Again!?(Sajro)

Om det var et strejf af irritation eller bare noget lettere modvilligt der flakkede igennem hendes blik da han bragte hendes tab af udfordringen på banen, idet hun selvfølgelig var alt andet end begejstret for at tabe noget som helst. Dog måtte hun indrømme at hun faktisk ikke havde været særlig meget imod 'trøstepræmien', men det derimod var en helt anden sag, som hun ikke ville komme ind på. At finde noget behageligt i at tabe var imod alt hun stod for - til en vis grænse.
"Hold nu bare din kæft, ikke?"
Sætningen glitrede næsten af flabethed og sarkasme, idet hun selvfølgelig ikke mente det som en hård sætning, men derimod som at hun ikke ønskede at blive mindet om det. Hendes blik bevægede sig en smule til siden, men flakkede i samme sekund tilbage til ham idet han forpurrede hendes forsøg på at få skubbet hånden væk. Lettere udfordrende lå hendes blik på hans ansigt idet hun lod ham flytte hendes hånd uden videre kamp, men derimod var det lettere modvilligt at overraskelse flakkede igennem hendes blik da han løftede sig for at lade læberne lægge sig kort imod hendes.
"Udfordrede du mig lige?"
Hendes øjenbryn løftede sig, og et skævt smil sitrede ved hendes ene mundvige, men ved hans næste sætning faldt en let latter ud af hendes læber. Det var en meget god ting han ikke gjorde det, for Delilah fandt det utroligt irriterende når folk 'gik i stykker' under det, idet det var noget af en moodkiller når den anden begyndte at skrige af smerte.
Delilah lænede sig ned så hendes bryst faktisk var trykket rimeligt tydeligt imod ham - dog uden rigtigt at tænke over det - og lod de bløde læber udforske hans krop med langsomme, pirrende bevægelser henover hans hud, med tungen og tænderne der legede med i en lettere ustadig rytme, som hun bevægede sig smidigt. Samtidig gled hendes negle blidt henad hans hals, men strejfede blot hans hud, selvom de konstant syntes at true med at bore sig ned i hans hals, uden rigtigt at få det gjort.
Hendes anden hånd brugte hun til at støtte sig til sengen, så hun ikke lagde sin fulde vægt imod ham - ikke fordi han ikke kunne holde til det, men fordi det gjorde det besværligt at lade læberne bevæge sig blidt henover hans krop, kun afbrudt af bid eller små indslag fra tungen.

Han smilede over hendes reaktion da han bragte det på banen igen. Det her var da meget nemt og rart et liv han førte sig lige nu måtte han ærligt indrømme. Han lagde bare og nød de ting han gjorde. Han grinede lidt over hende da hun spurgte om det var en udfordring han havde givet hende, og han vidste hvad det ville betyde for ham hvis han sagde ja til det, så det første hans hjerne sagde han skulle var at sige ja. Hvilket han da klart ville lytte til. Han lænede sig op til hende øre og hviskede.

''En udfordring? det kan du tro det var.''

Han smilede drillende til hende som hendes læber legende udforskede hans krop, mens han stadig dækkede hans underliv med den ene hånd. Han måtte dog indrømme at hun tændte ham ved det hun gjorde. Han kiggede på hende legende, og på grund af det hun gjorde slap et enkelt suk hans læber, hvilket fortalte at han nød det, men han gav ikke efter endnu.

''Kan du ikke gøre det bedre? eller vise det bedre at du vil have det?''

han sagde det med et flabet smil.

I samme sekund han bekræftede at det var en udfordring, hvislede et eller andet inden i hende, og det var som blev en knap slået til. Stædigheden blussede op i hendes blik, og et legende smil voksede frem på hendes læber med foruroligerende hast. Game on. Hendes hår dansede skødesløst om hende som hun bøjede sig ned og lod læberne udforske hans krop. De blide berøringer gled tilsyneladende omkring uden nogen navigation, idet hun ikke rigtigt syntes at 'styre' omkring, men de halvhårde bid der lejlighedsvis dukkede frem og fik fat i hans hud, gjorde alligevel at blidheden blev spoleret ret kraftigt. Dog var tungens leg tilsyneladende en blanding, idet hun aldrig rigtigt gav den lov til mere end den syntes at skulle gøre.
Det suk der forlod hans læber, fik et smil til at danse på hendes læber, idet hun vidste at hun var på rette vej. Hun var efterhånden nået op til hans hals, hvor tænderne gled henover hans hud, og pludseligt greb fat og borede sig dybere ned i hans hals end den havde gjort over resten af hendes gang nedover hans krop. Hendes tungespids strejfede halsen da læberne bevægede sig opad imod øret, hvorefter ord der ikke syntes højere end det åndedræt der varmt spredte sig imod hans hud, blev skubbet ind få centimeter fra hans øre.
"Jeg er ikke engang begyndt."
Hun nappede blidt i hans øreflip, og lod tænderne bevæge sig ned af hans hals, uden at få fat, før hun nåede den afmærkning hendes sidste bid havde givet ham, og endnu engang fik hårdt fat. Denne gang gik bidet igennem huden, og fik faktisk punkteret det sted hendes tænder sank ind, således at blod begyndte at pible frem fra såret. Hun lod blidt tungen glide over såret så de dråber der var kommet op blev opsamlet af hendes tunge, inden hun begav sig nedad igen, med fingre der bevægede sig udforskende på hans krop, tilsyneladende uafhængig af resten af hendes bevægelser, der førte samme bevægelser som tidligere, blot med hårdere bid og tydeligere kærtegnelser.

Han lagde helt roligt og nød det hun gjorde. det var befriende faktisk bare at ligge der og kunne nyde en kvindes beøringer. Han smilede roligt da hun nappede ham lidt hårdere end tidligere og da hun så bed hul på hans hals, kunne han ikke lade være med at lade et støn slippe hans læber. Han holdte dog stadig hænderne for hans skridt, så det hun ville have stadig var uden for rækkevidde.

''Så håber jeg du bliver bedre.''

Han sagde det flabet mod hendes øre, imens lagde han bare og ventede på hvad hun så kunne finde på. han vidste dog at hun skulle bruge skrappere midler hvis hun ville have det. Han ville ikke bare lade hende gøre det, og hun skulle nok kunne holde hans hænder væk hvis hun ville vinde.

''Jeg lader dig ikke få det.''

Han hviskede det drilsk i hendes øre, mens han smilede mod hendes bryst, da han havde fået rykket sig lidt længere ned, og han lod et kys og et nap forplante sig på hendes bryst, bare for at drille og tirre hende til at gøre det hun gjorde, bedre.

