Don't ever leave me alone again! ((Benjimin))

Hun smilede stort og kærligt til ham. Krammede sig godt ind til ham, men kærligt samtidig. Hun var glad for at hun måtte blive, og at han ikke syntes at hun pressede sig på. 
"Tak, det er jeg meget glad for... jeg ved ikke om de kommer tilbage, og jeg har ikke lyst til at tage chancen..." sagde hun og kiggede lidt på hans brystkasse. 
Hun lod ham selvfølgelig nusse hende,  selvom det var lidt svært, men hun måtte bare huske på, at det var Ben, og at han ikke ville gøre hende noget ondt. Hun kyssede blidt og kærligt hans læber, og smilede stort til ham. Inden hun lagde sit hoved på hans brystkasse.

Han smilede kærligt tilbage til hende, og aede hende blidt over håret mens hun krammede sig ind til ham. Hun vil aldrig nogle sinde presse sig på hos ham. Han vil kun være glad for at hun blev her. Det ville nok gøre dem begge to mere trygge hvis hun boede her, for så kunne han passe på hende og beskytte hende for alt som ville true hende. "Kan jeg skam sagtens forstå skat, og du for heller ikke lov til at smutte fra mig igen" Sagde han med en blid, let drillende tone i sin stemme.
Han smilede meget kærligt til hende, og da han kunne mærke hendes læber mod sine egne, smilede han bredt i sig selv, og gengælde straks hendes kys. Han betragtede hende stille da hun lagde sit hoved på hans brystkasse. "Elsker dig" hviskede han til hende. Det var højt nok til at hun ville kunne høre det der fra hvor hun var.


//Ved jeg er langsom til at svare, undskyld xD//

Hun kiggede smilende på ham, og var bare så glad for at være hjemme igen, i trygge omgivelser, hos ham. Det var noget hun ikke lige havde regnet med, da hun sad i cellen var det meget tyndt med håb.
Men nu var hun her, og hun havde ingen planer om at skulle ud for det samme.
"Jeg er glad for at være hjemme" sagde hun smilende. "Og jeg har ingen planer om at smutte igen" sagde hun og grinede lidt, for første gang.
Hun smilede stort af de to ord som betød så meget lige nu, at høre fra ham.
"Elsker også dig"
Hun lukkede øjne lidt, hun ville prøve at sove lidt nu.
"Jeg tror jeg vil prøve at sove lidt" mumlede hun, men hørligt.

((Det er helt okay xD))

Han smilede kærligt til det hun sagde. "Er jeg ogs skat" sagde han med en blid stemme. Hvis det stod til ham lige nu, så gik hun aldrig gennem hans hoveddør ud igen, ikke uden han fulgte med hende. Han var bange for at hun muligvis ville forsvinde fra ham igen, og så vil han gå helt ned. Han smilede lykkeligt af de ord hun sagde. Han var glad for at hun også elskede ham. Hun var den eneste som han elskede så højt, og hun vil nok ogs være det. Selv hvis de ikke var sammen mere så vidste han at hun var den eneste som kunne få ham til at føle sig så lykkelig. Han vil ikke kunne finde kærligheden igen da hun var hans et og alt. Det var han ikke i tvivl om at hun var.

Han nussede hende i håret med et smil. "Helt okay skat, gør du endelig det" han kiggede på hende lidt tid efter hun var faldet i søvn og lagde sig så ogs til at sove, men så let at han vil kunne vågne af det mindste.

Hun kunne ikke lade vær med at smile, ikke når hun endelig var sammen med ham igen. Han var det bedste der var sket for hende, ingen tvivl om det.
Hun lukkede roligt øjne i, idet han nussede hende i håret. Hun puttede sig godt ind til ham, så hun kunne mærke at han var hos hende imens hun sov, det var det mest trygge.

