I herligt selskab med vilde mini drager - Lith’rra og Althorn

Lith´rra lo og syntes det var ret sødt at hun prøvede at spænde ben for ham, skønt han var pænt stærk og solid selv af sin race. Han nød at hun nu hang i hans arm.
"oooh Larlii Larlii Larlii" sagde han drillende og lod først som om han ville tabe hende kort. Han rakte drillende tunge af hende før han bukkede hovedet ned og kyssede hendes læber.
Han slap dog kysset igen med et drillende smil og vrikkede kort drillende med øjenbrynene.

"Hold vejret" sagde han hurtigt og dernæst slap hende helt før han også selv hoppede ned under vandet der ikke var så dybt, men dybt nok til at dække dem begge. Hans øjne var åbne under vandet og han kunne ikke lade være med at smile stort til Larlii før han måtte op igen efter luft og kom op og stå.
Lith´rra strøg det våde hår tilbage imens hans våde overkrop glimtede godt i solen og glædeligt nok dækkede vandet også kun lige til underlivet så alle varerne ikke bare hang frit fremme.
Lith´rra lo varmt og syntes det var et dejligt sted hun havde her, perfekt for lidt privat badetid.

Hun hvinede kort, da han lod som om han tabte hende og så skælmsk på ham da han drillende rakte tunge af hende. Men hun tilgav ham hurtigt da han kyssede hende. Selv klukkede hun lidt af latter, da han vrikkede med øjenbrynene.

Hun nåede lige at høre ordene, inden han slap hende og hun med et hvin faldt ned i vandet med et plask. Hun præsterede at få vand ind i munden, så hun kunne ikke holde sig ret længe under vandet, men hun nåede at se hans store smil inden hun kæmpede sig op til overfladen og spyttede vand ud, samt hostede lidt.
Hun kastede det lange våde hår til siden og så skulede på ham, inden hun med erotiske bevægelse sig over mod et par sten der lå i vandet, så hun kunne sidde i vandet og stadig være dækket til livet af vand. Da hun nåede over til stenene drejede hun sig lidt til siden så hun nu stod med siden til ham. Her flyttede hun sit hår så hendes former var fuldt synlige for ham. Som straf for at han havde 'tabt' hende i vandet, begyndte hun at vaske sig med erotiske bevægelser, bare for at drille ham. Samtidig holdte hun øje med ham ud af øjenkrogen under halvt sænket øjenvipper, så han ikke kunne være sikker på om hun holdte øje med ham eller ej.

//efter aftale med Lith´rra, kommer @Althorn ind i emnet efter Lith´rra //

Lith´rra fnes letter uskyldigt da hun kom op af vandet og krydsede sine arme, han var klar til hvad end hun ville gøre ved ham nu hvor han havde startet kampen.
Men hendes træk kom faktisk bag på ham, men var bestemt også værdsat frem for at hun havde hoppet ham. Han kunne ikke lade være med at smile over hendes erotiske gang i vandet, og det våde glansfulde hår der lå ned af hendes krop. Det føltes næsten som vandets temperatur blev forhøjet med et par ekstra grader.
Han bed sig let i læben da hun satte sig ned et stykke fra ham og gjorde det ret så tydeligt at var ude på at drille ham.

Langsomt vendte han sig mod hende og bed sig frækt i læben før han langsomt gik over til hende og stillede sig bag hende. Hans øjne fulgte hendes erotiske bevægelser, og kunne mærke hvordan det kriblede i hans fingre. Han pustede hende let i nakken før han nappede hende kort i øretippen. Hans hænder lagde sig blidt på hendes hofter under vandet, men langsomt kælede sig op af hende.

Han lod sin mund fortsætte ned af hendes hals imens hans hænder nussede sig op af hendes krop og op på hendes skuldre som han med blide men erotiske bevægelser, masserede og sørgede for at også nå lidt op af halsen med massagen. Lith´rra var helt opslugt i Larlii og ænsede intet omkring sig. Det varme vand og hendes tilstedeværelse tryllebandt ham fuldkommen i hendes fysiske magi.
"Åh Larlii, hvordan kan du tryllebinde mig så meget i din magi" hviskede han mod hendes øre og lod sine store hænder let glide hen over hendes mave og bryst imens han lænede sig let op af stenen hun sad på så han kunne komme tættere på hende.

Hun nød hvordan han ikke kunne lade være med at stirre på hende og forsatte roligt sine bevægelser. Da han pustede hende let i nakken kom hun med et nydende "umm." og et nydende støn da han nappede hende kort i øret. Hun drejede smilende hovedet og tippede det til den modsatte side, så han fik mere plads til at kærtegne hende med sin mund. Det var en ren fornøjelse at mærke hans hænder på sin krop og hun nød det i fulde drag. Hans hvisken fik hende til at smile bredt og vred sig nydende under hans kærtegn.
Med et fik hun lyst til at afprøve noget og derfor rejste hun sig og flyttede sig så hun kunne liste ham ned og sidde på stenen, hvorefter hun satte sig overskrævs på ham mens hun så smilende på ham.
"På samme måde som du tryllebinder mig med din magi, min kære Lith´rra. Lad mig mærke mere af den skønne behandling du gav mig tidligere." Ordene var en kærlig og lidenskabelig hvisken, der tydeligt fortalte at hun stadig havde lyst til ham. Hun lod sine hænder rode sig ind i hans smukke hår og kærtegnede hans nakke og baghoved, mens hun bogstaveligt talt tilbød sin krop til hans kærtegn og samtidig drillede ham ved at bevæge sit skød på hans.
Hun var så fokuseret på ham og hans kærtegn, at et par fulde elvere kunne have sneget sig ind på dem uden at hun opdagede det.