Et smil simrede om Delilahs læber da hans støn nåede hendes ører, og ubevidst blevet hendes eget åndedræt også tungere, ved visheden om at han nød det. I første omgang besvarede hun ikke hans ord, men lod istedet hovedet glide op så hun kunne lade tungen køre kildende og flygtigt henover hans læber. Der gik dog ikke mange sekunder med denne flygtige,  næsten ikke-eksisterende berøring af hendes tungespids, før hun lod læberne røre hans rigtigt, og lidenskabeligt lod et dybt kys udfolde sig. Da hun endeligt slap løftede hun sig kun få millimeter, så hendes halvtunge åndedræt kunne lægge sig over hans læber i nogle sekunder, inden hun svarede på hans ord, dog med en sætning der ikke rigtigt syntes at have noget med hans at gøre.
"Kan lænkerne ovenpå holde dig?"
Hendes stemme var lav, men idet selve hendes dybe åndedræt kunne høres tydeligt ved hendes position nogle centimeter fra hans læber, kunne den lave sætning der spredte sig ud over hans læber som varme som et åndedræt, ligeså tydeligt høres. Modvilligt måtte Delilah indrømme at det faktum at hun faktisk ikke altid blot kunne dreje kroppen for at tænde ham, var noget der tændte hende en smule.
Halvdelen af hende havde på dette tidspunkt lyst til at han forhelvede da bare ville tage hende, mens den anden side af hende elskede at få lov at blive udfordret på et punkt hun næsten aldrig blev udfordret på. Delilah havde altid elsket udfordringer, men det var utroligt længe siden hun var blevet udfordret på punktet om nogle ville have sex med hende - så vidt hun vidste, selvfølgelig. Hun kunne ikke stole hundrede på sig selv længere.
"Jeg vil ikke have du skal lade mig få det. Jeg tager det helt selv."
Da Delilah endnu stod lænet på hænderne over ham - selvom hun dog havde løftet sig en smule så hun var blot en smule længere væk fra hans ansigt - var det ikke synderligt svært for ham at rykke sig nedad. Hans ord fik et dansende smil til at sitre om hendes læber, og hendes blik til at følge ham ned under hende, under hun gjorde synderligt modstand. Da først hans læber berørte hendes bryst og derefter et nap der sendte en sitren igennem hende, lød en let stønnen fra hendes læber.
Uden at tænke over det gled hun lidt længere ned så hun næsten sad på det dækkede skridt, og gled ned så hendes tænder kunne få hårdt fat i det bløde hud netop under hans øre, og havde et kort sekund glemt udfordringen, som hun kyssede hans hals. Hendes hænder bevægede sig næsten krævende ned af hans overkrop, imens hun grundigt syntes at inspicere hans overkrop på vej nedad, men knapt havde hun nået hans lænd, før hænderne forsvandt op og støttede hende så hun kunne lægge et lige så krævende, intenst kys imod hans læber som tidligere.

''Du kan jo altid prøve og se.''

Han huskede den gang hun havde forsøgt med nogle lædersnørre som han havde sprunget under akten, men kæder burde han alligevel ikke kunne, og især ikke dem, da han havde fået dem lavet til faktisk at holde ham, sådan at han ikke kunne gå amok, det var fra dengang han var nyskabt. Han smilede roligt til hende, og han nød hvordan hun lod hendes hænder glide ned over hans krop og udforske den, efter han havde kysset ehndes bryst.

''Men det virker som om du kun får det hvis jeg lader dig?''

Han smilede drilsk til hende. Han ønskede virkeligt at se hende give den alt hvad den kunne få. se hende bruge alle tricks hun havde, selvom det dog var begyndt at blive sværere og sværere for ham, og han havde nok heller ikkt tænkt sig at kæmpe vildt imod hvis hun ville lænke ham.

''Er du ved at løbe tør for ideer?''

Han kyssede hendes læber da han fik muligheden, og for at drille hende, gav han hende et klask i røven med den ene hånd. Han smilede bare drillende til hende.

Delilahs ene øjenbryn søgte drillende opad, da hun besluttede sig for at det svar måtte betyde ja. Dog havde hendes tanker også kort strejfet den tanke at hun end ikke havde kunnet få den til at give sig den mindste smule, og Delilah var faktisk overraskende stærk af en kvindelig dæmon at være. Selvom Delilah ikke havde minderne om diverse styrkekampe der havde udspillet sig imellem dem, så havde hun trods alt fået det meget tydelige indtryk, at Sajro var en hel del stærkere end hun, hvilket både irriterede hende kraftigt idet hun hadede at være svag, men hun også - modvilligt - elskede at hun faktisk ikke bare kunne slå ham ihjel, men at det på den front var omvendt, idet hun blev draget af fare og styrke.
Delilah havde tænkt sig at lænke ham, men ikke fordi hun så fik fri tilgængelighed og dermed kunne 'få hvad hun ville have' - mere fordi det i såfald blev en hel del nemmere at pirre ham, idet han ikke kunne røre, om han så ønskede det eller ej. Den tirren ved at blive tændt og derefter ikke kunne få den anden person, vidste hun fra egen krop kunne være ved at springe én. Dog rejste hun sig ikke i det samme hans ord blev sagt, idet hun ikke havde travlt, og hun desuden ikke havde den største lyst til at rejse sig fra ham. På trods.
"Hvem siger jeg overhovedet ville lade dig give mig det?"
Delilahs ord satte faktisk en tråd af tvivl i hendes sind, for selvom Delilahs sexbehov var stort, så havde hun fået det rimeligt dækket for det næste stykke tid - dette var ikke fordi hendes sexbehov var enormt, mere fordi det var underholdende, dejligt, udfordrende og overraskende nok, ret hyggeligt. Derfor tvivlede hun på at hun ville lade ham gøre det, hvis hun ikke selv tog det, idet hendes sexbehov på nuværende tidspunkt ikke var stort nok til at hun ville tabe udfordringen for at få udløst den lyst til ham der opbyggede sig hastigt i hende.
Hun nåede ikke rigtigt begynde 'legen' igen, før han talte igen, og et smil glitrede imod de rødlige læber.
"Det var forhåbentligt en joke?"
Den drillende stemme der syntes at sno sig eftertænksomt i luften inden den blev leveret med et lettere kælent skær, blev pustet ud over hans hals, da hun samtidig havde bukket sig ned og ladet tungen strejfe det endnu halvblødende sted hun havde bidt ham tidligere. Hun løftede sig op og lod læberne strejfe hans kort. Hendes fingre var blevet lagt imod den ene side af hans brystkasse, hvor neglene lå halvdybt i hans hud, uden hun rigtigt bemærkede det. Hendes tænder legede med det øverste stykke af hans hals.
Da han klappede hende i røven, rev hun i ren refleks hånden hvis negle lå imod hans hud nedad. Det betød at hendes fingre blev boret ned i hans hud og efterlod lange, dybe kradsemærker i sit kølvand da hun løftede hånden. Hun løftede sig så hendes blik kunne lægge sig først imod hans, og derefter imod sårene imod hans brystkasse, hvorefter hun ikke kunne holde et let smil tilbage fra at bryde frem på hendes læber.
Hun lænede sig nedad så hun blidt kunne lade tungen strejfe sårene, blot for at få den smule blod der vældede op væk. Derefter skubbede hun sig ned ad ham, og forsvandt op ad trappen. Hendes hastige skridt førte hende ind i stuen hvor hun hastigt løsnede lænkerne, og lydløst trådte tilbage så hun kunne skubbe døren op og forsvinde ned til ham igen. Døren gled i bag hende, og hun vippede hovedet en smule til siden så hun kunne lade blikket glide henover scenariet dernede, før hun lod sine skridt føre hende ned til ham.
Hvis hun kunne ville hun derefter klikke det kolde metal omkring først det ene håndled, læne sig en smule indover ham så hun kunne sætte den fast til sengegærdet, hvorefter hun ville kravle op i sengen så hun kunne sno det omkring det andet håndled og omhyggeligt sætte det fast til sengegærdet, så han sad deropad.

''Hem siger at det er op til dig på nogen måde? Jeg kunne tage dig hvis jeg ville.''