Hun sov trygt i nogle timer, hun var træt, og der var intet der havde forstyrret hende, og det var rart for en gangs skyld.
Hun vågnede dog op, dog af sig selv, der var stadig intet der forstyrrede hende. Hun var lettet.
Hun kiggede på Ben, med et blidt smil.
Hun satte sig op, og gabte for et kort øjeblik. Hun var skam stadig træt, men hun kunne ikke sove mere.

Han sukkede tilfreds da hun puttede sig godt ind til ham. Han aede blidt hendes arm til hun sov og blev ved lidt efter til han selv døsede en smule hen i søvnen. Han smilede i søvne over endelig at være sammen med hende igen.

Benjimin kunne mærke at hun satte sig op i sengen, så han åbnede stille sine øjne op og så på hende. "Godmorgen skat sovet godt?" Spurgte han med en let træt stemme. Han smilede dog til hende og satte sig op i sengen til hende og kyssede hende kærligt på munden. "Hvad har du tænkt dig vi skal lave i dag skat?" Spurgte han stille. Han var næsten helt vågen nu.

Hun smilede da hun hørte hans stemme. Hun kiggede på ham med et kærligt blik. Hun nikkede "Ja, meget godt" sagde hun. Hun havde sovet helt ud, og var ikke længere så træt, men hun havde ikke sovet sin smerte væk. Den var der stadig, men hun prøvede at holde den i skak.
Hun smilede blidt da han satte sig op, og gav hende et kys på munden. Hun satte sig op af ham, og kiggede lidt ud i luften, inden hun kiggede op på ham. "Det ved jeg ikke rigtig. Måske få noget at spise først?" Hun var begyndt at blive sulten. I det samme hun tænkte på mad, begyndte hendes mave et rumle.
"Og... Slappe af, jeg ved det ikke rigtig, jeg har bare ikke rigtig lyst til at gå udenfor endnu" sagde hun og kiggede ned. Hun kunne ikke få sig selv til at gå udenfor.

Automatisk lod han sin hånd nusse hende i håret uden rigtig at tænke over det. "Det er jeg glad for at høre skat" han holde blidt om hende da hun satte sig ind til ham. Han fattede stadig ikke helt at dette her virkelig var virkeligheden han var i, men han var da tilfreds med den som den var nu. Han grinede blidt af hende da hun sagde at hun var sulten og hendes mave var enig med hende. "Jamen så lad os få os noget at spise. Hvad vil du have? Jeg har næsten alt" sagde han og smilede til hende.

Han rejste sig op og så på hende. "Vil du bæres der ud eller selv gå?" Spurgte han, og med der ud mente han stuen. Hvis hun ville bæres vil han løfte hende op i et brudeløft eller hvad det nu hed, eller hvis hun selv ville gå der ud vil han træke let på skulderne og vente på hun kom op og følges med hende der ud.

Hun smilede blidt til ham, da han nussede hende i håret. Det var dejligt. "Det var godt endelig at sove med dig igen" sagde hun med et smil, og kunne godt lide at han holde om hende. Hun holde sig bare ind til ham, at føle sig holdt af var dejligt, efter noget tid væk fra det. Hun blev så glad indeni, men hun vidste dog at den glæde ikke varede længe endnu, hun kunne allerede mærke smerten der var langsomt ved at bygge sig op, efter nogle timers søvn, men hun ville være glad så længe det varede, og hun ville være glad sammen med ham.
Hun kiggede op på ham. "Hmm.... Brød med ost" sagde hun med et kærligt smil.
Hun kiggede lidt da han rejste sig op, og tænkte lidt over hans spørgsmål.
Hun måtte vel op og gå på et tidspunkt, selvom det gjorde ondt.
"Jeg vil gerne gå lidt igen..." sagde hun og smilede blidt.
Hun rejste sig derefter op, og tog nogle varsomme skridt til at starte med, men fik så balancen så småt, og gik så ud til køkkenet sammen med ham.
Hun tog hans hånd i sin, bare for lidt tid, stod og svingede lidt med den, med et skævt smil på læben, inden hun krammede sig ind til ham. "Jeg elsker dig Ben" sagde hun.