//Efter aftale med Althorn, snuppede Larlii og Lith´rra et svar hver, for at give lidt ekstra at reagere på. //

Lith´rra klukkede let men blev noget overrasket da han pludseligt var den som sad ned på stenen. Han var glad nok for at stenen var blevet glattet ud efter mange års slid, så den ikke ville være  ubehagelig at sidde på, og især når hendes lille krop, blev sat direkte på hans skød fik ham til at virkelig synke en meget stor klump.
Han så ind i hendes vidunderlige smukke blå øjne og var næsten hypnotiseret af hendes smukke og perfekte ansigt der så tilbage på ham selv.

Lith´rra rødmede en del over det hun sagde og kunne mærke spændtheden stige op i ham igen, som hendes ord trængte mere og mere ind i ham. Hun ville have de skulle fortsætte fra før allerede?? Han gav et let suk fra sig men sendte hende et drillende smil.
"Så du er klar til anden runde, men jeg advare dig, denne gang starter jeg ikke blidt" sagde han og blinkede til hende før han kyssede hende dybt imens han små sukkede over hendes dejlige berøring på hans nakke og håret.

Hans hænder fandt kærtegnende ned til hendes bagdel og trykkede hendes underliv godt ind mod hans eget, imens han langsomt lod tungen få noget bevægelse. Hænderne strammede da grebet om hendes bagdel og lod sine arme og hænder føre hendes underliv gnubbende mod hans i en rytmisk bevægelse der hurtigt erigerede hans mandighed til at ligge godt mellem hendes ben.
Det var et vidunderligt sted at have det sjovt, især da vandet også kunne høres, plaske rytmisk i takt med deres gnubbe som blev mere og mere intenst, og fik verden udenfor til at virke totalt ligegyldig.

Althorn havde været ude på en af sine almindelige ruter rundt om i skoven. Fra dag til dag varierede det hvilken rute han var på, men de gjorde at han altid nåede ud til alle dele af skoven med max to måneders mellemrum. Han gjorde en ære i at sørge for at han som konge vidste hvad der foregik i alle kanter af hans rige, også de ting han ikke fik ngoet at vide om i rapporter, ting andre måske måtte finde trivielle men som han kunne synes var vigtige ting at vide. Dette gjordedog også at man af og til, især medsanser som hans, opdagede ting man helst ikke ville vide noget om. Og idag skulle vise sig at være en sådan dag.

Han trykkede let benene ind mod Ílthar's sider, som han hørte et kvindeligt hvin, adskillige hundrede meter væk fra dem. Atdømme efter vindens retning, der stille bar lyden nemmere hen til ham, ville han rent faktisk gætte på at det var en halv kilometer væk, intet mindre. Nysgerrigheden slog til, og han styrere Ílthar i retning af lyden, stille og roligt. Som han kom tættere og tættere på kunne han godt høre hvilken type lyde detmåtte være, og han var vel egentligt kun hundrede, måske halvanden hundrede meter fra parret da han havde besluttet sig for at vende om... Indtil han altså fik et glimt gennemde mange trer af kvinden, og hørte hendes stemme, og han derfor pludselig godt vidste hvem det var, der var igang med en anden derhenne. Han sukkede en smule - de skjulte sig ikke engang ligeså godt som han havde gjort med dæmonen nær søen... De havde været godt skjult inde i en tyk busk, mens Larlii og denne anden mand... Elver, han så et kort glimt af ørerne - bare var midt i det hele ved bredden. De vigtigste ting var dækket, ja, men man skulle ikke særlig tæt på for at se det hele, selv hvis man ikke havde samme super sanser som deres konge nu engang havde.

Han kiggede ikke hen mod dem som han roligt red tættere på, dog... Men d ahan vidste at han var indenfor hørrevidde, talte han højt nok til at være sikker på at de begge havde hørt ham, stadig uden at se direkte hen mod dem, af respekt for dem på trods af hvor umådeligt åbenlyst d ehavde gjort alt hvad de var i færd med lige nu. "Kwí váldë á ma ve si et imi i lan enta lú?" der var ingen foragt eller afsky i hans stemme, blot den rolige, blide stemmeføring Larlii allerede ville kende noget så godt.

// 'Kwí váldë á ma ve si et imi i lan enta lú' er elvisk for 'Måske skulle I ikke gøre dette ude i det  åbne en anden gang?'

Og hans outfit: Link her, selvfølgelig det han har påog ikke Tauriel xD
Der er billede af elgen (Ílthar) og hans krone på profilen.