Han smilede drilsk til hende, bare for lige at påpege at han faktisk kunne tage hende hvis han ville, men at hun ikke havde helt så nemt ved det med ham. Men det var også underligt at han kæmpede sådan her med hende. Normalt var han sprunget på en kvinde, men der var noget ved Delilah der gjorde det mere interessant og sjovt at lege lidt, istedet for bare at kaste sig ud i det og have sex. Denne leg de havde inden var egentligt det der gjorde det interessant.

''nej du virker som om du er løbet tør for ideer. Er du blevet kedelig?''

han sagde det stidste meget stærkt flabet og drillende. Det var helt utroligt hvordan han kunne få tingene sagt, og især over for hende kunne han bare ikke lade være med at drille og være flabet. Han morede sig grænseløst især når han vidste han ramte noget i hende der fik hende til at ville kæmpe lidt mere bare for at modbevise det han havde sagt.

''Du har indset du ikke kan tage det ellers?''

Han smilede drillende til hende, og lod hende bare lænke den ene hånd til sengegærdet, men han lod hende ikke få den anden, som han stadig brugte til at dække hans skridt. Han lagde roligt og smilende og kiggede på hende, med et rigtigt flabet smil, som han kom med en lille udfordring mere.

''Du bliver nød til at få mig til at slippe først, men du tør måske ikke bruge alle midler?''

han var egentligt ligeglad med hvad hun gjorde. han ville bare gerne se hende gøre alt hun kunne for at få ham. Han ville gerne se hende bruge alle hendes evne og alle de tricks hun havde i hendes bog, det ville gøre det hele så meget sjovere for ham. Han vidste jo at han i sidste ende ikke kunne stå imod, men han ville stå imod så godt han kunne.

Ved hans ord sænkede hendes øjenlåg sig let, således hendes blik imod ham blev knebet blot en smule sammen. Dog blev effekten ødelagt da hendes mundvige sitrede ved hans ord, og derefter langsomt blev trukket opad så et latterfuldt smil blev skubbet tæt imod hendes kinder. Egentligt havde han ret i at han kunne hvis han ville, idet hun vidste at hans styrke overgik hendes, selvom hun ikke vidste med hvor meget. Dog havde det ikke taget hende mange sekunder, at indrømme overfor sig selv at hun så det som en positiv ting, selvom hun vidste at det var dumt af hende. Delilah blev tiltrukket af fare, ligesåvel som fare syntes at blevet trukket imod hende, på alle passende og upassende tidspunkter.
"Hvem siger du ville få chancen?"
Selvfølgelig irriterede det hende grænseløst at hun ikke på samme måde 'bare' kunne få det, på samme måde som han kunne, men den halvhviskende stemme, der lagde sig imod det revne sår hun havde skabt på hans brystkasse som en varm vind, viste naturligvis ikke denne verden for nogle. Hendes læber lagde sit blidt imod såret, og lod blidt tungen glide ned igennem en af flængerne, hvilket hun vidste ville gøre blot en smule ondt - men grundet den bløde, fugtige tunge der lagde sig imod, ville det ikke være ren smerte hun påførte ham.
Ved hans næste ord, syntes hun dog at stivne, som frøs hendes krop midt i en bevægelse. Uendeligt langsomt løftede hun hovedet, og lagde det grønbrune blik imod hans, med lettere sammenknebne øjne. Hendes læber skiltes en smule, men ikke en lyd passerede dem, før der var tikket flere sekunder forbi hende, hvor hendes stilhed var blandet med det blik der syntes at være klistret fast til ham.
"Kald mig kedelig igen, og jeg slår dig!"
Trodsigheden havde fundet vej til hendes stemme, og stædighed syntes at opbygge sig i hendes blik med foruroligende blik. Fandme nej om hun skulle virke kedelig! Delilah kunne end ikke huske sidste gang hun var blevet kaldt noget nær kedelig, men vished sitrede i hende, om at personen der havde sagt det, havde fået flået halsen ud på sig rimeligt hastigt derefter. Dog gjorde det hende som sådan ikke vred grundet den drillende, flabede klang i hans stemme, men fik i stedet trukket stædighed op i hende som en fisker der halede en hval i land på sin lille fiskekrog.
Hendes blik besvarede hans næste ord, idet stædigheden lyste for tydeligt ud af hende, til at det kunne være en bekræftelse på hans ord.

Det lille klik der lød i rummet da lænkerne lukkede sig fast om hans håndled, og den lette raslen der lød da hun spændte hans ene hånd fast til sengegærdet, blev ikke gentaget ved den anden hånd. Lettere udfordrende kneb hun øjnene blot en smule sammen, og det ene øjenbryn hævede sig udfordrende i vejret. Hans ord fik hende dog til at vippe hovedet en smule til siden så lokkerne gled ned over hendes skulder, og lagde en del af hendes ansigt i halvmørke skygger.
"Hvilke midler tror du virkelig på, jeg ikke ville turde tage i brug?"
Hun satte den anden lænke fast til sengegærdet så den ikke kom i vejen, og samtidig lod stedet der skulle sættes fast om hans håndled hænge frit, så hun hastigt kunne sætte ham fast, når det blev nødvendigt. Ikke hvis - når!
Delilah var ikke meget for at bruge 'legetøj' på andre under sex, selvom hun ikke havde noget imod at det blev brugt på hende - men på et eller andet punkt følte hun at hun blev erstattet, og siden Delilahs ubevidste grund til hendes store sexbehov var at føle hun var god til noget, og at hun fik erstattet behovet for at blive elsket, så var dette ikke noget hun var fan af. Dog gik lænker ikke ind under 'legetøj' for hende på samme måde som en pisk eksempelvis gjorde. Det var nok også derfor hun ikke overvejede noget af dette et sekund, men var mere til fysisk kontakt af den ene eller anden form.
Istedet kravlede hun op i sengen, og lod et par fingre danse op til hans knæ, hvorefter hun lænede sig en smule frem og lod læberne strejfe den nederste del af hans inderlår. Uendeligt langsomt lod hun tænderne glide opad hans inderlår, kun afbrudt af små nap imod hans hud, og hendes bløde læber der lagde sig imod hans inderlår som et kys. Hun nåede op så hun kunne kysse håndryggen af den hånd han dækkede sig skridt med, og lod derefter tungen glide rundt om det dækkede område via det nederste af hans mave, og skubbede sig derefter ned til knæet ved det andet ben.
Det andet ben fik samme tur, dog blot med en smule hårdere nap der forvandlede sig til blide bid, indtil hun nåede op så hun kunne nappe ham blidt i håndryggen ved den hånd der dækkede. Hun trak sig opad, mens hendes læber fulgte hans hud hele vejen op, indtil hun kom op til hans hals, hvor hun løftede sig opad. Hendes læber strejfede hans mundvige, og uden at tænke over det løftede hun hånden og lagde den for hans øjne, så hans sanser blev forstærket de andre steder.
Hendes anden hånd lod fingrene gled drillende, legende og pirrende rundt på hans krop, men kunne få steder hvor neglene langsomt skrabede henad hans hud. Samtidig lod hun tungen strejfe hans læber flygtigt et par gange, inden hun lænede sig frem og gav ham et dybt, intenst kys, der blev afsluttet af et par nap i hans underlæbe. Hun lod tænderne følge hans kæbes linje inden de gled ned på hans hals, hvor de fik fat i et halvhårdt bid, der dog ikke brød igennem hans hud.

''Jeg har ikke brug for at få chancen.''

