Købte et artefakt.... med en slave på...(Katrina/Dust)(XXX)

Katrina viste ikke helt hvorfor hun var så kærlig overfor Isabella, men uanset hvad så virkede det som det skulle.  Hun faldt til ro. Katrina lyttede roligt til Isabellas ord og nikkede forstående.
"Isabella, lov mig at du siger til hvis der er noget du ønsker. Om det er tøj eller noget du gerne vil prøve at gøre, så sig til. Også selv om du er 'slave'. Dust og jeg vil tænke på dig som en tjenestepige, ikke slave." Hun smilede varmt og venligt.
"Og jeg skal nok blive ved ham i nat. Så i begge kan få sovet og hvilet ud. Men lad mig først vise dig det værelse som frem over er dit. Hvis du får lyst til at indrette det med blomster eller andet, samt male det, så gør du det. Ingen grundt til at spørge, du har fået lov." Katrina tog hende blidt under den ene arm og ledte hende ud af mødelokalet og hen til den fjerde dør på venstre hånd, hvor hun åbnede døren og lod Isabella gå ind.
Værelset, som var på omkring tolv kvadratmeter, var sparsomt indrettet med en seng over ved højre side, et lille sengebord, et bord med et vandfad og en komode med fem skuffer. Væggene var en mat råhvid og gulvet var nødebrune træplanker.
"Mit værelse er lige ved siden af her til venstre. Men væggene skulle være indrettet sådan at der skal larmes meget højt før man kan høre det igennem dem. Stadigvæk, skulle du blive utryg eller bange for noget. Så bank på, og sig hvad det er. Du skal ikke holde dig tilbage. Hvad ekstra tøj og andre fornødenheder angår, så ordner vi det imorgen." Hun vendte sig halvt ude på gangen og vinkede lidt til Isabella.
"Vi ses imorgen. Hvis du skulle vågne tidligt, så går du bare ind i handelshuset og spørger efter morgenmad. De har den klar omkring en time efter solopgang. Og du skal ikke bekymre dig om os. Vi finder dig, når vi vågner. Sov godt."

Derpå vinkede hun en sidste gang og gik ind på sit eget værelse. Her stod hun og så lidt på Dust der havde smidt næsten alt tøjet. Hun gav en tilfreds spinden fra sig og begyndte selv at smide støvlerne og bukserne, hvorefter hun gik over til sengen og Dust. Hun sukkede tungt.
"Jeg tror måske jeg har været ved at skræmme livet af den kære pige. Men også at jeg muligvis har fået rettet op på det igen. Hun har fået værelset ved siden af dette og jeg har givet hende tilladelse til at gøre med det som hun ønsker. Jeg sagde desuden at hun bare skulle banke på, hvis hun blev utryg eller bange for noget." Hun begyndte at lade sine hænder kærtegne hans arme og krop, mens hun forsatte med at tale i et varmt og kærligt toneleje.
"Desuden lovede jeg hende at blive hos dig i nat, så vi var sikre på at du fik sovet og hvilet ud. Slemme drage, som ikke passer ordenligt på sig selv." Hendes øjne lyste af kærlighed da hun sagde det sidste og hun kyssede ham lidenskabeligt for at lade ham vide at hun ikke mente noget træls med det.

"Det er virkelig sødt af dig! Jeg er glad for, at have så sød en herre, med en partner der er så sød som dig!" sagde hun med en mere glad tone, nu hvor hun havde det bedre. Hun nikkede forstående, til hvad Katrina fortalte om værelset, hun var glad for at få en ordre, der var så åben på den måde, og da Katrina tog hende under armen, fulgte hun med mens hun tænkte, at det blev dejligt at få sovet lidt ud. Izzy lyttede nøje efter, mens hun fortalte diverse ting om hvor hendes værelse var, at Izzy bare kunne banke på, hvis der skulle være noget, og hvad hun ellers nævnte.
"Mange tak for det hele! Jeg tror jeg klare mig natten over, så gå nu ind til herren og sørg for han får sovet! Og de må også sove godt fr... øhm Katrina!" sagde hun taknemligt, og bukkede let. Hun lukkede først døren, da Katrina gik mod hendes værelse, Izzy tog sit tøj af så hun kun var iført, et sæt sorte underklæder, lignende det par Dust engang havde givet Katrina, og hendes halsbånd, før hun gik hen og puttede sig i sengen, så hun kunne sove.

Da Katrina kom ind til ham, så Dust op og smilede et træt smil, da han var glad for, at hun endelig kom ind for at holde ham ved selskab. Han lagge hovedet lidt skeptisk på skrå, da hun snakkede om næsten at have skræmt livet af hende, og næsten gjort det godt igen, mens han nød at se hende smide mere tøj.
"Jeg elsker dig skat, men nogle gange kan du være sådan et kært fjollehoved! Jeg er dog glad for, hvis hun føler sig tryg nok, til at komme til os, skulle der være noget galt!" sagde han træt men nydende, ved hendes nussende hænder. Han rakte dog op, og fjernede hendes brystbånd, så hun kun var iført hendes underklæder, mens hans trætte øjne så nydende på hendes bryster, da han glædet sig til at putte sig ind til hende, og lægge sin kind mod hendes bryster "Du elsker når jeg er en slem drage, for når jeg er slem, betyder det som regel noget godt for dig!"
Han gengældte kærligt hendes kys, mens han trak hende ned i sengen til sig, så han kunne trække dynen over dem, før han puttede sig tæt ind til hende, så hun ikke kunne undgå at mærke, hvordan han lagge sig, for at nyde mest mulig nærkontakt med hende. Han lagge sin kind mod hendes blottede bryster, så han kunne høre hendes hjerteslag, mens han lagge en hånd mod hendes hofte, så han blidt kunne nusse uden om lændeklædet. En blid lyd kom fra ham, der indikerede at hendes effekt på ham, var begyndt at træde i kræft, før han plantede et par blide kys på hendes bryst ved hans læber.

"I morgen.... i morgen har jeg tænkt mig... at lade dig føle hvor meget jeg elsker dig... måske når vi... vågner...!" sagde han mens han døssede hen "Jeg elsker at at falde i søvn... til dit dejlige hjerteslag!" han nåede også kun lige at afslutte den sætning, før han gik ud som et lys, og sov som en sten, der lå trygt og godt.

