Sometimes you die a glorious death with your sword held high. Sometimes you're just my target practice.

Hun rystede på hoved, og var sten sikker og nægtede at give sig "Du vandt." hun gad ikke høre andet, for hun var stædig, og tilføjet "Nok om det! men hvis du ville undgå at sige til min frøken jeg har sat hendes ejendom på spil.. så ville jeg være taknemlig. hun virker rar, men hun er en frøken, og pisken har jeg ikke den store lyst til at komme under.. aftale?" hun satte sig ned på jorden, og tegnede ligegyldige ting på jorden med finegren.

"ja men du kunne have slåede mig i hjel så du vandt i virkligeheden" svarde han "og hvorfor dræbet du mig ikke du havde chancen" han kiget usikkert på hende havde hun forvente noget af ham eller havde hun bare leget med han viste ikke hvad han skulle tro

hun kigget op på ham, og svaret sukkersødt "Det er uklogt at spørge en sortelver om sådan ting.. man bliver altid skuffet over svaret" hu holdt en pause, og forsatte "Du er en mand. et redskab for kvinders vilje, og dybt nede i min sjæl ser jeg dig som intet andet end et objekt der kan tale, og hvis vi var i mit samfund, havde jeg været mindre venskablig, men hvis du tror jeg har det mindste medfølelse eller sympati for hvad der sker med dig, så tager du fejl. du en vanskabning med forkert hudfarve, og uden nogen gudddom der vil have dig. rygradsløs opkomling der burde slikke mine tær og tigge om jeg gav den mad... men fordi vi er her i dit samfund, vil jeg tale med respekt.. men at jeg ikke mener det, er en anden sag" hun sagde det meget seriøst, og hendes blik var hårdt og koldt.. hun sagde ikke sandheden, hun havde ladet ham leve fordi hun ikke ville have han døde, fordi han var hyggelig, og kiggede væk da han skulle dræbe hende.. men hun ville ikke sige det, det ville være at vise svaghed, og hun har syntes han har været fin nok, og hun vil hellere have ham til at hade hende, end indrømme sådan ting.

"ok og det skulle komme fra dig af" fynste han og kiget på hende med et lille smil han kiget på hende hvordan kunne hun klare det at være en slave han fattede det bare ikke og derse måde de behandlet men på gav ham kuldegysningere himens han tænkete på det han "nå jamen så miste du også din famille da du var lille" sagde han til hende

Hun hørte noget der lød som om han ville kritisere hendes fortid, eller ivertfald gøre hende trist over den.. det var noget han godt kunne give op på, hun var viljestærk som et bjerg på det punkt, at gøre hende ked af det, eller fortyde hendes fortid, ville tage latterligt gode tale evner, men selvfølgelig kunne det ske, som med alle andre. hun smilet ned på sin tegning på jorden, og sagde "Jeg mistede ikke min familie. min søster er på mine egne skuldre, mens de andre var min gudindes valg.. hvis vi havde vist større tro, havde hun ikke straffet os. man kan vælge at knække eller ej. gæt hvad jeg valgte"

"du knæket ikke" han kiget undersøgen på hende i det han tænkete at det ikke ville ende godt hvis han stilte spørgsmål om hendes gudinde hun havde jo trodes alt haft ham hvor hun kunne ha dræbet ham i derse kampe så han valgte at skifte emne "nå men hvordan kan du blive befriet fra at være en slave" spurgte han hende om

Hun kigget ned på sin tegning igen, som var begyndt at ligne en sort pander, en tiger,en løve.. eller hvad det nu var,de lignet meget hinanden. mens hun svaret "Min gudinde skal vælge en ny højeste præstinde, og vil give mig et tegn når hun har.. når dagen kommer, vil jeg være fri til at spise hjertet af min frøken og kræve min frihed. men måske vælger min gudinde ikke nogen ny. måske er der ingen overlevende der er værdi nok, så må vi bare vente til vi fødder en datter som er værdi." hun tænkte tilbage på hvordan skovens krigere skreg og råbte da gudinden kaldte sin vrede ned over dem, og fri gjorde det forfærdelige uhyre, som vandt krigen for de hvid-skind.

"ja men du kunne jo sagtnes selv dræbe hende og finde en gruppe hvor der ville være dine regler" svarde han og kiget på hende med et smil igen hun kunne jo godt gå fra hendes tro det trorde han jo han smilte for sig selv og kløet sig i nakken og sætte sig ned

Hun kigget kort på ham, mens han snakkede, men så ned på tegningen igen, og havde givet tigeren vinger "Min gudinde krævet jeg var underkastende overfor de hvid-skind indtil hun fandt den nye præstinde. og vil ikke skuffe min gudinde."