Hun elskede hver en bevægelse og berøring fra ham, også selv om det var noget vildere end tidligere. Hun kom med forskellige nydende lyde og kærtegnede selv hans krop og hår med sine hænder. Ved alle guder, hvor var hun lykkelig over at have mødt Lith´rra.
Alt bekymring om at de ikke var særlig skjulte var glemt... indtil hun hørte en stemme, og genkendte den.. Hun gav et hvin fra sig, og som om han havde slået hende sprang hun væk fra Lith´rra, greb sin hvide kjole som hun skjulte så meget af sin nøgne krop som muligt med og smed Lith´rras trøje hen til ham. Derefter så hun i den retning hvor stemmen var kommet fra.
"Althorn. Hvad i Nimars navn laver du her?" Hun havde ikke drømt om at han ville komme forbi i dag, men ja.. hun viste aldrig helt hvornår han kunne finde på at kikke forbi. Nu hvor hun kom til at tænke over hans ord og tænke over noget hun selv havde været vidne til for måneder siden, kunne hun ikke lade vær med at grine lidt, mens hun gik hen til den skønne mand som hun havde efterladt i vandkanten. Hun kyssede ham roligt på munden, inden hun igen så i retningen af hvor hun gættede på at kongen var.
"Hvis du er kommet for at besøge fristedet, så kan vi mødes derhenne om... cirka tyve minutter. Fafnir, kan vise dig rundt til vi kommer tilbage." Mens hun talte, nussede hun roligt Lith´rra i nakken.

Lith´rra var mindst hvis ikke mere forskrækket over den stemme han pludselig hørte, samt Larlii's vældigt skingre skrig og hendes pludselig bevægelse. Lith´rra var hurtig til at få overbalance og derfor sætte sig pladask i vandet, før han hurtigt måtte komme op igen og gribe trøjen som Larlii kastede til ham. Han tumlede let rundt på fødderne da han prøvede at få balancen igen efter sådan et stort chok.

"Hv.... Hva.....Hr. Althorn!?" kom han med, ret chokeret og var hurtig til at få trøjen på og så på Larlii med et vældigt overrasket blik men gengælde hurtigt hendes kys, imens han trak hende ind til sig. Han havde ikke prøvet at nogen kunne snakke så højt, og samtidig så direkte før i sit liv så han var ganske overrasket over den pludselige stemme.

"Hvor er han Larlii, jeg opfangede ingen ting ud over beskeden" hviskede han lavt til Larlii imens øjnene susede rundt mod skoven der omringede dem.
Lith´rra sank en klump og gjorde sit bedste for at få sit hjerte til at banke mindre hurtigt, men det var først da Larlii begyndte at nusse ham i nakken, at hans puls begyndte at gå ned af igen.

Han tænkte lidt over det Larlii sagde, og tænkte til sig selv at tyve minutter faktisk var en passende tids horisont til at de kunne nå at blive bare en smule tørre igen og mere anstændigt klædt. Men så ramte det ham også først rigtigt.. Det var jo selveste Althorn!!! Og Lith´rra havde absolut INTET af sit rigtig fine tøj som kunne måske være en royal værdig. Havde han ikke været sådan en igennem hærdet elver ville han med 100% sikkerhed været dånet nu over at skulle møde selveste Althorn!

"hvad gør vi egentlig med tøjet i huset, skal vi snige os ind så han ikke opdager os eller har du en genvej?" spurgte han Larlii så og så på hende med et meget spørgende blik, for han havde ikke den største lyst til at se selveste Hr. Althorn, iført KUN en trøje som dog dækkede for det meste men stadigvæk være utroligt akavet.
Han måtte dog indrømme lidt, at selvom de var opdaget i deres kælen leg, så havde det stadigvæk været en rigtig god og sikkert senere, meget sjov oplevelse.

Et svagt smil strøg dog stadig over Althorn's læber som han hørte det lille forskrækkede skrig, han da også havde forventet. For ja, de havde selvfølgelig ikke hørt eller set ham på den afstand her. Han var jo nok stradig omtrent en 75 meter væk fra dem, og med såtæt som skoven var her, ja, så ville de nok ikke kunne se ham, selv så forholdsvist prangende som hans beklædning var, nu dette ikke var en af heldagsturene hvor han tog det mere rejse venlige outfit på. Og det var også derfor han talte så højlydt at han var på kanten af at råbe, da al det tykke løv nok ville gøre det meget vanskeligt for dem at høre ham, ellers."Jeg er blot ude på en af mine rekonniscerings ture. Det var tid for denne del af skoven igen... Og til jeres info, vil jeg tage denne vej, længere ud, i morgen. Så... Måske skulle I finde et at andet sted til da," der var dog en lille smule humor at spore i hans stemme, selvom han også var blevet en smule forlegen over alt han havde kunnet se og høre.

"Men det lyder strålende. Jeg vil ride hen og vente. Ílthar, Niním, afsted." det sidste var sagt til hans elg og drage, og med et svagt lille brøl fra minidragen, og et fnys fra elgen, vendte de om og lyden af hovene der forsvandt kunne svagt høres indtil det fortonede sig for de to andre elvere, som Althorn ganske rigtigt red hen til hvor han vidste fristedet var, før han trådte ned fra Ílthar, og fik rettet på tøj og krone, og sørget for at give Ílthar noget mad, og for at Niním og Fafnir fik noget kvalitetstid sammen, også. Han stod blot smilende og observrede dem som de legede sammen - han nød virkelig at se hvor godt de kom ud af det med hinanden.