Hun smilede kærligt da han fjernede hendes brystbånd og så nydende men træt på hende. Hun fornemmede hurtigt hvor træt han var, så hun nøjedes med at følge med ham ned på sengen da han trak i hende. Selv om hun havde lyst til ham, så måtte det vente til han var udhvilet.
"Selv om jeg elsker at du til tider er en slem drage, så skal du alligevel passe på dig selv. " Hendes stemme var blid og lav, samtidig med at hun lagde sine arme om ham, da han puttede sig ind til hende. Hun begyndte roligt at nusse ham i et næsten søvndyssende tempo. Hun nød den måde han nussede hende og den blide lyd der kom fra ham, samt de kys han gav hendes ene bryst.
Ved hans ord om hvad hun kunne se frem til næste dag, blev hun helt varm i kroppen og nåede lige at undertrykke en gysen så meget at den ikke fik hendes krop til at ryste. Hun kunne høre på ham at han var ved at døse hen og ønskede ikke at være skyld i at han prøvede at holde sig vågen. De sidste ord der kom langsommere end før, samt det efterfølgende fredfyldte åndedræt fortalte hende at han var faldet i søvn og ikke ville vågne. Først der gav hun langsomt slip på det gys som hun havde holdt tilbage. Det flød roligt igennem hende inden det ebbede ud. Hun havde enlig lyst til at flytte en hånd for at fjerne det tryk hans ord og gyset havde efterladt, men tænkte på hvor skønt det ville blive når han fjernede det næste dag. Derfor nøjedes hun med at forsætte sin nussen af ham til hun selv faldt i søvn.

En tanke der dog strejfede hende inden hun faldt i søvn, var hvad Isabella var oplært i når det galde fornøjelighederne i soveværelset. Katrinas nysgerrighed blev vagt og hun tænkte en del på det, inden hun skubbede det til side til en anden gang.

I løbet af natten, sov Dust trygt og godt, Katrinas varme nærvær havde en god effekt på ham, og han bevægede sig kun en lille smule, for at putte sig mere ind til hende. Inde ved siden af, sov Izzy også godt, da hun for en gangs skyld, var begyndt at føle sig tryg, både ved den situation hun var i nu, men også fordi hun sov bedre, velvidende at hendes herre var i trygge hænder, sammen med Katrina.
Den følgende morgen, vågnede Dust op efter sin gode nats søvn før Katrina. Han blev liggende med hovedet mod hendes bryster, så han kunne nyde hende i denne situation lidt, mens han blidt nussede hende op langs ryggen. Efter han var vågnet ordentligt op, flyttede han sig forsigtigt, førte den sovende Katrina ned og ligge på ryggen, så han blidt kunne ligge sig henover hende, og prøve at vække hende, med kærlige kys omkring hendes kinder og hals, mens han blidt nussede en hånd gennem hendes hår. Han var morgen kælden, men han ville ikke presse sig på overfor hende, så han ville indtil videre blot kælde om hende, så hun kunne vågne på en behagelig måde, og føle den kældne kærlighed, som han ville give hende alt det hun ønskede sig af.

Utroligt nok havde hun sovet hele natten igennem, første gang i nogen tid. Men det skyldtes nok at Dust var i hendes favn igen. Hun fornemmede svagt at han flyttede sig og at hun enten selv lagde sig bedre tilrette på ryggen eller at han flyttede hende. Kort efter mærkede hun kærlige kys på sin hals og kinder, samt en blid nussen i håret. Hun strakte sig med en behagelig gysen og rakte sine arme op omkring hans ryg for at trække ham tætter på sig. Hun spredte sine ben så han kunne ligge bedre og åbnede roligt sine gråblå øjne der lyste af kærlighed til ham. Hendes stemme var lidt rystet af endnu en behagelig gysen som flød gennem hendes krop.
"Go' morgen, min elskede. Dejligt at du er så kælen, det tyder på at du er mere udhvilet." Hendes hænder gled ned mod hans hofter og kærtegnede ham blidt rundt om hans underklædning, mens hun smilede kærligt til ham. En del af hende havde lyst til at springe på ham nu, mens en anden del af hende heller ville nøjes med at kæle.

"Selvfølgelig er jeg udhvilet, min elskede engel har passet godt på mig, og din magiske evne til at få mig til at slappe af, virker meget effektiv på mig!" sagde han kærligt, mens han lagge sig til rette, nu hvor hun spredte benene for ham, så han kunne ligge bedre. Han lagge sig kældent til rette over hende, og kyssede hende blidt ned over brysterne, og halsen, mens han puttede sig ind til hende "Men af alle væsner, burde du da vide, at mit kældne humør, også kunne tyde på andre ting! Så som at jeg har lyst til at putte med dig, eller bruge din krop som en frugt buffet, og spise frugter af dig!"
Han smilede drillende til hende, før han plantede et romantisk kys på hendes læber. Imens de lå og hyggede sig, var Izzy på vej mod deres værelse, med en bakke morgenmad til dem. Hun havde stået tidligt op, så hun kunne tage et bad, spise morgenmad, og gøre sig klar til dagen, og nu hvor hun var frisk og klar, ville hun gøre sit bedste, for at gøre herren og Katrina glad for hende, da hun gerne ville bevise sit værd som herrens slave. Da hun nåede frem til døren, ind til Katrinas værelse, bankede hun forsigtigt på, da hun ikke var sikker på om de var vågnet endnu.

"Er de vågen herre? Jeg har bragt morgenmad til dem og Katrina!" sagde hun forsigtigt. Dust så hen mod døren, og smilede lidt ved lyden af morgenmad på sengen, før han trak dynen henover sig, så han og Katrina, var anstændigt dækket til.
"Øhm... hvad siger du skat? Jeg kunne godt spise lidt morgenmad på sengen, mens jeg putter med min dejlige skat?" spurgte han med et skævt smil på læben.

Hun gav sig til at spinde, da han lagde sig bedre tilrette og nød hans ord. Hendes ene hånd som havde nusset ham rundt om hans underklædning havde allerede fundet vej om foran hvor den var begyndt at kæle for ham. Hun smilede kærligt til ham.
"Jeg elsker dit kælende humør, det plejer at betyde en skøn, stille og rolig omgang. Lad mig endelig være den frugtbuffet som du er sulten efter." Hendes krop skælvede af lyst og forventning, klar på lidt af hvert. Hun gengældte lystigt det romantiske kys, de havde jo ikke travlt.

En forsigtigt banken på døren og Isabellas stemme fik hende til at se overrasket hen på døren. Der gik et øjeblik eller to før hun huskede på at de var i handelshuset i Doomsville og ikke i hulen. Hun sukkede kort af ærgelse, men kunne ikke få sig selv til at blive vred. Hun huskede tydeligt hvor forfærdelig hun havde været aften før. Så hun smilede til Dust inden hun hævede stemmen.
"Kom bare ind, Isabella." Hun satte sig op med puden i ryggen og dynen som dækkede hendes bryster, mens hun så ned ved siden af sengen efter sit rubinrøde brystbånd, som hun fik øje på en halv meter fra sengen. Uden at tænke ret meget slog hun dynen til side, lige nok til at hun kunne rejse sig og gå hen for at samle brystbåndet op. Derpå vente hun sig mod Dust og smilede skælmsk mens hun tog det på. Først da kom hun igen i tanke om Isabella og så smilende hen på hende.
"Go' morgen. Har du sovet godt?" Hun gik hen og satte sig i sengen igen, mens hun lagde dynen hen over sit skød og ben.