"Mm" sagde han stille. Han var enig med hende. Det var det bedste der var sket i lang tid. Han smilede stille til hende. *hun er ude på at forlade dig igen. Du kan jo se det på hendes smil at hun prøver på at finde en måde at såre dig på igen* prøvede hans dæmoniske side at overtale ham, men Benjimin gad ikke at lytte til det den sagde, for han vidste at den ikke havde ret i det.

Han nikkede til det hun sagde. "Selvfølig skat" sagde han med en blid stemme. Han blev stående til hun havde svaret på hans næste spørgsmål. Han nikkede kort og så på hende da hun rejste sig op. Han bed sig i læben da hun tog nogle let vaklende skridt, og han tænkte igen på hvad der mon var sket med hende. Hun var vist ikke vant til at gå sådan rigtigt mere. Han var klar til at gribe hende hvis hun skulle vælte, men det så ud som om hun fandt balancen igen.

Han fulgte med hende ud i køkkenet. Han smilede da hun tog hans hånd og svingede den lidt. Han kyssede hende let på munden med et smil. "Elsker ogs dig min engel" sagde han lykkeligt. "Når" han stillede sig helt op igen og så på hende. "Skal det være restet brød eller normalt?" Spurgt han med et smil.

Hun smilede. Det var noget tid siden hun havde fået brød med ost, hun havde næsten ikke fået noget inde i det bur, kun hvad der var nødvendigt for at holde hende i live. Så hun var ret glad for endelig at kunne få noget nærende.
Det var ikke lang tid hun skulle stå op, det kunne hun sagtens mærke på hendes ben, det var skræmmende hvad sådan en hel uge, inde i et bur, kunne gøre ved en.
Hun smilede stort og kærligt da han kyssede hende, og hun kyssede selvfølgelig igen. Hun elskede at høre de ord. At han sagde at han elskede hende, betød så meget for hende, hun sådan en varme inde i sig af at høre ham sige det.
Hun kiggede på ham med et smil, og tænkte lidt over hvordan hendes brød skulle tilberedes. "Hmm, bare normalt tak" sagde hun blidt, og stillede sig op af en væg, for ligesom at få slappet lidt af, selvom hun lige havde sovet, var det allerede hårdt for hende at stå op.

Han så på hende og han smilede stille af hende. "Er du sulten skat?" Han smilede stort af hende da hun virkede meget sulten. Han smilede kærligt da hun kyssede ham igen, og nød at mærke hendes dejlige bløde læber mod sine, og den dejlige fornemmelse det gav at kysse hende.
Han nikkede med et kærligt smil. "Okay skat." sagde han, og betragtede hende da hun lænede sig op af vægen. "Hvad med at du sætter dig på en stol, og så laver jeg din mad?" han så på hende, inden han gik over og lavede det hun havde bedt om at få, og kom så tilbage til hende med det, og satte tallerkenen på bordet og smilede til hende, inden han satte sig på en stol over for hende.


//sorry, kreasvigt + en masse at tænke på xD//

Hun nikkede. "Efter nogle dage uden mad, er jeg meget sulten" sagde hun og smilede svagt. Hun var meget meget sulten, hun havde ikke fået meget de dage, de havde kun fået lidt for at holde dem igang.
Hun nikkede roligt, og gik så hen og satte sig på en stol. Hun sukkede tungt og kløede sig let på armen.
Hun kiggede på maden der blev sat foran hende, og kiggede så på ham med et smil. "tak" sagde hun, inden hun begyndte at spise.
Hun spiste ret hurtigt, men prøvede at holde det på noget der bare så lidt... pænt ud.