//skal siges jeg rettede i link til hans outfit, så måske lige glo på det igen XD

Hun nikkede i den retning som hun mente at kongen befandt sig i. Hun lyttede med et halvt øre til Lith´rras ord og så roligt på ham med et sultent blik, samt et skævt smil. Hun havde taget tøj med, men han havde takket nej til at låne en kåbe.
"Jeg tilbød dig at låne en kåbe. Ikke at jeg havde regnet med at blive afbrudt på denne måde." Stemmen var en fræk hvisken, inden hun fangede et af håndklæderne som hun ville tørre sig med. Da Althorn havde talt færdigt havde hun røde kinder over hans ord, og besluttede sig for at de heller måtte passe lidt bedre på næste gang.

Fafnir lå og slappede af på taget af urtehytten, mens de otte små hyggede sig med forskellige lege i luften. Han så roligt på deres gæster som kom ind i lysningen hvor fristedet lå.
De otte små, som varierede i farverne: brun, grøn, orangerød, mat gul, rød og blå, blev hurtigt nysgerrige over de nye gæster. De fire som ikke havde en partner var virkelige nysgerrige omkring den lille smaragd grønne drage, som sammen med elveren. De andre fire forholdte sig lidt mere rolige og sværvede side om side med deres partner.
Fafnir hoppede ned fra taget og så roligt på deres gæster med hovedet lidt på skrå, som en spørgende antydning, mens han blidt brummede som en hilsen.

Da de kom tilbage til fristedet havde Larlii den grønne kjole på, som hun havde medbragt til dammen. Hun så smilende på Lith´rra og kyssede ham kærligt på kinden.
"Smut du op og find dit tøj. Så underholder jeg Althorn imens."
Derefter gik hun hen til Althorn og daskede ham venskabeligt ud efter ham. Hun håbede ikke at han blev alt for sur over det og h is han gjorde, kunne hun altid forsøge at få ham i bedre humør.
"Her gik jeg og troede at du havde for travlt med dine pligter til at udspionere mig, men det er åbenbart ikke sagen. Tænker du at det en form for 'tak for sidst'?" Selv om hun var utrolig rød i hovedet, kunne hun ikke lade vær med at drille ham lidt.

//den grønne kjole er magen til den hvide som der er linket til ved første indslag. Dog uden vide ærmer.//

Han lo let til hendes kommentar til at det ikke helt havde været planlagt at de skulle blive taget i gerningen, i sådan en øde skov.
"Ja det kan man vel kalde et royalt stop" sagde han og følte lidt at selv en kåbe ville få ham til at føle sig lidt afklædt når man skulle stå foran en konge og se nogen lunde normal ud efter at havde blevet taget i at hygge sig i en sø.
Lith´rra tog selv et håndklæde og snurrede det kun rundt om livet så hans trøje sad tæt klæbende mod hans overkrop da han ikke havde været helt tør da han havde taget trøjen på, og ellers godt dækket til længere nede.

Det var en lidt underlig gå tur tilbage til fristedet, Lith´rra var en smule stille, da det havde været en del akavet at komme i sådan en situation, men havde holdt Larlii's hånd og tilmed flettet fingre med hende hele vejen tilbage.

Han nikkede roligt til Larlii da hun sagde at han bare kunne hoppe op og få noget ordenligt tøj på hvor han så gik to skridt før han vendte sig mod hende igen med et drillende smil.
"Forresten, så ser du rigtig smuk ud i den kjole der, det klæder dig med grøn" sagde han og blinkede til hende før han bed sig kort i læben for at vise hende at hun var ikke kun smuk, hun var lækker!
Han skyndte sig så at løbe op til værelset og fik trøjen af og håndklædet, og fik taget alt sit tøj på igen, ud over den trøje han havde haft på nede ved søen da den stadigvæk var lidt våd efter hans krop. I stedet tog han kun sin undertrøje på som var helt hvid, og traskede raskt ned til Larlii og Althorn.
Han følte lidt det var ret akavet da han kom over mod Larlii og Althorn, han var trods alt ret ny og de kendte hinanden sådan okay så det ud til.

Men han tog mod til sig og traskede helt over til dem og bukkede roligt for Althorn.
"Jeg er beæret at møde dem Hr Althorn" sagde han meget fornemt og rettede sig op igen og havde et bredt smil over sine slanke læber imens hans øjne så på ham, han rømmede sig dog let før han fortsatte.
"Og de må undskylde for før, min hørelse er ikke lige så skarp som jeres" sagde han så og lo let og lidt akavet før han så over mod Larlii med et varmt blik.
"mit navn er Lith´rra Modrich fra Modrich slægten" sagde han så og så på Althorn igen.