Hvor meget han end havde lyst til, bare pænt at bede Izzy om at komme tilbage senere, så han kunne få sig et kældent morgen knald, med sin frække lille engel, blev det nok forsent da Katrina sagde, at hun bare kunne komme ind. Han satte sig op på sengen, samtidig med at Izzy åbnede døren, kom indenfor og lukkede den efter sig, for at give dem lidt privat liv, nu hvor de var let påklædte.
"Godmorgen herre! Godmorgen Katrina!" sagde hun pænt, mens hun rødmede lidt over, at se sin herre og Katrina, så let påklædte i sengen sammen. Hun var vant til at se fremmede have sex, når hun spiste af dem, men fordi Dust var hendes herre, og Katrina hans frue, var hun lidt mere genert, derfor rødmede hun også lidt mere, og så ned på fadet hun havde med, da Katrina rejste sig så hun blottede sin næsten nøgne krop, for at hente sit brystbånd.

"Jeg har sovet helt fint! Jeg håber også at de og herren, har sovet godt?" spurgte hun pænt, mens hun gik hen til Dust og satte fadet ved siden af ham "Jeg håber herren vil spise i dag, jeg har ikke set dem spise særlig meget, siden de købte mig!"
"Jeg har sovet herligt i nat! Min kære engel der, har en magisk evne, til at få mig til at slappe af, bare ved at være sammen med mig! Og hvis det ikke er nok, kan hun som regel tryllebinde mig, blot ved at lade mig hvile hovedet mod hendes bryst, mens hun nusser mig!" sagde Dust med et glad smil, og rakte drillende tunge af Katrina, før hans mave knurrede, som om han havde en løve derinde, der brøllede af ham, hvilket gav ham et komisk ansigts udtryk, der nærmest lignede den fysiske manifestation af sult "Aarrrhhhh, så sulten, hvorfor mindede du mig også om det, dit kære fjollehoved!"

"Undskyld herre, men det er ikke min skyld, at du ikke spiste noget, selvom jeg prøvede at få dig til det!" sagde hun med armene over kors, og et bestemt blik på ham, før hun så over på Katrina "Lytter han kun til dig, eller kender du et trick til, hvordan man får herren til at spise, når han opføre sig som om, verden er gået helt i ged?" hun var ærligt spørgende i sin opførsel, da hun gerne ville lære, hvordan hun bedst muligt kunne tjene sin herre, og sørge for at han havde det godt.

Katrina så smilende til mens Isabella talte og nærmest brokkede sig over at Dust ikke havde spist når hun havde bedt ham om det. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt, mens hun så på Isabella.
"Jeg ved det ærligtalt ikke. Han plejer godt at kan tage vare på sig selv, også selv om jeg ikke er der." Hun så drillende på Dust og et eller andet drillesygt kom over hende. Så hun skubbede igen dynen til side og satte sig op på hænder og knæ, så hendes mere eller mindre nøgne krop igen blev til fri skue.
"Men hvem ved hvad der går igennem hovedet på denne drage." Hun kravlede hen over ham og satte sig på hans skød, så hun havde et ben på hver side af ham. Derpå brækkede hun et stykke brød af og placerede det drillende imellem hendes bryster. Så lænede hun sig en smule frem mod ham med et drillende grin på læberne.
"Er du sulten lille drage?" Hendes stemme var forførende og drillende. For en lille stund glemte hun igen at Isabella var tilstede.

"Så må jeg vel hellere finde på måder, i tilfælde af, at herren ikke passer ordentligt på sig selv!" sagde Izzy tænkende, med et lille smil på læben, mens hun så lidt ned, da hun helst ikke ville tvinge sin herre til noget, nu hvor det var ham der bestemte. Dust kom bare med et flabet smil, fordi han inderst inde godt vidste, at han kunne være lidt af en paddehat, men det ville han da aldrig indrømme, hverken overfor sin elskede, eller Izzy.
"Hvis i 2 vidste, hvad der foregik i mit hoved, ville jeg sikkert ende med at få bank, eller som minimum røde kinder, grundet syngende lussinger, så det finder i aldrig ud af!" sagde Dust drillende, med et flabbet smil på læberne, og et drillende glimt i øjnene.
"Jeg kunne aldrig finde på, at skade dem herre!" udbrød Izzy lettere bekymret, mens hun fik lidt røde kinder. Dust grinede let, og sendte et beroligende smil i hendes retning, for at lade hende vide at det var okay.

"Det ved jeg godt, du har trossalt været god, lige siden jeg købte dig!" sagde Dust mildt, hvilket gav Izzy et smil på læben, da hun var glad for, at Dust så hende som et godt væsen. Dust fik hurtigt rettet øjnene mod Katrina, da hun stillede sig op på alle 4, og kravlede hen over sengen, det var vist også meget godt hun satte sig på hans skød, for han var stadig morgen villig, så hans lem var allerede ved at vågne, før hun skjulte hvad der hurtigt blev til et stift lem, som hun sikkert kunne mærke gennem hans underklæde. Dust lagge blidt armene om livet på Katrina, og fulgte nysgerrigt hendes bevægelser med øjnene, selv Izzy fulgte lidt med, indtil hun så hvad Katrina lavede, hvilket fik Izzy til at rødme kraftigt, mens hun pænt så ned i gulvet, og fik Dust til at smile nydende, over dette herlige tilbud.
Dust var ikke sen til at tage imod dette tilbud, trossalt var det jo både mad, og muligheden for at dykke ned i hendes bryster, så uden at tænke over at Izzy var der, kyssede Dust tirrende Katrinas bryster, som om han dansede legende om ilden, før han begyndte at spise af brødet. Han lod hende ikke slippe billigt, så hun fik lov at blive siddende sådan, mens Dust skiftevis kyssede hende tirrende på brysterne, og spiste brødet til det var helt væk. Han slikkede drillende krummerne op, før han kyssede hende op af brysterne, halsen og kinderne, indtil han kunne kysse hendes læber. Dust nussede blidt hendes bare ryg, mens han så ind i hendes øjne, og ventede på hvad hun nu ville gøre. Hun havde dog ikke lov til at flytte sig fra hans skød, for lige nu var hendes skød, det eneste der effektivt gemte hans stive lem.

