et møde med en vampyre/Isobel Graf/

'' Ja jeg reddet dit liv...'' Hun fattede ikke en brik af hvad han mente, og gav hurtig med at lære ham manerer.... Isobel kastede hans våben til ham, og smilte.. Hun lænnede sig op mod siden af grotten..

//Undskyld det blev lidt kort, men jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.. ^^//

han rejste sig op og humpet over til hende "hvad mener du med at du ville lære mig nogen manere" sagde han i det der faldet noget mere blod ned han kiget på hende i det hun havde lagt hans våben hen til ham
//iorden//

''Ikke noget, du har bare en dårlig måde at tale på..'' Hun satte sig ned på jorden, og stirrede ind i ilden.. Hun sad med den samme pind som før, og prikkede ind i ilden..

"jeg spurgte jo kun om dit naven ikke andet" svarde han inde han kaste blod op han og sætte sig ned bageffter

Han kunne jo ikke huske, hvordan hans tone var før... ''Bare glem det..?'' Hun stirrede irreteret på ham, og ville bare gerne gå, hun gad ham ikke mere, men alligevel gik hun ikke, da hun var der først.

"men kan du fortæle mig noget om dig" spurgte han høfliget om i det hun ikke kunne lide hvis han ikke brugte manere hun havde jo troese alt reddet ham "er der noget jeg kan gi dig som en undskylning for min opførsel" sagde han høfliget

Hun smilede da han prøvede at opførre sig høfligt.. ''Hm, tja der er ikke så meget at fortælle, eller jo, men ikke noget jeg vil fortælle...'' Hun var næsten ved at flække, af grin, hans måde, på at opførre sig høflig, var sjov, men hun holdt grinet i sig... Hun smilede bare og sagde.. '' Nej, det er der ikke, du kan gå hjem, og slappe af..?''

Hun havde lige glemt, at han havde slået sig mieget, da hun kastede ham..

"okay men jeg har ikke et hjem så jeg sover bare her ude men skal du ikke hjem og slappe af" svarde han på en høflige måde han smilte til hende og kiget på stormene der var uden for da der faldt en sten ned og blokerte indgangen

Isobel kiggede på den sten, som havde blokeret indgangen, hun kunne godt flytte den, men det var der ingen grund til, da han ikke ville gå, før det holdt op med at regne, og hun var der først, så hvis nogen skulle gå var det ham. Isobel kunne godt være meget stædig, nogen gange..

Isobel rejste sig, og gik helt ind i hulen, og lagde sig der hvor hun havde lagt sig før, hun ville virkelig gerne sove, men som sædvanlig kunne hun ikke..

Hun havde valgt ikke at svare på hans spørgsmål, fordi han ikke havde et sted at gå hen, og ville ikke snakke om det. Hun smilte bare til ham, og lagde sig til rette.

han smidt noget mere brænde ind i bålet i det han fandt noget frem så han kunne sove i det han gik over og gav hende noget at sove med sig over han kaste et tæppe til hende det var det enste han havde med men han ville være en gentele mand så hun fik noget at sove med han pakket hans kroppe ind i kappen og lagde sig til at sove han trode nemlige at hun ikke ville gøre ham noget

Isobel ville jo ikke ligefrem blive vamere, fordi hun fik et tæppe over sig, hun var jo stadig en vampyr, og kunne ikke sådan rigtigt få varmen af et tæppe, men det vidste han jo ikke.. Hun tog imod tæppet, og lagde sig til rette..

Det så ud til han frøs en smule, selvom han lagde med sin kappe, rundt om et bål, hun gik over med det tæppe han havde givet hende.

''Her'' Hun kastede tæppe over til ham.. '' Du har mere brug for det end mig'' Hun sagde det med en lidt hård tone, og satte sig derefter ned ved bålet..

"tak men behold denjeg kan ikke sove idag" svarde han hende lidt hård men han mente det godt "har du nogen famile om jeg må spørge om" sagde han til hende med et lille smil hans ar blive lyset op af bålet da han spurgte hende om det på en sæd måde selv om hans stemme var hård som en storm

Hun nikkede og smed den foran ham..
Hun gad ikke tale om hendes famillie, så un rystede bare på hovedet, og flyttede sig, helt inderst i hulen... Men hun kunne stadig ikke sove.. Hun overvjede at gå hen og flytte stenen, men så alligevel ikke... Hun ville sove men kunne ikke, og hvor skulle hun gå hen, hvis hun nu flyttede stenen.. Ingen steder, og hun kunne heller ikke bare smide ham ud, eller jo det kunne hun godt, men det gjorde hun ikke..