Althorn stod stille og så på de små drager lege sammen, glad over atter at se Niním være så glad, blandt sine egne, blandt ligemænd - som de legede rundt der i skovbunden, mens han selv roligt aede Fafnir et par gange så snart han fik lov af dragen. Han løftede blikket fra dragen igen da Larlii kom hen til dem, og hostede en smule diskret. "Det var ikke ligefrem min mening, men I holdte det nu heller ikke lige så skjult som vi gjorde." sagde han blot, og havde stadig et lille smil fremme omend hans kinder var blevet en tak røde.

Han kiggede da over på Lith'rra som han kom tilbage, og måtte tage sig selv i det lille suk der undslap som han blev bukket for og han hørte tiltalen - netop de ting han hadede at høre i det mere private, som dette, men det vidste den anden elver selvfølgelig ikke. Derfor rejste han blot roligt en hånd, og lod endnu en gang et smil indfinde sig på hans læber. "Det er slet ikke nødvendigt. Få har sanser som mine, det er jeg udmærket godt klar over... Og der er ingen grund til at være så formel udenfor den åbne offentlighed. Det gør mig ubehageligt tilpas - bare opfør dig som du plejer. Ingen grund til at behandle mig anderledes end alle andre." men han fik dog hørt navnet - og mente godt han havde hørt det før, men ikke fra deres egen del af skoven. "Og... Du er højelver, formoder jeg? Jeg har hørt din families navn før, men ikke i denne del af skoven."

Fafnir lod sig med glæde og nydelse ae af kongen. Kærtegn og fokælelse var noget af det Fafnir elskede og faktisk ikke kunne få nok af. Men han lod dog kongen vende sin opmærksomhed til Larlii, da hun kom hen til dem.
Hun smilede en smule skælmsk og hvis øjne kunne have talt, ville de have sagt noget lignende: Så siger vi det.
Da Lith´rra var færdig med sin formelle hilsen, smøg hun sig ind i hans arme og kyssede ham på kinden mens hun smilede og klukkede let over Althorns svar. Hun viste bedere end at begyndt på den slags, med mindre de var i større forsamling.
”Althorn, hvad syndes du om fristedet? Hvis du overhovedet har være rundt og se det, hvilket jeg tvivler på, med de små legende her. Det minder mig faktisk om…” Hun så kort hen på de små, inden hun igen så på Althorn.
”To par har valgt at slå sig ned her, og jeg vil gætte på at de kunne finde på at få deres unger her i løbet af de næste par år.” Hun smilede stort, da hun selv var imponeret over hvor hurtigt de små havde fundet sig til rette her. Men så igen, her behøvede de ikke frygte sult eller fare.
Hun nød at være så tæt på Lith´rra, men samtidig blev hun også mindet om noget mindre hyggeligt. Hun havde gennem nogen tid følt at der var nogen som holdte øje med hende, og ganske rigtigt. For bare et par uger siden havde hun fået svaret.
”Althorn… Jeg er overbevist om at Lord Nédorne stadig holder øje med mig og planlægger et eller andet. Flere af de unge i Forestina bekræfter at han har overvåget mig i længere tid.”

Lith´rra følte sig lidt dum over at ikke at havde kunnet regne det ud og så lidt forlegent på Althorn men valgte nu at bare lade det ligge, især da Larlii svøbte sig ind i hans arme, som fik hele hans krops temperatur til at stige et par grader, og især på kinden som hun kyssede kort.
Han lyttede spændt på Larlii da hun begyndte at snakke om sine drager, og blev en smule spændt da hun nævnte at et par kunne eventuelt få unger om et par år, hvilket fik Lith´rra til at se ret spændt ud, skønt det var en del ventetid. Men bare at der ville komme unger var spændende, især efter han havde set de andre små rollinger.

Men det næste hun sagde fik både bange anelser i ham men også en følelse af uforståelig vrede over en person som han ikke kendte til, men allerede ikke brød sig om, bare ved de få ord som blev sagt her.
"Lord Nédorne?? hvem er det?" spurgte han både Larlii og Althorn om, da de så ud til at være ganske bekendte med denne mærkelige fætter der gav en dårlig aura i blandt dem.
Han trykkede Larlii lidt nervøst ind til sig, og kunne mærke hvordan hans kamptræning og erfaren kom op i hans hoved igen, og småligt forberedte ham på det værste der kunne ske, hvis denne Lord Nédorne skulle komme forbi.
"Althorn, hvorfor denne stemning om det her ene navn?" spurgte han så igen, for at virkelig at få hele historien omkring hvem at denne mærkelige person ville være og hvad han havde gjort for at skabe sådan en dårlig stemning blandt nogen som bare nævnte hans navn.

Althorn nød at se hvor glad Fafnir var for de kærtegn han fik - han var generelt glad for hvor accepterende dyr lod til at være over for ham,men de kunne vel også sagtens mærke præcis hvor meget respekt han havde for dem, i modsætning til mange andre. Elvere lod generelt til at være bedre med det end andre, men der var dog stadig nogle han ikke mente gav dyrene den respekt og værdsættelse de i virkeligheden havde brug for. Han ignorerede med vilje Larlii's smil og blik, da han nu godt vidste at han selv og Ashyr heller ikke havde været helt så godt skjult... MEN, de havde dog ikke være ud ei det åbne midt i vandet, men var gået ind blandt meget tykke buske først.