"Øhm...!" Izzy rømmede sig lidt, og smilede skævt, for at minde dem om at hun stadig var der "Hvis de ikke har noget imod det Katrina, kunne jeg så bruge samme teknik, hvis herren ikke passer ordentligt på sig selv en anden gang?" man kunne godt høre på hende, at hun prøvede at lave lidt sjov, men at hun samtidig var genert over at sige, lige præcis dette her. Dust kunne ikke lade være med at smile til Izzy, før han samlede hendes drilleri op, ved at kigge op på Katrina med et flabbet smil.
"Årh ja, det kunne da være en fantastisk ide til, hvis du ikke lige er i nærheden! På den måde kan du være sikker på, at så længe du eller Isabella er i nærheden af mig, så glemmer jeg ikke at spise!" sagde han mens han prøvede at undertrykke sin drillende tone, og hans træng til at grine. Izzy rødmede dog, da hun var i tvivl om, hvorvidt der kunne være noget sandhed bag dette.

Katrina nød fornemmelsen af det stive lem som kæmpede sin kamp under Dust's underklæder. Og hans tirrende kys fik hende til at stønne let, samtidig med at ilden i hende skød blussede op. Hun havde så meget lyst til at skubbe ham ned i sengen, morgenmad eller ej. Men hun styrrede sig, blev siddende og tog imod hans tirrende kærtegn. Efter han havde kysset sig vejen op til hendes læber og givet hende et der, blev de afbrudt af Isabella og hendes spørgsmål.
Katrina viste ikke helt hvad hun skulle sige og det blev ikke bedre af Dust's drillerier. Hun så hurtigt på ham med øjne lovede problemer. Dog var hendes stemme mere rolig end hendes øjne, af hensyn til Isabella.
"Så du syndes at det vil være en god ide? I så fald skal jeg ikke afholde dig fra at prøve." Hun gjorde sig fri af hans arme og rejste sig fra sin siddende stilling, inden hun gik hen og greb sit bukser, samt en kåbe der hang ved døren. Uden at se på hverken Isabella og Dust åbnede hun døren.
"Jeg vil tage mig et bad. Hyg jer imens." Stemmen var stadig rolig. Herefter lukkede hun døren efter sig og nærmste styrtede igennem gangen og ned til baderummene, mens hun kæmpede med gråden. I arrigskab tog hun halskæden af få skridt fra døren til sit værelse og gemte den i sine bukser, så hun ikke rørte ved den. Hun lagde tøjet på en stol ved siden af det badekar hun kravlede ned i. Først her gav hun efter for gråden og lod den flyde, mens hun slog armene omkring sine knæ og hvilede hovedet mod knæene, som var få centimeter over det varme vand. Hvad var det med hende. Hvorfor fik hun det på denne måde når Dust drillede med sådan noget. Hun havde haft lysten til at slå ham, sådan rigtig slå ham for han spøg. Og Isabella, der lod til at være så sød og venlig som dagen var lang om sommeren. Hvorfor skulle hun være så glad for at være slave? Men selvfølgelig når hun ikke havde kendt til andet, og var oplært i at behage sin herre eller frue i et og alt. Så var det ikke så mærkeligt at hun gerne ville finde nogle metoder der kunne sikre sig at Dust både spiste og fik den søvn han havde brug for. Men hun kunne ikke slå ud af hovedet at han havde lovet hende at hun var den eneste kvinde han havde brug for, og at han nu var så beskyttende overfor Isabella. Det var så uretfærdigt.

En badehjælper åbnede døren og spurgte om hun kunne hjælpe med noget. Og Katrina præsterede at skræmme kvinde ud med et brøl:
"Forsvind." Badhjælperen bakkede hurtigt ud og lukkede døren, samt satte et skilt op med optaget. Hendes hænder rystede kraftigt over det chok Katrina havde givet hende. Altdig i sine mange år på øen havde hun oplevet at Katrina havde reageret så voldsomt som hun lige havde gjort. Og hun ønskede under ingen omstændigheder at finde ud af hvem eller hvad der havde været årsagen til det. Hun gik ned af gangen til hun kom til gangen med værelserne, mens hun prøvede at få styr på sine rystende hænder med nogle dybe vejrtræninger.

Både Izzy og Dust, kunne mærke på Katrina, at hun ikke lige frem var glad for dette forsøg på en spøg, især fordi hun reagerede som hun gjorde. Da Katrina havde forladt værelset, så Izzy ned i gulvet, fordi hun var trist over, potentielt at have såret Katrinas følelser, mens Dust rejste sig op, tog noget af maden, så han kunne få spist noget af det, og gik hen til hende.
"Vær ikke trist over det her, jeg tror mest det er mig der bære skylden, for at hun har lidt svært ved hele situationen! Hvis det er så bare slap lidt af, og ryd op herinde, så prøver jeg at snakke med hende imens!" sagde han mildt, før han tog sin mad med sig, for at finde Katrina. Dust fandt hurtigt badhjælperen, spurgte denne om hvad der var sket, og da han fik det af vide, skyndte Dust sig hen til det rum, Katrina befandt sig i. Han kunne høre hun var ked af det, så han åbnede forsigtigt døren, kom ind og lukkede samt låste døren efter sig.

"Du kan skælde mig ud, råbe så meget du vil af mig, eller hade mig så tosset du vil, men jeg går ikke, før jeg har gjort dig glad igen!" sagde han bekymret, mens han gik hen og satte sig på knæ ved siden af hende, så han kunne se på hende med et kærligt blik "Jeg elsker dig overalt på jorden! Jeg ville gå gennem helvedes ild, og flyve over de højeste bjerge, bare for at se dig smile til mig! Når du er ked af det, føles det som om min krop er i konstant smerte, fordi alt jeg ønsker er, at du er glad!" han rakte forsigtigt en hånd frem, for at tage hendes, mens en tåre trillede ned af hans kind, og hans øjne brændte af den dybbe kærlighed han følte for hende, sammen med den tristhed han følte.
"Det gør ondt på mig, at se dig være trist over hele den her situation, og jeg ville ønske jeg kunne få det hele til at gå væk, og bare tage dig med hen et sted, hvor vi kunne leve lykkeligt, så du aldrig blev trist igen!" sagde han mens flere tåre kom fra hans øjne "Hvis der er noget som helst jeg kan gøre, for at gøre den her situation bedre for dig, vil du så ikke nok fortælle mig det?"

Hun hørte ikke døren, da hun var helt væk i gråden som rystede hendes krop. Selv ved lyden af hans stemme løftede hun ikke hovedet. Da han tog fat i hendes ene hånd var det som om hendes krops rystelser tog en smule til i styrke, selv om gåden lød til at være den samme. Hun kunne ikke få ord over sine læber, dertil var gråden og den gispende vejrtrækning for kraftig. Hun klemte dog hans hånd, som et tegn på at hun ønskede at han skulle blive. Hun ønskede brændende at fortælle ham at hun elskede ham og at han var den eneste for hende. Men samtidig forsatte hendes sind med at minde hende om hans spøgefulde drillerier både det med at købe flere slavekvinder til at hygge sig med, og her for lidt siden hvor han drillede med at lade Isabella opføre sig på samme måde som hun selv havde gjort, som om han ønskede Isabella på samme måde som han ønskede hende.

