The evil will rise if you dont stop it. -Nille-

//Claire altså? XD Bland dig udenom! XD//

Jacob kunne ikke tro det.. Hun sagde ja..
Hun sagde rent faktisk ja og nej han hørte ikke forkert eller fandt på det.. Nej, hun sagde ja.. Ja til at være partner med ham! En dæmon som kunne lide ballade og havde en ond side, midlertidligt altså..
"Virkelig?" spurgte han og kunne ikke tro det..

//Hun er så ond xD...//

Nilles hjerte bankede afsted, og ville ikke stoppe... Hun grinede med hovedet begravet i hans trøje.
"Ja!" Sagde hun bestemt, og knugede ham ind til hende.

//Haha XD//

Han mærkede hvordan hun knugede ham ind til sig.. Det var behageligt.. Ikke kun det med at hun krammede ham, som skulle han aldrig gå fra hende igen, men også tanken om at når hun var hos ham havde den onde side ikke så let ved at vinde..
Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, så i stedet krammede han hende bare tilbage..
Det var ikke fordi han ikke ville sige noget til hende, men fordi han ikke vidste hvad han skulle sige til hende.. Hun havde sagt ja og hvad skulle man så sige.. Tak? nej, det lød underligt.. Derfor valgte han at tie stille og nyde øjeblikket...

//Men vi elsker hende alligevel !//

Nille kom i tanke om... Hun sukkede.
"Men vi må ikke sige det til nogen Jacob..." Hun vidste bare at han ville spørge hvorfor... "Jeg har fjender, og de ville let kunne bruge dig imod mig... Din race har en raceleder... Som du nok ved... Han har allerede truet mig med dig, hvilket let kunne få mig til at bukke under... Men det er en helt anden historie." Hun slap ham ikke... Hun ville ikke! Hun lukkede øjnene. "Og så er der... En masse andre."

//Selvfølgelig //

Hun havde ret..
De kunne ikke rigtig sige det til nogen.. Det var bagtanken ved at have en partner, hvis ens fjender vidste det ville de måske bruge partneren imod en så man kun kunne fremstå svag..
"Vent," sagde han og kiggede ned på hende. "Har min dæmon leder truede dig om mig?" Han løftede på et øjenbryn. "Hvad pokker har jeg gjort ham?" Jacob havde aldrig generet den store leder, det så han aldeles heller ingen grund til, medmindre han gerne ville dø.. "Nå, lige meget, du har ret, vi må vel heller holde det hemmeligt og det gør skam ingenting for mig," Han smilte sit varme smil..

Nille trak sig ud af krammet... Modvilligt, men hun var nød til at se ham i øjnene ved dette. "Det er ikke dig..." Hun sukkede. "Din leder er forresten ikke speciel rar."Hun trak lidt på den ene skulder. "Men han ville have mig, og Arason til noget... Hente et eller andet i en forbandet skov, og jeg ville ikke... Han kidnappede mig godt nok, men jeg ville bare ikke. Han ... Har gjort forfærdelige ting... Han havde nær dræbt mig..." Hun sukkede, og kløede sig på nakken. "Hvis jeg skulle fortælle dig det hele så ville du blive meget forvirret." Hun var lettet over at han var med på at de skulle holde det hemmeligt... Det var jo trods alt for at de ikke skulle miste livet. "Godt.." Sagde hun, og smilede.

Han troede skam på at han ikke var særlig rar...
men havd pokker, han var en dæmon og var under hans komando hvis han en dag bad ham om at gøre noget.. Dog havde Jacob aldrig mødt ham, men det havde han nu heller ikke travlt med at gøre.. Hvis den dag en dag ville komme, så skulle han vel bare lade den komme..
"Hold da op, sikke en mundfuld," sagde han og lavede et udtryk der fik ham til at ligne et stort spørgsmålstegn. "Så er jeg bare glad for at han ikke slog dig ihjel," Han smilte endnu engang varmt til hende og ville placere hænderne i sine kommer, da han kom i tanke om at han ikke havde sin hættetrøje..
"For pokker," mumlede han..

Nille smilede lidt, og lagde hovedet lidt på skrå...
"Mit liv er en stor mundfuld..." Sagde hun, og grinede kort.
Hun så spørgende på ham.
"Hvad er der?" Spurgte hun, og gik hen til ham.

