et møde med en vampyre/Isobel Graf/

"hvorfor ikke du har jo ikke gjorde noget som helst i nu så jeg er ikke bange" svarde han med et smil

''Måske gør jeg ikke noget, men nogen vampyre gør, man kan aldrig være for forsigtig..'' Isobel var ved at være irreteret over ham, da han ikke kunne se hvor farlig verden den kunne være, men hun lod det ikke vise i hendes stemme

"ja så sigde vi det men jeg er ikke bange for nogen væsner" svarde han og kiget på hans sår det blødte så man kunne lugte det

''Du behøves ikke være bange, du skal bare respektere andre..'' hun sukkede en smule..

han tog noget af hans blod og smagte det ende han svaret "det gør jeg"svarde han med et suk i det han havde smagt blodet det smagte ikke så ringe

''Det lyder det ikke til'' Hun kiggede på ham, da han tog noget af hans blod... Hun fandt en ny pind frem, og begyndte at snitte den også..

"hvordan kan i vampyre klare jer uden noget andet blod" svarde han og smilte til hende imens han spytte hans blod ud igen "hvordan er det at være vampyr om jeg må spørge" sagde han til hende med et smil

Isobel valgte ikke at svare på det første spørgsmål.. ''Hmm...'' Isobel tøvede en smule.. ''Hvordan det er... I starten kunne jeg ikke vænne mig til tanken om at drikke af andre, og ikke at kunne være ude i solen... Men af en eller anden grund kunne jeg godt være ude i solen, og at drikke af andre er ikke så slemt...'' Men de fleste ville ikke ønske at være vampyr, da man mister næsten alle ens kære..'' Isobel sukkede, og begyndte på en ny pind... Hun havde sat alle de spidse pinde, ned i jorden rundt om hende...

"kan alle blive vampyr" spurgte han om i det han smilte til hende imens han tænkete at det måske ikke ville være så ringe at være vampyr

Isobel stirrede surt på ham, og hamrede den sidste pind ned i jorden.. Næsten alle kan blive vampyre undtagen gobliner, trolde, minotaur, draconianerne, dæmoner, skyggevæsner, engle, og irda... Men han skulle ikke ønske sig at blive en vampyr, da det kan blive et rent helved for en...

''Du skal ikke ønske dig at blive en vampyr!''
Hun tog en ny pind, og snittede den hurtigt, og kiggede ned i jorden..

"nå men det er alleså mit valg" svarde han og kiget på det blod han stadig tabete imens han nærmest var besat af at se hvordan han miste alt hans blod

''Det ved jeg godt, men hvordan vil du blive en vampyr..?'' Hun kiggede stadig ned i jorden, hun ledte efter flere pinde, men kunne ikke finde nogen...

han kastede en pind over til hende der skulle være gåede til bålet "allså det er nok ikke så svært bare opføre dig som en gratis menu så skal der nok komme mange vampyre og hvis de ikke gøre mig til en vampyre dør jeg jo bare" svarde han i det han fandt et stykke træ frem og begyndte at lave en pil ud af det

hun begyndte hurtigt at snitte pinden... ''Når.. så det er så let du tror det er... Arason.. Det er ikke en gave at være vampyr, det er forfærdeligt!'' Isobel hamrede endnu engang en pind ned i jorden...

"ikke hviss du ikke har noget at leve for" svarde han og kiget over mod hende

''Alle har noget at leve for, så længe man er et menneske..'' Hun kiggede over på ham, og så, så ned i jorden..

"nej jeg har slet ikke noget at leve for det enste jeg ville kunne gøre ville være at blive vampyre og kæmpe for frihed" svarde han og kiget ud i stormen

''Man kan sagtens kæmpe for frihed, uden at være en vampyr, jeg tror ikke du vil kunne klare at være en vampyr, du skal jo også styre lysten, du ved ikke hvor svært det er... Man kan ikke kæmpe for frihed, også tage friheden for andre, ved at dræbe dem!''

"det tror jeg nu nok jeg kan" svarde han i det han vendt bliket mod hende

Isobel var sikker på at han ikke kunn e, det kunne tage flere år at bare få lidt styr på det, sådan er det at være vampyr...
''Det må du jo selv om... jeg vil slet ikke være med til at ødelægge dit liv, eller høre om det!'' Isobel gad ikke høre om et menneske som ville ødelægge sit liv, uden at vide noget som helst om vampyre... Han vidste slet ikke hvad han gik ind til..

"og når du ikke har famile eller nogen som helst er det garanterte en letlese at være vampyr" svarde han i det han suket han tog den pil han havde lavet og sætte ild til den i det han skudt den op i himlen

''Lettest at være vampyr!!!'' Isobel kunne være gået amok der, hun var så vred, han vidste ingenting om det! Hvor stor smerten var, da hun mistede begge hendes forældre, også ikke selv kan dø...
''Du ser dem du elsker dø, og du kan ikke selv dø!''

da blive han vred viste hun ikke hvad han havde været igmene han gik over til hende og trak hende i kraven "jeg har miste alt hvad jeg har haft kært mine forældre blive slagte af vampyre og jeg kunne ikke gøre en skid det er den enste måde jeg har en chance er selv at blive en vampyr for at hævne dem jeg mistede dem da jeg var 10 år" råbte han til hende og smidt hende ned igen imens han sendt 3 pile med ild i så de fløj op i himlene mens han smidt sit våben fra sig og sætte sig ned

'' Så du vil hævne dig dem, ved selv at blive til en blodsugende vampyr! Så du måske selv kan dræbe nogle uskyldige! Sådan er livet! Lev med det..'' Sagde hun med en lidt hård tone, men hun prøvede stadig at bevare kontrollen, og bare blive sidende... ''Da jeg var 7 lagde jeg under min seng, og så min mor blive dræbt, af en varulv! Liver er uretfærdig, det er bare noget man må leve med...'' Hendes stemme var blevet mere kold, uden nogen følelse i..

Hun tænkte lidt over at han tog fat i hendes hals krave... ''Og hvis du vil være vampyr, må du bevare roen, og ikke bare gå amok på hvem som helst.. Din styrke bliver forstærket, så man skal altid passe på med hvad man gør!''

"ville du så hjælpe mig med at blive vampyr" svarde han imens han kiget over mod hende