Hun havde ingen ide om hvor langtid der gik inden gråden stilnede af og hun igen fik en nogenlunde normal vejrtrækning. Men undervejs havde hun flyttet sig i badekaret, til at hun kunne græde ved hans skulder, med sine våde arme rundt om hans overkrop. Og når tankerne blev for meget så bed hun ham hårdt i skulderen eller halsen, så det efterlod mærker.
Da hun havde nogenlunde styr på sig selv, løftede hun sit hoved og så på ham med sine røde og let hævede øjne, der var noget nær udtryksløse. Selv stemmen var noget nær følelsesløs, på tros af at træthed og udkørthed var nem at spore i den.
"Vil du hjælpe mig ud af badet? Jeg tror jeg godt kunne sove lidt mere." Derpå lod hun igen hovedet falde ned på hans skulder, dog med den forskel at det var hendes pande der hvilede på hans skulder og hun lukkede øjnene halvt i af udmattelse. Hele hendes krop var udkørt og rystede.

Dust blev hos hende, og holdt om hende, for at trøste hende mens hun græd. Han var virkelig bekymret over, hvor ked af det hun var blevet, grundet det han havde sagt, men samtidig var han stålsat på, at han ville trøste hende, og prøve at få det her løst, så han ikke sårede hende, for han hadet sig selv, når han gjorde hende ked af det. Selv hendes bid, fik ham ikke til at røre sig en millimeter, han lod hende bare bide, græde og gøre hvad hun havde brug for, for at få det ud.
Da hun spurgte ham, om han kunne få hende ud af badet, og sagde at hun godt kunne sove lidt mere, valgte han at lade sine handlinger tale for sig, ved at føre en arm ind under hendes ben, og den anden rundt om hende, så han kunne løfte hende op af badet. Han hentede et par håndklæder, med hende i armene, satte sig med hende i skødet, da han var ligeglad med at han blev våd, og tørrede blidt hendes krop med det ene håndklæde, før han tog det andet, og pakkede hende lidt ind i det, så hun var dækket til, da han rejste sig op, åbnede døren og gik med hende mod værelset. På vej derhen, kom Izzy forbi med et bekymret blik i øjnene, men Dust afværgede potentielle spørgsmål, ved at bede hende om, at hende katrinas tøj, og be en af badhjælperne rydde resten op, mens han gik ind i seng med Katrina.

Izzy nikkede lydløst, og gjorde som hun var blevet bedt om, mens Dust gik ind på Katrinas værelse, så han kunne lægge hende i sengen. Han gik hen og lukkede døren, før han kom tilbage til hende, smed håndklædet på gulvet, og puttede sig under dynen sammen med Katrina, så hun lå trygt og godt, med hovedet på hans brystkasse, så hun kunne høre hans hjerteslag, mens han nussede hendes hår og ryg, for at berolige hende.
"Jeg forlader dig ikke skat, så bare sov så meget du har brug for, jeg er her stadig når du vågner!" sagde han kærligt, og kyssede hende på toppen af hovedet, for at lade hende føle den kærlighed, han nærrede så dybt for hende. Han begyndte at synge en blid sang for hende, for at berolige hende, mens han fortsatte med at nusse om hende.

Hun sagde intet, hverken da han bar hende tilbage til værelset eller da han puttede sig ind til hende. Hun viste simpelthen ikke hvad hun skulle eller kunne gøre. Hendes sind var et stort rod af frygt og kærlighed. Der var sket så meget på knap tolv timer, hvilket var for meget for hende. Hun hørte godt at han sang blidt for hende, mens han nussede om hende. Et eller andet sted rørte hans sang hende og blødte hende en smule op, men hun viste ikke hvor hun skulle begynde og kunne stadig ikke få sit sind til at falde helt til ro. Hun lå bare der med lukkede øjne og mærkede hvordan hendes krop langsomt, meget langsomt stoppede med at ryste. Hun krympede sig sammen, så hun nærmest lå i fosterstilling stadig med hovedet på hans brystkasse.

På et tidspunkt hørte hun svagt døren blive åbnet og åbnede øjnene nok til at kunne genkende Isabella. Stemmen var meget neutral og alligevel med en smule bekymring omkring Dust.
"Isabella, vil du være sød at hente noget mere mad til Dust. Og vil han ikke selv spise, så tvinger du ham til det. Forstået?" Hendes øjne var en smule bedende, da de fokuserede svagt på Isabella.

Isabella var kommet ind med Katrinas tøj, og da hun hørte hende bede Izzy om, at hente noget mad til Dust, gik hun forsigtigt hen og lagge tøjet på en stol, før hun gik tilbage mod døren, hvor hun stoppede og så trist på Katrina.
"Jeg kan ikke tvinge herren, til at gøre noget, men det ser ud til han lytter til dig, så du har nok bedre held, bare ved at sige han skal spise!" sagde hun stille, da hun var trist fordi hun følte, at det var hendes skyld, at Katrina var blevet så trist "Undskyld jeg sagde det der før! Jeg skulle ikke have sagt noget!" hun gik ud og lukkede døren efter sig, så hun kunne hente et nyt fad med den samme slags morgenmad, som hun havde skaffet tidligere.

"Katrina... du må ikke være sur på Isabella for det her... jeg skulle ikke have lavet sjov med det, når det er noget der kunne såre dig!" sagde han stille, mens han nussede hendes hår kærligt, og knugede hende blidt ind til sig, for at lade hende mærke hans kærlighed "Er der noget jeg kan gøre, for at gøre det her godt igen?" han plantede et blidt kys på hendes hoved, så hun ikke behøvede at flytte sig, da han ønskede at hun hvilede sig, og fik det bedre hvis hun kunne det, ved at ligge her hos ham.
Da Izzy kom tilbage og bankede på døren, kom hun forsigtigt ind med bakken, gik hen til sengen og satte fadet med mad ned, så den stod ved siden af Dust, alt sammen mens hun så trist ned på bakken, indtil hun havde sat den ned. Hun trådte et par skridt væk fra sengen, før hun gik hen til døren.

"Hvis i ikke har brug for mig mere for nu, vil jeg gå ind på mit værelse, og vente til i har brug for mig igen!" sagde hun stille, og afventede deres svar, som hun ville reagere ud fra. Hvis ikke Katrina havde noget, ville Dust nikke til Izzy, og fortælle hende at det var okay.