Han kiggede op på hende igen, med et overassket blik.
"Åh ikke noget," sagde han og grinte kort. "Jeg savner bare min hættetrøje, det er alt,"
Victoria.. Grr.. han kunne virkelig godt finde på at kylde hende ind i en væg lige nu eller bare sårer hende meget i hvert fald.. ikke nok med at hun havde taget hans trøje, men hun havde også givet ham halskæden og med den fulgte de onde tanker.. Den dumme tøs..
"Men, jeg må vel vænde mig til det," sagde han og løftede på skuldrene.

Nille grinede, og smilede. Hun savnede også hans hættetrøje, faktisk... Den symboliserede ham ligesom. Hun så ned af sig selv.
"Og jeg savner mine jeans, og jakke..." Sagde hun, og grinede.
Hun begyndte at kredse om ham, som en høg... Og kiggede op, og ned af ham, mens hun smilede charmerende, og drilsk.
"Well, du ser nu ikke for værst ud, Jacob... Du burde gå lidt mere med trøjer... Men drop ikke din hættetrøje, nænæ, det ville skam være en Skam." Hun blinkede drilsk til ham.

Han kiggede ned ad hende, da hun sagde at hun savnede sin Jeans og jakke.. Det gik pludselig op for ham at hun rent faktisk havde en kjole på? Men, Nille hadet at gå i kjoler.. Det kunne han selv huske at hun fortalte ham den dag de mødte hinanden?
"Ja, du har egentlig kjole på," sagde han forbavset og smilte..
Han holdte øje med hende, da hun gav sig til at kredse om ham.. Han kunne mærke hvordan hun kiggede op og ned ad ham, hvilket han bare fandt charmerende når det var hende..
"Jamen, tak," sagde han charmerende og kiggede om på hende. "Kan kun sige i lige måde,"

Ja, Nille hadede at gå med kjoler... Det var ren tortur for hende, men af en eller anden grund havde hun bare haft lysten til at gå i en hvid kjole lige præcis den dag... Hvorfor vidste hun ikke.
"Spørg mig ikke hvorfor.." Sagde hun, og grinede. "For jeg har intet svar." Den brune fjer var dækket ind i det sorte hår, og kunne ikke ses så let. Hun blev ved med at kredse om ham.
"Mange tak." Sagde hun, og stoppede op foran ham. Hun smilede skævt, og charmerende. "Skal vi finde den halskædes svaghed?"

"Okay," grinte han kærligt og kørte en hånd igennem det sølvhvide hår. "Så spørg jeg ikke, men i det mindste klæder det dig at have kjole på og mig derimod," han skævede ned ad sig selv. "Den sorte t-shirt fremhæver desværre hvor bleg jeg er," han grinte endnu engang kærligt..
Det var sandt.. Den skjulte ikke hans krop ligesom hættetrøjen, så man kunne ane de bredde skuldre og hvordan han blev tyndere langs taljen som et V.. Men, det var ikke så meget det der generede...
Nej.. Det var den blege hud..
Han kiggede op på hende med et charmerende smil.
"Ja, lad os det,"

Nille smilede skævt, og grinede.
"Det er da ligemeget? Du ser stadig godt ud." Sagde hun, og smilede uskyldigt. Hun så igen op og ned af ham, men kiggede så på ham igen.
Nille var helt ligeglad med hans blege hud, og at den var kold.
"Hm... Husker du noget fra da du fik den?" Spurgte hun, og så på halskæden.

Sikke hun smigrede ham, det fik ham næsten til at rødme, hvis det ikke var fordi han var begyndt at kunne lave pokerface..
"Tak tak," sagde han med et charmerende smil på læben..
Han vidste at hun mente det, men hvis det havde været en anden havde han ikke været så sikker på om den skulle tages som et kompliment.
"Hmm, lad mig se," sagde han og tog halskæden op, for at dreje den rundt i hånden. "Jeg ved det var den samme dag hvor hun tog min hættetrøje også, men.. Nej, jeg kan ikke huske andet end jeg vågnet op også hang den der,"

Nille så tænksomt på halskæden...
"Victoria må vide det..." Hvis folk kendte Nille godt nok... Ville hun tvinge det ud af Victoria med sin evne, selv hvis... Hvis Nille ville besvime. Og Victoria måske ville dræbe hende. "Jeg kan tvinge det ud af hende..."

