i dont know you how can i trust you// Ettina//

"Glem det! Du spildte din chance!" hun borede sin daggert ned i hans arm. Der var ingen nåde i hendes stemme overhovedet. Hun sparkede ham væk og slap hans arm lige inden "Stoler fandme ikke på dig! Du fortjener kun døden!" Hun havde mord i øjnene og og viste ingen tegn på at hun ville ændre sig overhovedet "Dit usle menneske!"

Arason stog sig til armen "så lad mig gå da jeg er et uselt menske jeg lære ikke
en dag ude fra skoven" sagde han og håbet hun hoppet på det så han kunne stikke af og aldrig komme tilbage hertil igen og hvis ikke var en plan ved og udtegnde sig i hans hovede

Hun grinte håndligt og rullede med øjnene "Tror du jeg er så dum?" hun rystede på hovedet og fortsatte "Du kommer ikke væk fra denne grund og du kommer ikke til at være alene et sekund mere!" hun var stadig meget vred på ham og havde stadig en stor trang til at flå hovedet af ham. Hendes øjne bordede sig ind i hans øjne og det lyste bare ud med vrede.

han holde tårne inde og rejste sig op "fint" lød hans stemme
imens han kiget på hende hun kunne lige så godt ha dræbt ham det kunne hun jo lige s godt hvis han var heldig ville han overleve og komme fri af hendes magt "hva nu herskerinde" sagde han og kiget op p hende han var strandet til og blive her her han sukket han måtte finde en vej ud på et tidspunkt

Hun kunne godt se at han kæmpede med at holde sine tåre tilbage, hun var ret god til at kunne se det på folks ansigter ligemeget, hvor meget de prøvede at holde det tilbage, det havde ikke lykkes for nogen endnu der kunne skjule, at de var tæt på at sætte sig til at tude. Hun så vredt på ham og pegede ind mod huset "Ind!" hun råbte nærmest ordren. Hun ville sørge for, at han ikke ture at sige hende imod eller noget andet igen. Hendes røde øjne lyste nærmest ud af vrede og had.

han kiget mod hende og begynde så da hun råbte at han skulle gå ind og gå mod hytten hun jo havde i det han stod ved et træ inden han gik ind slog han hans hændere til blods på træet for at tænke på noget andet han sukkede og gik hen og smed sig i sengen der var til ham alleså 'køernes øverste del imens han forbande hende elverne som der ejde ham nu hans tåre var der ikke længre

Hun kiggede efter ham og holdt øje med hvert et skridt han tog og hver en bevægelse. Hun havde ikke ondt af ham, hun var stortset helt ligeglad med ham. Han kunne bare gøre hvad der blev sagt så havde hun været mere mild overfor ham. *Han er dummere end en dør!...* tænkte hun og gik ind i hytten efter han var gået ind. Hun stoppede ved døren og så der var blod på træet, hun rystede på hovedet "Du kan godt komme her ud og gøre rent!" hun råbte ind til ham.

han hoppet ned da hun råbte det til ham og gik vredt ud og hente en klud og noget vand hvor han så begynde og vaske træet hvor han havde slåde hans hændere til blods på imens han undgik og se hende i øjne imens han gjorde træet rent *hun kunne da være ligeglad med det han gjorde* tænket han og forsætte med og gøre det rent

Hun så skarpt på ham og holdt øje med at han gjorde rent ordentligt. Hun var træt af ham, men hans E ville aldrig forsvinde så hun var begyndt, at være lidt ligeglad med om han gik eller ikke for hun ville altid kunne finde ham igen. Hun lagde sine arme over kors og ventede utålmodigt på, at han blev færdig. Hun så rundt og spekulerede på bare lade ham gå, men først fremhæve hans E'er, så de fleste ville undgå ham fuldstændig.

han sukkede og forsætte med og gøre det job han havde han ville finde en maske når han fik et skib så man ikke kunne se hans ar han sukkede og forsætte efter der var gåede godt og vel en time var hans blod fjerne det var nu en halv time der var gåede han sukket og forsætte hun ville altid kunne finde ham på grund af de 3 e der var på ham