Han smilede drillende til hende, og han morede sig over hvordan hun blev næsten vred da han kaldte hende kedelig, men okay det burde han nok egentligt have forventet hun ville syntes var ret så ubehageligt, hun havde aldrig været glad for den slags. han smilede bare til hende. med et roligt men stadig ret så flabet smil, mens han ventede på hun ville gøre mere overfor ham. Han nød den milde smerte hun påførte hans sår og han sukkede bare nydende over det, mens han ventede på hvad hun så ville gøre.

''hvem ved, måske du ikke tør bruge de fordele ved sex du har fra din race?''

Han smilede flabet til hende. Mens han roligt ventede på hendes reaktion, men hendes kys ved hans knæ havde han på ingen måde regnet med, og han kunne tydeligt mærke at det blev mere og mere besværligt for ham at stå imod. Han begyndte derfor at tænke på en hel del andre ting for at undgå at blive alt for tændt. Han tænkte hovedsageligt på de gange han havde været på jagt. Han nød dog stadig hendes kys og hendes bid, og kunne ikke stoppe et støn da hun bed ham hårdt i halsen.

''Du er ikke helt dårlig.''

Han smilede flabet mod hendes læber da hun kyssede ham, og han nød det til fulde. Han kunne ikke andet end elske livet lige nu. Han lagde bare og slappede og, og det blev nemmere at stå imod da han nu igen begyndte at tænke tilbage på hans jagtture.

Ved hans suk sitrede et smil over hendes læber, og hun lod et nap finde ved til hans hud, som et svar på det suk der forsvandt over hans læber. Hans ord derimod syntes at finde den lettere forvirrede trækning ved hendes læber frem, og tvang hendes hoved til at løftedes let, for at sende ham et blik der havde et kraftigt strejf af hvad fanden snakker du om.
"Min race? Siger du jeg skal forblænde dig ..?"
Forvirringen lyste ud af hendes stemme, og afslørede hastigt hvordan hun tydeligt ikke vidste hvordan hun skulle reagere på hans ord. Så vidt hun vidste var forblænding, samt en gudindelignende krop de fordele hun havde fået fra sin race, men kun sin krop ville hun lade sno og forføre folk. Forblændingen var hun ikke fan af, fordi det i hendes øjne var som voldtægt hvis man på den måde 'tvang' en person til sex. Delilah selv havde været udsat for voldtægt utallige gange - både af sin far, brødre, andre familiemedlemmer, under en straf eller tortur samt af mere eller mindre fremmede mænd. Dette gjorde at hun var en voldsom modstander af voldtægt, hvilket nok også var grunden til at tanken om at forblænde folk på den måde, var noget hun tydeligt var utilpas ved.
Delilah kunne godt mærke hans lyst vokse ved hendes leg med hans inderlår, og lod derefter blikket glide dernedad efter hun havde løftet sig. Indvendigt noterede hun dette med et let smil, og lod derefter neglene glide ubesværet ned af hans mave og nedover den hånd han brugte til at dække med, så hun kunne kradse let imod håndryggen. Kort efter bevægede fingrene opad hans arm, og strøg om for at lægge sig imod hans nakke.
"Oversat betyder den sætning: Fuck jeg har lyst til dig."
Sætningen snoede sig drillende ud af hendes læber, inden læberne blidt fik fat i hans øre, og derefter lidt hårdere nappede ham i halsen, med et tungt åndedræt der spredte sig varmt imod ham, uden hun faktisk ville dette bevidst. Hun vidste udemærket godt at hendes bryst strøg ned af hans krop, i takt med at de små bid, nap og kys hun lagde imod ham, forplantede sig nedad hans brystkasse, strøg henad de endnu halvåbne sår, og gled nedad hans maveskind.
Hendes læber fandt indersiden af den arm han dækkede sit skridt med, og lod dem følge indersiden af armen, hvor de blot ramte lige ved siden af ved hans mave istedet, inden hun i slutningen lod tungen glide ud og strejfe ham da hun gled forbi hånden, og ned på hans inderlår i nogle sekunder. Et tungt åndedræt blev pustet ud over hans inderlår, hvor hendes hage nærmest hvilede på hans hånd samtidig, inden hun pirrende lod tænderne glide imod huden på inderlåret i nogle sekunder, inden hun fik hårdt fat med tænderne.
Hun lod blidt tungen glide henad såret på hans inderlår, før hun lod tænderne strejfe hans hånd i et sekund, inden hun løftede sig. Hastigt gled hun op så hun endnu engang syntes næsten at sidde foroverbøjet på hans hånd, dog uden at ramme ham helt, og lagde læberne imod hans hals, hvilket samtidig betød at hendes bryst var presset op ad hans.
Hendes tænder gled tirrende op af hans hals, uden hun lod dem gribe fat, inden de nåede op til hans øre.
"Sikker på du ikke vil have jeg skal ride dig, mens du er spændt fast i lænkerne, ude af stand til at deltage?"
Hendes stemme var lav og drilsk, inden hun blidt nappede i hans øreflip.

''Jeg ved en gave mere du har fået.''

han tænkte på hendes blod, som jo også hjalp. Den havde dog ikke den samme styrke som forblænding da det jo ikke betød at han ville få lyst til hende nødvendigvis, men bare at han fik lyst i det hele taget. Han smilede bare over alle hendes berøringer og han blev ved med at tænkte på jagt, men stadig slap både støn og suk hans læber i tide og utide. Han smilde bare ned da hun kom med hendes 'oversættelse' af hans ord til hende.

''nej det betyder nærmere: Om nødvendigt kan jeg vel klare mig med dig.''

Han smilede flabet til hende igen. De vidste begge at hun var god i sengen, men det var også derfor han følte han kunne drille hende på det punkt. Fordi de begge vidste at det var løgn. Han lagde bare og lyttede så til det hun spurgte om, mens han havde stønnet og sukket kraftigt over hendes bid i hans inderlår.

''jeg er ikke lysten nok endnu søde.''

Han var tændt, han var vildt tændt og det kunne han ikke benægte. Faktisk var det gået hen og var blevet besværligt for ham at dække det hele med den ene hånd, men han forsøgte det skam stadig for at vise hende at han ikke gav op endnu. Han smilede bare drilsk til hende.

''Holder du til det?''

