Don't ever leave me alone again! ((Benjimin))

Benjimin vågnede halvt op da hun rystede i søvne. Han tog en dyb indånding, og gabte let. Han så på hende da hun begyndte at trække vejret hurtigere. Han nussede hende kærligt får at få hende til at falde ned igen, men lidt efter hørte han hende sige 'ik dræb mig' Han bed sig i læben. Hvem var det mon som var ude efter hende? Var det dem som havde kidnappet hende? Hvis der var nogle her i verden som skulle dø, så var det dem, og ikke hende, og de var heldigvis allerede døde. "Shh skat" mumlede han stille, for at berolige hende, da hun pludselig skreg, og satte sig op. Han satte sig også op, og lagde armene rundt om hende, og kunne mærke at hun græd. "Shhh skat, der sker ikke noget. Jeg er her, og ingen kan gøre dig noget." prøvede han at berolige hende med. "Det var ikke virkeligt, der er intet at være bange for." han strøg hende over håret, beroligende.

Hun kiggede hurtigt på ham, da han lagde armene om hende. Hun kiggede undersøgende på ham, som om hun skulle være sikker på noget. Faktisk ville hun gerne være sikkert på, om det nu var ham, hun ville være sikker på at det ikke var dæmonen, selvom der var ikke var den store sandsynlighed for det, så ville hun hellere være sikker, end ikke.
Hun sukkede tungt, og kravlede let op på hans skød, da hun ikke fandt noget besynderligt ved ham.
Hun puttede sig ind til ham, og kyssede blidt hans hals.
Hun vidste godt at det ikke var virkeligt, men hun blev bare så bange, hun havde bare så meget angst for at ryge tilbage til det sted, der fandtes mange dæmoner derude, der måske ville hævne sig på hende, og slæbe hende tilbage.
"Jeg ved godt det ikke er virkeligt.." sukkede hun tungt. "Jeg er bare bange..." sagde hun og gemte sig hos ham.
Hun tog en dyb indånding, og lagde sig bare ind mod ham, og lukkede let øjne, igen.
Hun havde dog ikke lige lysten til at sove, lige nu, hun kunne ikke sove lige nu. Hun ville nok bare ligge lidt og slappe af hos ham.

Han så op på hende. Han smilede kærligt til hende da hun så undersøgende på ham. Han smilede stort da hun kravlede op på hans skød, og holdt med det samme rundt om hende, og nussede hende. Han smilede over at hun kyssede ham på halsen. Dan blev ved med at nusse hende så beroligende han nu en gang kunne. "Det er helt forståeligt at du er bange, efter alt det der lige er sket." sagde han. han kyssede hende på håret, og lukkede øjnene mens han gjorde det. "Gætter på du ikk kan sove igen, vel?" spurgte han forsigtigt, og kiggede ned på hende.


//Sorry kort svar, kunne ikk finde på noget xD//

Hun kunne godt lide at han nussede hende, det fik hende til at føle sig beskyttet, hvilket hun nok også var, og hun blev beroliget af det, meget faktisk, men hun blev altid mere rolig når hun var sammen med ham, den effekt havde han bare.
Hun rystede let på hovedet, han havde ret i at hun ikke kunne sove mere, hun ville ikke kunne sove, på grund af frygten, for at få det mareridt igen, hun kunne ikke tage den chance, hun ville ikke have det mareridt igen, det var så uhyggeligt.
"Jeg har ikke lyst til at sove, nej" sagde hun ulykkeligt, og gemte mere ind til ham.
Hun ville aldrig kunne komme af med dette mareridt, hun havde levet i. Hun ville ikke komme af med angsten, den ville måske forsvinde, når hun ville være sammen med ham, men den ville altid være der og lue.

((Det er helt okay ))

Han forsatte med at nusse hende stille. "Okay skat. hvad vil du så lave? blive i sengen her, eller skal vi stå op?" spurgte han, og smilede kærligt til hende, og tillod sig at kysse hendes mund. Han smilede mod hendes læber, og åbnede munden ganske stille, og lod så sin tunge køre over hendes læber, for at få lov til at komme indenfor, og lege meget blidt og kærligt med hendes tynge. Hun var den bedst, og han ville gøre alt for hende, for ingen var mere værd end hende. Han ville give alt hvad han ejede for hende, og det havde han ville allerede noget før de blev kærester.

