The evil will rise if you dont stop it. -Nille-

Nille smilede, og fortsatte ind i skoven.
Da de nåede Ashen Wood Forest... Så Nille sig omkring.
Solen skinnede ned genmen træerne, men der var stille...
"Victoria!" Råbte hun højt. "Har du en kniv eller noget? Bare for at gøre det hele mere... Ægte." Hviskede hun til Jacob.

En kniv? Nej.. Han havde ikke en kniv, men mon ikke han kunne fremtrylle en skarp istap som kunne være ligeså drabelig?
"Nope," sagde han og fremtryllede istedet istappen. "Men mon ikke at denne kan bruges?" Han blinkede til hende og gav hende istappen.
Victoria hørte dem og kom ud af huset.
"Hvad nu?" Sagde hun irriterede og lod en hårlok svinge om sin finger.

Nille kiggede hurtigt på istappen... Kunne den bruges? Na... Hun lagde hurtigt en hånd på Jacobs brystkasse, og skubbede ham op af et træ. Hun lagde istappen mod hans strube, hun smilede hurtigt inden Victoria kom ud. Hun så på Victoria med et ansigt der ingen følelser viste.
"Du har lagt en forbandelse over ham, og dermed gjort ham ond..." Hun så på Jacob igen. "Og da jeg ikke kan lide den side af ham..." Hun så igen på Victoria. "Så dræber jeg ham."

Det gav et lille sæt i ham, det måtte han indrømme.. Det var ikke en reaktion han var van til fra hende.. Men, hans hjerte faldt hurtigt til ro igen eftersom han vidste at det bare var skuespil..
Håbet om at Victoria hoppede på den, fik ham til at bide en lille smule i sin underlæbe, men han prøvede så godt han kunne at lave poker face.. Det samme kolde ansigt som han havde haft på, når de onde tanker herskede..
Victoria gav et lille spjæt fra sig, men faldt hurtigt til ro igen..
"Virkelig?" spurgte hun og gik ned mod dem. "Så du ønsker at dræbe din forelskelse?"

Nille kiggede stadig på Victoria... Og prøvede at sænke den lyst til at gå amok på hende. Hun så det spjæt Victoria kom med, og fik helt lyst til at smile hånende... Men hun gjorde det ikke.
"Min forelskelse?" Hun så på Jacob igen. "Dette er ikke min forelskelse." Hun kiggede på Victoria. "Han er mere ond, og er slet ikke som den Jacob jeg kender... Og dermed skal han dø."

Victoria kunne ikke tro det..
Ville Nille virkelig dræbe ham? Under ondskaben var den rigtige Jacob der jo.. så hvorfor ville hun dog risikere det?
"Er du nu helt sikker søde?" spurgte hun, med et hånende smil på læben.. Hun viste ingen tegn på bekymring. "Det er jo ikke hans rigtige jeg, det rigtige jeg er under ham og hvis du dræber ham for du det aldrig at se igen?" Hun lagde hovedet på skrå med det samme hånende smil..
Jacob beholdte stadig sit poker face, imens han bare håbede at det ville lykkes..

Nille tøvede lidt... Men ikke noget man kunne se. Hun tog istappen væk fra Jacobs strube, og smed den. Hun holdte ham dog fast hvor han var.
"Jeg er sikker." Sagde hun kort. "Selvom det ikke er hans rigtige jeg, så kommer det rigtige jo ikke frem så længe den skide halskæde er på ham, vel? Nej, nemlig. Derfor kan han finde på at dræbe flere, og flere... Og det vil jeg stoppe med at dræbe ham." Sagde hun, og greb fat i Jacobs hår, og kastede ham ned i jorden. Hun skiftede form, og stod med forpoterne på hans brystkasse, og holdte ham nede. Hun blottede sine tænder.

Jacob blev forskrækket, men valgte ikke at vise det da han jo skulle forstille at være ond lige nu.. Han kunne fantisk mærke hvordan de onde tanker langsomt var ved at komme tilbage, hver gang Nille troede ham.. Det var som om at den onde side ikke ville finde sig i det, ligesom den gode side ville da han vidste at det bare var skuespil..
Victoria knurrede arrigt.
"Hvor vover!" hvæste hun og løb hen mod Nille, hvor hun derefter løb ind i hende med en stærk kraft, så hun røg nogen meter væk fra Jacob.. "Du rør ham ikke!"