"Den perfekte krop, det flydende viagra eller den sindssyge familie?"
Det var tydeligt at Delilah for en gangs skyld tog let på at tale om sin familie, for det var mere end et ømt punkt for hende. Hendes familie var hvad der skræmte hende mere end noget andet, og det var hvad hun endelig havde indrømmet overfor sig selv, hun var blevet ødelagt af. Ikke blot fysisk havde de tortureret hende, men de havde smadret hende helt psykisk - en uoprettelig skade der havde fået hende til at frygte kærlighed, og til at give hende hen til sex og mord. Det var også derfor hun, så vidt hun huskede, aldrig havde fortalt nogle om det - det var for tæt og personligt til at hun kunne snakke til det, uden at føle en knude rive hende op indefra.
Men netop nu dansede 'den sindssyge familie' drillende og muntert imellem hendes læber, og ingen smerte hamrede for hendes blik ved ordet 'familie'. Upåvirket gled hendes læber hans hans kæbe, og op fra hans hage så hendes overlæbe præcis strejfede hans underlæbe, inden hun lod læberne bevæge sig væk fra hans igen, og lande lige under hans øre, hvor hun nappede ham lettere hårdt.
Ved hans ord sitrede let overraskelse over hendes ansigt, men et smil spredte sig hastigt på hendes læber. Nok var Delilah øm omkring hendes evner i sengen, men når hun samtidig kunne se at visse dele af ham modsagde stemmen der blev sagt af læber der endda var krummet i et flabet smil, så virkede ømheden ligesom ikke-eksisterende. Måske også fordi hans støn og suk havde nået hendes ører sekundet før.
"Det er ikke pænt at lyve, varulv. Vi ved begge du vil have mig."
Hendes blik gled en smule nedad, idet det for mænd var sværere at skjule deres lyster, end det var for kvinder, hvilket også gjorde at hun ikke tvivlede på sine egne ord. En åndeløs latter forlod hendes læber ved hans næste ord, idet han syntes at gå direkte fra et støn til ordene "jeg ikke lysten nok", hvilket blot syntes absurd i hendes ører.
"Resten af din krop er vist uenig."
Så snart ordene havde forladt hendes læber, gled hun ned og lod tungen glide henover den hånd der dækkede ham, fuldt bevidst om at hendes dybe, varme åndedræt uden tvivl kunne mærkes gennem de sprækker der var imellem hans fingre. Hun greb fat med tænderne om en af hans fingre, dog uden at forsøge at trække den væk, bare nok til at markere hvor tæt på hun var. I det samme gled hun dog til siden, og lod tænderne blidt nappe i det sår hun allerede havde givet ham på inderlåret - omhyggeligt sørgede hun for at hendes tænder ramte præcist det sted de havde været før.
Hun gled længere opad så de små bid hun tilførte ham var imod hans maveskind, samtidig med at hun kradsede ham opad inderlåret med den ene hånd, og sørgede for at holde hende oppe fra at lægge sig hundrede procent på ham med den anden hånd. Pludseligt rev hun neglene det sidste korte stykke op ad hans inderlår, hvor de andre bevægelser havde været langsomme og pirrende, hvorefter hun trak sig op så hun kunne gribe fat om hans nakke og lade læberne møde hans i et krævende kys.
"Spørgsmålet er om du gør?"
Hun hævede drillende øjenbrynet, som hun holdt læberne et par millimeter fra hans.

''Jeg tænkte nu på den flydende viagra.''

Han smilede drillende til hende, mens han lod hende arbejde med hans krop hun gjorde jo egentligt et ret godt stykke arbejde med det måtte han ærligt indrømme, men han havde nu lovet sig selv at han ikke ville give op før han havde fået noget af hendes blod, så kunne han jo altid sige det var blodets skyld hvis det endeligt var. Han smilede bare flabet til hende, som hun pirrede og drillede ham.

''Det skal du selv lære først frække.''

Han smilede drillende til hende, og han hev sig en smule længe bagud så han sad bedre op af sengegærdet end han havde gjort tidligere. Han vidste godt det kunne ses, men det var lige meget så længe han ikke bare gav efter for hans krop, så længe han havde noget at sige, så betød det ikke noget særligt om ham og hans krop var enige eller ej.

''Det betyder intet når jeg har det sidste ord.''

han smilede legende og drilsk til hende, mens han gengældte hendes lettere krævende kys. Han stønnede lidt da han var tændt og smerte fra hendes krads stadig forplantede sig ud i hans krop: han smilede legende til hende, og hans svar var meget simpel til hende da hun spurgte om han kunne.

''jeg er ikke sådan at knække... Ikke så længe du ikke bringer sølv med i sengen.''

Han smilede bare roligt til hende, og bed så fast i hendes hals hvis han kunne komme til det, men han bed ikke hul medmindre hun gjorde tegn til han skulle, på den ene eller den anden måde.

"Tror du ikke jeg tør bruge mit blod?"
En let latter bevægede sig henover hendes læber, som hun lod en negl stryge henover hendes egen hals, som hun blottede ved at vippe hovedet en smule til siden, men sørgede omhyggeligt for at han på dette tidspunkt ikke kunne få fat i denne hals, uden at slippe først. Fra neglen imod hendes hals lod hun den bevæge sig ned af hendes egen krop, inden den landede på hans krop, og strøg opad hans brystkasse. Hun syntes ikke at reagere på at han rykkede sig længere op, på anden måde end at hun selv trak sig en smule frem, så hun kunne lade tænderne bevæge sig drillende langs hans kraveben.
"Lad kroppen tage over .."
Den åndeløse stemme hviskede imod hans hud, som hendes læber gled opad hans hals, med små, flygtige kys der strejfede hans hals i tide og utide. Knapt havde hendes tænder rørt hans øre, før hendes læber gled hastigt nedad hans hals og forsvandt henover hans mave. Hendes fingre gled legende ned nedad hans arm samtidig, og endte over den hånd han nu halvt dækkede sit skridt med, men hun gjorde hverken nogle forsøg på at flytte hånden eller lade fingrene glide ind mellem revnerne hans fingre viste.
Istedet gled hendes fingre blidt imod kradsemærket fra hendes tidligere besøg dernede, men blev erstattet af en drillende blanding af en tunges strejfen og tænders berøring, da hendes læber nåede derned. Ved hans ord løftede hun hovedet en smule, inden en varm latter blev pustet ud af hendes læber, og et lettere flabet øjenbryn blev løftet en smule i vejret.
"Trist, det er svært at gemme sølv på en nøgen krop."
Drillende løftede hun sig en smule, og lod tænderne nappe blidt i hans hals, men nåede ikke udfolde sig, inden han bed sig fast i hendes hals. Et lettere overrasket gisp fór ud af hendes læber, men nåede ikke langt før det blev forvandlet til en svag stønnen. Uden at tænke over det rakte hun op og snoede hænderne om hans baghoved, så hun kunne trække ham tættere på den hals der blev blottet kraftigt, så snart hun lagde hovedet bagover. Hun havde selvfølgeligt også tændt sig selv ved at udforske hans krop så grundigt, så hun alt andet end afviste hans bid. Istedet holdt hun ham tættere og stønnede dybt.

''hvad ved jeg? Du kunne være bange for at tænde mig for meget?''

Han smilede drillende til hende, mens han bare nød at mærke hendes berøringer der skiftede fra at være smertende svagt, til at være intet andet end kælen overfor hans krop. Han smilede også over den måde hun drillede ham på ved at skære et lille hul, så han kunne se og lugte hendes blod, men endnu ikke rigtigt få det. Han ville ikke bare tage det med magt, ikke endnu ihvertfald.

''Ja det er jeg ikke i tvivl om at du gerne vil have jeg lader den, så kan du jo få hvad du vil have lidt hurtigere.''

Han smilede drillende til hende, da hun kom med hendes kommentar omkring sølv også. mest fordi det var en rigtigt dårlig ide med sølvet, ikke bare fordi det gjorde ondt, men fordi det nogle gange kunne få ham til at gå mere eller mindre amok, så det var også ekstremt farligt for hende at gøre.

''Det ville også være dumt for dig.''

Han smilede da han havde fået fast i hendes hals, og da han mærkede hendes hånd på hans baghoved trække ham tættere mod hendes hals, bed han bare hårdere til sådan at hans tænder gik igennem hendes hud, og han kunne mærke hendes blod flyde ud i hans mund. Han smilede bare og drak lystigt af hende, mens slap så. Han slap hans skridt med hånde, og greb om hendes hår i hendes nakke og hev hendes hoved tilbage, så han blottede hendes hals. Han bed så hende i den anden side af halsen og drak lidt, inden han krævende kyssede hendes læber intenst. Han lod hende så få frit spil.

