I herligt selskab med vilde mini drager - Lith’rra og Althorn

"Ah. Han spiser mest frugt. Og helst de mere eksotiske af slagsen, det er i alt fald dem han foretrækker. Så ananas, meloner, mango, papaya..." Althorn trak let på skuldrene - det var trods alt det, de fleste af de smaragdgrønne minidrager spiste, og Niním var absolut ingen undtagelse hertil. "Men det er nok ananassen der er hans absolutte favorit." det kunneogså godt ses på den måde som Ninímpludselig løftede hovedet og så over på dem på, nu han registrerede præcis hvad Althorn sagde, og vidste i hvilken forbindelse det normalt blev sagt - hvilket fik Althorn til at klukle en smule. "Som det nok godt kan ses," tilføjede han så blot.

Althorn lavede dog lidt af et ansigt til Lith'rra's kommentar. Kun en mindre trækning, men stadig noget de rnok viste at han ikke ligefrem var enig i det der blev sagt. Også kun godt at han ikke kunne læse tanker - for tanken om små børn havde nok fjernet al farve i hans ansigt hvis han havde hørt den. Han havde ikke noget imod børn, men han havde absolut ikke lyst til at fånogle selv. Hvilket godt nok var lidt af et problem med at han skulle have en tronarving på et tidspunkt.... Suk. Men snart røgsnakken overpå dragerne igen, og smilet vendte tilbage igen. "Alt fra kød, til grøntsager, til frugt... Og alt derimellem. Det kommeran påtypen af drage man har fat i."

Larlii smilede bredt og nikkede til Althorn mens han fortalte om hvad Nínim elskede og grinede hjerteligt da hun så hvordan den lille drage reagerede ved ordet ananas.
"Ja, så må jeg heller sørge for at have den slags frugter i huset. Men lige har jeg desværre ikke nogle af de eksotiske frugter." Hun så ned på dragerne og nød synet, som de lå der og slappede af ved siden af dem.
Fafnir brummede blidt og Larlii lod en hånd glide ned og nusse den grønne drage bag øret, hvilket udløste en nydende spinende. Hun så roligt på Nínim og forsøgte at lodde hans sindsstemning.
"Nínim. Kunne du have lyst til at blive her, mens Althorn forsætter sin rundtur? Jeg har godt nok ikke dine ynglings frugter, men du skal være velkommen til at smage alt det andet jeg har." Hvis han viste interesse, ville hun flytte skålen med det udskårende frugt ned, så han kunne se det an.

Hendes anden hånd nussede blidt Lith´rra på hans venstre lår.
Hun var nød til at gøre noget for at få afledt hans opmærksomhed fra Althorns elsker. Men hun var lidt i vildrede om hvordan hun skulle gøre det. Dog var en ting sikkert, prøvede Lith´rra igen på at udspørge eller drille Althorn med hans elsker, så ville hun klemme hans lår nok til at få hans fulde opmærksomhed.

Lith´rra lagde hovedet lidt undrende på skrå, over Althorns grimmase og skulle lige til at åbne munden igen for at spørge mere ind til elskeren, indtil at Larlii nussede hans venstre lår med sin hånd, og fik ham hurtigt til at lukke munden sammen. Han havde ikke været helt forberedt på at blive nusset lige nu.
Men hans nysgerrighed blev for stærk da de begyndte at snakke om så mange forskellige frugter, hvilket han fandt underligt for en drage som han altid havde tænkt som en kødæder.
"Hvorfor... spiser drager så meget frugt? hvad med kød og sådan? ja i må undskylde sit spørgsmål, men mine tanker om drager har altid været, store, ildspydende og kødædende, ikke rigtig.. afslappende store frugtædende væsner." sagde han med en let klukken, og så både på Althorn og Larlii samtidig, det var trods alt dem som var eksperter i dette emne.

Han lagde blidt sin hånd over Larlii's der lår på hans lår, og blidt lod sine fingre kærligt flette sig lidt imellem hendes, og gav hendes hånd et kærligt lille klem, imens han sendte hende et varmt smil. Han vendte da blikket mod Althorn, og sendte ham et varmt smil. Det var stadigvæk lidt mærkeligt at have en konge siddende over for sig syntes han, men den her konge virkede ret nede på jorden, heldigvis.