Nille undveg da Victoria løb hen imod hende, men hoppede væk fra Jacob. Hun rystede sin pels. og snerrede advarende. Endelig havde hun bare lyst til at råbe, og skrige af Victoria, sådan at tro at Nille rent faktisk ville dræbe Jacob selvom han var ond... Det ville hun ikke.
Hun skiftede form.
"Jeg rører ham ikke... Jeg dræber ham." Med de ord skiftede hun form igen, og hoppede hen på Jacob. Hendes tænder var tæt på hans strube, men hun bed ikke. Aldrig!

Victoria hoppede til siden, med et hvæs.. Denne tøs skulle ikke dræbe hendes slave! Aldrig!
"Jacob!" råbte hun med en beordrende stemme. "Forsvar dig selv min slave, lad ikke denne tøs dræbe dig!"
Så snart Victoria råbte sin ordre begyndte Jacobs halskæde pludselig at lyse.. Jacob kunne ikke længere skubbe de onde tanker væk.. Victorias stemme forstærkede åbenbart halskædens kraft.. Han havde ikke længere kontrol, men derimod herskede det onde nu..
Hurtigt rullede han sig ud af Nilles greb og rejste sig op, med spændte muskler.. Halskæden lyste stadig og endnu engang kunne man ikke genkende Jacob.. Ikke på hans smil og heller ikke de krystalblå øjne..
Victoria smilte tilfredst på en lumsk måde.

Nille hoppede af ham på grund af Victorias ord... Det ramte hende som en knytnæve i ansigtet. Hun rystede kort sin pels før hun skiftede form, og hun kiggede på Victoria.
"SE MIG I ØJNENE DIN GRIMME HEKS!" Råbte hun, og så kiggede hun på Jacob. "Stå stille..." Det var kun henvendt til Jacob, og dernæst gik hun med bestemte, og truende skridt hen imod Victoria, og de sorte øjne blev hvidglødende. "Fortæl mig... Hvad er halskædens svaghed? Hvordan får man den af Jacob?" Hammeren var faldet. Nille var gået amok. Hendes fornuft snakkede ikke til hende.

Jacob stod stille... Både pga. Nilles evne, men også fordi Victoria ikke havde givet ham en anden ordre end at redde sig selv.. Han stod stille, men hele kroppen var spændt, klar til et hvilket som helst angreb han måtte bruge for at forsvare sig selv..
Victoria kiggede kort hen på Nille og blev fanget af blikket.. Men, hun prøvede i hærdigt at stritte imod..
"Det.. Det," stammede hun og tog sig til hovedet.. "Lys.." Det var det eneste ord hun sagde.. "Lys," Hun kiggede hen på Jacob, men op på Nille igen.

Lys? Hvad snakkede den tøs om?
"Hvad mener du... Med lys?" Spurgte hun syngende, og var helt henne ved Victoria.

Victoria knurrede.
"Hans halskæde er mørke kræfter, den eneste måde man kan få den af på er at have lyset i sin magt!" hvæste hun og løb væk fra Nille, for at få den syngende stemme ud af sit hoved.
Jacob kiggede bare koldt frem og tilbage på dem begge..

Nilles øjne blev sorte igen da hun løb væk. Hun havde brugt den for meget... Så hun besvimede. Lys i sin magt? Hvem havde det... Det var spørgsmålet.

Victoria smilte lumsk, da hun besvimmede.. Endelig, den tøs var begyndt at være træls at høre på med sin syngende stemme..
Hun kiggede hen på Jacob og gik hen til ham, hun kørte en finger under hans hage.
"Lille slave," sagde hun med sin forførende stemme. "Endelig er du i min varetægt," Hun smilte lumsk og gik om bag ham, hvor hun derefter stillede sig ved siden af ham og kiggede hen mod Nille. "Glem hende,"
Jacob kunne ikke bevæge sig.. Den gode side af ham gjorde alt for at få sin krop til at løbe hen til Nille.. Han havde jo lovet at føre hende væk, hvis hun besvimmede..
*Vågn nu Nille!* tænkte han..

Nille hørte et hvert ord, men kunne ikke vågne. Hun rørte lidt på sig. Øjnene åbnede sig endelig, og hun bevægede sin arm lidt. Hurtigt som lynet var hun oppe og stå, men ikke i menneske skikkelse. Nej, i panter form. Hun rystede sin pels, og blottede truende sine tænder. Inderste inde var hun såret... Men hun ville ikke tænke på hvorfor. Hun brølede så højt hun kunne, og det gav genlyd i den stille skov. *Kom an...* Hun var ikke bange for Victoria, det ville hun aldrig blive. Det var tydeligt at se selv i panter form på Nille at hun var vred, og en smule såret.