Hun sagde nåede ikke at sige noget til Isabella før hun var gået ud. Men da han talte til hende om at hun ikke måtte være gal på Isabella, slog hun en knytnæve ind i hans ribben uden at tænke over den kraft hun brugt.
"Dit store drog. Det er ikke hende jeg er gal på. Det er dig. Hvorfor skulle du også love mig at jeg var den eneste for dig, når du så går ud og finder en anden som du ikke kan få dig selv til at give slip på?" Hun mærkede hvordan tårene igen begyndte at løbe. Da hun mærkede at han kyssede hende på hovedet satte hun sig op i fodenden af sengen med dynen om sin nøgne krop og så skulende på ham.
"Du bliver lige hvor du er. Nu vil jeg have for én gang have styr på det her." Hun tog sig kort til halsen, som føltes underligt tom uden halskæden. Hun så sig over skulderen da Isabella kom ind og satte bakken på bordet, mens hun nærmest lignede en der havde fået skyld for at brande hele byer ned. Katrina sukkede lidt ved Isabellas ord og fik et lille smil på læben.
"Jeg vil gerne at du kommer her over og sætter dig ved siden af mig. Det er ikke dig jeg er sur på. Du stillede bare et spørgsmål, fordi du så hvordan han reagerede på mit forsøg." Hun rakte en arm ud mod Isabella, og hvis hun satte sig ned så ville Katrina ligge armen om hende og give hende et venligt knus.
"Jeg er faktisk nysgerrig efter hvad du er oplært i. Hvis du vil fortælle det, så kan det være at vi kan hjælpe dig til at finde noget du kan lave, som du også finder sjovt og underholdene, når du er her alene." Hun så kort over på Dust og hendes blik blev strengt, ligesom hendes stemme.
"Hvis du ikke spiser alt maden der, så efterlader jeg halskæden her og flyver til et andet sted. Og jeg tager Isabella med." Derpå rettede hun igen størstedelen af opmærksomheden på Isabella, mens hun trak vejret dybt et par gange.
"Jeg er virkelig ked af at jeg sårede dig, for det var ikke meningen. Du var så sød at fortælle mig igår aftes at du aldrig ville komme imellem Dust og mig, hvilket jeg stoler på. Jeg har bare været vantil at have ham for mig selv, uden at skulle dele hans opmærksomhed med nogen. Så derfor er det svært for mig at affinde mig med det. Men det skal nok komme. Bare giv mig lidt tid." Den smule opmærksomhed hun havde på Dust var for at forsikre sig at han rent faktisk spiste.

"Jeg gav mig selv fuldt ud til dig, fordi jeg elsker dig, og ikke vil have andre, hvorefter jeg i alt min uvidenhed købte en slave, der ønsker at være en slave, fordi hun har trænet hele sit liv, med det ene formål!" sagde han stille, og så væk mens hun flyttede sig ned i fodenden af sengen, og bad ham om at blive lige der. Hvorfor skulle han også flytte sig? Hans alternativer var at blive der, og kæmpe for den han elskede, eller gå ud af døren og såre hende, den sidst nævnte værende udelukket i hans hoved, da han nægtede at såre hende, eller ødelægge det bedste i hans liv.
Imens Izzy gik hen og satte sig, så hun kunne lytte til hvad Katrina havde at sige, og modtage et kram fra hende, begyndte Dust at spise sin mad. Han spiste langsomt selvom han var sulten, hvilket kom af at han var trist over situationen, og den slags følelser havde trossalt for vane, at sætte lidt af en stopper for folks sult.

"Jeg troede jeg havde nævnt den slags igår, da jeg blev ked af det! Jeg er blevet optrænet i kampsport, sexual undervisning, brug af min naturlige evne, madlavning, og andre egenskaber, der er brugbare inden for der at tjene min herre!" sagde hun stille. Hun så skiftevis op på Katrina og Dust, da Katrina sagde at Dust skulle spise op, ellers ville Katrina tage afsted uden sit halsbånd, men med Izzy så Dust var alene "Hvis du forlader ham, begår du din største fejl, og det vil jeg ikke være en del af! Jeg tilhøre ham, om du kan lide det eller ej, og du burde være sødere ved ham, når nu han har gjort så meget, for at prøve at få det her til at fungere!" hun virkede bestemt da hun sagde dette, da hun i løbet af de sidste dages tid, havde set mere end nok til at vide, hvordan Dust havde det med Katrina.
"Jeg har efterhånden været i hans nærvær, i godt og vel 2 eller 3 dage nu, og lige siden dag 1, har han været fokuseret på, at prøve at finde ud af, hvordan han skulle finde ud af alt det her!" sagde hun bestemt, mens hun så på Katrina med et fast blik i sine øjne "Han havde ikke sovet, fordi han sad oppe natten lang, bekymret for at han ville såre dig, og selvom han prøvede at skjule det, ved jeg han stoppede med at spise, fordi hans bekymringer plagede ham døgnet rundt, så han kunne ikke få sig selv til det! Jeg forstår godt, at der er noget af det her der plager dig, men kan du ikke se på ham, at han praktisk taget syner hen, når han bare tænker på hvad han har gjort, som kan såre dig? Du så ham trossalt da han kom i går aftes, han var ved at falde fra hinanden, sammenlignet med den mand han var, da han købte mig!"

Tåre trillede ned af hendes kinder, men Izzy slap ikke hendes blik på Katrina, da hun ikke forstod hvorfor dette skabte så meget kaos, når Dust prøvede at gøre det godt igen. Imens sad Dust nærmest helt stille, med fadet i sit skød, hænderne hvilende på fadet, og hovedet bukket, så noget af hans hår der var ved at blive langt, dækkede hans øjne. Hans hår var dog ikke langt nok, til at dække de lydløse tårer, der trillede ned af hans kinder, da hun havde ret. Dust havde allerede såret hende en gang, med den dumme joke, om at købe flere slaver, som han kunne nyde, og det havde plaget ham hele turen herhen, at tænke på hvad der kunne ske, hvis hun troede at han ville bruge Izzy, til lige præcis det formål.

