What do we say to the god of death? Gautham

Where one dont always have to be alert at all times, et fnøs gled henover hendes læber som han snakkede. Det var ønske tænkning, men hun vidste også at hun måske kunne gøre bare et sted sikkert. Så ville hun gøre det. For fremtidensskyld. Om Wade og hende var mest sikre ved en flok eller på egen hånd anede hun ikke - hun kendte begge dele, men un havde aldrig haft Wade med sig på egen hånd før nu. Ærligtalt så hun fremtil det.
"That is why we aren't meant to walk alone, so we have one person always to count on.. to help us not give in to the darkness of paranoia," svarede hun og flyttede selv blikket op på himmelen.
"You can say everything about your gods.. but there is only one god.. and his name is death. And one thing we say to him is; not today," sagde hun og flyttede blikket tilbage mod Gautham.

You can say everything about your gods.. but there is only one god.. and his name is death. And one thing we say to him is; not today
Gautham kunne ikke lade være med at komme med et svagt grin inden han atter førte blikket tilbage til hende.. "Right you are... once again i may say, but before i have to go.. meet this God of Death.. i would like to think there was a meaning in this caos.. i like to ask Odin for knowledge.. Thor for strength.. and Tyr for victory in battle" sagde han og knækkede let fingre.. "I know that it might be stories.. told to kids.. but i like to think some of it is real.. that all what awaits us isnt just death and destruction"
Han drejede let hovedet da han hørte noget gren-værk knække et stykke derfra, men drejede atter hovedet tilbage imod hende

But i like to think some of it is real.. that all what awaits us isn't just death and destruction, et suk forlod hendes læber ganske kort. Hvor ville det være rart at kunne smide sin hjerne på, at der var andet end blot kampen - men det var der ikke.
"What if the fight is all we are?" Spurgte hun så og kneb øjnene sammen. "We torture, we kill, we betray.. keep pretending we are more than that, just to make ourselves feel better - but it's a lie," tilføjede hun og sank en klump let. Lyden opfangede hun godt, og det fik hende til at rejse sig op for at være opmærksom. Tatia tog en dyb indånding.
"Are you gonna stay in there and hide forever - or do you come out here and fight?!" Råbte hun til, hvem der end måtte gemme sig i mørket.

What if the fight is all we are
Gautham rystede kort på hovedet... sådan kunne verden da ikke hænge sammen.. det kunne da ikke være det der var meningen med det hele..? eller var det? han prøvede at finde hoved og hale i det hun sagde..
var alt liv i denne verden kun sat til for at teste hinanden af? for at ødelægge andres tilværelse?
Nogle væsner kunne godt minde om at det kunne hænge sådan sammen
Han foldede let sine hænder bag hovedet, og hans blik fulgte hendes bevægelser som hun rejste sig.. altid på mærkerne.. "pherhaps it is nothing..
maybe just an animal of some sort"

Maybe just an animal of some sort, Tatia tystede på hovedet. Det kunne ikke bare være et dyr. Et dyr lugtede ikke sådan. Eller gjorde det? Sanserne .. tankerne alt var et stort rod - men hun skulle ikke begynde at tvivle. Tvivl ville ødelægge det. Ganske rigtig sprang der også et par jægere frem af buskene. Pegede på Gautham og Tatia med deres buer spændte så pilen kunne flyve direkte mod dem.
"Not an animal," hviskede hun i et suk. De røde øjne glødede som en knurren forlod hende. Jægere.. gud for hun hadede dem.

Not an animal
"Well it looks like you are right again" sagde han imens han diskret prøvede at komme i siden på tasken som der pegede væk fra jægerne.. hans blik rykkede sig ikke fra den pilespids der var rettet imod Tatia.. han selv ville kunne klare en pil.. han ville stadig kunne forvandle sig.. og gik alt galt havde han en trumf i ærmet.. Berserk..
"But i also think that we were done here.. maybe its time just to move on?" endelig fik han fat i skaftet på en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] som han havde liggende i siden af tasken, roligt fik han den hevet op forhåbentlig uden nogen opdagede det

"I'm always right, one thing you will learn - never doubt my instincts," pointerede hun og sank en klump som hun så imod jægerne. Pilespidsen var rettet mod hende, og normalt ville hun gøre et eller andet - bare et eller andet for at kæmpe kampen. Dog var der noget der holdt hende tilbage, var det at hun var bedrevidende nu? Måske havde det endelig slået hende at ikke alt skulle være hende der endte med at leve på kanten af klippen? Tatia tog det overraskende roligt, for fjenden kom tættere på - nok til hun kunne begynde at høre hjertet banke. Hun kunne se sveden danse henover hans pande, eller måske var det i virkeligheden hende som fik jægerens blod til at koge? Tatia var langtfra nybegynder, og hun havde opdaget hans våben - hvis hun blot kunne få fingre i sine daggerter ville der intet problem være. Manden sænkede sin pil lidt som han ville tørre noget sved væk fra sin pande - nok til Tatia i en hurtig bevægelse fik fat i denne daggert og sendte den i et perfekt kast i hjertet på ham. "Leave our you will be next," mumlede hun vredt til de sidste to jægere.