((Skam helt iorden xD))

Hun sukkede irriteret, men ikke over hende, men dem som havde holdt hende fanget. Hvad havde de ikke udsat hans engel for? Han havde den største trang til altid at beskytte hende fra alt ondt, og bare være hos hende så hun kunne føle sig tryg og ikke have noget at frygte fra nogle som helst. Han ville beskytte hende med sit liv, det var han ikke et øjeblik i tvivl om at han ville.
Han betragtede hende stille mens hun gik over og satte sig på en stol. Han lavede hurtigt maden, og smilede kærligt til hende da hun sagde tak. Han betragtede hende stille mens hun spiste, og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af hvor hurtigt hun spiste.
Da hun havde spist op, tog han tallerkenen og satte den over på bordet med tanken om at vaske den op senere. Han vendte sig om mod hende. "Vil du ha noget at drikke?" spurgte han, og ventede på at hun ville svare ham.

Hun kiggede på ham med et stort smil da han tog tallerknen, det var dejligt at få noget af spise, hun havde været rimelig sulten, men mærkeligt nok, var hun mæt nu, selvom hun ikke havde fået mad i en hel uge, men det var måske også en ide at tage det langsomt med at spise, efter sådan en lang 'pause' hvis man kunne kalde det det.
Hun smilede og nikkede. "ja tak" sagde hun, hun kunne rigtig godt tænke sig noget af drikke.

((sorry jeg først svare nu, gymnasie og krea svigt og det hele xD))

Han nikkede stille. "Hvad vil du så ha skat? Juice, mælk, vand, kakao eller saft eller hvad?" Spurgte han, og så lidt tid mere på hende, inden han fandt et glas frem, og gik over til køleskabet og fandt det frem hun bad om, inden han gik over til hende igen og stillede det på bordet foran hende. Ganske blidt lod han sin hånd stryge noget af hendes hår om bag hendes øre, og han smilede blidt imens. "Har jeg nogle sinde sagt at du er smuk? for det er du virkelig skat, selv med de mærker." sagde han og sukkede stille. Hun var virkelig smuk i hans øjne lige meget hvor grim hun end selv ville kalde sig. Han strøg hende blidt over kinden, og kyssede blidt hendes pande inden han satte sig på en stol ved siden af hende igen.

Hun tænkte lidt over de valg hun fik og smilede så til sidst da hun valgte. "Mælk" sagde hun og smilede blidt til ham, hendes øjne fulgte ham da han gik hen til køleskabet og tog mælken og skænkede hende et glas, som så blev stillede foran hende.
Hendes blik var dog stadig på ham, da han strøg noget af hendes hår bag hendes øre, hun kiggede med blide øjne på ham og gav ham et smil, hun elskede ham virkelig, han var så kærlig overfor hende.
Hun rødmede meget af det han sagde til hende, det var meget sødt af ham at sige, især i denne situation, hun bed godt mærke i det med mærkerne, men hun ville helst ikke bide mærke i det, hun hadet synet af sig selv dækket af de mærker, men når han sagde at hun var smuk, selv med de mærker, kunne hun ikke lade være med at smile stort. "Jeg elsker dig Ben" sagde hun blidt og kyssede ham.
Hun nød at han strøg hendes kind og så kyssede hendes pande, det var virkelig dejligt at være hjemme nu, hun ville aldrig nogensinde omgåes sådan nogle dæmoner igen, det gjaldt dog ikke Ben, men hun ville ikke tro at Ben's dæmon side ville gøre hende så ondt som de andre dæmoner havde.
Hun begyndte at drikke af sin mælk og da hun var færdig med at drikke det, stillede hun det fra sig og kiggede over på ham med et smil. "Tak" sagde hun blidt.

Tålmodigt ventede han på hendes svar, og nikkede til det hun valgte. Han gik over og fandt et glas, og derefter mælken frem, og hælde det så i glasset. Han rakte det til hende, og smilede kærligt.
Han smilede stille da hun rødmede over det han sagde til hende, og sukkede stille og blidt til det hun sagde til ham. "Elsker også dig skat" svarede han, og uden tøven gengælde han hendes kys.