Hun snusede hans duft ind, ved hans hals, og krammede ham kærligt. "Blive i sengen" sagde hun hurtigt, hun behøvede ikke at tænke meget over svaret, hun vidste lige hvad hun skulle svare, hun vidste lige hvad hun ville, og det var at blive her, og putte sammen med ham i sengen.
Hun sukkede blidt mod hans læber, og gengælde det med det samme, uden nogen tøven, uden nogen skubben, eller nogen form for gråd, spm hun havde gjort i det helvede. NEJ! Hun kyssede ham helt uden tøven tilbage som altid.
Hun lod blidt sine læber adskille, så hans tunge kunne komme ind. Hendes tunge legede med sammen med hans, og hun sukkede nydende mod hans læber. Yup, hun ville helt klart blive i sengen sammen med ham.
Hun var egentlig så knust inden i, over at det ikke var ham, som havde haft sex med hende først, at hun skulle voldtages, før det nogensinde skete, og der ville nok gå lidt tid, før hun kunne få sig selv til at give andre lov til at røre hendes krop, selv Ben. Og det var hun ufattelig ked af, det var ikke hendes mening,en hun kunne simpelthen ikke gøre noget ved det, hun kunne ikke spole tiden tilbage, selvom det egentlig var hendes største ønske lige nu. Men det kunne ikke lade sig gøre.

Han smilede bredt og nikkede. Selvfølgelig ville hun blive i sengen. Det ville ogs være meget bedre end at skulle stå op. Han smil blev om muligt endnu bredere da han kunne mærke at hun besvarede hans kys med det samme, uden tøven, og åbnede sin mund for ham, så han kunne lade sin tunge lege meget kærligt med hendes. Han lod en hånd glide ind under hendes trøje, og stille og meget kærligt nusse hendes ryg. Han blev kun på hendes ryg lige nu, men hvad mon hun ville sige til at han gjorde det? Han havde ingen anelse overhoved da han ikke bare lige kunne læse hendes tanker.

Hun stivnede lidt, da hans hånd gled ind under hendes trøje, hun havde ikke noget imod det, inderst inde, men hun kunne mærke på sig selv, at det ikke var lige nu, at der var nogen som skulle røre hendes krop, særlig meget.
Hun sukkede tungt, og tog blidt hans hånd ud af hendes trøje, og flettede sine fingre med ham. "Undskyld" mumlede hun ulykkeligt mod hans læber, og sukkede dybt. Hun var ked af at han ikke kunne få lov til at bare nusse hende, men han ville kunne få lov til det snart, bare ikke med det samme, når hun havde været hjemme et par dage, så kunne han nok godt begynde at nusse hende igen, som han gjorde.
"Jeg er så ked af det" mumlede hun mod hans læber, og lod tårene glide ned af hendes kinder. Det var ikke fair for ham, at han skulle hænge på sådan en ødelagt kæreste, som han ikke kunne få lov til at nusse, uden hun fjernede hans hånd. Hun fjernede den dog ikke voldsomt, hun holde den i hende, men stadig, der kunne da ikke gå lang tid, før han blev lidt irriteret over hende.

Han mærkede ag hun stivnede, og stoppede derfor med at nusse hendes ryg. Han lod hende tage hans hånd ud der fra, og flette sine fingre med hans. Han bed sig i læben, og rystede på hovedet da hun undskyldte. "Nej skat, det er mig der burde sige undskyld, ikke dig. Jeg burde bare tænke mig lidt om, og så burde jeg kunne tænke mig til at det var en dum ide." Sagde han, og sukkede stille da hun fik tåre i øjnene som stille trillede ned af hendes kinder. Han tørrede dem blidt væk og smilede forsigtigt til hende. "Skat, jeg elsker dig." Sagde han med en blid stemme.

Hun sukkede tungt, gemte sig lidt ind til ham, og rystede selv på hovedet. "Det er ikke fair for dig... At du skal leve med mig" sagde hun svagt, og begravede hovedet ved hans hals.
Det var virkelig ikke fair for ham, han havde fortjent så meget bedre.
Hun smilede svagt til ham. "Jeg elsker også dig" sagde hun blidt. "Men, du fortjener bare så meget bedre" sagde hun svagt og sukkede dybt og ulykkeligt.

Han nussede hende forsigtigt i håret, da hun gemte sig ind mod ham. "shh skat." sagde han stille, og smilede kærligt ned til hende. Han lod hende begrave sit hoved ved hans hals. Han smilede da hun sagde at hun også elskede ham, men da hun sagde men, stoppede han med at smile, og sukkede så bare af hende. "Sig til hvis du finder nogle som er bedre, for jeg har aldrig stødt på nogle, som har været bedre end dig skat. Det er dig der stjal mit hjerte, og du vil altid ha det, lige meget hvad der nogle sinde sker skat. Vi kan sagtens komme gennem det her sammen skat." sagde han, og så på hende med et smil. "Jeg forlader dig ikke, og det har du mit ord på. Lige meget hvad der kommer til at ske, så er jeg altid ved din side" sagde han meget blidt og kærligt.