Jacob åndede lettet ud indeni da hun vågnede.. Han kunne tydeligt se på hende at hun var vred.. Hvis man kiggede hende i øjnene, kunne man ane hendes lyst til at dræbe eller bare såre Victoria.
Victoria kiggede en smule overrasket på hende, men det udviklede sig hurtigt til at være lumsk i stedet..
"Så du vil slås min søde?" sagde hun og grinte. "Jamen, så lad gå," Hun lændte sig hen mod Jacob, kyssede hans kind og hviskede. "Angreb hende,"
Jacob hørte ordren og endelig kunne han bevæge sin krop, men han kunne ikke lide det den var på vej til..
Han løb hen mod Nille med sin dæmon fart..

Nille stivnede. Jacob? Hun havde lyst til at sige noget til ham... Hvad som helst... Men hvis han ikke engang kunne modstå ondskaben når han fik at vide at han skulle angribe hende... Hvad betød hun så for ham? Da han løb imod hende gjorde hun intet... Hun kunne jo ikke såre ham! Hendes panter krop ville heller ikke adlyde, den var for chokeret. Hun skiftede dog form.

Jacob ville ikke angribe...
Han kunne ikke.. Lige inden han løb ind i hende, stoppede han blindt op.. Han kiggede op på Nille, med et skævt smil, det forsvandt dog hurtigt og i stedet kiggede han ned i jorden og skreg..
Victoria spærrede øjnene op.
"Hvad laver du!? Angrib hende!" råbte hun.
Jacob kunne ikke.. Han hørte hende, men han ville ikke.. Nej..
Hurtigt fremtryllede han en istap i sin hånd og inden nogen af dem kunne gøre noget, stak han den ind i maven på sig selv.. Han skreg.. Men, for alt i verden ville han ikke angribe Nille..
Victoria spærrede overrasket øjnene op med et bekymret ansigt..

Nille kiggede ham i øjnene da han stoppede op. Hun gjorde intet, hun så ham bare i øjnene. Da han fremtryllede en istap, og stak den i hans mave... Skreg Nille op. Ikke Jacob! Nej nej! Hun rev istappen ud, hun vidste ikke det ville hjælpe... Men det var et forsøg værd, ikke?
"Jacob, nej!" Sagde hun, og så på såret i hans mave, men så ham så i øjnene. Hun måtte redde ham!

Han stod oprejst så godt han nu kunne...
Såret blødte meget.. Det ville ikke dræbe ham hvis han var heldig..
Han kiggede op på hende, med de samme krystalblå øjne. "Rolig, det skal nok gå," Hans stemme var lav, men kun fordi det gjorde meget ondt..
Victoria kunne ikke tro sine egne øjne, hun vidste at Nille nok ville hjælpe ham, så hun løb sin vej og overlod det til dem.. Hun ville alligevel ikke kunne komme hen til ham, så længe Nille var der..
Jacobs halskæde holdte op med at lyse og han kunne kontrollere sig selv igen..

Skulle nok gå? Han blødte jo som hun vidste ikke hvad! Hun fløjtede højt, og BlackStar kom flyvende.
"Op!" Beordrede hun, og pegede på BlackStar.
Hvis han ikke gjorde modstand ville hun hjælpe ham med at komme op, og selv svinge sig op på BlackStars ryg, og BlackStar ville flyve hende til hendes hus.

Jacob gjorde som han sagde og hoppede op på Blackstar, så godt han nu kunne med det store sår i maven.. Han lagde en hånd på såret for at stoppe blødningen, med det resultat at hans hånd bare blev fyldt med blod..
Han holdte sig vågen, ville ikke besvimme og risikere ikke at vågne igen.. Han måtte holde sig vågen...

Da de kom til huset svang Nille sig ned, og hjalp Jacob ned. Hun fik ham til at sidde i græsset, og strøg ham kort over kinden inden hun løb ind i huset, og rodede rundt.
Endelig! Hun tog urterne, salve, og noget til at forbinde med. Hun løb ud til ham igen, og trak hans trøje lidt op så hun kunne se såret. Hun så på hans ansigt igen. "Vil du selv forbinde det?" Spurgte hun.