"Undskyld, jeg skulle ikke have sagt det så højt. Jeg ved det godt," undskyldte han smilende til Nínim, da dragen, efter at have sniffet i luften og ikke kunne lugte noget ananas, fnøs, og så lettere fornærmet i Althorn's retning. "Du skal nok få noget så snart vi er hjemme i aften." forsikrede han derpå den lille drage, der lagde hovedet let på skrå ved Larlii's ord, og nysgerrig trådte frem for at se hvad der var i skålen. Han endte med at tage nogle bær, og tog dem med tilbage for at spise dem ved siden af den hun, han havde besluttet sig for at han var mest tryg ved.

"Jeg tror det der var et 'ja'." sagde Althorn så med et let smil, som han havde set på det hele udspille sig. han va rnu også glad for at der ikke var flere spørgsmål til hans elsker... For han havde virkelig ikke lyst til at svare på noget der, når der var flere ting der gjorde det lidt tabu med præcis hans elsker. Han kiggede derpå over på Lith'rra, og smilede let. "Det kommer an på typen af dragen. De orangerøde, hvide og gule holder sig mest til kød, de brune og grønne af planter og frugter, de smaragdgrønne, som Nínim, tager de sødeste og saftigste frugter og holder sig fra alt andet, ravfarvede kan lide insekter og reptiler, og den safirblå er også kødæder, omend mest fisk. Og de små her gør heller ikke meget mere skade end en almen huskat. Nínim kan ikke engang spy ild." sagde han så og trak let på skuldrene. "Jeg læste godt og grundigt op på alle de forskellige typer af dem efter jeg havde fået Nínim som ven."

Larlii smilede taknemligt til Lith´rra, da han lod emnet om Althorns elsker ligge og i stedet fokuserede på deres snak om dragerne.
Efter at hun havde sat skålen med de udskårende frugter på gulvet og Nínim havde taget lidt, fløjtede hun et par triller. Det gjorde at de små drager, alle som en løftede hovederne og så hen på skålen på gulvet. Alle som en kom de hen og snuppede et par stykker frugt hver og fandt igen tilbage til deres hvilested, hvor de lå og spiste frugten.

Hun lyttede mens Althorn fortalte om de forskellige drager. Og nikkede genkendende til mange af tingene, men der var også mange ting hun ikke viste om drager, så hun sugede livligt til sig når ny viden kom frem.
”Kunne der være en chance for at jeg måtte låne nogle af de bøger? Det lader til at jeg selv kunne bruge lidt ekstra viden.” Hun så venligt på Althorn med et smil, hvorefter hun drejede hovedet en smule og så på Lith´rra.
”Selv Fafnir elsker frugt, men han tager også kød når det byder sig. Dog ved jeg ikke om han kan spy ild, da han aldrig har haft brug for det. Men jeg har set ham brække armen på en med et slag af sit hoved, samt slynge en flere meter væk med et slag af sin hale.” Fafnir var netop, som de små drager havde forladt frugtskålen, selv 'gået' i den. Det vil sige at han fangede skålen med et par af sine tænder og trak den over til sig, hvor han spiste direkte af den.
Hun så hen på Althorn igen og smilede venligt.
"Vi skal ikke holde på dig for længe, hvis du vil have overstået din runde. Men du er velkommen til at blive til aften, hvis det er."

Lith´rra lyttede spændt på Althorn's forklaring og var ganske ærligt overrasket over de forskellige former for drager der var, bare ved deres måde at æde på. Det var ikke hver dag man havde en dissiredet drage ekspert siddende ved bordet, og han måtte da udnytte lidt af det nu hvor de alligevel sad og hyggede sig.
Han blev så lidt overrasket da Larlii fløjtede efter dragerne og så dem snuppe lidt af frugten fra skålen. Han så på Larlii og havde et drilsk blik i øjnene, imens hans ansigt prøvede at holde masken.
"Kan du få andre dyr til at følge dine lyde? eller er det kun drager" spurgte han lidt drillende men også lidt seriøst, da han havde lagt mærke til at hun tit havde brugt pifte lyde til at få dragernes opmærksomhed, og så vidste de åbenbart hvad hun mente, det var ret overraskende spændende syntes Lith´rra.
Lith´rra var dog ved at tabe underkæben da Larlii forklarede hvad hun havde set Fafnir gøre og måtte skrive bag øret at han bestemt ikke skulle komme på Fafnir's dårlige side, men igen, han tænkte at han nok aldrig skulle komme på en drages dårlige side, som i, aldrig nogen sinde. Alt for farligt dyr at blive uvenner med på den måde.

