et møde med en vampyre/Isobel Graf/

han rejeste sig op og gik med hende "øm hvad ville du ha for at have redet mig endu en gang" sagde han og fulgte med hende

''Jeg har ikke reddet dig, jeg hjalp dig bare..'' Hun ville ikke indrømme, at hun havde hjulpet ham en del, men det kunne godt være at han forblødt...

"så sigde vi det men du kunne have ladet mig forbløde men det gjorde du ikke" svarde han og sukket

Hun lavede et irretert suk over ham, hvorfor ville han ikke bare lade hende være.. Hun kiggede sig lidt rundt omkring, det så ud til det ville begynde at regne igen, så hun kiggede efter et sted hvor hun kunne være i læ.. Hun satte sig op, af en af pælene, da det måske kunne give lidt læ...

''Nej, det gjorde jeg ikke, det var ikke særlig slemt, du ville være kommet til dig selv igen, om et par dage, hvis jeg gik..'' Løj hun...

"åh nej jeg er for ung til at dø og jeg havde også regnet med hvis jeg død var det på grund af en vampyr tog alt mit blod eller på grund af et dræbliget hug" svarde han med en stemme der lød som om han var bange for at dø hvilket han var

Hun kiggede mærkeligt på ham, hun forstod virkelig ikke noget af det han sagde... Hun var ikke van til den måde han talte på.. Der gik lidt tid, inden hun forstod.... ''Når, så du har fået din hukommelse igen..?'' Hun kiggede ned i jorden, og talte med en rolig, ligeglad stemme, muligvis irreterene for ham...

''Jeg gør ikke noget så du dør'' Hun grinte lidt for sig selv, da hun ikke kunne love noget.. Hun havde stadig den irreterene rolige stemme..

"okay" svarde han og gik op på siden af hende imens han undgik hendes blik han kiget på det tørklæde der var spændt omkring hans hånd "hvorfor om jeg må spørge tog du ikke bare og drikket mit blod du er hurtiger ende mig og stærke ende mig for ikke at nævne kolgere" sagde han i det han holdt bliket fra hende han ville ikke være forsvars løs igen

''Det ved jeg ikke, dit blod er ike værd at drikke, det er ikke værd at bruge krafter på'' Sagde hun med et lidt ondskabsfuld grin.. Hun kiggede stadig lidt ned i jorden, hun sad på, og gravede hendes hænder ned i jorden..

Da det begyndte med at regne, satte Isobel over til den anden side af pælen, da hun fandt ud af, at hun havde sat sig på den side, hvor regnen, piskede ned i hovedet på hende..

"hva mener du med det" svarde han på en sur måde i det han klødete sig i nakken "men du syndes det var værd at redde" mig sagde han undrene og kiget hende i øjne hvilket der gjorde at han var i trance igen hvilket han fik kæmpet sig ud af i det han hurtig tog hans bue og spændt en pil på og sigte på hende

''Ikke noget'' Sagde hun med et smil.. '' Jep, et menneskes liv, er altid værd at redde..''
Hun kiggede på den pil, der blev sigtet i mod hende... Hun tog hans pil, og knækkede den over, ret hurtigt, og ubesværligt... ''Vil du nu dræbe mig.. Prøv du bare'' Sagde hun med et stort grin, og kiggede på ham.

"iorden tror du ikke jeg kan skade dig" svarde han og løbe hen mod hende med hans sværd højt hævet i et drabligt hugge slog han ned på hende imens han havde sin daggert klar som backup

''Jo jo, self kan du skade mig'' Sagde hun med et grin..

Hun så ham løbe i mod ham, men gad ikke gøre noget, hun troede han bluffede.. Hun fulgte sværdet, med hendes øjne, da det slog ned i hendes skulder..
''Hmm..'' Hun sukkede, da hun ikke gad at kæmpe med ham..

''Vil du dræbe personen, som lige har reddet dit liv..?'' Hun grinnede lidt, og fjernede sværdet, som var kommet godt langt, og dybt, ind i hendes skulder, men det dybe sår, ville jo selv forsvinde, om et par minutter, så hun var ligeglad..