"Det jeg har set af det - hvilket du har ret i, ikke er meget - virker meget lovende," sagde han derpå med etsmil, som Niním fløj op at sidde på hans skulder igen. "Og det må det jo så også være, hvis de allerede synes godt om stedet. Det er kun godt... Vi har ikke forfærdeligt mange af de her prægtige væsner tilbage, så der skal gøres alt for at hjælpe dem..." sagde han så, som han let kløede Niním under hagen, hvilket fik den lille smaragd grønne drage til nærmest at spinde.

Hans ansigtsudtryk formørkedes dog en del som Larlii videregav informationen omkring Nédorne. Virkelig... Var han virkelig så dum at gøre sådan noget efter han allerede godt vidste at Althorn var imod den slags? Frihedsindskrænkning på denne måde... Gik direkte imod Althorn's ordre om at de skulle lade Larlii være, og lad ehende leve sit liv som hun ville. Altså... Var det strafbart. Hans øjne blev en smule smallere, som han tænkte over præcis hvordan han ville gribe dette an, før Lith'rra kom med sit spørgsmål, og han sukkede let. "En der åbenbart ikke forstår at kongens ord er lov," sagde han roligt, som han lagde armene over kors. "Eller at jeg ikke accepterer arrangerede ægteskaber i mit rige medmindre der rent faktisk også ligger noget kærlighed bag." sukkede han. "Nuvel, jeg advarede ham om hvad der ville ske, og det sker, så snart jeg er tilbage i byen. Ved denne tid i morgen vil han ikke længere have sin titel eller adgang til møderne han sådan nyder at lytte med på."

Hun så på Lith´rra og kom med et sødt smil, da hun var glad for at han ønskede at beskytte hende.
"Lord Dénar Nédorne var min tidligere trolovede. En som min grandtante havde indgået en aftale med, og bad min familie i Emerald of Dreams om at sende mig her til. Men Althorn hjalp mig ud af det for omkring seks måneder siden." Hun lod roligt en hånd glide gennem hans lange hår fra hovedbunden og ned, inden hun igen så hen på Althorn med et smil.
"Min grandtante har jeg ikke set eller hørt noget fra. Jeg har faktisk hørt et par fugle synge om at min grandkusine er faldet for Lord Nédorne, og at de to nu er trolovet. Og med de oplysninger, ja så må jeg nok heller sikre så meget som muligt af urterne oppe i huset. Han plejer ikke at tage afslag på den pæne måde." Hun så bekymret hen på urtehaven og hytten hvor hun havde en masse krukker med urter i. Hun sukkede og måtte kort bide sig i læben mens hun tænkte som en gal over hvad hun skulle gøre med de urter der var plantet i jorden. Der var nogle som var sjældne og som hun lige havde fået til at gro her. Uden at tænke over det begyndte hun at tænke halvhøjt.
"Natblomst bliver et problem at få i sikkerhed. Har kun dem som er pantet her. Liljerosen kan jeg nok få over i en potte, men vil den trives?"

Lith´rra så lidt overrasket på Larlii og havde ikke været klar over at hun havde været så højt op i rangen til at hun faktisk var blevet lovet væk af sin grandtante. Og tanken om at hun faktisk kunne havde været gift med en yderst træls fyr som sikkert ikke ville havde behandlet hende ordenligt hvis han kendte de fine typer rigtigt.
Han så roligt på Althorn og smilede lidt skævt men også taknemmelig.
"Jeg er glad for at hører at der i hvert fald er en royal som ønsker den slags." sagde han og smilede til Althorn.
"Tror faktisk min egen mor var tæt på at komme til emnet da jeg var helt lille... men min far fik vist lidt indflydelse længere oppe fra og kom på den ide at det nok var en dårlig ide" sagde han og så lidt tænkende ud imens han så på Althorn med et hævet øjenbryn.

Han nød virkelig Larlii's fingre igennem hans hvide hår og fandt det utroligt nydende at egenligt blive kærtegnet på den måde. Derfor kunne han heller ikke lade være med at give et kærligt kys på kinden, selvom han heller havde gået efter læberne, men det virkede bare måske mærkeligt at gøre foran skovelver kongen.

Han så dog lidt undrende på Larlii da hun begyndte at snakke om sine urter og lagde hovedet lidt på skrå.
"Er han SÅ hævngerrig at han vil forvilde sig her ud?? og blive grillet af en masse forældre som nok ikke vil have besøg af en dum mand??" sagde han og var ganske uforstående over for hvilken magt denne Nédorne egenligt havde og hvad han kunne gøre hvis det virkelig galte hans personlige lyster.

Althorn sukkede, tydeligt lettere irriteret over at Dénar ikke bare sådan gav op, og at han virkelig havde frækheden til at modsætte sig en direkte ordre fra hans konge. Godt nok hadede Althorn tit tingene der fulgte med kronen, men han havde været glad for at kunne hjælpe Larlii sådan som han havde - omend det lod til blot at have gjort manden endnu mere tvær i det. Men det var bedre end at Larlii var tvunget til at være sammen med ham... Omend han virkelig håbede at det ikke ville gå ud over fristedet her, især sådan som dragerne nu allerede godt kunne lide stedet. Hvis han gjorde noget her, efter hvad Althorn havde i sinde at få ordnet i aften? Så skulle Larlii nok for første gang se præcis hvor vred Althorn rent faktisk kunne blive hvis man tirrede ham nok og gik efter de folk han kunne lide, og modsatte sig direkte ordrer gang på gang.