Victoria vidste det garanteret ja.. Men, om man kunne få hende til at spytte ud var ikke det nemmeste.. det var det samme hvis du prøvede at få en sulten tiger til at give slip på sit bytte..
Det var ikke det nemmeste.. Og ufarligt..
"Du skal ikke tvinge hende med din evne," sagde han bestemt, men ændrede det hurtigt til en blid tone.. "Vi må kunne få hende til at afsløre det på en anden måde, ved at narre hende måske?"

Nille foldede hænderne bag ryggen, og gik ud i ørkenen. Vinden tog fat i hendes hår, og viste den brune fjer frem... Hun vendte sig om mod ham.
"Det letteste er at jeg finder hende, og tvinger hende..." Sagde hun, og de sorte øjne blev langsomt hvide... Men hurtigt sorte igen. "Kan du ikke se det?" Hun smilede skævt.

Han fulgte med hende ud i ørkenen..
Sand, sand og atter sand var nu kun syndelig i hans øjne.. Han hadet ørkenen.. Der var så varmt og fyldt med sand.. Der var ingen skygger nogen steder og heller intet vand.. hvem ville bo sådan et sted?
Han lod mærke til fjeren og smilte skævt.. Nu var hun endnu mere en natur pige, ikke at det gjorde ham noget, det klædte hende bare..
"Men, det tager jo hårdt på dig," sagde han og gik op foran hende. "Giv nu bare lidt tid også kan vi måske finde på en plan, så vi kan narre hende?"

Nille så udover ørkenen. Hun brød sig ikke meget om den... Det var svært, og finde vand derude, men hun var ikke svag derude. Hun havde jo sin evne skam... Den virkede alle steder... Hun så på Jacob da han stod foran hende. Det var mærkeligt at se ham uden hans hættetrøje... Lidt irriterende også... Men hun elskede ham alligevel.
"Ikke hvis jeg bruger den en gang... Og hvis jeg bruger den mere end to gange... Så besvimer jeg." Hun smilede. "Men du vil være der... Du kan jo få mig væk...? Kan du ikke?" Hendes stemme var fuld af håb, som om hun håbede at han var hendes helt. "Hvad skulle det være?" Spurgte hun.

"Jo selvfølgelig kan jeg få dig væk derfra, men tænkte vel bare at du gerne vil være fir for at bruge den," sagde han og løftede på skuldrene.. "Det ved jeg ikke helt, hmm," Han gik forbi hende og kredsede lidt rundt, for at finde på en ide. Efter lidt tid lyste han op og kiggede hen på hende. "Hvad med, at du narre hende til at fortælle hende at du vil slå mig ihjel, hvis hun ikke fjerner halskæden?" Hans øjne var store.. "Vi bilder hende ind at du hader den onde mig og slår mig ihjel, hvis hun ikke fjerner den, og da Victoria vil have mig som slave, vil hun nok ikke have at jeg dør," Han løftede på armene med et stort smil. "Selvfølgelig hvis det ikke virker, må du bruge din evne,"

Nille sukkede, og svarede ikke på det første. Det ville være så let for hende... Bare sige det... Forlange at hun sagde det.. Hun lyttede roligt til Jacobs ide, og smilede så. Det var en god ide!
"God ide. Men... Hvor er hun henne?" Spurgte hun nysgerrig, og lagde armene over kors.

Det var et problem han ikke lige havde tænkt over..
Hvor pokker gemte denne Victoria sig mon henne? Han tænkte sig om og undslap et hmm...
"Ashen Wood forest!" sagde han hurtigt og smilte. "Der har hun sit hus og der er hun garanteret lige nu, sikkert igang med at lakkere negle eller noget i den stil," Han grinte kort og smilte varmt til Nille. "Er du sikker på at du vil gøre det?"

Om hun var sikker på hun ville gøre det? Hell yeah! Hvis det kunne hjælpe ham, så ville hun med glæde. Hun så ind i skoven igen, og gik hen imod den.
"Det husker jeg." Sagde hun, og smilede. "Ja, jeg er sikker. Lad os komme afsted."

Endnu engang så han Nilles modige side.. Det var som om at der ikke var noget som gjorde hende bange, som kunne hun alt.. Eller, næsten.. Der var jo ingen race i verden der kunne alt..
"Skønt," sagde han med et stort smil og løb ind mod skoven. "jeg ved at vi kan klare det her," Han blinkede til hende og ventede på at hun skulle komme ind i skoven..
Han var klar til at narre Victoria og derefter grine af hende, når hun var hoppet på den..