Isabellas ord føltes som lussinger. Lussinger hun hurtigt forstod hun havde fortjent og en opvågning fra sin egen selvmedlidenhed. Under hele Isabellas tale så Katrina kun på hende, og forstod hvor meget hendes var sande. Da hun standsede sin tale, så Katrina over på Dust der nu sad med bøjet hoved og tårne trillende stille ned over hans kinder, mens hænderne hvilede på bakken. Hun sank en klump som var ved at kvæle hende ved synet og med stille stemme talte hun til Isabella.
"Isabella, vil du være sød at tag mit halssmykke der ligger i mine bukser til mig. Og derefter må du godt finde noget rent tøj til mig. Det ligger over i kommoden." Da hun havde modtaget halssmykket spændte hun det om halsen og gispede over den smerte og sorg der ramte hende. Men om det var hendes egen eller hans viste hun ikke. Alligevel valgte hun at være ligeglad med sin vrede, skubbede dynen væk så hun kunne kravle hen over sengen til hun var ved siden af ham. Mens hun kravlede, talte hun til Isabella.
"Du bestemmer selv om du bliver bagefter, eller om du heller vil ud og nyde dagen. For du har ret. Min drage har brug for mig." Hun tog roligt bakken og satte den på bordet ved siden af, inden hun rykkede dynen væk fra ham så hun kunne sætte sig tværs over ham og løfte ham ind til sin krop, hvor hun sørgede for at hans hoved lå mod hendes bryster som han elskede og på den måde kunne høre hendes hjerteslag det roligt blev hurtigere i takt med at hun talte til ham.
"Dust, min smukke og elskede drage. Jeg undskylder for mine hårde ord. Jeg har indset at de var alt for hårde og sagt for hurtigt. Jeg lover at finde ud af det hele med at Isab.. Izzy, er en del af os. Hvem ved, måske er det ikke så tosset at vi er to til at tage os af dig." Hun så hen på Izzy med et bedende blik der stille spurgte om hun ville blive, inden hun igen så på Dust og løftede blidt hans hoved med den ene hånd. Hendes øjne var bedene samtidig med at de var fyldt med kærlighed til ham, ligesom de ville høre det i hendes stemme.
"Min elskede. Som en lille del af min undskyldning og afsoning for at såre dig, så beder jeg dig. Tirre mig, pin mig, bid mig, tag mig på en hver måde du kunne drømme om. Gør ved mig hvad du ønsker til du sejren. Og føler du sult efter mad imens, så spis endelig og lad mig lide under din tirren." Hun håbede lidt på at Izzy ville blive, så hun kunne overvære både hvad Katrina elskede at han gjorde, da hun havde en lille tanke om at lade hende prøve sin oplæring på hende, inden hun muligvis ville lade Dust komme ind over..
Men lige nu ønskede hun at Dust skulle tage magten over hende, som hun havde bedt om.

Izzy rejste sig forsigtigt op, så hun kunne hente halskæden, som Katrina bedte om. Hun var inderst inde en lille smule jaloux over halskæden, da den mindede om et meget smukt halsbånd, så hun betragtede det lidt nysgerrigt, mens hun kom tilbage til Katrina med det, før hun gik hen til kommoden, for at finde noget tøj til Katrina, som hun havde efterspurgt. Hun så over på Katrina, da hun sagde at Izzy kunne blive eller gå udenfor, men rødmede lidt, da hun så Katrinas nøgne krop, bevæge sig henover sengen. Hun var lidt genert over at svare grundet situationen, så hun prøvede i stilhed at finde tøj til Katrina, for ikke at forstyrre hende i, at snakke med herren.
Dust lod Katrina fjerne bakken og dynen fra ham, så snart hun satte sig overskrævs på ham, lagge han som en refleks armene om livet på hende, mens han lod hende føre sit hoved ind til hendes barm, så han kunne høre hendes hjerteslag. At have hovedet mod hendes nøgne barm, var som en svaghed for ham, han elskede følelsen af hendes bløde hud mod sit hoved, lyden af hendes hjerteslag, der beroligede ham, og den dejlige varme, som han nød at være tæt på. Bare at sidde her, og mærke hendes krop mod hans, var som at få et medicinsk beroligende middel, der virkede bedre på ham, end noget som helst andet, og hendes ord trøstede ham mere, så han lige så stille faldt til ro igen, mens de sad der.

"Jeg forstår godt, du har disse følelser der påvirker dig, det er dem jeg prøver at undgå, så jeg ikke såre dig! Jeg elsker dig for meget, til at jeg vil såre dig min elskede, derfor vil jeg gøre mit bedste, for at vi kan klare os!" sagde han stille. Både Izzy og Dust lagge godt mærke til, at hun kaldte Isabella for Izzy, hvilket fik Izzy til at smile lidt forsigtigt, fordi hun forstod det, som værende et forsøg på, at acceptere situationen de var i. Izzy så forsigtigt på Katrina, da hun opfangede det bedende blik om at blive, mens hun rødmede en smule over dette uudtalte ønske, mens Dust fulgte Katrinas bevægelser, så han kunne se på hende, med et blik der udtrykte hans beroligede sindstilstand, og hans kærlighed for hende.
"Det er virkelig sødt af dig min elskede, men er du sikker på, du ikke ønsker lidt privat liv, mens vi gør det?" spurgte han forsigtigt, da Izzy stod og rødmede meget, over at Katrina ønskede hendes tilstedeværelse, mens Dust pinede og nød hende. Om hun ønskede privat liv eller ej, slap hun dog ikke for, at Dust begyndte at pine hende foran Izzy, da han begyndte at lege med hendes underliv, for at tirre hendes krop, og tænde hende.

Hun mærkede tydeligt hvordan han faldt til ro, mens hun talte roligt til ham. Hun elskede lyden af hans stemme og kunne høre ærligheden i hans ord, samt hans lette bekymring om hun var sikker på at hun havde det godt med at Izzy blev og så på. Hun smilede lidt drillende til Dust, og stønnede let da han var gået igang med at pine hende.
"Ja, lad Izzy blive og se på. Det er helt iorden med mig."

*tids hop*

Hun lå i sengen og hev letter efter vejret. Dette havde nok være den omgang hvor han virkelig havde drevet hende nær vanviddets ran. Men hun havde alligevel nyt det, selv om det enlig skulle og også havde været en form for straf til hende. Hun så over til den side hvor Izzy var og kom i tanke om at hun havde været der hele tiden. Med et træt og udmattet smil, samt et særligt glimt i øjet, fik hun nogle ord over sine læber.
"Hvad syndes du om din herre nu, Izzy?" Hun ventede med at sige mere til hun havde hørt svaret.

Izzy rødmede omend mere, ved lyden af Katrinas svar, da dette var en oplagt mulighed for hende, til at lære hvad herren kunne i sengen, og hvad han kunne lide, det samme galt for Katrina, hvis herren skulle ønske, at se sin slave sammen med hende.
I løbet af de næste timers tid, tog Dust sig god tid til at pine Katrina, som en del af hendes pinsel, sørgede han for at Izzy havde god udsigt, til alt hvad han gjorde ved hende, og han sørgede for at pine Katrina så meget, at han nærmest var nød til at holde hende for munden, når han fik hende til at komme, for at sikre sig, at hun ikke fortalte hele handelshuset at de havde sex, med et af hendes dejlige skrig.