never doubt my instincts
Da Gautham så Tatia sende en daggert afsted trak han let på skuldrene.. han lod sig roligt tippe om på siden, og da hans arm var fri fra træ, jord, tasken og ham selv slyngede han den afsted hvorpå den kløvede sig ned i panden på en af de andre Jægere der væltede bagover grundet kraften bag kastet
Tænke sig.. al den træning havde alligevel båret frugt.. selv om det var forholdsvis nyt for ham at slynge økser sådan afsted.. han havde halvt trænet med at kaste lidt med økser når han alligevel var ude i skoven og hugge brænde, det var trods alt lidt bedre end altid at bruge næverne som han ellers altid havde gjort før i tiden, men det var lidt nemmere at kunne komme på afstand af folk bare en gang imellem
"Ohh i will never doubt you again" sagde han imens han afmålte afstanden fra den sidste Jæger til den nyligt afdøde mand der havde en økse siddende i panden.. eller om han skulle trække en ny økse frem

Det var ikke ligefrem nogle mere kloge jægere, de undervurderede tydeligvis dem ret hurtigt - hvilket endte i deres død. Tatia så på manden med øksen siddende i panden, og trak let på en grimasse.
"Impressive," svarede hun med et skævt smil. Tatia fnøs let kækt over hans kommentar om ikke at tvivle på hende igen.
"Good call," kommenterede hun kækt og så mod den sidste jæger. "You are outnumbered - just give up," sagde hun til jægeren og gav ham faktisk en chance for at slippe væk. Ikke at hun ville lade ham lige meget hvad. Tatia trådte mod manden, siden han ikke havde en pil rettet mod dem. Hun fik sparket benene væk under ham, og trak sin anden daggert. Hamrede den ned i ansigtet på jægeren så blodet kastede sig op på hendes ansigt. Et suk forlod let hendes læber, hun nød ikke kampen så meget som hun havde gjort.
"It's getting late.. I think I should go home.. I would hate to worry Wade," forklarede hun og rejste sig op. "May we meet again," sagde hun med et skævt smil på læben.

Gautham rejste sig roligt efter Tatia havde gjort sit indtog på den sidste af jægerne.. "beautifully done" sagde han roligt og pegede på de to af jægerne som hun havde taget sig af han gik hen til den jæger der lå med hans økse siddende i hovedet og trak den med et fast greb ud, og tørrede den af i jægerens tøj.. "thats understandable.." han gik med rolige skridt tilbage til tasken, "i think that i will take a little walk..
make sure there aint more of them out there" han løftede let blikket imod himmelen inden han vendte sig imod hende og slog let ud med armene, "it was truly good to see you again Tatia.. just.. just dont take that long next time" sagde han med et svagt grin.. "if you ever need help.. come find me.." med de ord rakte han en hånd frem imod hende

I think that i will take a little walk.. make sure there ain't more of them out there. Det var en god tanke, at håbe på der ikke var flere - selvom Tatia havde levet længe nok herude til at vide der var. Men det var naturligvis ikke sikkert det lige var i dette område. Tatia og Wade ville ikke slå sig ned i nærheden hvis de vidste jægere var i kæmpe grupper omkring dem.
"Well, I'm not planning on getting into any trouble. I will be nearby, just come and find me," svarede hun med et skvæt smil og tog imod hans hånd. " Same goes for you, don't be a stranger," tilføjede hun med et skævt smil.
"May we meet again," sagde hun så og slap hans hånd for at bevæge sig ind hjem ad.

/Out ccc:

Same goes for you, don't be a stranger
May we meet again
Han slap let hendes hånd, og så som hun atter forsvandt ud i skoven, han rystede let på hovedet.. så hun var stadig i live.. og fri denne gang..
han rystede let på hovedet og trak de tre lig hen til det nærmeste træ som han lagde dem foran med armene krydset over brystet, og fra en lille skindpung tog han seks mønter frem, hvor han placerede en mønt på hver mands øje inden han gik hen og samlede sin vadsæk op og smed den over skulderen, med vadsækken tilbage på ryggen, og med øksen i hånden forlod han den lille lysning og gik ud imellem træerne, ud i skoven

//out
tak for et fedt emne

//I lige måde cc: