Som tiden dog er gået - Luce

Han smilede og fortsatte sin nussen af hunden, mens han lyttede til hende. Det var fuldt forståeligt og han fik faktisk en god ide om, hvad det var hun havde brug for og havde besluttet sig da hun var færdig med at tale.
”Jeg tror jeg har en god ide om hvad det er du ønsker og har brug for, så jeg sender et par stykker i morgen. I kan så aftale hvad der skal gøres og hvornår. Og skulle du finde ud af at du ønske, at de flytter ind hos dig, så de er nemmere at få fat på. Så gør i det. De bliver lønnet af mig og eventuelle udgiver sørge jeg også for, så det skal du ikke tænke på.” Han rejste sig roligt fra sofaen, mens han talte.
Han takkede for en god aften, da de gik hen til døren og kyssede hende venligt på kinden, efter at han havde gengældt det kram hun gav ham. Derefter gik han tilbage til handelshuset og satte en gruppe ind i sagen. To kvinder meldte sig frivilligt til at være de første, som mødte Luce og startede samarbejdet med hende, både i hendes hjem og i handelshuset.
//out//