Stille betragtede han hende drikke sin mælk, og et let smil forlod hans læber. "Det var da så lidt skat." Han så sig kort rundt inden han igen så på hende. "Når hvad skal vi så lave i dag? Hvad kunne du godt tænke dig?" Han så på hende, og ventede på hendes svar da han gerne vil lade hende bestemme hvad de skulle bruge dagen på.

Hun smilede da han svarede tilbage og kyssede hende tilbage, det var dejligt at føle sig elsket, efter alt det hun havde været igennem, det gjorde hende meget glad, så hendes tanker kom væk fra hendes dårlige minder.
Hun bed sig lidt i læben, hvad skulle de lave.. hun vidste det virkelig ikke, hun havde aller mest lyst til bare at blive hjemme og slappe af, men hun kunne ikke blive inde hele sit liv, selvom hun havde allermest lyst til det.
"Um... Jeg kunne godt trænge til lidt frisk luft... og jeg vil rigtig gerne have dig med" sagde hun halv smilende.
Hun turde ikke at gå alene mere, hun ville gerne have Ben med sig, ligemeget hvad for en del af ham, bare han var med, for hun var virkelig bange for at der var nogle der skulle komme og tage hende igen, det ville hun slet ikke kunne klare.
Hun kløede sig på armen og kiggede på ham meget kærligt.

Forsigtigt strøg han noget af hendes hår om bag hendes øre, da hun så ud til at tænke. Han blev en smule overrasket over hendes svar, da han ikke havde regnet med, at hun gerne vil ud en tur. Han nikkede dog stille og så forsigtigt på hende, og et bredt smil formede sig på hans læber, da hun sagde, at hun gerne vil ha ham med. "Okay skat, skal nok følge med dig, lige meget hvor du vil hen" sagde han og smilede mere til hende. Han ville for hver en pris beskytte sin lille engel, og han var næsten sikker på, at hans dæmoniske side var en smule enig, på trods af, at den var en smule sur over, at hun var kommet tilbage, så den ikke havde den fulde kontrol over Benjimins krop.

Hun elskede hvor blid han var overfor hende, forsigtig, som da han strøg hendes hår bag hendes øre, hun gav hende et smil på læberne, når han gjorde sådan noget.
Hun smilede bredt til ham, da han sagde at han ville komme med, lige meget hvorhen, det var hun rigtig glad for, selvom hun havde en anelse om at han nok ville det, at hun ikke behøvede at spørger ham om det overhovedet.
"Tak, jeg tror ikke jeg ville kunne gå alene i noget tid..." sagde hun.
Hun kyssede ham blidt på munden, meget kærligt, inden hun rejste sig op.
Hun kiggede ned af sig selv. Hun havde stadig hans tøj på, hun manglede bare nogle bukser.
Hun havde selvfølgelig noget tøj hjemme hos sig selv, men hun havde på ingen måde lyst til at tage tilbage dertil lige med det samme.
Hun kiggede hen på Ben. "Kan jeg låne nogle bukser af dig?" spurgte hun smilende. "Jeg skal nok få noget tøj med hjemmefra på et tidspunkt, men jeg har ikke så meget lyst til at tage tilbage til min lejlighed lige med det samme, hvis det er okay" sagde hun og kløede sig lidt nervøst på sin arm.

Han elskede hende smil, og det fik hende blot til at ligne en engel endnu mere. Hans lille engel. "Jeg forstår dig god, især efter det der lige er sket, så vil jeg heller ikke lade dig gå alene" Han ville ikke lade hende gå alene lige meget hvad, selv hvis hun selv bedte om det. Han vil ikke lade hende komme i nogle form for fare igen på nogle måde. Alle der prøvede på noget, ville nok dø i forsøget hvis de så meget som skadede hende.