" gud mig her og gud mig der" svarde han lidt gnaven "selv om jeg også tror på min gud følge jeg ikke hendes regler hun ville ha at jeg blive slave for sort elverne men det kan du jo se jeg ikke gjordet" svarde han og kiget hende ind i øjne

hun trak på skuldrene, og reageret ikke som sådan på det han sagde, men sagde så "Du skal takke din mor for du er hvid. hvis du havde min hudfarve, og jeg hørte dig sige det, havde jeg lavet et ritual når jeg kom hjem, der ville få din hud til at smelte ned af dig som smeltet ost. eller måske vanddråber.. kommer an på hvilken vinkel på ser huden løbe ned af kroppen fra" hun så tænkene ud, forsatte "Men fordi du er hvid.. er det ikke mit problem, det er din egen ære og race du skader ved ikke at være tro mod din guddom.. din guddom skabte dig, og hvis man ikke ære den med både krop og sjæl, har man ikke fortjent det liv man fik af den. men som sagt, du er hvid, så jeg skal ikke blande mig. jeg holder bare mund som en god lille pige" hun smilede til sig selv, og tegnede noget ild der kom ud af munden på tigeren.

han fynste til hendes svare og sagde så " en gud er bare en vejleder i mørke tider ikke andet fordi hun komme jo ikke og gir dig hånden eller møder dig og det der sker med krig er fordi folk nogen gange ville ha mere ejedom" han kiget på hende og smilte af det hun havde sagt

Hun rystede på hoved af ham, og sagde "Hun er gudinde, hun har krav og ret på min loyalitet. kan ikke forstå hvordan man kan have det anderledes. og nej, krige bare fordi folk vil have mere land, min mor gik i krig fordi den nærliggende hvid-skinds by fik en mand på tronen, og det så hun som en provokation. så hun samlede vores styrker, og gik i åben krig, og vi havde vundet, hvis ikke himlene havde regnet med ild, og den sorte bevinget væsen sendt fra min gudinde, havde smadret, brændt og bidt alle vores soldater i stykker. guderne findes, og de skal både frygtes og respekteres."

"jeg ved at der er gudre men jeg stolere ikke på dem den enste jeg stolere på er lysetes gud" svarde han hende og kiget mod hende "tror du ikke det var et tegne der viste at i ikke skulle gå i krig mod dem så var det jo din mors skyld jeres højpræst" sagde han med et smil for sig selv

Hun sagde for sig selv lidt lavt "lysets gud" hun trak på skuldrene af det næste han sagde, og svaret "Som sagt, jeg må ikke være respektløs fordi din hud er hvid, men jeg er uenig. jeg havde selv gået i krig, stod jeg i hendes sted. de fortjente det. en mand som leder.. det kunne vi ikke forstå, så vi valgte at gå mod det fordi det føltes forkert. og selvfølgelig var det et tegn. vi gjorde noget gudinden ikke kunne lide, og hun straffet os. men ved ikke om det var pågrund af krigen, eller hun bare generalt var træt af os.. af mig" hun tegnede videre i jorden.

"hvad er der ved at en mande bestemer det er det jo i næsten alle byere jeg forstår bare ikke at en kvinde kan herske det gir ikke nogen mening" sagde han og kiget på hende mens han smilte for sig selv han kiget på hendes hår " når jeg fik viste skåret noget af dit hår væk" smilte han

ikke forstår en kvinde kan herske.. de her hvid-skind gav ingen mening det meste af tiden, for kvindernes plads var jo på toppen af samfundet, og at mænd var så frie her forstod hun ikke, og heller ikke folk var som de var, der var en meget stor forskel, men hun kunne bedre lide det gamle.
hun havde ikke mistet så meget hår det direkte kunne ses, men selvfølgelig ville hun have sit hår smukt. "Klare mig.. tror jeg.. skal jo sige det til min frøken, spørgsmålet er om jeg klare mig bagefter det"

"ja men siden du er slave hvordan ville du så gå på jagte med en" spurgte han hende om med e smil i det han vente på hendes svar han kløede sig lidt i nakken og tog våbene over til sig han sætte sig og begyndte at slibe den imens han fjernt lidt af hendes hår der var kommet på den

hun begyndte stille at tro manden prøvede at få hende i det røde felt, med alle hans spørgsmål, de var bare ikke dybe nok til det påvirket hende, men hun bliv lidt mistænksom. men svaret da "Hvis ikke jeg må jage med ham, så jager jeg alene. er ikke 50 år længere, så er fuldt ud istand til at jage selv"

"jamen siden du spurgte om det inde på kroende trode jeg at du ville jage med en" sagde han smilende til hende i det hun havde svaret på den måde han lagde sit sværd ned i skeden så hun ikke følte at han ville prøve at slog ud mod hende "hvorfor kalde du mig skater basse du ved jo ikke hvor gamel jeg er" svarde han

Hun smilede af det sidste han sagde, og svaret roligt "fint, så kalder jeg dig gulerød isetdetfor... kalder dig det bare skatte basse, hvilken forskel skulle din alder gøre? kalder også mine fjender for skattebasse"

"hvorfor gøre du det" spurgte han undrne om han kiget på hende som om han ikke fatte noget af det at kalde ens fjender nogens venner det gav ikke nogen meninge mente han da selv

hun trak på skuldrene "løgne, bedrag, intriger, og skjulte hensigter.. en hver sortelvers ynglings fritids beskæftigelse. kan godt lide folk ikke ved hvor de har mig"

"nå men ville du med ud at jage en dag" spurgte han hende om med et smil der fortælete at han ikke ville hunse rundt med i det han smilte drilende til hende

Hun tænkte lidt over det, og sagde så noget der var sandt den her gang "Ville bare ud at jage med dig tidligere, så jeg kunne gøre dig til byttet. beklager at skuffe dig, men det var altså planen. du er ikke træls at snakke med, så jeg vil dig ikke noget slemt.. mere ivertfald"