham, da han tilbød at hjælpe med at få kjolen af hende.
"M-Meget gerne, den er ikke lige frem rar at gå rundt i." Hun begyndte roligt at gå ovenpå igen, mest fordi hun havde tøj ovenpå, så skulle hun ikke gå op af trappen mens hun forsøgte at holde kjolen oppe.