Han kyssede med det samme igen da hun kyssede ham. Lod hende rejse sig op, og betragtede hende . Han rejste sig selv op, da hun spurgte om hun måtte låne nogle bukser. "Selvfølelig, men jeg kan ikke love, at de ikke er for store" sagde han, og gik over hvor han havde sit tøj, og fandt et par bukser, som han rakte til hende plus et bælte. "Og jeg forstår dig godt, at du ikke vil tilbage" Han aede hende blidt og beroligende over håret.

Hun smilede da han sagde at han ikke ville lade hende gå alene, ikke efter det der var sket, det var hun taknemlig over for, hun havde brug for ham til at beskytte sig mod alt ondt lige nu, han var selvfølgelig en dæmon, han var 'ondskaben selv' men ikke lige denne side af ham, den var kærlig og bekymret, hun var glad for at det var den side af ham hun havde med at gøre, at det ikke var omvendt.
"Jeg elsker dig virkelig meget Ben" sagde hun og krammede sig ind til ham med et dybt og lettet suk.
Hum grinede blidt da han sagde at hun godt måtte låne nogle bukser af ham, men de selvfølgelig ville blive for store, det var hun ikke i tvivl om, men det var bare midlertidigt.
Hun tog imod bukserne og sagde tak, inden hun begyndte at tage dem på, hun strammede bæltet så bukserne sad godt fast på hende, så de ikke bare begyndte at glide ned på et tidspunkt.
"Det er midlertidigt, jeg kommer nok til at samle mod til at gå derover på et tidspunkt" sagde hun smilende og kiggede så ned af sig selv.
"Skal vi gå?" Spurgte hun, hun kunne godt tænke sig noget luft efterhånden.

Benjimin vil altid beskytte Arycia lige meget hvad. Om det så kostede hans eget liv. Han holdte virkelig af hende, og vil gøre alt for hende. Han smilede da han hørte hvad hun sagde. "Jeg elsker også dig virkelig meget, og vil altid gøre det." sagde han med en kærlig stemme, og lod hende kramme sig, og krammede igen.

Da hun fik et par af hans bukser, stod han bare og ventede på hun fik dem på, og spændt bæltet så de ikke vil falde ned mens hun gik. Han smilede over hende. "Du ser godt ud, som altid" sagde han til hende, og kyssede hende blidt. Han hørte det hun sagde, og smilede til hende. "ved godt det kun er midlertidigt, selvom du må låne alt det du vil af mig, når du vil." Da hun så spurgte om de skulle gå nikkede han, og tog hendes hånd. "Ja lad os det." sagde han, og gik ud i gangen hvor han tog sko på. Åbnede døren da de begge var klar, og lod hende gå ud af den, og låste den efter dem, og tog igen hendes hånd. "Hvor vil du hen skat?" spurgte han og så på hende, og begyndte at gå ned af trapperne og ud af bygningen.

Hun rødmede da han sagde, at hun så godt ud som altid, selvom hun ikke følte sig særlig smuk for tiden, så gjorde det hende glad, at han syntes at hun var smuk.
Hun kyssede blidt tilbage, med et stort smil på læben. Hun var glad for at have sådan en god kæreste som ham, han var virkelig fantastisk.
"Tak" sagde hun, da han sagde at hun bare kunne låne når hun ville. Det gjorde hende glad, for så behøvede hun ikke at gå over i sin lejlighed med det samme, hun var bange for at de måske ikke havde fået dræbt alle dæmonerne, og dæmonerne så ville komme efter hende igen, eller måske ventede i hendes lejlighed allerede.
Hun rev sig ud af sine tanker, da han sagde ja til at gå, og da de endelig kom ud af døren, og ud af bygningen, tog hun en dyb indånding og kiggede om sig. "Jeg kunne bare godt tænke mig at gå en kort tur måske, bare for at få noget frisk luft" sagde hun roligt, selvom hun var lidt nervøs. Det ville helt klart være nok med bare en kort tur, lige til at starte med.