Hun tog hurtigt fat i begge hans arme, og holdt dem omme på hans ryg, og pressede ham ned mod jorden, så han nok ikke kunne komme fri, fra hendes greb.

''Nu skal du ikke prøve på noget'' hviskede hun til hans øre.. ''Jeg vil ikke kæudmpe med dig, vi ved hvis godt hvem der vinder..'' Hun hev ham op, og skubbede ham hårdt hen af jorden, uden han slog sig for meget... Hun vidste godt hvem af dem to der havde mest styrke...

Hun gik en til den samme pæl som før, og satte sig ned..

han rejste sig med besvær op og tog sin bue frem i det han tog en pile på og tramet den på buene "ja du redet mig men første eftter du havde smadret mig" svarde han og sendt 3 pille eftter hende

''Hmm, jaah du har ret, men jeg lod dig ikke ligge vel?'' Hun undgik, med besvær pilene som blev sendt efter hende.. Hun gik hen og fjernede hans våben, og smed dem ret langt væk, og satte sig på plads igen..

nu når han ikke havde nogen våben løbe han hen med sin hånd som var knytte i det han fandt en kniv som hun ikke set i det han slog ned på hende med et skar han ud eftter hende igen

Han ramte hendes ben.. Isobel rystede blot på hovedet.. '' Du lære det aldrig vel...'' Sagde hun med et suk... ''Vil du virkelig have jeg skal dræbe dig..?'' Hun hev kniven ud af benet, og kastede den væk..

han løbe hen mod hende og slog med en knyte næve på hendes mave

Isobel mærkede godt knytnæven ramme hendes mave ret hårdt, men det var ikke noget hun blev skadet meget af... Hun tog hans hånd og vred den bag om hans ryg, det samme gjorde hun med den anden... Hun pressede endnu engang, ham ned mod jorden, denne gang hårdere, og på en ubehallig måde... Hun fandt en ganske enkel sten frem fra jorden, og hammrede den ned imellem hans skulder blade.. Den kom lidt ind i ham, men ikke særlig meget.. ind, men han skulle nok overleve.. Det var nemlig ikke hendes mening at dræbe ham.

"arg" svarde han. og prøvet at rejse sig op hvilket han godt kunne. i det han løbe hen til sine våben og angreb hende igen. med hans sværd hans sværd ramte hende hvis nok. men han var ikke sikker

Sværdet ramte hende ikke, men det var meget tæt på..

''Hvad er der galt, du svare ikke på mine spørgsmål, sagde hun med et grin...
''Vil du virkelig have jeg skal dræbe dig..?''
''Vil du virkelig dræbe mig?''
''Vi ved hvis godt hvem der vinder så... Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare dræber dig her og nu..? Er det det jeg skal gøre?'' Sagde hun med et koldt udtrykt..

"du kan bare prøve" svarde han med et koldt udtryk. imens han satte en pil på buen og spændte den langt ud. og skudet eftter vampyren pigen

''Men det vil jeg ikke..'' Hun så hurtigt over på ham, og greb pilen, som kom i mod hende, og knækkede den over..

''Jeg vil ikke dræbe dig'' Hun begyndte med at gå væk fra ham, da hun ikke orkede at kæmpe med ham, eller nogen..

han løbe over mod hende med hans sværd og hugget ud eftter hende igen

Hun vendte sig hurtigt om og rev sværdet fra ham, hun vendte sværdet mod ham, og stak den næsten igennem benet på ham, så han nok havde problemmer med at gå..

''Hvad er det du ikke forstår! Jeg vil fandme ikke kæmpe mod dig!'' Hun råbte af ham nu, og gav ham et hårdt knytnæve slag, lige på kæben..

Hun lod sværdet sidde, i hans ben, og begyndte at gå igen.

han hev med besvær sværd ud af benet og tog buende og sendt 3 pile eftter hende