"Tror ikke der er den store mulighed for at tage dem ud af biblioteket, da det er nogle af de ældre, mere værdifulde bøger... Men jeg kan sørge for at du kan komme og gå i det royale bibliotek som du lyster, hvis det skulle være. Så kan du læse dem derinde." sagde Althorn med et lille smil til Larlii's spørgsmål. For ja, der var ikke mange af bøgerne der rigtig måtte tages ud derfra, og han vidste at de bøger ikke var iblandt dem der måtte. Selvfølgelig kunne han altid bare sige at det måtte de godt alligevel, men han værdsatte nu alligevel hvor godt biblioteket passede på de ældre bøger.

"Jamen, jeg ved jo at Nínim er i de bedste hænde rhan overhovedet kunne være her, når det er dine kyndige hænder han overlades til." sagd ehan så med et smil til Larlii, før han rejste sig, og bøjede hovedet let til dem begge. "Men ja, jeg burde nok få overstået min runde, så det ordnes inden natten kommer." sagde han, før han vendte sig om og gik hen til døren - som han havde forventet, så næsten i det øjeblik han åbnede døren, trådte Ílthar frem... Den hjort var lidt for god til at følge efter ham og være klar på hvad som helst. Så med en let latter, klappede han sin gode ven på halsen, før han en sidste gang så tilbage på de to andre elvere. "Vi ses senere i aften." sagde han så, før han trådte ud af døren, og fik hævet sig op på ryggen af Ílthar - og kort efter red de væk.

//Out x3 Og Ílthar kan ses i bunden af Althorn's profil.

Hun nikkede forstående til det med bøgerne og kunne godt forstå at de ikke måtte tages ud. Det var sikkert utrolig værdifulde bøger, og muligvis også gamle...
"Jeg takker for tilbudet. Men lige nu har jeg vist mere end rigeligt at se til. Måske til vinter."
Hun smilede til Lith´rra, som han talte lidt drillende til hende. Hun kunne godt høre at han var imponeret over det.
"Det er mest dragerne jeg kan gøre mig forståelig overfor, men det sker at egern og hare kikker frem til tider, når dragerne enten leger i trætopperne eller hviler sig. Men det er vist mere rent held end fordi de forstår mine fløjtetoner."

Hun rejste sig og bøjede selv hovedet i en høflig og venlig hilsen. Hun viste bedre end at begynde at neje for ham. Smilet om hendes læber var så stort som det kunne blive ved hans ord. Hun blev virkelig overvældet over dem.
"God tur." Hun blev stående ved stolen mens han gik ud. Det overraskede hende en del at se Ílthar stå udenfor døren, men så igen... Den elg fuldte ham de fleste steder. Det gav hende tanker for at hun måske skulle lave lidt ændringer ved fristedet, så trappen ikke var så stejl. Og muligvis flytte sin beboelse lidt længere ned, så dragerne fik et sted for dem selv. Men ja, det måtte vente lidt. Hun skulle først lige have styr på dragernes ønsker og urtehaven.
Hun så over på Lith´rra med et blik der tydeligere end ord, fortalte ham at hun havde særlige planer for ham. Uden et ord gik hun over til soveværelset og så på ham hen over skulderen, inden hun gik ind.

//Out//

Lith´rra rejste sig sammen med Larlii, og bukkede sig en del dybere end hvad hun gjorde, mest fordi han ikke var helt klar over hvordan man gjorde over for en konge. Men bagefter følte han også at det måske havde været lidt for meget, især når Althorn var så afslappet af en konge, så et nik havde måske også været nok, lidt som Larlii havde gjort over for Althorn.
Han fik så ret så store øjne da han så det store dyr der åbenbart havde stået og ventet på Althorn og måbede lidt over dyret. Han tænkte lidt om han også skulle have sig et så majestætisk dyr som Althorn havde, men så igen, han følte sig heller ikke som en der havde brug for mere end en hest.
Han følte da Larlii's blik på sig som en brændende flamme og så på hende med et halvt spændt og halvt nervøst blik, hun virkede ganske stedfast og afklaret i hvad hun havde i tankerne, og han sank en dyb klump imens han hev lidt ud i sin trøje.
"jah god tur" mumlede han til sig selv før han bed sig i læben og skyndte sig dernæst efter Larlii ind i værelset for at finde ud af hvad Larlii mund havde fundet på denne gang.

//Out