''Jeg har ikke nogen famillie mere.. Men hvad med dig, har du nogen famillie.?''

han gik ind til hende og kyset hende blidt på halsen af en eller anden grunde "nej jeg miste dem da jeg var 10 år" svarde han som svare på hendes spørgesmål og ville ikke tale mere om det i det han kiget sig omkring det så ud til at bålet snarte gik ude men det kunne jo holde resten af natten vis det var han smilte drillende til hende for at få det sjovet med hende så længe de var nød til at være sammen

Da han kyssede hende, slog hun ham, hårdt i hovedet, så han røg en smule baglæns..
''Det der skal du ikke engang prøve på igen, du skal ikke engang tænke på det!''
Isobel ville ikke være der længere sammen med ham, *hvad bilder hans sig ind!!* Tænkte hun lidt for sig selv.. Hun var blevet ret fornærmet, da han kyssede hende, hun kendte ham slet ikke... Ikke godt nok.. Isobel havde svært ved at stole på mennesker..

Hun gk hen til stenen, og flyttede den en smule, så hun kun lige kunne komme ud, på grund af hun var ret så tynd, der var nemlig kun blevet lavet en lille åbning.. Det regnede ikke mere, så hun kunne sagtens finde et andet sted at være.. Hun kiggede lidt på ham, ind igennem den lille åbning, hun var ikke sikker på han kunne komme igennem, hvis han ikke kunne, så måtte han selv finde en måde at komme ud på.

"det må du undskylde" sagde han og løbe ud eftter hende "det var for at sigde tak for at du reddet mit liv" sagde han til hende i det han løbe eftter hende han havde ikke noget der kunne stoppe hans blødning så han sætte sig eftter han havde fulget eftter hende og slikket blod selv om det ikke smagt særlige godt han kiget eftter hende og fulgte eftter stadig væk

Hun sukkede... '' Sæt dig nu tilbage, i din hule, jeg finder mit eget sted..!'' ''OG forresten, det var en dårlig måde at sige tak på...'' Hun begyndte at gå hurtig væk fra ham, da hun bare gerne ville sove..

"jeg ville gerne spørge dig om du ville gøre mig selvskab på min rejse til firewood village" svarde han hende "og ville du jeg ved ikke kun hvis du har noget jeg kunne binde omkring min hånd " spurgte han hende om i det han godt ville lære hende at kende

''Hvorfor skal du binde noget om din hånd..?'' Hun ville ikke følges med ham, da hun bare ville sove.. ''Jeg kan følge dig lidt af vejen, ikke det hele, det orker jeg ikke...
Hun begyndte at gå en smule langsommere, så han kunne følge med, han havde jo slået sig, en smule..

"fordi min hånd bløder derfor" svarde han og fulgte med hende "og jeg skal ikke hen til en by jeg er død hvis jeg viser mig i en by" svarde han og tog sig til hans hånd så blodet ikke faldet ud han begyndte at blive svimele og så besvimet han alt var mørket

Hun kiggede bare på ham, da han faldt om.. Han havde måske mistet for meget blod.. Hun overvejede at gå fra ham, så han kunne ligge og forbløde, men det gjorde hun ikke.. ''Hvorfor løb du efter mig, kunne du ike bare blive hvor du var, og lade mig være..'' Mumlede hun for sig selv.. Hun rev sit tørklæde af, og bandt det om hans håndled, så han ikke forblødte..
Hun sad i et stykke tid, og ventede sådan lidt på han ville komme til sig selv igen.

han komme til sig selv igen og kunne huske det hele han opnet hovedet og blive helt stiv frosen han kiget på hende hun var jo vampyr men han forstod ikke at hun ikke havde valget at drikke hans blod han var helt forviret hvorfor havde hun ikke tapet ham fra blode han viste ikke hvad der var galt med ham

Han havde åbent hans øjne igen, men han sagde ikke noget..

''Æhm... Hej?''

Hvad var der dog i vejen med ham..?

"øm hej" svarde han og lød bangen
han prøvet at rejse sig op men kunne ikke komme op og stå
han prøvet at lyde normale men hans stemme skælvede

Hun kiggede sært på ham, og rejste sig op. Hun gik væk fra ham, hun ville bare lade ham ligge, og gå, hun gad virkelig ikke mere, hun ville bare finde et sted at overnatte, den nat.