Hun sukkede blidt, da han nussede hende i håret, hun smilede stort da han beroligede hende.
Hun sukkede tungt, en der var bedre end hende, var vel en der ikke var blevet udsat for dette, som hun var blevet udsat for.
Hun var dog meget glad for, at han ingen planer havde om at efterlade hende. Hun smilede stort til ham.
"Jeg er glad for, at du ikke har i sinde at forlade mig, men tror du virkelig du vil kunne holde mig ud...? De mareridt jeg vil få, angsten jeg vil have?" Hun kiggede spørgende op på ham, og tøvende, og selvom det gjorde ondt, ville hun gerne have at han overvejede det godt.

Han så på hende og sukkede næsten opgivende. "Skat" sagde han, og tog meget blidt fat under hendes hage, og kiggede hende lige ind i øjnene. "Ved du ikk hvor meget du betyder for mig skat?" Spurgte han stille. Han slap hendes hage, og strøg hende så ned af kinden. "Jeg vil give dig hele verdenen. Har du nu en ide om det?" Spurgte han, og kyssede hende kærligt på munden. "Der er intet som kan få mig til at ælske dig mindre, snare tværtimod skat. Jeg vil sagtens kunne holde det ud, og venter bare til du selv sir noget, men hvis du hellere vil havde at jeg skal gå over til en anden, som jeg aldrig ville kunne ælske så meget her, så før jeg det?" Spurgte han med en let mere trist stemme da han sagde det sidste. Han så trist på hende for at vise at han ikke ville det.

Hun pev ynkeligt, og pressede sig ind til ham, men mødte hans øjne, da han tog blidt fat i hendes hage. Hun sukkede tungt.
Hun vidste godt hvor meget hun betød for ham, og han betød også verden for hende, men hun ville bare ike kunne klare hvis han bakkede ud, på et eller andet tidspunkt.
Hun sukkede tungt igen.
Hun kyssede blidt tilbage, og lænede sig blidt ind mod ham, med en dyb indånding.
Hun kiggede dog lidt op på ham, da han kom med det sidste. Hun ville for gudskyld, ikke have at han gik ud og fandt end anden, det ville hun slet ike kunne klare.
Hun rystede på hovedet. "Jeg vil ikke ha' du finder en anden, jeg vil bare ikke have at du finder ud af, at hen af vejen, gider du bare ik mer'. Jeg vil ik miste dig Ben..." sagde hun og gemte sig.
Hun vidste godt hun ikke ville miste ham, han sagde han ikke ville forlade hende, men hun kunne bare ikke lade vær med at komme med de mest realistiske tanker, hun var blevet så tvivlene omkring sig selv. Hun havde mistet meget selvtillid nede i den kælder.

Han smilede stille til hende, og nikkede. Han havde ikke regnet med at hun ville ha han skulle gå ud og finde en anden. "Rolig skat. Jeg bakker ikke ud. Ikke i dag, ikke i morgen, aldrig nogle sinde. Jeg ved at jeg aldrig ville være hjemme andre steder end hos dig skat. Jeg har ikke følt mig hjemme hele ugen, før du igen var her." sagde han, og smilede til hende. Han kyssede hende inderligt på munden.

Hun smilede blidt til ham, hun var glad for at høre at han ikke ville bakke ud, hun vidste det dog godt, at han ikke ville gøre det, men der var stadig noget der fortalte hende, at hun skulle forberede sig på, hvis han nu skulle ombestemme sig.
Hun sukkede tungt. "Det er jeg glad for at høre" sagde hun, og smilede blidt til ham, inden han kyssede hende. Hun kyssede inderligt tilbage, og sukkede nydende og kærligt, mod hans læber.

Han smilede kærligt til hende. Han åbnede forsigtigt sin mund en smule, og lod sin tunge køre over hendes læber til hun ville åbne munden, og så ville han blidt lade sin tunge lege kærligt med hendes. Han lagde alle sine følelser og hele sin sjæl i det kys, for at overbevise hende helt om at han nok skulle blive hos hende. Han lod en hånd nusse hende i håret mens han kyssede hende meget intenst. Han nød kysset til fulde.