Da de var færdige, lå Dust henover hende, stadig med lemmet i hende, mens han selv fik vejret efter hans sidste orgasme. Han lå med hovedet på hendes bryst, vent mod Izzy da Katrina spurgte hvad hun syntes om ham nu, mens han kærligt plantede små kys på Katrinas bryst. Selvom Izzy var vant til at se andre dyrke sex, var dette noget andet for hende, når det var hendes herre, og hans elskede, så hendes kinder var stadig lidt rødmende røde.
"Jeg tror herren, elsker dem rigtig meget Katrina, han havde i hvert fald en særlig glød over sig, fra det øjeblik du begyndte at udtrykke din nydelse, af de ting han gjorde ved dig!" sagde hun genert, og så lidt ned i sit skød med et mildt smil på læben, da det virkede som om, at Dust var blevet intim og kærlig, efter hans tilfredsstillelse "Og så tror jeg vist også, at herren var lidt trængende efter dem, han virkede i hvert fald sådan, hver gang han trængte op i deres fugtige indre!" hendes kinder fik en ekstra tone af rød, da hun nævnte Katrinas underliv, som hun efterhånden var godt bekendt med, udfra hvad hun havde set.

Katrinas hænder lagde sig blidt om hans ryg og nussede ham, mens hun lyttede til Izzys ord. Hun rødmede selv en hel del da Izzy talte om hendes underliv. Men ja, hun havde selv været skyld i dette ved at bede om at Izzy så på. Hun smilede venligt og varmt tros hendes rødmende ansigt.
"Jeg tror du har helt ret Izzy. Kunne jeg lokke dig afsted efter en kande kold lemonade og nogle kødfyldte brød, hvis de har flere i køkkenet. Ellers prøv at høre om nogle kødpostejer. Hvis der er noget du selv ønsker ud over det jeg har nævnt, så snup det med."

Når Izzy var gået ville hun rette opmærksomheden mod sin elskede drage, med et drilsk smil og drilske tone i stemmen, mens hun rødmede igen.
"Så du lod hende virkelig få udsigt til mit skød? Lod du hende også deltage? Eller var det bare dig som prøvede nogle nye pinseler og tirren af?"

Dust kunne ikke lade vær med at smile over, at både Izzy og Katrina rødmede, ved denne lille samtale de havde, det blev endda også til et par kærlige kys, på Katrinas rødmende kinder, før han lagge sig til rette igen, med hovedet på hendes bryster. For at tirre og drille Katrina lidt, bevægede han blidt sit halvstive lem frem og tilbage i hende, så hun også måtte klare hans kældne små lyster, mens hun snakkede.
Izzy lagge også mærke til Katrinas rødmen, og hun smilede en smule, da Dust kyssede hendes kinder, for at ligge sig til rette igen. Hun havde i den grad opfattet at hendes herre, nød kropsvarme, var vild med bryster, men også kunne være nået af en pinsel i sengen, når først han begyndte at pine sin partner. Hun smilede til Katrina, mens hun lyttede til hvad hun sagde, og lagge hovedet lidt på skrå.

"Hvor sød de end er Katrina, må de endelig ikke glemme, at det er deres partner der ejer mig! Men selvfølgelig hvis det er okay med herren, gør jeg gerne som de siger!" sagde hun lidt spørgende men i en kærlig tone, mens hun rødmende så på Dust, der smilede lidt.
"Det er okay Izzy, når der er tale om mad, har jeg ikke noget imod at Katrina beder dig hente noget! Hvis du også kan finde nogle søde sager, ville det være dejligt, hvis du tog noget af det med!" sagde han mildt og smilede mildt til Izzy "Og hvis du selv vil have noget, og min engel ikke har noget imod det, ville det være rart hvis du vil spise med os! På den måde kan vi også snakke lidt sammen, og lære hinanden bedre at kende!" han så spørgende på Katrina, med et mildt smil, for at lade hende vide, at han sagde dette med god vilje.
"Ja herre!" svarede hun mildt, og gik først efter hun havde hørt Katrinas svar, for at vide om hun var okay med, at Izzy spiste sammen med dem.

Dust lagge sig behageligt til rette, så han kunne se Katrina i øjnene, mens han stadig bevægede sig frem og tilbage i hende. Han kom med et blidt smil, kyssede hendes rødmende kinder, og nussede sit hoved lidt ind mod hendes hånd, da han gerne ville nusses, nu hvor han var kælden.
"Ja jeg sørgede for, at hun havde god udsigt, til alt hvad jeg gjorde ved dig, så der da jeg havde dig på alle 4, fik hun noget af et godt udsyn til dig, især da jeg spredte dine skamlæber, så jeg kunne massere din klit, og fingerkneppe dig!" sagde han med et drilsk smil, før han brummede nydende, over at blive kældet om, mens han tænkte på hvor dejligt det var, at pine hendes krop "Men det var kun mig som rørte dig, jeg afprøvede nogle ideer på dig, for at se om det var noget du nød, og det virkede vist som det skulle! Jeg ville trossalt ikke have, at jeg kom til at skabe problemer, hvis jeg fik Izzy til at røre ved dig, og desuden er du min engel, så dit skød er mit territorium!" han lavede et drillende hårdt stød, for at understrege at hun var hans, og man kunne et eller andet sted godt mærke på ham, at han ikke havde brug for andet, end hendes dejlige krop, til at klare hans trængsler.

Hun klukkede lidt da han kyssede hendes rødmende kinder og kunne ikke tilbageholde et lille støn af nydelse da han bevægede sig lidt. Hun sukkede dog lidt over Izzys ord om at det jo var Dust der skulle godkende alt hvad Izzy skulle udføre. Men selvfølgelig gav det enlig god mening, da det jo var Dust der havde købt hende. Hun smilede til Dust og Izzy.
"Ja, kom endelig og slut dig til os. Det ville være dejligt at lære dig bedre at kende."

Hun nød den kælende måde han bevægede sig på. Og hun nussede ham kærligt ved hovedet, da han bad om det ved at nusse sit hoved mod hendes hånd. Hun rødmede virkelig meget da han fortalte om hvad han havde gjort og hvor god udsigt Izzy havde haft til det hele, samt at han havde afprøvet nogle nye ting. Hun havde været så langt væk i sit sind omgivet med tirrende og pinesler at hun ikke havde fokuseret på hvis hænder det var, som havde befamlet hendes krop. Men på en måde var hun glad for at Dust havde nøjes med at lade Izzy se på. Hun klynkede let da han sagde at hendes skød var hans territorium og drillesygt stødte hårdt i hende. Hun smilede skælmsk og drillesygt, mens to ord forlod hendes læber.
"Ja, herre." Et sted i baghovedet lå der en lille ide og lurrede på sin chance, men forblev der endnu.