"Hvis det skulle blive et problem - hvilket jeg ikke håber - og intet står til at redde... Larlii, tro mig. Det vil ikke være enden på det her. Jeg skal nok sørge for at vi får nogle over fra en af urtehaverne i udkanten af skoven, hvor planterne trives fint." forsikrede han hende om, før han så over på Lith'rra. "Jeg håber virkelig at han ikke er så dumdristig, men desværre vil det ikke forbavse mig hvis han er, med det indtryk jeg fik af at møde ham."

Larlii så op på Lith´rra med et stort og kærligt smil. Hun takkede virkelig Nimar for han havde bragt Lith´rra til hende, eller i hvert fald havde givet et skub i denne retning.
Hun trykkede sig mere ind til ham, mens hun blidt kyssede ham på halsen. Hun hørte godt Althorns ord og nikkede til ham, selv om hun nærmest klæbede sig til Lith´rra.
"Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde jer to fantastiske mænd til at hjælpe mig. Men ja, jeg vil gøre hvad jeg kan for at sørge for at healerne har de sjældne planter i deres haver inden vinterens ankomst som en sikkerhed." Hun så lidt fra Althorn til Lith´rra og tilbage til Althorn, mens hun overvejde om hun virkelig kunne få sig selv til at stille sin konge det spørgsmål som lå hende på sindet.
Hun sank en gang og så op på Lith´rra og lagde kærligt en hånd på hans kind, inden hun så på Althorn.
"Althorn, jeg tænkte på om der er nogle særlige regler for om en kvinde skal forblive jomfru til den dag hun indgår i et ægteskab? Og hvis det er tilfældet... Kan jeg så bede dig som en ven om at holde det du så hemmeligt? Jeg ønsker ikke at være skyld i eventuel skade min grandfamilie kunne få ved hoffet. Min grankusine er min bedste veninde her og jeg ser hende rimelig tit."

Lith´rra kunne ikke undgå at rødme en del da hun sagde at hun var glad for det hun sagde, godt og vel om både ham og Althorn, men at hun nævnte Lith´rra gav en varme igennem hans krop, også at hun kyssede ham på halsen, gjorde det ikke nemmere at holde rødmen tilbage og sank en dyb klump.
Han blev så yderst overrasket over det næste hun sagde, og spurgte Althorn om, og så på hende med meget store øjne. Men han falde dog lidt til ro igen, da han tænkte over at Althorn alligevel havde afsløret dem da de lejede ved vandet.. ganske nøgne..

Lith´rra kom til at tænke lidt over Larlii's situation og rynkede brynene lidt, før han så ret alvorligt på Althorn og trykkede Larlii lidt ind til sig, før han åbnede munden.
"Althorn... Jeg har måske ikke den største hær bag mig, men er der brug for det, har jeg nogle venner jeg kan samle til et elite højelver team" sagde han og smilede skævt, men ville gerne have at han vidste at han kunne regne med Lith´rra hvis det begyndte at gå alt for skævt med denne Nédorne, for han ville personligt ikke lade Larlii få en eneste skramme på sin perfekte krop.

Althorn smilede let til Larlii's kommentar, rettet mod dem begge dog. Men han var mindst ligeså taknemmelig blot for at have hende i sit liv, en der ikke dømte ham for alt det han prøvede at holde skjult for andre, det han ikke kunne vise andre af frygt for følgerne af det... Men som hun bare accepterede som en del af ham, og at hun kunne respektere hans ønske om blot at blive behandlet som hun ville behandle alle andre. Alene det var mere end rigelig god grund for ham, til at være der for hende i denne stund - det, og så selvom han hadede at udnytte sin position, så var han mere end villig til at bruge alt hvad han havde imod Nédorne, skulle han virkelig være så dum at prøve på noget igen, efter hvad der nu ville ske med hans titel og adgang til hoffet i morgen.

Han så en smule overrasket på hende da hun kom med sit spørgsmål - men smilede så blidt og roligt til hende. "Larlii, Nimar beskytter alt hvad der er rigtigt og normalt for naturen. Ser du nogensinde at man noget som helst andet sted i naturen venter til efter ægteskab? I Nimars øjne vil der intet galt være i det. Det er blot en social standard fra menneskene som nogle desværre prøver på at rakke ned over os. Hvis nogen ville have et problem med det skal jeg nok sørge for at hoffets præst tager en god snak med dem om det. Men jeg vil selvfølgelig også gerne holde på hemmeligheden hvis det skulle være - det er vel det mindste ejg kan gøre som gengæld for at du holder ligeså fint på min." sagde han, og smilet blev en kende skævt som han tænkte på netop den episode Larlii da havde set dengang.