Hun smilede da hun kunne mærke hans tunge, mod hendes læber, og hun skilte sine læber hurtigt ad, så deres tunger kunne lege sammen.
Hun smilede mod hans læber, og lænede sig tættere og tættere, så han til sidst, ville ligge i sengen, med hende oven på sig, med et stort smil på læben.

Han smilte da hun hurtigt lod hans tunge indenfor. Den legede ivrigt men blidt med hendes. Han lukkede øjnene i, og nød øjeblikket, men da hun fik lagt ham ned i sengen, åbnede han øjnene og så hende ind i øjnene med et kærligt blik.

Hun smilede blidt mod hans læber, kyssede bare så dybt med som hun overhovedet kunne, og havde kræfter til.
Hun slap dog hans læber til sidst, og lagde sig bare på ham, og slappede af oven på ham.
"Jeg elsker dig Ben" sagde hun og smilede til ham.

Han sukkede stille mod hendes læber. Det var rart endelig at kunne kysse hende så meget igen, og føle hende i sin favn. Hans dæmon var dog ikke enig i det. *Hun forlod dig jo, du skal ikke lade dig nare* prøvede den, men Benjimin skubbede den bare væk. Den havde ikke rart. Hun var ikke bare skredet fra ham. Han troede mest på det hun sagde, og ikke hans dæmoniske side.

Han smilede bredt da hun lagde sig oven på ham. Han lod en hånd ae hende en enkelt gang kærligt over kinden, og lod en finger køre blidt over hendes læbe en enkelt gang. "Jeg elsker også dig skat" sagde han, og smilede kærligt til hende.

Hun smilede kærligt til ham, da han strøg hende over kinden. Hun kiggede sødt på ham, da hans finger kørte over hendes læber, og kyssede ham blidt, da han sagde han også elskede hende. Hun vidste det godt, men det skade ikke at få det af vide nogle gange.
Hun havde ingen planer om at skulle møde hans dæmon, så hun ville passe ekstra på med at komme ud for nogle ulykker, som kunne indikere blod.
Hun var ikke lige så stabil til sådan et møde lige nu, hun ville helst bare ha' sin Ben, og ingen andre.

//Undskyld jeg først får svaret nu, men håber du kan tilgive mig, og stadig vil emne? og undskyld svaret nok ikke er så godt, da jeg er kommet lidt ud af træning med at være Benjimin xD//


Benjimins øjne lyste næsten af kærlighed til hende. Han havde nu fået brudt det meste af muren ned som holdte hans følelser inde, og det kunne hans dæmoniske side ikke lide. Den ville bare have hende væk igen, så den kunne gøre Benjimin helt følelseskold så den kunne tage styringen og gøre hvad den ville, når den ville. Men nu, efter Arycia var kommet tilbage, så var den plan gået i vasken.

Benjimin sukkede blidt. Han var ikke ked af at den plan var gået i vasken, langt fra. Nu havde han jo sin egen lille elskede engel hos sig igen, så nu kunne det vel kun blive bedre, ikke?

((Det er helt fint. XD Selvfølgelig vil jeg gerne emne med dig stadig, det er godt at du er tilbage i hvert fald. XD))

Hun kiggede smilende på ham, kiggede lidt rundt,  og tænkte lidt over hvordan hendes lejlighed egentlig så ud, efter hun ikke havde været der. Den så nok værre ud end den plejede. Men hun havde ikke helt lysten til at gå tilbage til den, ikke lige foreløbig, det var for skræmmende, hun kunne risikere der kom nogen igen,  selvom alle var døde,  kunne de sagtens have flere rundt omkring.  
"Ben... må jeg godt bo lidt hos dig? Ikke for at presse på... men jeg har ikke lysten til at tage tilbage lige nu." Hun kiggede lidt undskylde på ham, men med et smil på læben.  Hun hobede ikke at det var for meget til besvær. Men hun havde virkelig ikke lysten til at tage tilbage. Ikke uden ham i hvert fald.

Da Arycia spurgte om hun måtte bo hos ham lidt, smilede han til hende, og nikkede kort. "Selvfølelig må du det min egen. Du må være her lige så længe du har lyst, til det." sagde han blidt. "Og du presser dig slet ikke på, jeg vil kun være glad for du er her, og jeg kan sagtens forstå at du ikke vil tilbage lige nu." Han smilede blidt til hende, og nussede hende meget blidt, da han langt fra vidste hvordan hun ville reagere på det. Han ville gøre alt for hende, lige meget hvad hun spurgte om.