Ved hans ord flakkede let overraskelse over hendes blik, hvorefter en let latter boblede frem fra hendes læber, blot for at skabe sig i luften i nogle sekunder, og derefter svinde ind til et legende smil.
"Jeg tror ikke det er muligt at tænde én for meget."
Den latterfyldte stemme blev pustet ud af hendes læber, sekundet inden hun snoede armene om hans hals, blot for at kunne løfte sig ordentligt op på knæene imod ham, så hun havde en bedre position. Hendes fingre legede dovent med håret i hans nakke nogle sekunder, inden de kælent fandt vej om til hans brystkasse, hvor de ligeledes lå nogle sekunder, inden de drev videre henad hans krop, og syntes at forsøge at finde nye punkter at lege med.
Hendes fingres forsken syntes hun dog ikke selv at tænke videre over, men fokuserede i stedet på de ord der dansede ud af hans læber. Et drillende glimt flakkede igennem hendes blik, som hun lod tænderne blidt få fat i huden på hans hals, inden de slap igen hurtigt efter, og derefter gentog den blide nappen et par gange, inden et svar til hans ord kom over hendes læber.
"Hvem siger det er det jeg vil have?"
Tænderne fik en smule hårdere fat en enkelt gang, inden hun lod læberne søge nedad til de ramte de kradsemærker hun tidligere havde revet nedover hans brystkasse. Tænderne strejfede dem kort, inden hun ligesom ved halsen, nappede drillende blidt ved sårene, uden rigtigt at syntes at bekymre sig om hvorvidt sårene var ømme eller ej.
Ved hans ord pustede en en varm latter ud over sårene, inden hun løftede hovedet, og lod læberne strejfe hans.
"Hvornår gør jeg ikke ting der ville være dumt for mig?"
Da han bed hårdere i halsen, lød endnu et støn fra hendes læber, og presset imod hans hoved blev større, uden hun rigtigt bemærkede det. Hendes hoved var vippet en smule bagover for at give ham bedre plads, og hendes læber adskilt let i et støn. Hun syntes næsten utilfreds i et sekund da han slap, men nåede ikke rigtigt at tænke specielt meget, inden hans hånd fik fat i hendes hår og flåede hovedet bagover så hendes hals var hundrede procent blottet.
Hendes læber adskiltes i samme øjeblik hans tænder borede sig ind i den anden side af hendes hals i et svagt støn, og hendes øjne gled i. Så snart hans læber rørte hendes, gengældte hun mindst lige så intenst det kys der blev leveret, og syntes ikke at slippe grebet om ham før han slap kysset.
I samme sekund han slap kysset, gled hendes hånd hen og greb fat om hans nu frie håndled, og hvis hun kunne ville hun klikke det fast til sengegærdet. Egentligt havde Delilah tænkt sig at pirre ham yderligere, men siden smerten og nydelsen fra bidet endnu sitrede i hende, var hun blevet skubbet over den grænse hvor hun havde nok styr på sig selv til at kunne fortsætte legen.


Delilah lod kort læberne strejfe hans, inden hun rakte forbi ham og løsnede lænkerne. En smule sved glitrede på hendes krop, som hun gled ned og lægge sig bagud på sengen. Håret lagde sig om hendes som en glorie, og hendes øjne gled i, blot i nogle sekunder, inden hun slog dem stædigt op igen og lagde blikket imod loftet. Hun var udmattet og træt, men det havde hun været så tit før - det betød ikke så meget.
Hendes hoved blev vippet til siden så hun kunne lægge blikket imod hans, og et muntert skær flakkede igennem hendes blik. Hendes hænder lå ved hendes hoved, og selvom hun syntes utroligt afslappet nu, så var det tydeligt at hun havde trænet sig selv til at blive klar og angribe på få sekunder, hvis det blev nødvendigt. Desuden vidste hun også at der nok ikke ville gå længe inden tvillingerne vågnede igen, og så kunne hun ikke blive liggende. Træt eller ej.
Hun blinkede bestemt nogle gange, inden hun skubbede sig op i siddende stilling, og lod blikket glide rundt. Burde hun ikke finde noget tøj eller noget? Ikke fordi hun frøs eller fandt det nødvendigt, men det virkede bare som sådan en normal ting at gøre .. På den anden side, hun var egentligt fandens ligeglad med hvad der var normalt, og hvad der ikke var. Hun løftede sig en smule mere, og lænede sig frem så hun igen kunne lægge læberne imod Sajros kort, inden hun sukkede opgivende, og lod sig blive trukket ud over sengekanten, og op i stående stilling.
"Vi kan ikke blive her hele dagen. Tvillingerne vågner nok snart."
Med disse ord skubbede hun håret ud over den ene skulder så det brusede ned og dækkede hendes ene bryst som et brunligt vandfald, hvorefter hun drejede sig og lagde blikket imod ham, i tydelig forventning om at han rejste sig sammen med hende, så de kunne komme op.

''Det siger din krop, og den måde du ser på mig og min mandom på.''

Han smilede drillende til hende. Han nød alt hun gjorde især når hun påførte ham smerte. Han lagde bare, og da hun gik efter at lænke ham helt fast lod han hende bare gøre det, da han ikke så nogen grund til ikke at lade hende gøre det. Han kunne jo lide det når kvinden ville tage magten fra ham. dog var det knap så sjovt når man skulle give dem magten, men fysisk kendte han ingen der kunne klare ham.

''Det er sandt du er altid dum.''

Han smilede flabet til hende. Han lænede sig ind over hende da han fik lidt mulighed for det, og nød bare alt der skete, og han elskede at høre hende stønne når han bed hende. Han smilede roligt til hende.


Han smilede bare roligt til hende, mens han kiggede ned af hendes nøgne krop som pænt glinsede af sved. Han så så ned af sig selv, for at se om han også havde samme lag af sved hvilket han havde. Han gik hen til hende da hun rejste sig, og kyssede hend ned af halsen for at fjerne det indtørrede blod.

''Du får lov til at vaske mig senere!''

Han nappede hende i øret, og hoppede i noget tøj hurtigt.

Delilah vippede fuldautomatisk hovedet bagover da han kyssede hendes hals, i et forsøg på at give ham mere plads til at få blodet væk fra hende. Ved hans ord hævede hun legende et øjenbryn, og sendte ham et lysende smil, samtidig med at en let latter fik lov til at passere hendes læber.
"Det løfte skal jeg huske!"
Stemmen havde et tydeligt skær af munterhed, som hun med et let hævet øjenbryn betragtede ham få tøj på. Selv skubbede hun en hånd i siden, og syntes ikke at gøre mine til at ville finde noget frem - dels fordi hun ikke vidste hvor det var, dels fordi det ikke betød så meget om hun havde tøj på eller ej. Som var de timet til det perfekte tidspunkt, kunne man høre gråden stige i netop dette øjeblik, og Delilahs hoved løftede sig automatisk opad imod døren, for at løfte sig i retning af lydens ejermænd. I et kort sekund holdt hun blikket deropad, inden hendes blik hastigt søgte rundt, og kort efter havde hun fundet noget undertøj, samt et badekåbe-agtigt, halvgennemsigtigt stykke tyndt stof hun snoede om sig.
Hendes blik strejfede kort Sajro, som hun bandt en knude på det cremefarvede stof der smøg sig om hende, inden hun trådte op ad trappen med stoffet svævende om sig. Faktisk så hun utroligt godt ud i den halvsjuskede påklædning, idet stoffet der sørgede for at holde 'badekåben' lukket gav hende en tydelig talje, og en timeglasfigur hvor det løse stof omkring denne talje svajede og bevægede sig dansende om hende. På den anden side, hun var skabt til at se godt ud i praktisk talt alt, så hvad var der forventet?
Hurtigt var hun oppe af trappen, og skubbede døren op så hun kunne træde ud i de lidt lysere omgivelser. Hendes fingre løb dovent igennem de mørke lukker for at redde diverse hårknuder ud, samtidig med hun drejede for at fortsætte op til børnene, uden for alvor tænke over hvorvidt Sajro var på vej. Hun skubbede døren til børnene op, og lod blikket glide over vuggen. For fanden, havde hun ikke sådan ... lige fået dem til at holde op med at græde?
"Hey .. Shh .. Hvordan kan i blive ved med at græde? Det er jo nærmest umuligt at græde så meget!"
Hun snoede kun armene om den ene denne gang, i fuld vished om at Sajro højst sandsynligt ville samle den anden op. Hun tvivlede i alt fald ikke på dette, men ville selvfølgelig samle hende op, hvis ikke han gjorde det.