*2 uger senere*

Ettina var blevet mere ondskabsfuldere med tiden. Det var ikke fordi Arason var blevet meget mere ulydig for han havde ikke ændret sig. Udover den ene dag hvor han stak af. Som faktisk passede hende ret godt på et tidspunkt for der havde hun taget en "ven" med på besøg, hvor personen ikke skulle vide, at hun havde en slave, hvor der skete alt muligt underlig ting. Hvor personen så pludselig stak af fra hende. Hun blev i starten ked af, at han havde stukket af fra hende. Hun havde åbenbart fået et slags følelser for ham som hun ikke rigtigt kendte til, men hun fandt også hurtigt ud af, at hvis hun var undere mod Arason jo mindre tænkte hun på ham fyren som havde givet hende skindet som stadig hang ude på badeværelset. Det havde det gjort lige siden hun var kommet hjem samme dag hun fik det.
Hun så vredt på Arason. Han havde ikke gjort noget denne gang, men ville alligevel være efter ham. Hun havde taget noget reb og flettet det sammen så det blev til en slags pisk. Hun var begyndt, at piske Arason igang med arbejdet og var ligeglad med om han bad om nåede og gik igang med det samme hun fortsatte bare. Hvis man kiggede hende i øjnende kunne man sagtens se, at hun var fyldt op til randen med had, sorg og alt det negative humør som hun overhovedet kunne komme i tanke om.

Arason var blivet ikke mindre ulydig men heller ikke mere lydig så de hun kom med pisken blive han virklige bange ikke bange som sådan men mere ryste han mærkede pisken på hans ryg han holde tårne ind fordi det sviet så meget han havde ikke gjorde noget som helst men lugten lugte af varulv her hva der en var der en varulv her han ville ikke modtage de slag så i stedet vende han sig om så hans hovede stod lige ude foran hendes "kan du så stoppe" råbte han vredt til hende

Hun piskede ham som var det et ulydigt dyr. Hun stoppede kort da han vendte sig om. Hun kunne ikke tage det roligt og hun fandt sig ikke i, at hendes egen slave skulle begynde og bestemme over hende. Meget kunne hun finde sig i, men det der kunne hun ikke "Du skal ikke kommandere med mig er det forstået?" hun råbte ham i hovedet og svingede pisken efter ham og ramte ham lige på kinden så det gav et smæld.

han ville ikke gi hende tilfredesheden ved og sigde undskyld og tigge om nåde eller noget andet han stod bare og kiget på hende hans kinde brænde og han kunne godt mærke det men han ville ikke give hende den grund han vende sig om og vendte på at modtage flere slag og det mest pinlige var jo at han tænde på det som om han var hendes sex slave og normal slave det kunne hun godt glemme han sukkede og tog imod de slag der elles kom

Hun blev meget irriteret over, at han vendte hende ryggen imens hun talte til ham. Hun svingede pisken imod ham igen. Pisken kørte sig rundt om hans hals. Hun strammede lidt til. Ikke så hårdt eller stramt men stramt nok til han havde svært ved, at få vejret "Du skal ikke vende mig ryggen!" Hun trak sin daggert og gik helt ind til ham bagfra. Hun holdt sin daggert imod hans hals imens hun fjernede pisken. Hun holdt daggerten så tæt på hans hals, at det gav en lille rift "Skal du vende mig ryggen?" hendes stemme var kold og hård

han var nød til og blive ved med og holde sig stille da den ramte hans hals og kunne kvæle ham dah han trode det ikke kunne blive være skete der det at han mærkede hendes kolde kniv mod hans hals hvor dan gav en rift han syynket en klump og kiget lige ud imens han mumlte "nej herskerinde" men det var meget svagt fordi han med vilje ikke ville høres og hans lem rørte på sig igen af denne behandlinge hun gav ham han sukket og vendte så bare

Hun trykkede stille daggerten ind mod hans hals. Hun var ligeglad med, at han kunne dø hvis hun trykkede noget mere end hun gjorde. Han havde ikke siddet i denne situation, hvis han bare havde gjort hvad der var blevet sagt fra start af. Hun lagde sin mund tæt ved hans øre "Hvad sagde du?" hendes stemme var kold og hård. Hun kiggede ned over ham over hans skulder. Hun begyndte og grine håndligt da hun opdagede hans lem bevægede på sig "Hvad fanden? Er man liderlig??" hendes stemme var håndlig og grinte stadig over det.