Larlii smilede og trykkede sig kærligt ind til Lith´rra, mens hun nød at vide at hun både havde en konge og en, turde hun håbe på, kæreste, som begge var ivrige efter at hjælpe og beskytte hende.
Hun glædede sig virkelig over det Althorn sagde om at det ikke var nødvendigt at vente. Og da han sagde at han ville holde det hemmeligt hvis hun ønskede, som gengæld for at hun holdte hans, ja der måtte hun altså klukke af latter. Hun viste præcis hvad han snakkede om, men det kunne aldrig flade hende ind at tale om det uden hans tilladelse.
"Althorn, hvis det ikke var fordi jeg ved hvor befippet du bliver og Lith´rra muligvis blev jaloux, så ville jeg have kysset dig som tak." Hun sende ham et fingerkys fra sin plads i Lith´rras arme, mens hun blinkede drillende. Hendes anden arm lå rundt om Lith´rra og nussede roligt hans ryg.

Fafnir holdte roligt øje med de små som var travlt optaget af Nínim, og så nedtrykt ud over at den var smuttet tilbage til Althorn. Hun tænkte hurtigt og forsatte så.
"Må jeg byde på noget oppe i huset?" Hun havde tænkt på at der måske var en chance for at dragerne så kunne bruge lidt mere tid sammen og ellers måtte hun bare forkæle de små lidt ekstra.

Lith´rra så undrende på Althorn og lagde hovedet lidt på skrå og var ikke helt klar over hvad det var de mente, da de snakkede om Althorns hemmelighed.... Kunne han være... Lith´rra slog tanken ud af hovedet om at Althorn skulle svinge den anden vej, men tænkte at en konge nok skulle have sine hemmeligheder for at få livet til at virke.

Han lo lidt til Larlii's udtalelse om tak kysset og bed sig lidt i læben, han var faktisk lidt usikker på hvordan han ville have det i præsis denne situation, men nok et stik af jaloux ville have ramt ham.
"Måske et stik af jaloux" sagde han og lo varmt.

Lith´rra så overrasket på Larlii og var ganske imponeret over at hun faktisk havde eventuelt alkohol i hendes hjem, især fordi han ikke selv havde noget der hjemme, så det var ikke noget han var vant til. Men han vidste heller ikke om hvordan skovelvers drikkevaner var i forhold til højelver.
"Det lyder som en god ide" sagde han til Larlii med et varmt smil, og så så på Althorn.
"Hvor meget kender du egenligt til min familie Althorn... før min far mistede besindelsen mener jeg" sagde han og havde nu aldrig rigtig hørt meget om hans familie før hele tragedien fandt sted. Og hvis Althorn havde hørt om hans familie var han meget nysgerrig på hvad han havde hørt, og selvfølgelig var klar til at sluge den skindbare sandhed der kunne risikere at ramme ham i hovedet.

Et svagt grin undslap også Althorn selv, men altså - det grin Larlii havde var jo også meget smittende. Han så godt Lith'rra's undrende blik, men smilede blot til ham - det var nok meget godt at han ikke kendte til de tanker der gik igennem højelverens hoved lige nu, og også at Lith'rra ikke vidste præcis hvor sande de tanker var... "Befippet er vist et mildt ord at bruge om det, i det tilfælde..." sagd ehan så blot med et blidt smil i Larlii's retning. Så det var vist bare godt at hun undlod at gøre det,da han aldrig vidste hvordan han skulle reagere på at få affektion fra kvinder, selv den mindste smule flirten gjrod eham ubehageligt tilpas når det var fra en kvinde.

"Ja, det er jeg enig i - det lyder skam som en god idé." sagde han så, og fulgte roligt med indenfor, før han så ove rpå Lith'rra og løftede let det ene øjenbryn. "Ikke meget, desværre. Det haraltid været min far der rodede meget rundt i bøgerne, og spurgte moonwalkerne til råds... Jeg har selv været mere ude, rundt omkring, og prøve at skaffe os alliancer, eller i al fald mere viden om andre folkeslag... Men mon ikke moonwalkerne ville vide noget om det? Jeg kan tage kontakt og spørge, hvis det er vigtigt for dig."

Hun ledte dem hurtigt op i huset, mens hun lyttede til deres samtale om Lith´rras familie. Hun fandt en flaske blomstervin, samt tre krus som hun tog med op på den lille forhøjning der var i huset, hvor hun satte krusene på bordet, fyldte dem to tredjedele op og derefter rakte et krus til hver af dem.
"Snup en stol og sæt jer som i finder passende." Selv satte hun sig roligt i en stol, så hun havde udsigt både over skoven og huset.

De små drager var fuldt med og fløj rundt mellem dem og den plads som de havde valgt at sove på. De to par faldt (de orangerøde, den mat gule hun og en grøn han) hurtigt til ro og puttede sig mens de fuldte med i hvad der skete i stuen.
De andre fire drager (to brune, en grøn og en gul) legede tagfat og fløj rundt mellem stolperne i huset, samt rundt om dem. Hun grinede lidt da hun så hvordan den grønne prøvede at lokke Nínim med til deres leg, inden hun vente sig mod Althorn.
”Hvem er disse moonwalker? Jeg har kun hørt meget få rygter om dem. Og det var først da jeg kom her til Forestina. I Emerald of Dreams hørte man aldrig om dem.”