''Det er jeg da glad for at vide du vil huske. Jeg gider nemlig ikke rengøre dit svineri.''

Han smilede flabet til hende. Han ville også nyde godt af det kunne han forestille sig. Det var egentligt utroligt hvor rart han havde det med denne kvinde, han følte ikke det var nødvendigt at beskytte hende. Men han fik heller ikke frivilligt lov til det, men den udfordring var også ret fantastisk egentligt. Han smilede stille til ehnde, som han så hende stå og tage tøj på. Da hun gik oven på gik han istedet ud i køkkenet, da han havde brug for mad. Han var jo mere krævende der end hun var.

Han gik så kort efter op til hende, men tog ikke barnet op lige da han kom op: ahn stod roligt og smilede til det, og satte sig ned og prikkede blidt til pigens lille næse. han smilede som hun begyndte at gribe fast i hans finger og klemme og nærmest lege med den.

''Er de sultne?''

Han smilede roligt til hende, og stod og betragtede hende emd et stille smil. Han var ikke sikker på om de var sultne men han regnede med at hun havde en bedre ide om det hvorfor han troede det vidste han egentligt ikke. Han kyssede den hun stod med på panden, og gik tilbage til at lege med den der stadig lagde.

På et eller andet plan var Delilah vel sulten, men på så mange andre planer, kunne hun ikke være mere ligeglad. Måske var det derfor hun syntes lettere forvirret over hvor længe det tog hende, idet det ikke strejfede hende et sekund at han kunne have haft brug for mad. Så da han trådte ind i lokalet og de sanser hun så omhyggeligt havde trænet opfangede det i samme sekund, lod hun sig langsomt dreje omkring, samtidig med at barnet i hendes favn havde fået fat i kavalergangen på badekåben, og nu klemte hårdt fast i det tynde stof. Hendes øjenbryn hævedes let, men ikke i bebrejdelse, snarere i en let forvirring der svømmede imod de grønbrune øjne.
"Det tog lang tid ...?"
Hendes blik fulgte ham da han forsvandt over gulvet, og gav sig til at lege med pigen i vuggen. Et lille smil sitrede om hendes læber da hun betragtede ham lege med hende, imens hun selv blidt vuggede pigen i hendes arme blidt. Ærligt talt, Delilah kunne ikke kende forskel på dem, men hun kendte dem som sådan heller ikke rigtigt endnu - hvilket var en underlig ting at sige for en mor om sine børn, men ... Var hun overhovedet sikker på at det var hendes?
På trods af at hun ikke viste det, så boblede en smule tvivl endnu i hendes sind. Det hele virkede bare så urealistisk. Ja, hun havde fået bevist at noget var galt med hendes hukommelse siden hun havde fået et minde om ham som hun ikke huskede, men at gå fra at huske at have stukket ham ned, til pludseligt at have to børn, var et kraftigt spring. Ja, hun havde modermælk, men Delilah vidste ikke om det var noget alle kvinder havde hele tiden, eller kun mødre. Hvor skulle hun vide det fra? Der var utroligt mange måder det kunne være forkert på, og alting virkede bare så pludseligt.
Hun troede mere eller mindre på det - og så alligevel ikke.
Hans ord bragte hende tilbage til virkeligheden.
"Øh .. Du er babyeksperten, ikke mig! Jeg .."
Hun stoppede tøvende sætningen, og afsluttede den hastigt for at spore samtalen overpå noget andet, idet hun pludseligt havde sat sin egen tvivl til at blomstre i sin mave, og nu slog den kviste ud og fandt vej igennem hele hendes krop. Hvordan kunne hun rent faktisk vide det hele ikke var løgn?
".. Øh, ja. Burde vi ikke finde et sted at sidde?"
Hendes blik flakkede lettere tvivlende omkring, men hun lod kun få dråber tvivl komme til udtryk. Resten skjulte hun under et tykt lag af ingenting, der fik hendes ansigt til at miste langt de fleste følelser, og munterheden til at forsvinde helt ud fra hendes ansigt i nogle sekunder. Uden at tænke over det var hendes vuggen stoppet, og hovedet drejet en smule væk fra Sajro, så ansigtet med skjult under et tykt gardin af hår, der sørgede for at holde tvivlen så langt væk fra ham som muligt.

''jeg skulle altså lige have noget at spise inden, så slap nu lige en smule af?''

Han grinede lidt af hende. Det var sgu da underlgt at hun ikke havde tænkt over at han skulle have noget at spise efter at have været fysisk aktiv på den måde i halvanden time, plus den tid før det hvor hans krop faktisk også blev ret brugt. Han smilede bare ned til den lille pige som legede med hans finger. Det så egentligt ret morsomt ud hvordan hun pludrede lidt, mens hun danske til hans finger og nærmest krammede hele hans arm.

''hey rolig nu Delilah... Bare fordi du har vist dig som værende blød inden i, så er der ingen grund til at du behøver at blive sådan helt forlegen. Det er en god side.''

Han smilede roligt til hende, og med den lille pige taget op på armen, gik han hen og gav hende et kys på kinden. Han smilede roligt til hende. Han vidste ikke om han kunne lide denne udvikling helt, at hun ikke bare var en han havde sex med, men faktisk mere end bare det.

''Men tror du ikke de er sultne da? rækker de ud efter dit bryst?''

Han smilede roligt, og legede med den lille pige, som han også kastede blidt op i luften et par gange, hvilket fik hende til at pludre grinende.