han mærkede kniven på hans hals tætre på han skulle åbenbart sigde det højre
"nej herskerinde" sagde han højt og ryste på hovedet "nej eg er ikke liderlige" sagde han og kiget på jorden han var rød i hovedet over det her hvorfor tændte han dog på det det var det rene tortur for ham at hun begynde og tale om det "nej jeg er ikke liderlig herskerinde" sagde han men om han lyve for hende måtte hun selv finde ud af

Hun holdt kniven og var ligeglad med hvor meget blod han ville miste pga det her. Hun havde stadig et håndligt og ondt smil på læberne. Hun grinte håndligt af ham og lagde sin mund ved hans øre "Hvor dum tror du jeg er? Tror du ikke jeg kan se du tænder på det her?" hviskede hun og havde hånd i stemmen. Hun pressede kniven tættere mod strubben. Hun kørte sin frie hånd ned af hans ene side drillende "Tror du skal passe på med hvad du siger" hun grinte ondt ved hans øre.

han prøvet og vride sig fri "nej jeg er ej jeg er ikke liderlig" men hans
stemme var blivet svage fordi hun havde preset den tætre på hans hals hanrystede på hovedet og kiget på hende med bedne øjne om at stoppe med og ophidse ham som hun jo viste han gjorde hans lem rejste sig lidt mere af det og han sank en klump det var ikke godt "stop"lød det hæset fra ham

Hun grinte af ham "Hør lille skat hvis du ikke er liderlig hvad ville d så kalde det der?" hendes stemme var så håndlig og alligevel så lav og rolig da hun snakkede ved hans øre. Hun prikkede kort til hans stive lem med sin frie hånd. Hun kiggede ondt på ham. Hun kørte igen sin frie hånd op og ned af hans sider. Hun ville ikke stoppe for nu havde hun endnu mere hun kunne bruge mod ham og det skulle udnyttes på den ene eller på den anden måde. Hun slikkede ham kort op af halsen og grinte hånligt af ham.

hans lem rørte yderliger på sig da hun gjorde de ting ved ham "stop" sagde han men stønte så af det sllik hun gav ham "pleas lad være med og ophidse mig jeg vil ikke" råbte han og prøvet og vride sig ud af hendes greb men stopet da hun kørte hendes frie arm ned af hans side han kiget op på himlen og bedte til at hun ville stoppe han var ved og blive sindsyg af det han sank en ny klump gør ondt på mig" sagde han og kiget på hende han ville ikke smide tøjet aldrig

Hun fortsatte roligt og grinte "Nåh så du er ophidset? Hvorfor skjuler du det for mig?" hun grinte stille og kørte sin hånd ned ved hans underliv "Hvorfor skulle jeg lade være?" hun kiggede spørgende og hånligt på ham. Hun nussede pirrende hans lem. Hun kiggede roligt på ham og lagde sin mund ved hans øre igen "Smid tøjet ellers kommer du aldrig til og se din familie igen" hviskede hun og grinte hånligt igen.

"fordi jeg har en så pleeas lad mig slippe jeg bryde snart sammen hvis du forsætte" han kiget skræmt på hende han ville ikke det her han begynde og skubbe hende væk i det han selv begyndte og løbe alt han kunne han ville bare væk væk fra hende her elverne han sank en klump og spændte men uheldigvise snublte han han kiget på hende og hans lem havde reagerte yderlige på hendes behandlinge

Hun grinte over hans åndssvage grund til, at han skulle slippe "Tror du jeg vil være mildere af den grund? Så må du være dummere end du ser ud til og være!" Hun grinte hånligt. Hun bakkede lidt væk da han skubbede hende. Hun begyndte og grine. Hun løb efter ham og stoppede sige ved ham da han faldt. Hun satte sig på hans ryg og holdt ham nede "Nu skal du til og passe på"
Hun tog sin daggert og begyndte og skære hans trøje af ham. Imens hun gjorde det begyndte hun og grine hånligt.