En let rynke skar sig ned igennem Delilahs pande da han snakkede om mad, idet hendes tanker automatisk lagde sig på sjæle under sex, hvilket gav en let kvalme frit løb til at rumstere dybt i hende, og bygge sig op sten for sten i hende. Det var et stykke tid siden hun havde taget en sjæl, men hun ønskede det ikke, selvom hun vidste det drænede hende for kræfter at sulte sig selv på denne måde. Men hun ville ikke tænke på dette nu, så hastigt åbnede hun sluserne indvendigt, og lod denne tankestrøm forsvinde ud i havet, inden hun lukkede af os lod andre tanker fylde hendes hoved.
"Mad. Hvor primitivt!"
Stemmen dansede af en stædighed der fremtvang munterhed som små dansende prikker, igennem den mørke tankegang hun af uransagelige årsager var blevet sporet ind på, mod hendes vilje. Et smil sitrede om hendes læber og bredte hendes mundvige ud i legende vidder, men hun var ikke en fremragende skuespiller - hendes smil havde en kant af forvirring og irritation, ligesom det grønbrune blik der lå op ad ham, havde et glimt af sorg og tvivl. Dog syntes det ikke som en mulighed for hende at vise sine svagheder på den måde, hvilket var grunden til at hun ihærdigt forsøgte at lukke låg på disse tegn på svaghed der lyste ud af hende.
Ved hans næste ord, syntes hendes krop at stivne. Blød indeni? Barnets fingre knugede stoffet om hende i nogle sekunder mere, inden den slap og næsten krampeagtigt lagde hånden imod det stykke af hendes bryst der var blottet. Hun bemærkede det dog ikke, da hendes blik lå klistret til ham, og hendes læber var let adskilt i chok. Nej hun var ikke blød! Det havde hun ikke råd til, det ville få slået hende og alle omkring hende ihjel, hvis hun lod bare en revne i facaden styrte hendes hårdhed sammen. Det kunne hun ikke tillade!
"Hvis jeg var blød, var jeg blevet slået ihjel for længst! Jeg har ikke råd til at være sød! Jeg har ikke råd til fucking svagheder, for ..."
Delilah kunne godt mærke hun kørte af sporet, og i samme sekund hun bemærkede dette, stivnede sætningen i luften, og resten af sætningen syntes at sive tilbage imellem hendes læber og forsvinde. Hun tøvede et sekund, og lukkede så af - man kunne tydeligt se hvordan hun trak en skal udenom hende, og nægtede at lukke ham yderligere ind. Hun kunne ikke lukke ham længere ind, for hun kunne ikke lade ham komme dybere. Tanken skræmte hende for meget, selvom hun aldrig ville indrømme det overfor nogen - end ikke hendes selv.
Ved kysset på kinden gled hendes øjne i et sekund, inden de gled åbne og lod til at pierce sig fast ved gulvet nogle sekunder. Først da gled det op til ham igen, og et let smil lod hun finde vej til sine mundvige. Hans ord gjorde hende opmærksom på den lille pige i hendes arme, der syntes at forsøge at klemme de så fingre omkring det lille stykke blottet bryst hun kunne finde, mere eller mindre uden held.
"Rækker ud? Hun forsøger at klemme livet ud af dem!"
Blidt løftede hun badekåbens ene ærme nedad, og skubbede derefter stroppen til BH'en ned, så hun kunne krænge BH'en ned. Hun fik bedre fat om barnet, og lagde hende så op til brystet, hvor pigen ivrigt fik fat og begyndte at drikke. Uden at tænke over det vippede Delilah næsten flydende hofterne fra side til side endnu engang, så en slags vuggen forplantede sig i hendes krop, samtidig med at hendes blik løftede sig til Sajro og barnet.
Sorgen der havde flakket igennem hendes blik blev grebet og gemt væk fra omgivelserne, og hun tvang et let smil til at blomstre frem på hendes læber. Hun var ikke svag. Hun ville ikke tillade sig selv at være svag.
"Tror du de holder sig vågne nu? Det der on and off er super besværligt."

''Din metode for at få mad eller sjov er heller ikke lige frem vildt moderne søde.''

Han smilede drilsk til hende, og havde et flabet glimt i øjet. Han kiggede lidt rundt, mens han så lyttede til det hun begyndte at sige om sødhed, og det at være blød. Han begyndte på samme tid at svinge den lille pige han holdte i hans arme lidt rundt, og hun pludrede bare grinende videre som man kunne forvente det af et barn der morede sig.

''Den der tager jeg med glæde med dig bagefter.''

Han sagde det ganske roligt, fordi han ville ikke ophidse sig når de små var der. Gud han var virkeligt gået hen og var blevet sådan en rigtig familiefar. han smilede roligt til hende. Han smilede da hun sagde hvordan den lille forsøgte at klemme livet ud af hendes bryst. Han smilede roligt til hende og hende drillende i øret.

''Jamen så må de hellere få noget tror du ikke?''

han grinende drillende, og legede bare videre med den pige han havde i armene. han forstod godt det var en smule hårdt at det var sådan on off hele tiden, men det var nu sådan babyer var. Det var der ikke så meget at gøre ved jo. Han smilede.

''Tror jeg det plejer det.''

"Hvad snakker du om? Det er da den nye sort!"
Den halvslørede drillen, der kom til syne igennem hendes stemme, syntes malplaceret imod de lettere dystre tanker der dansede i hendes sind, men denne flabede ironi hun havde påtaget sig, kunne blive revet igennem selv de mørkeste tider i Delilah. Det var en alt for stor del af hende, til at en smule dyster musik og irriterende hadefulde tanker kunne slå hende væk fra det, hvilket også var grunden til at sætningen faktisk blev skubbet helt naturligt ud af hende, på trods af alt kaosset.
Hendes blik lå imod ham og barnet der legede, og modvilligt måtte hun indrømme at det fik et let smil til at forsøge at trække hendes mundvige fra hinanden i et smil. Han var egentligt en ret god far, det måtte hun vel indrømme, selvom hun ikke var meget for at indrømme dette for sig selv. Pigen i hans arme så i alt fald ud til at have det fantastisk, og den lille latteragtige lyd, der kom ud af de bitte små læber barnet besad, lød i alt fald glad.
Hans ord fik smilet til at sitre let i et forsøg på at gå væk, men med en let anstrengelse holdt hun det fast, og lod heller ikke blikket slippe det leende barn.
"Nej du gør ikke. Den samtale er slut."
Ligesom ham, var hendes toneleje hverken højt eller ophidset, men dog var der et tydeligt skær af anstrengelse i hendes stemme, da hun tvang sin stemme til at holde det rolige tonefald. Men igennem det rolige, brød den bestemte tone igennem sprækkerne, og tydeliggjorde at hun ikke ønskede yderligere opmærksomhed på det emne - det var for tæt på hende, til at hun ville dele det. Hun kunne ikke lukke så langt ind, hvilket hun heller ikke ønskede at snakke om.
Hun smilede let ved hans næste sætning, og sørgede omhyggeligt for at grebet om de dystre tanker langsomt sivede i baggrunden, så noget mere neutralt kunne indtage hendes sind. Samtidig greb hun lidt bedre fat om pigen i hendes arme, for at sikre sig at hun havde ordentligt fast så hun ikke gled ned fra hendes favn. Hun mærkede kun halvt pigens fingre der stadig forsøgte at klemme imod hendes bryst, selvom presset ikke var stærkt nok til at hun for alvor bemærkede det. Hendes opmærksomhed var istedet lagt imod den lettere smertesfulde sugen fra pigen.
"Hun tager allerede for sig."
Uden at tænke over det løftede Delilah en finger, og lod den blidt glide henover den bløde barnekind. Et sekund gled bekymringerne om nogenlunde alt ud af hendes sind, som hun betragtede det lille barn der lystigt drak videre. Så oversvømmede det hele hendes sind, og hendes blik trak sig væk og hendes øjenlåg gled ned foran øjnene. Ved hans ord lod hun et let nik gå igennem hendes hoved, inden hun slog øjnene op og snurrede omkring, uden at lade blikket strejfe Sajro først.
"Super, så går jeg ned. Der er ingen pointe i at blive stående her."
Uden at vente på svar forsvandt hun ud af døren, og trådte ned ad trappen med hofter der automatisk svajede blot en smule, til hun trådte ind i stuen. Hun holdt omhyggeligt barnet tæt til sig så hun ikke blev afbrudt, da Delilah lod sig glide ned i sofaen, med et blik der stirrede halvtomt ud i luften, med en glød af intet. Barnet udstødte en ubestemmelig lyd, og forsøgte endnu engang at gribe fat i et stykke af huden der omgav hendes bryst, endnu engang uden held.